Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2510457_0001.png
Folketingets Klima,- Energi- og Forsyningsudvalg
Christiansborg
10. januar 2022
Svar på Klima,- Energi- og Forsyningsudvalgets spørgsmål nr. 78
(Alm. del) af 16. december 2021 stillet efter ønske fra Søren Egge
Rasmussen (EL)
Spørgsmål
IEA’s ”Stated Policies” scenarie fører til en 2,6 graders opvarmning i slutningen af
århundredet. Mener ministeren at dette scenarie er bedste bud på den fremtidige
udvikling i omverdenen? Og hvis ikke, hvilket scenarie mener ministeren i stedet
bør anvendes i samfundsøkonomiske beregninger?
Svar
IEA udarbejder flere scenarier til brug for deres
”World Energy Outlook”-rapport
(WEO), der hver især beror på forskellige underliggende antagelser omkring,
hvordan det fremtidige energisystem vil udvikle sig.
Konkret er der til den seneste WEO 2021-rapport udarbejdet fire forskellige sce-
narier. Disse er beskrevet nærmere i
Tabel 1
nedenfor.
Tabel 1
IEA scenarier til brug for World Energy Outlook 2021
Definition af scenariet
Scenarier
Et scenarie, der opstiller en snæver,
men opnåelig sti, hvor den globale
energisektor opnår netto-nul (net
zero)
CO
2
emissioner i 2050.
Scenariet beror ikke på emissionsre-
duktioner uden for energisektoren for at
opnå målet.
At illustrere, hvad der er nødvendigt på
tværs af sektorerne og de forskellige
aktører - og hvornår
for, at verden kan
opnå netto-nul (net zero) energirelate-
rede og industriproces CO
2
-emissioner i
2050, samtidig med at andre energi-re-
laterede mål for bæredygtig udvikling
indfris.
Formål med scenariet
Net Zero Emissions by 2050
Scenario
(NZE)
Announced Policies Scenario
(APS)
Et scenarie, der antager, at alle klima-
forpligtigelser, som forskellige regerin-
ger i verden har udmeldt, inklusiv de na-
tionalt bestemte bidrag og langsigtede
netto nul (net
zero)
mål, vil blive indfriet
fuldt ud og til tiden.
At illustrere, hvor tæt de nuværende løf-
ter, bringer verden på målet om at be-
grænse den globale opvarmning til 1,5
grader.
Scenariet fremhæver
et såkaldt ”ambiti-
ons gap”,
der bør lukkes for at kunne
opnå målene i Parisaftalen fra 2015.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om, hvorvidt IEA’s Stated Policies scenarie er bedste bud på den fremtidige udvikling i omverdenen, til finansministeren
2510457_0002.png
Side 2 af 3
Stated Policies Scenario
(STEPS)
Et scenarie, der afspejler den førte poli-
tik på nuværende tidspunkt, baseret på
en sektor-til sektor vurdering af konkret
politik, der er annonceret af regeringer
rundt omkring i verden.
At skabe et benchmark-scenarie, der
kan bruges til at lave evalueringer/vur-
deringer af potentielle resultater/gevin-
ster (eller omkostninger/begrænsnin-
ger), som følge af nylig udvikling i
energi- og klimapolitik.
Sustainable Development
Scenario
(SDS)
Et integreret scenarie, der specificerer
en sti med målsætning om at: sikre uni-
versel adgang til økonomisk overkom-
melig, pålidelig, bæredygtig og mor-
derne energitjenester i 2030; betydelig
reduktion i luftforurening; og at der ta-
ges effektiv handling i forhold til at be-
kæmpe klimaforandringer.
At illustrere en plausibel sti til en samti-
dig opnåelse af universel energiadgang,
imødekommelse af målene i Parisafta-
len vedr. klimaforandringer og en signifi-
kant reduktion af luftforurening.
Kilde: IEA -
https://www.iea.org/reports/world-energy-model/understanding-weo-scenarios#abstract
Det skal fremhæves, at de forskellige scenarier, ifølge IEA, ikke bør opfattes som
forudsigelser. Således understreger IEA på deres hjemmeside, at de ikke har
og
aldrig har haft
et ensidigt syn på den langsigtede udvikling. I stedet skriver IEA,
at deres formål med at udarbejde scenarierne er at gøre brugerne i stand til at
kunne sammenligne forskellige mulige fremtidsscenarier/udfald
herunder de
virkemidler og handlinger, der bidrager hertil
med det mål for øje, at der i sidste
ende kan skabes indsigt omkring fremtidens globale energiproduktion.
På den baggrund må jeg derfor også fremhæve, at jeg
ligesom IEA
ikke anser
ét af scenarierne, som værende mere retvisende end andre i forhold til at beskrive
et bedste bud på den fremtidige udvikling i omverdenen. Jeg mener, at alle de for-
skellige scenarier, udarbejdet af IEA, er relevante og interessante scenarier i for-
hold til at forstå, hvordan den fremtidige udvikling i bl.a. det globale energisystem
kan se ud.
I forhold til spørgsmålet om, hvilket scenarie der bør anvendes i samfundsøkono-
miske beregninger, vil det komme helt an på formålet med den samfundsøkono-
miske beregning, og hvilken problemstilling denne søger at belyse. Det kan altså
være relevant at foretage vurderinger ved brug forskellige scenarier ved forskellige
analyser.
Ved udførelsen af klassiske samfundsøkonomiske cost-benefitanalyser vil det fx
altid være vigtigt at have et retvisende basisscenarie, som nye initiativer kan evalu-
eres op mod. Det vil sige et scenarie, der beskriver den forventede udvikling i fra-
vær af yderligere tiltag end det, der allerede er vedtaget. Ved at måle nye initiativer
op mod et basisscenarie, kan effekten af den foreslåede politik vurderes. Basissce-
nariet er således ikke nødvendigvis et udtryk for den faktiske forventning til den
fremtidige udvikling i verden, men derimod et udtryk for, hvad der sker, hvis ikke
der indføres yderligere tiltag end dem, der allerede er besluttet.
”IEA’s stated policies” scenarie er netop
udarbejdet med det formål at skabe et så-
dan basis- eller benchmarkscenarie. Scenariet kan altså ifølge IEA bruges som et
udgangspunkt til at foretage evalueringer af de gevinster og omkostninger, som
KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om, hvorvidt IEA’s Stated Policies scenarie er bedste bud på den fremtidige udvikling i omverdenen, til finansministeren
Side 3 af 3
nye initiativer inden for fx energi- og klimapolitikken skønnes at medføre. I
mange tilfælde kan det derfor være hensigtsmæssigt at anvende dette scenarie som
basisscenarie i samfundsøkonomiske cost-benefitanalyser, når formålet er at vur-
dere effekten af konkrete initiativer, der bidrager til at indfri udmeldte målsætnin-
ger og forpligtigelser, hvor vejen til indfrielse endnu ikke er fastlagt.
Samtidig kan det i flere analyser være relevant at foretage fx effektvurderinger på
flere forskellige scenarier
dette vil fx være tilfældet, hvis der skal foretages analy-
ser, hvor resultaterne vil være afhængige af de fremtidige energipriser. Her kan be-
regninger på de forskellige scenarier fx hjælpe til at give en god indikation af for-
skellige mulige udfaldsrum, og det kan derfor være vigtigt at inddrage flere scena-
rier i beslutningsgrundlaget.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister