KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om, hvor meget staten sparer vedrørende støtten til produktion af vedvarende energi og biogas i hhv. 2022, 2023, 2024 og 2025 som følge af de højere energipriser, til finansministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt

Folketingets Klima,- Energi- og Forsyningsudvalg

Christiansborg

3. februar 2022

Svar på Klima,- Energi- og Forsyningsudvalgets spørgsmål nr. 84

(Alm. del) af 6. januar 2022 stillet efter ønske fra Søren Egge

Rasmussen (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren, med henvisning til svar på FIU L 1

–

spm. 1, udarbejde en opdate-

ret opgørelse over, hvor meget staten sparer vedrørende støtten til produktion af

vedvarende energi og biogas i hhv. 2022, 2023, 2024 og 2025 som følge af de hø-

jere energipriser? I opgørelsen bedes ministeren vurdere, hvor meget staten sparer

i forhold til det fastsatte niveau på finansloven. Opgørelsen bedes opdelt på de re-

spektive relevante konti. Vil ministeren herudover vurdere om den sparede stats-

støtte medfører et øget råderum i hhv. 2022, 2023, 2024, 2025 og 2030?

Svar

Der gives direkte støtte pr. produceret enhed til en række vedvarende energifor-

mer i Danmark. Ved nogle ordninger gives faste pristillæg, hvor støtten dermed er

uafhængig af energipriserne, mens andre er bundet op på el- eller gasprisen.

Tabel 1 viser de skønnede marginale ændringer i udgifter til VE-støtte på de ud-

giftskonti, hvor støtteudgifterne bl.a. afhænger af energipriserne. Skønnene er ba-

seret på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets seneste fremskrivning over ud-

gifter til VE-støtte. Ændringerne kan primært tilskrives de øgede energipriser.

Det bemærkes, at da udgifterne afhænger af energipriserne, er skønnene for VE-

udgifter behæftet med betydelig usikkerhed, og der sker løbende betydelige æn-

dringer i forventningerne til udgifterne.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om, hvor meget staten sparer vedrørende støtten til produktion af vedvarende energi og biogas i hhv. 2022, 2023, 2024 og 2025 som følge af de højere energipriser, til finansministeren

Side 2 af 2

Tabel 1

Marginale ændringer i forventede udgifter til VE-støtte ift. FL22 på FL-konti, der bl.a. afhænger af

energiprisen

2022

Mio. kr. (2022-PL)

29.24.21. Biogas (til trans-

port og proces)

29.25.09 Tilskud til opgra-

dering eller rensning af bio-

gas

29.25.22. Tilskud vedr.

havvind

29.25.23. Tilskud vedr.

landvind

29.25.25. Tilskud vedr. sol-

celler

29.25.27. Tilskud vedr. bio-

gas

29.25.29. Tilskud vedr. de-

central kraftvarme

29.25.30. Tilskud vedr. øv-

rige kategorier

I alt

Heraf under delloft for drift

-3,0

0,0

-1651,8

-376,7

-103,8

-111,1

-1,9

-2248,3

-3,0

-4,4

0,0

-549,0

-210,9

-45,3

-90,2

-22,1

-921,9

-4,4

-53,6

-717,2

-111,0

0,0

-4,9

-268,5

-4,4

-1159,6

-53,6

-4,7

-74,9

-95,4

4,4

-4,5

-21,7

-3,6

-200,4

-4,7

2,3

41,2

97,2

1,4

3,6

3,7

149,4

2,3

2023

2024

2025

2030

Anm.: De skønnede ændringer er behæftet med væsentlig usikkerhed.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Det bemærkes endvidere, at højere energipriser har andre afledte virkninger på de

offentlige finanser end lavere udgifter til VE-støtte, herunder reduktion i provenu

fra energiafgifter, når der spares på energien, samt afledte virkninger via øvrigt pri-

vatforbrug og aktivitet, når købekraften udhules af højere priser.

Regeringens udgiftspolitiske prioriteter fastlægges på baggrund af en vurdering af

det samlede økonomiske råderum. I de løbende fremskrivninger af dansk øko-

nomi og vurderinger af de offentlige finanser vil der for en lang række udgifts- og

indtægtsposter kunne opleves forskydninger, der både trækker i opadgående og

nedadgående retning. Det er et sundt princip, at de udgiftspolitiske prioriteringer

ikke afhænger af løbende udsving i særskilte udgifts- eller indtægtsposter. Denne

tilgang muliggør langsigtede prioriteringer i udgiftspolitikken. På nuværende tids-

punkt er der taget stilling til de finanspolitiske rammer frem til 2025.

Det finanspolitiske råderum omsættes løbende til bindende udgiftslofter for stat,

kommuner og regioner (på budgetform), som ligger til grund for tilrettelæggelsen

af det årlige finanslovforslag og økonomiaftaler mv. Ændrede udgiftsskøn for ud-

gifter, der er omfattet af udgiftslofterne, kan således (netto) have en påvirkning af

den udgiftspolitiske tilrettelæggelse.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister