KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 93: Spm. om, hvilke af klimapartnerskabernes anbefalinger, der er implementeret samt hvilke der udestår, fordelt efter tema og klimapartnerskab, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt

Klimapartnerskab

for Det Blå

Danmark

Sektorkøreplan

Oktober 2021

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 93: Spm. om, hvilke af klimapartnerskabernes anbefalinger, der er implementeret samt hvilke der udestår, fordelt efter tema og klimapartnerskab, til klima-, energi- og forsyningsministeren

BAGGRUND OM KLIMAPARTNER-

SKABER OG SEKTORKØREPLANER

Regeringen og erhvervslivet har efter etable-

ringen af klimapartnerskabet på forsvarsområ-

det i foråret 2021 nu i alt 14 klimapartnerska-

ber inden for erhvervslivets sektorer, som skal

styrke dansk erhvervslivs grønne omstilling og

understøtte opfyldelsen af Danmarks klimamål

om 70 pct. reduktion af drivhusgasudlednin-

gen i 2030.

I foråret 2020 afleverede de første 13 af

klimapartnerskaberne hver en rapport med

deres ambitioner for den grønne omstilling og

anbefalinger til politiske tiltag, der kan under-

støtte virksomhedernes indsats. Efterfølgende

er der indgået en række politiske aftaler, som

følger op på mange af klimapartnerskabernes

anbefalinger.

Med sektorkøreplaner for de enkelte klima-

partnerskaber samles regeringens og udvalgte

af erhvervslivets tiltag i én fælles plan, der gi-

ver overblik over de igangsatte indsatser, som

der vil blive arbejdet med at implementere de

kommende år.

I sektorkøreplanerne beskriver erhvervslivet

først sine målsætninger og indsatser, hvorefter

regeringens tiltag for at understøtte sektorens

grønne omstilling beskrives.

De første seks sektorkøreplaner blev færdig-

gjort i foråret 2021. De næste seks sektorkø-

replaner er nu klar.

Indhold

Side 4

Forord

Side 6

Erhvervslivets målsætninger og

tiltag for reduktion af drivhusgasser

Side 7

Status og perspektiver for virksomhedernes

arbejde med reduktion af drivhusgasser

Klimapartnerskabets målsætninger

og initiativer

Regeringens tiltag for at understøtte

sektorens grønne omstilling

Side 9

Side 15

Side 17

Side 15

Gennemgang af de politiske aftaler

Bilag

Side 15

Bilag 1: Status på opfølgningen på

Klimapartnerskabets anbefalinger

Forord

Vi er i et afgørende årti for klimaet, og der er

behov for markant handling i alle dele af sam-

fundet for at begrænse klimaforandringerne.

Danmark går forrest i kampen mod klimafor-

andringerne, og danske virksomheder har en

vigtig rolle i at sikre en grøn omstilling, som un-

derstøtter job, velfærd, eksport og konkurren-

ceevne. Derfor har regeringen og erhvervsli-

vet etableret 14 klimapartnerskaber inden for

erhvervslivets sektorer, som skal styrke dansk

erhvervslivs grønne omstilling og understøtte

opfyldelsen af målet om 70 pct. reduktion af

drivhusgasudledningen i 2030.

Klimapartnerskaberne leverede i marts 2020

deres anbefalinger. Baseret på grundige analy-

ser viser de en række tiltag, som kan bidrage til

og understøtte, at vi når Danmarks ambitiøse

målsætning i 2030, hvor erhvervslivet og rege-

ringen samarbejder om at løse udfordringerne.

Klimapartnerskabsmodellen har vist sig stærk i

forhold til at anvise en konkret vej fremad i den

grønne omstilling.

Det seneste år har formet sig ganske an-

derledes end ventet. Danmark og verden er

udfordret af en global pandemi. Dette har dog

ikke hindret erhvervslivet eller regeringen

og partier i Folketinget i at foretage konkre-

te drivhusgas-reducerende tiltag og indgå

politiske aftaler for at bringe Danmark i en

grønnere retning. Derfor er der også allerede

sket meget siden afleveringen af klimapartner-

skabernes anbefalinger i marts 2020.

Det Blå Danmark har under COVID-19 krisen

vist, hvor vigtig en rolle sektoren spiller for

Danmarks såvel som den globale forsynings-

sikkerhed. Trods COVID-19 og de medfølgen-

de udfordringer, som pandemien har skabt

for Det Blå Danmark som udpræget ekspor-

terhverv, har branchen og regeringen valgt at

prioritere sektorens grønne omstilling. Det er

sket ud fra en forståelse af, at Det Blå Dan-

mark dels har et medansvar for at reducere

udledningen af drivhusgasser internationalt,

og dels at en grøn omstilling af sektoren kan

understøtte et nyt, grønt erhvervseventyr til

gavn for virksomheder, danske arbejdspladser

og vigtigst af alt – klimaet.

