Folketingets Klima- Energi og Forsyningsudvalg
Christiansborg
4. februar 2022
Svar på Klima- Energi og Forsyningsudvalgets 85 (Alm. del) af 7.
januar 2022 stillet af Marie Bjerre (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorfor ministeren ikke har indkaldt til drøftelser om,
eller foreslået, et bindende reduktionsmål for det offentlige indkøbs klimaaftryk i
2021, som ministeren ellers havde stillet i udsigt?
Svar
Danmark er et af de første lande, der sætter et reduktionsmål for klimaaftrykket af
den offentlige sektors indkøb. Det er et vigtigt arbejde, som bl.a. indebærer vide-
reudvikling af beregningsmodellen for klimaaftrykket af det offentlige indkøb og
en fremskrivning af aftrykket til 2030.
Det er et stort arbejde at lave en realistisk og gennemarbejdet beregningsmodel og
fremskrivning af det offentlige indkøbs klimaaftryk, ligesom det kræver et grun-
digt forarbejde at kunne fastsætte et ambitiøst, men realistisk reduktionsmål.
Arbejdet med at kunne fastsætte et reduktionsmål for det offentlige indkøbs kli-
maaftryk er således i fuld gang, og regeringen forventer at komme med et udspil
inden for kort tid, som vi ser frem til dialog om.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K