Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2511563_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
12. januar 2022
J nr.
2021 - 4892
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 16. december 2021 stillet mig
følgende spørgsmål 75 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 75
Hvornår forventer ministeren, at EU's mål om 55 pct. reduktion af drivhusgasser i
2030 og Tysklands mål om 65 pct. reduktion i 2030 bliver afspejlet i de scenarier
for elforbrug og elproduktionskapaciteter i udlandet, som Energistyrelsen og Ener-
ginet anvender i deres analyser?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, da det vedrører deres brug af
scenarier. De har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
”Energistyrelsen anvender for indeværende scenarier udarbejdet af ENTSO-E til
fremskrivning af udlandets udvikling. Disse scenarier udgives kun hvert andet år og
baseres på medlemslandendes egne indmeldinger og politiske målsætninger. Med-
lemslandenes politiske tiltag vil derfor først afspejles i scenarierne for en udgivel-
sescyklus, hvis de er udmeldt inden scenarierne færdiggøres. De seneste scenarier
fra ENTSO-E er fra 2020, og det forventes derfor, at ENTSO-E offentliggør nye
scenarier i løbet af 2022.
Energistyrelsen vurderer løbende, hvilke scenarier der er mest hensigtsmæssige at
anvende i forskellige sammenhænge.”
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1