Søfartens medansvar skal ses i lyset af, at inter-

national skibsfart står for 2-3 pct. af de globale

udledninger af drivhusgasser, og det tal for-

ventes at stige med op mod 50 pct. i frem mod

2050, hvis der ikke tages nye initiativer. Som

en førende søfartsnation sker størstedelen af

dansk skibsfarts udledning således uden for de

danske grænser. Som et af de mest ambitiøse

lande inden for den grønne omstilling, er det

således naturligt, at Danmark tager medan-

svar for at drive udviklingen mod klimaneutral

skibsfart. Regeringen har derfor besluttet, at

Danmark i forbindelse med revisionen af FN’s

Søfartsorganisations (IMO) klimastrategi i

Side 4

2023 vil arbejde for, at der inkluderes et kon-

kret mål om klimaneutral international søfart i

2050. Samtidig skal vi nationalt tage hånd om

udledningerne fra færger, fiskefartøjer og den

øvrige nationale skibsfart.

Et fortsat tæt samarbejde mellem regeringen

og erhvervslivet er vigtigt for effektivt at nå

Det Blå Danmarks og regeringens målsæt-

ninger om klimaneutral søfart i 2050. Det Blå

Danmark har desuden en målsætning om at

sætte det første oceangående nulemissions-

skib i drift senest i 2030.

Regeringen, erhvervslivet og resten af Dan-

mark har fået en fælles opgave, der skal løses

på ti år. Nemlig at nedbringe Danmarks driv-

husgasudledninger med 70 pct. ift. 1990 inden

2030. Status er, at vi cirka to år inde i den

periode har truffet beslutninger, der bringer os

godt halvdelen af vejen.

Den grønne omstilling og vækst og beskæf-

tigelse kan gå hånd i hånd, og for at komme

videre med den grønne omstilling og fortsat

forene klima, vækst og bæredygtighed skal vi

kontinuerligt forbedre os, træffe nye beslut-

ninger og finde nye veje, der sikrer reelle

klimaforbedringer. Det ligger der i at ville være

et foregangsland. Derfor ser vi sammen frem

til at fortsætte det stærke samarbejde mellem

regeringen og erhvervslivet om grøn omstilling

i Det Blå Danmark.

Formand for klimapartnerskab for

Det Blå Danmark

Søren Skou

CEO, A.P. Møller Mærsk A/S

Erhvervsminister

Simon Kollerup

Klima-, energi- og forsyningsminister

Dan Jørgensen

Side 5

Erhvervslivets målsætninger og

tiltag for reduktion af drivhusgasser

Status og perspektiver for

virksomhedernes arbejde med

reduktion af drivhusgasser

Klimapartnerskabet for Det Blå Danmark

fastsatte ved lanceringen i marts 2020 en

fælles ambition om at sætte det første ocean-

gående nulemissionsskib i drift senest i 2030

og være klimaneutrale i 2050. Dermed er

erhvervet blandt de mest ambitiøse i verden,

og netop det globale udsyn er centralt i vores

arbejde i Klimapartnerskabet. Størstedelen af

dansk skibsfarts udledning sker nemlig uden

for de danske grænser og med rollen som en

af de største søfartsnationer i verden følger

ansvar for at drive udviklingen mod en klima-

neutral skibsfart globalt. Det Blå Danmark

leverer desuden teknologi til hele verden, som

muliggør reduktioner i den globale udledning

fra skibsfarten.

COVID-19 pandemien har ikke svækket Det

Blå Danmarks ambitioner – tværtimod har

Mærsk annonceret, at det første emissions-

frie containerskib er klar allerede i 2023, og

skal sejle under dansk flag og på energi fra en

dansk leverandør. I 2024 føjer Mærsk yderli-

gere otte store containerskibe til flåden, der

skal sejle på klimaneutral metanol. Desuden

er en ny elfærge sat i drift i år mellem Esbjerg

og Fanø og konceptet kan danne model for

andre ruter. DFDS vil udvikle en brintfærge til

Oslo-ruten, og offshore vindrederiet MHO &

Co får leveret nogle af verdens første hybrid

CTV’er (Crew Transfer Vessels), der skal teste

ny brændstofteknologi samtidig med, at de

sejler vindmølleteknikere til og fra havvindmøl-

leparkerne i Nordsøen.

I foråret 2021 etablerede PensionDanmark,

Odense Maritime Technology og Færgesekre-

tariatet et partnerskab om en ny grøn standar-

diseret færgeløsning til de danske småøer og

mindre overfarter. På udstyrssiden forventer

MAN Energy Solutions at levere den første

ammoniakmotor i 2024, som et afgørende

skridt på vej mod at gøre ammoniak til et skibs-

brændstof. Endelig har konsortiet Bornholm

Bunker Hub igangsat en forundersøgelse

for at afklare det økonomiske potentiale i at

levere bæredygtige brændstoffer i Østersøen.

Brændstoffer som er produceret ved brug af

offshore vindenergi.

Flere af erhvervets egne initiativer er blevet

realiseret eller sat i gang. Eksempelvis etable-

ringen af et Maritimt Center of Excellence og

koordineret dansk indsats for tiltrækning af

EU-midler. Selv om det ikke umiddelbart giver

anledning til direkte reduktioner, så er det helt

afgørende skridt i den transformation, som

dansk skibsfart står overfor i de kommende år.

Der er også initiativer, der stadig står over for

igangsættelse i erhvervet, ligesom Det Blå

Danmark også har igangsat tiltag i det forgang-

ne år for at adressere sektorens drivhusga-

semissioner, men som ikke var nævnt i klima-

partnerskabets rapport. Ligeledes er der dele

af partnerskabets anbefalinger til regeringen,

som endnu ikke er adresseret politisk. Der er

med andre ord rum for positiv dialog og udvik-

ling mellem regeringen og Det Blå Danmark.

Side 7

Danske Havne vil eksempelvis udfase alle fos-

sile brændstoffer i havnenes maskiner senest

i 2025 og basere alle danske havnes energi-

forbrug på vedvarende energi senest i 2030.

Grøn energiinfrastruktur er en forudsætning

for omstillingen af skibsfarten, og klimapart-

nerskabet mener derfor, at regeringen bør

tage konkrete initiativer til etablering af ny

energiinfrastruktur til havnene. Ligeledes bør

man også tage de kommercielle muligheder for

grøn energi i betragtning.

Endvidere arbejder fiskerierhvervet fortsat

med reduktioner af drivhusgasser gennem

eksempelvis retrofitting, brændstoføkonomi-

ske teknologi ved nybygninger og udvikling

af redskaber, der skaber mindre modstand i

vandet. Den fortsatte udvikling og introduk-

tion af energieffektiviserende teknologier

samt overgangen til nye klimaneutrale brænd-

stoffer fordrer både en privat og en offentlig

indsats. Fiskerierhvervet har derfor planlagt

en konference i oktober 2021 med fokus på

mulighederne for at udvikle en prototype på

et klimaneutralt fartøj samt energibesparende

løsninger for fremtidens fiskeflåde. En afgø-

rende barriere, nemlig EU’s kapacitetsordning

for fiskefartøjer, udestår dog stadig. Klima-

partnerskabet mener derfor, at regeringen bør

arbejde for, at ordningen udvides og dermed

baner vejen for investeringer i klimateknologi

og grønne brændstoffer.

Endelig er det klimapartnerskabets forvent-

ning, at regeringen – i samarbejde med Det

Blå Danmark - fortsat lægger pres på klimafor-

handlingerne i både EU og IMO med henblik

på at sikre et ambitionsniveau, der tager

udgangspunkt i videnskabelig data for reduk-

tioner af drivhusgasemissioner fra skibsfarten

set i forhold til Paris aftalens målsætninger.

Barrierer for en

grønnere skibsfart

Klimapartnerskabet pegede i sin rapport på, at

der er fem typer af barrierer, der skal adresse-

res i perioden frem mod 2030 for at nå målet

om et klimaneutralt søfartserhverv. De fem bar-

rierer er stadig relevante som pejlemærker for

den fælles klimaindsats for Det Blå Danmark.

BARRIERER FOR EN GRØNNERE SKIBSFART

Det Blå Danmark er del af et globalt erhverv.

Mere end 95 pct. af dansk skibsfart foregår

uden for Danmarks grænser. Samtidig er det et enormt konkurrenceudsat marked, der er

følsomt over for regulering. Derfor bør det fortsat være et klart pejlemærke for danske

lovgivere, at regulering af Det Blå Danmark så vidt muligt sker gennem FN’s søfartsorgani-

sation IMO.

Det Blå Danmark står over for at skulle tage et teknologisk kvantespring,

hvor traditio-

nelle brændstoffer helt erstattes af nye grønne og klimaneutrale drivmidler. Inden for de

kommende år er der behov for at udvikle nye typer energieffektiviserende teknologier, så

der kan hentes yderligere drivhusgasreduktioner og udgiften til de nye drivmidlers kan

reduceres.

Fremtidens energisystem er endnu ikke på plads.

Fordi rederierne og fiskeriet ikke selv

producerer brændstoffer, er de afhængige af at blive integreret i et grønt energisystem,

der kan forsyne dem med nye grønne drivmidler. Det kræver en væsentlig udbygning af det

eksisterende energisystem på nationalt og globalt plan.

Energiinfrastrukturen på land og i landets havne skal opgraderes,

så den bliver i stand til

at håndtere de nye former for brændstoffer. Det anslås, at godt 87 pct. af investeringerne

skal bruges på nye produktionsfaciliteter til nye brændstoffer som fx raffinaderier, ny infra-

struktur til at fragte brændstofferne ud til skibene og lagerplads til opbevaring.

Business casen for klimavenlig skibsfart skal udvikles,

så klimahensyn bliver en naturlig

del af den kommercielle forretning, så der er et økonomisk rationale ved tilvalg af mere

klimavenlige teknologier.

Side 8

Klimapartnerskabets

målsætninger og initiativer

1 Etablering af et Maritimt

Center of Excellence

Forsknings- og udviklingscenteret ”Mærsk

Mc-Kinney Møller Center for Zero

Carbon

Shipping” blev i november 2020 etableret som

en erhvervsdrivende fond med et almennyttigt

formål og støttet af A.P. Møller Fonden med

400 mio. kr. Centeret vil accelerere udviklin-

gen af fremtidens løsninger til omstillingen af

den global skibsfart og understøtte virksom-

heders strategiske planlægning ved at skabe

overblik og bedre forståelse af retningen på

omstillingen væk fra fossile brændstoffer.

Arbejdet skal ske i samarbejde med relevante

organisationer, NGO’er og konsortier på tværs

af forskellige sektorer, og den opnåede viden

vil blive delt bredt til gavn for reduktion af

klimaaftrykket fra den internationale skibsfart.

Danske Rederier er ’knowledge partner’ til

Centeret, og flere rederier indgår i konkrete

projekter. Udstyrsproducenterne er også godt

repræsenteret og MAN Energy Solutions er

founding partner.

Konkret indgår centeret i det internationale

offentlige-private partnerskab, ’Zero-Emission

Shipping Mission’, under Mission Innovation

sammen med bl.a. USA og Norge, som under

dansk lederskab, skal være med til at bane

vejen for en klimaneutral skibsfart.

Resultaterne fra Mærsk Mc-Kinney Møller

Center for Zero Carbon Shipping vil også

påvirke national skibsfarts muligheder for at

omstille til nye brændstoffer og fremdriftssy-

stemer, hvilket vil bidrage til indfrielsen af de

danske klimamål.

2 En global forskningsfond

finansieret af skibsfarten

Det internationale rederierhverv ønsker

selv at bidrage til at accelerere forskning- og

udviklingsindsatsen inden for omstillingen af

skibsfart og har derfor foreslået IMO’s med-

lemslande, at der oprettes en international

fond, der i løbet af de næste 10 år skal genere-

re 5 milliarder dollars til forskning og udvikling.

Med dette IMO-forslag går et samlet, globalt

rederierhverv forrest og tager ansvar ved

selv at finansiere den forskning og udvikling,

som er afgørende for udrulning af alternative

brændstoffer. Alle skibe skal bidrage til fonden

gennem et obligatorisk bidrag per ton fossilt

brændstof, som de forbruger. Provenuet skal

reinvesteres i forskning og udvikling, der på sigt

kan gøre branchen fri af fossile brændstoffer.

Danmark indsendte sammen med en række

andre lande og industriens organisationer et

revideret forslag til mødet i IMO’s miljøkomi-

te i juni 2021. Forslaget gav anledning til en

række spørgsmål fra komitéen, og industrien

skal yderligere forfine forslaget inden en ny

drøftelse i miljøkomiteen i efteråret 2021.

Side 9

Forsknings- og udviklingsresultater er afgø-

rende for omstillingen af verdens handelsflåde

frem mod 2050.

3 Fjernelse af ventetiden i havne

I et internationalt perspektiv er det ikke usæd-

vanligt, at skibe ankommer til havnene i travle

perioder og derved medvirker til flaskehalse

i de enkelte landes havne. Skibene kommer

derved til at ligge uden for havnene og afvente

en kajplads. Dette medfører ifølge det ameri-

kanske klasseselskab ABS øget udledning af

drivhusgasser.

Problematikken antager ikke nær samme om-

fang i de danske erhvervshavne, hvor få skibe

oplever at skulle afvente en kajplads. Alligevel

tager de danske erhvervshavne løbende tiltag,

der skal styrke effektiviteten endnu mere. De

danske havne er bl.a. langt fremme med både

automatisering og digitalisering, der medvirker

til at styrke effektiviteten i havnene yderligere.

Som eksempel har Esbjerg Havn implemente-

ret et energi-overvågningssystem på havnen

og kan bl.a. se hvor mange skibe, der ligger til

kaj, og om de er tilsluttet havnens landstrøms-

anlæg. På samme måde har Grenaa Havn auto-

matiseret sit it-system for skibsanløb, så skibe,

der ikke har meldt deres ankomst på forhånd,

automatisk bliver oprettet, hvilket mindsker

ventetider.

Indsatsen vil bidrage til de nationale klimamål-

sætninger, når ventetiden minimeres for skibe

i national fart. Internationalt mangler der

fortsat konkrete initiativer, der kan nedbringe

udledninger relateret til ventetid i havne.

samt maritimt udstyr og havne i programmer-

ne. I forbindelse med forberedelsen af Horizon

Europe har der været nedsat referencegrup-

per med deltagelse af offentlige og private

aktører, som har arbejdet for at målrette

arbejdsprogrammerne mod danske interesser,

herunder klimaneutral skibsfart.

Med etableringen af MARLOG (Danmarks

nationale klyngeorganisation for de maritime

erhverv og logistik) i 2021 blev der skabt yder-

ligere mulighed for, at virksomheder i Det Blå

Danmark kan få hjælp til at tiltrække flere mid-

ler til innovationsprojekter. Det øger sandsyn-

ligheden for, at Det Blå Danmark i højere grad

får del i midler fra blandt andet EU’s forsk-

ningsprogrammer til den grønne omstilling af

den danske maritime sektor med deltagelse af

danske universiteter, vidensinstitutioner og

virksomheder. Dette arbejde vil foregå i nært

samarbejde med erhvervsorganisationerne og

myndighederne, som arbejder for, at kommen-

de ansøgningsrunder målrettes de forventede

danske projekter og interesser.

Flere danske maritime aktører deltager i den

fælleseuropæiske Waterborne Technology

Platform (WTP), som skal gennemføre store

tværgående projekter i fælles konsortier på

tværs af lande, virksomheder og organisatio-

ner. En forstærket dansk repræsentation og

aktivitet i Waterborne platformen vil bidrage

til øget dansk deltagelse i EU-forskningspro-

jekter og dermed tiltrækning af EU-forsknings-

midler til Danmark.

Øget dansk deltagelse i forsknings- og udvik-

lingsprojekter på europæisk plan vil styrke

danske kompetencer og sikre adgang til nyeste

forskning på området. Det vil indirekte bidrage

til de danske klimamål.

4 Koordineret dansk indsats

for tiltrækning af EU-midler

Det Blå Danmark og den danske transport-

sektor har ikke i væsentligt omfang fået del i

de midler, der findes under EU’s forsknings-

programmer, såsom Horizon2020, Interreg

programmer og Connecting Europe Facility.

Det hænger blandt andet sammen med, at der

hidtil ikke har været en tilstrækkelig målret-

tet dansk indsats for at sikre fokus på dansk

færge-, nær- og oceangående skibsfart, fiskeri,

Side 10

Regeringens tiltag for

at understøtte sektorens

grønne omstilling

Introduktion

Der er allerede gennemført politiske initiativer

som opfølgning på en række af klimapartner-

skabets anbefalinger. Der er derved taget

vigtige skridt i klimaomstillingen af skibsfarten,

der skal lede til reduktioner fremadrettet.

Regeringen har en todelt tilgang til kli-

maomstillingen af skibsfarten, hvor klimapart-

nerskabets anbefalinger har været en vigtig

inspirationskilde. Dels er der fokus på kon-

krete virkemidler, der kan skabe klimaeffekt

nu og her, samt dels på et udviklingsspor, der

skaber langsigtet grøn effekt. I begge tilgange

lægger regeringen fortsat markant vægt på

samarbejde med erhvervet om løsninger på de

teknologiske og strukturelle udfordringer og

på implementeringen af initiativerne.

Kun med videndeling og samarbejde på tværs

af aktører og sektorer, kan vi nå i mål med

den grønne omstilling. Derfor har regeringen

sammen med brede flertal i Folketinget brugt

Klimapartnerskabets anbefalinger aktivt i ar-

bejdet med at understøtte branchens redukti-

on af drivhusgasser i en række politiske aftaler.

Disse aftaler omfatter blandt andet:

•

Grøn transportpulje I og II (april 2020

og april 2021)

Klimaaftale for energi og industri mv.

(juni 2020)

Genstart af dansk eksport (oktober

2020)

Sommer- og erhvervspakken (juni

2021)

Infrastrukturplan (juni 2021)

Hertil kommer klimalovens overordnede

målsætning om klimaneutralitet i 2050 og

bilaterale aftaler med andre lande samt rege-

ringens beslutning om at arbejde for, at der

i IMO’s reviderede klimastrategi inkluderes

et konkret mål om klimaneutral international

søfart i 2050.

Klimapartnerskabets anbefalinger har overve-

jende et udviklingsperspektiv. Klimaeffekten

af anbefalingerne forventes derfor først at slå

igennem på lidt længere sigt og/eller fungere

som understøttende tiltag. Samtidig har en

stor del af anbefalingerne international rele-

vans, hvorfor de ud over den nationale effekt

både vil have størst betydning for reduktion

af skibsfartens globale udledninger, ligesom

de kan bidrage til udvikling af løsninger med

internationalt eksportperspektiv.

•

Side 12

Gennemgang af de

politiske aftaler

Regeringens klimaindsats på det maritime

område understøtter både klimatiltag for

den nationale skibsfart og Det Blå Danmarks

ambition om at sætte det første oceangående

nulemissionsskib i drift senest i 2030 og være

klimaneutral i 2050.

Flere af Klimapartnerskabets anbefalinger

er løftet i regi af diverse politiske aftaler, jf.

oversigt over opfølgning på klimapartnerska-

bets anbefalinger i bilag 1. Klimapartnerska-

bets anbefalinger om grønnere færgedrift er

fx løftet i regi af de politiske aftaler om Grøn

transportpulje I og II, hvor der er afsat hen-

holdsvis 200 og 85 mio. kr. til grøn omstilling

af danske indenrigsfærger. Disse midler følges

fra 2028 op af en færgepulje på 100 mio. kr. fra

infrastrukturaftalen.

Den kan medfinansiere tekniske investeringer

i lokale færgeruter, herunder udskiftning af

motorer, større renoveringer eller udskiftning

af tonnage. Det er med aftale om Grøn trans-

portpulje II desuden blevet aftalt politisk at

igangsætte et analysearbejde af grøn omstilling

af ”hurtigfærger”, fx Kattegatfærgerne, med

henblik på at afdække mulighederne for at

understøtte konvertering til grønne brændsler.

Det er aktuelt ikke muligt at omstille disse

færger til el af teknologiske årsager. Det er der-

imod muligt at omstille til vedvarende energi fx

igennem biobrændstof eller PtX-brændstoffer.

Med infrastrukturplanen er der aftalt en

meget betydelig styrkelse af adgangsvejene

til havnene i Danmark med projekter i stør-

relsesordenen 8 mia. kr. Endvidere er det som

opfølgning på klimapartnerskabets anbefa-

ling om energiinfrastruktur i havne aftalt at

gennemføre en analyse af

tilgængeligheden

af elektricitet og nye brændstoffer i havne

med henblik på at understøtte havnenes og

skibsfartens omstilling fra fossile brændsler til

grønne brændsler.

Klimapartnerskabets anbefalinger om øget

forskning, udvikling og demonstration af nye

klimateknologier er også blevet løftet i de

politiske aftaler. For at styrke udvikling og

demonstration af nye martime klimateknolo-

gier er der i forbindelse med aftale om gen-

start af dansk eksport fra oktober 2020 samt

sommer- og erhvervspakken i juni 2021, afsat

hhv. 30 og 20 mio. kr. til en maritim særpulje i

det Energiteknologiske Udviklings- og De-

monstrationsprogram (EUDP). Desuden er

regeringens klimahandlingsplan for energi og

industri mv., herunder regeringens kommende

nationale strategi for CCUS og PtX, i tråd med

en af Klimapartnerskabets anbefalinger om en

sådan strategi. Dertil kan etableringen af to

energiøer komme skibsfartens grønne om-

stilling til gavn gennem produktion af grønne

maritime brændstoffer.

Side 13

En række af klimapartnerskabets anbefalinger

vedrører international regulering og kræver

derfor en international indsats i EU eller IMO,

hvor Danmark som stor skibsfartnation er en

væsentlig spiller. Danmark vil derfor løben-

de tage forslagene op i disse fora, ligesom

Danmark i EU vil arbejde aktivt for at styrke

den kommende regulering på det maritime

område præsenteret i ”Fit-for-55”-pakken i en

retning til gavn for Det Blå Danmarks grønne

omstilling og konkurrenceevne. For at styrke

det maritime klimadiplomati, herunder fremme

de internationale anbefalinger fra klimapart-

nerskabet, er der som en del af sommer- og

erhvervspakken i juni 2021 afsat midler til

at udstationere en IMO-attaché i London.

Attachéen skal varetage Danmarks søfartspo-

litiske interesser i IMO, herunder med særlig

vægt på de løbende forhandlinger om redukti-

on af søfartens drivhusgasser. I den forbindel-

se er der også afsat midler til opnormering af

Søfartsstyrelsens internationale klimaarbejde,

hvor der fra efteråret 2021 vil blive oprettet

en selvstændig klimaafdeling.

I samme politiske aftale blev der desuden afsat

midler til dansk lederskab af det internationale

offentlige-private partnerskab, ’Zero-Emission

Shipping Mission’, under Mission Innovation.

Danmark har med regeringerne fra USA og

Norge og de to private aktører - Global Mariti-

me Forum og Mærsk Mc-Kinney Møller Cen-

ter for Zero Carbon Shipping - taget lederskab

for missionen, som skal være med til at bane

vejen for en klimaneutral skibsfart. Gennem

fremme af offentlige-private innovationspart-

nerskaber, styrkes grundlaget for gennemfø-

relsen af Klimapartnerskabets anbefalinger.

Det vil ske gennem styrket innovation i hele

værdikæden, styrket international samarbejde

og fremme af international regulering, der kan

understøtte branchens grønne omstilling.

Parallelt med de større politiske aftaler er der

fx indgået en bilateral aftale med Nederlande-

ne om salg af danske VE-andele (min. 750 mio.

kr. og op til 1,5 mia. kr.), som skal finansiere en

tilskudsordning til PtX-anlæg i Danmark. Dette

kan også komme Det Blå Danmark til gode

som vigtig aftager af grøn energi.

Side 14

Bilag 1

Status på opfølgningen på

Klimapartnerskabets anbefalinger

ENERGIEFFEKTIVITET

Det Blå Danmarks initiativ

Anbefaling

Deling af rederiernes big data

Status

Initiativet er endnu ikke sat i gang, men for de enkelte rederier er

der en stadig større fokus på at udnytte data.

Anbefaling til regeringen

Anbefaling

Udviklings- og demonstrationsprogram til maritime klimaløsnin-

ger

Status

Der blev med den politiske aftale om genstart af dansk eksport

i oktober 2020 afsat 30 mio. kr. til etablering af en særpulje til

grønne maritime udviklings- og demonstrationsprojekter i regi af

EUDP.

Med sommer- og erhvervspakken fra juni 2021 blev der afsat

yderligere 20 mio. kr. til videreførelse af særpuljen i 2021.

Den maritime særpulje har også til formål at skabe større fokus

på de muligheder, erhvervet har for at søge midler gennem andre

F&U-ordninger.

Eksportfinansiering

I regi af den politiske aftale om genstart af dansk eksport fra okto-

ber 2020 samt i Finanslov 2021 er der afsat midler til generelt at

styrke eksportfinansiering i EKF - Danmarks Eksportkredit. Der

er imidlertid ikke gennemført initiativer som specifikt er målrettet

maritim eksport.

HAVNE OG KYSTNÆR SKIBSFART

Det Blå Danmarks initiativ

Anbefaling

Fjernelse af ventetiden i havne

Status

De danske erhvervshavne har fortsat indsatsen med at holde ven-

tetiden i bund. Indsatsen omfatter automatisering og digitalisering

af processerne omkring skibes anløb til havnene.

Internationalt er problemstillingen endnu ikke løst, men der er sat

gang i initiativer, som skal forbedre kommunikation mellem skib

og havn.

Anbefaling til regeringen

Anbefaling

5. Grønne statslige færgeudbud

Status

I regi af Grøn Transportpulje II er der gennemført en analyse vedr.

grøn omstilling af danske indenrigsfærger, som forventes at kunne

benyttes i forbindelse med fremtidige statslige udbud.

Side 15

Grøn kommunal færgedrift

Der er i grøn pulje afsat hhv. 200 og 85 mio. kr. til grøn omstilling

af indenrigsfærger. Midlerne udmøntes som investeringstilskud i

2021 og 2022.

I aftale om Infrastrukturplan 2035 er der fra 2028 afsat yderligere

100 mio. kr. til fx udskiftning af færger.

Grønne motorveje til søs

Anbefalingen er endnu ikke løftet i regi af politiske aftaler. Der

arbejdes i øvrigt på et forslag om green corridors, herunder UK’s

Clyde-bank Declaration, til COP26 i regi af Mission Innovation.

Anbefalingen er ikke direkte løftet i regi af politiske aftaler.

Danske erhvervshavne kan allerede i dag differentiere deres hav-

neafgifter efter skibes klimabelastning og nogle havne benytter

sig af denne mulighed.

Klimadifferentierede havneafgifter

Ny energiinfrastruktur til havne

Anbefalingen er ikke direkte løftet i regi af politiske aftaler, men

der er med infrastrukturplan 2035 aftalt en analyse af tilgænge-

ligheden af elektricitet og nye brændstoffer i havne - dette med

henblik på at understøtte havnenes og skibs-fartens omstilling til

grønne brændsler.

HAVNE OG KYSTNÆR SKIBSFART

Det Blå Danmarks initiativ

Anbefaling

Partnerskab om testskibe

Etablering af et Maritimt Center of Excellence

Status

Initiativet er endnu ikke sat i gang.

Forsknings- og udviklingscenteret ”Mærsk Mc-Kinney Møller

Center for Zero Carbon Shipping” blev etableret i november 2020.

Centeret indgår som partner i ’Zero-Emission Shipping Mission’.

Anbefaling til regeringen

Anbefaling

Demonstrationsskib anno 2030

Status

Demonstrationsskib indgår som element i arbejdet med ’Ze-

ro-Emission Shipping Mission’, hvor behov for demonstrations-

skibe vil blive afdækket og offentlige-private partnerskaber om

demonstration vil blive fremmet.

Regeringen har udmeldt, at der arbejdes på en national strategi

for CCU og Power-to-X, som forventes præsenteret i ultimo 2021.

Anbefalingen er endnu ikke direkte løftet i regi af politiske aftaler.

Anbefalingen bliver imidlertid delvist løftet som led i den politiske

aftale om Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogrammet 2021-2023 i

marts 2021, hvori der er afsat 138 mio. kr. til demonstrations- og

afprøvningsprojekter i grøn omstilling af fiskeflåden og akvakul-

turerhvervet.

Danmark fremmer løbende forslag i IMO, der kan begrænse regu-

latoriske barrierer for grøn iblanding. Indsatsen forventes at blive

styrket gennem udstationering af en kommende IMO-attaché, jf.

status for anbefaling nr. 18.

National strategi for udvikling af Power-to-X

Forsøgsordninger med nye brændstoffer

Grøn iblandingsmulighed

Side 16

KLIMADIPLOMATI

Det Blå Danmarks initiativ

Anbefaling

En global forskningsfond finansieret af skibsfarten

Status

Etableringen af en forskningsfond blev drøftet i IMO i juni 2020

med støtte fra blandt andre Danmark.

Forslaget er igen på dagsordenen på IMO’s miljøkomitemøde i

efteråret 2021.

Koordineret dansk indsats for tiltrækning af EU-midler

Danmarks nationale klyngeorganisation for de maritime erhverv

og logistik, MARLOG, blev etableret i 2021.

MARLOG skal bidrage til at tiltrække forsknings- og udviklings-

midler til virksomheder og institutioner i Det Blå Danmark

Anbefaling til regeringen

Anbefaling

Styrket klimadiplomati i IMO

Status

Med sommer- og erhvervspakken i 2021 er der afsat midler til

at udstationere en IMO-attaché til ambassaden i London med

tiltrædelse i efteråret 2021 samt at opnormere Søfartsstyrelsens

internationale klimaarbejde.

Danmark fremmer løbende forslag i IMO, der kan begrænse disse

barrierer. Indsatsen forventes at blive styrket gennem udstatione-

ring af en IMO-attaché, jf. status for anbefaling nr. 18.

Danmark fremmer løbende forslag i IMO, der kan begrænse disse

barrierer. Indsatsen forventes at blive styrket gennem udstatione-

ring af en IMO-attaché, jf. status for anbefaling nr. 18.

Da der er tale om en anbefaling, som afhænger af et EU-direktiv,

skal det undersøges, hvordan, hvis muligt, de ønskede ændringer

kan laves inden for det nuværende direktiv, eller om det vil kræve

en revidering af hele direktivet.

Effektiv implementering af ny IMO-regulering

Fasttrack ordning for ny klimateknologi i IMO

Udvidelse af EU’s kapacitetsordning for fiskefartøjer

Side 17