KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 73: Spm. om, hvordan det teknisk og juridisk sikres, at CO2, der pumpes ned i undergrunden, ikke siver ud, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt

OKTOBER 2021

KEFM

CCS - INTERNATIONALE

ERFARINGER - SIKKERHED,

NATUR OG MILJØ

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 73: Spm. om, hvordan det teknisk og juridisk sikres, at CO2, der pumpes ned i undergrunden, ikke siver ud, til klima-, energi- og forsyningsministeren KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 73: Spm. om, hvordan det teknisk og juridisk sikres, at CO2, der pumpes ned i undergrunden, ikke siver ud, til klima-, energi- og forsyningsministeren

ADRESSE

COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby

TLF

FAX

WWW

+45 56 40 00 00

+45 56 40 99 99

cowi.dk

OKTOBER 2021

KEFM

CCS - INTERNATIONALE

ERFARINGER - SIKKERHED,

NATUR OG MILJØ

PROJEKTNR.

DOKUMENTNR.

A231499

A231499-01

VERSION

UDGIVELSESDATO

BESKRIVELSE

UDARBEJDET

KONTROLLERET

GODKENDT

15 oktober 2021

NMSC, LOVGX,

LNKR/CCRN

LOKL, EMJT, PEFI,

MMK

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

INDHOLD

2.1

2.2

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

5.1

5.2

5.3

5.4

6.1

6.2

6.3

7.1

Baggrund og formål

Metode, afgrænsning og struktur

Metode og afgrænsning

Struktur

Opsummering og perspektivering

Summary

CO₂-fangstanlæg –

sikkerhed, miljø og natur

CO₂-mellemlager

- sikkerhed, miljø og natur

CO₂ geologisk lagring –

sikkerhed, natur og

miljø

CO₂-transport

infrastruktur

Oversigt over relevante internationale projekter

Sikkerheds- og miljømæssige forhold

Kuldioxid (CO₂ )

Aminer

Ammoniak (NH₃)

Oxygen (O₂)

CO₂-fangstanlæg

- Vurdering af sikkerhed,

natur og miljø

Sikkerhed

Miljø

Natur

Mellemlager faciliteter - Vurdering af sikkerhed,

natur og miljø

Sikkerhed

https://cowi.sharepoint.com/sites/A231499-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Rapport om CCS Erfaringer med sikkerhed natur og miljø final01.docx

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

7.2

7.3

8.1

8.2

8.3

9.1

9.2

9.3

Miljø

Natur

Geologisk lagring af CO₂ på land og til havs

Vurdering af sikkerhed, natur og miljø

Sikkerhed

Miljø

Natur

Transport

af CO₂ på land og til havs

- Vurdering

af sikkerhed, natur og miljø

Sikkerhed

Miljø

Natur

Referencer

BILAG

Bilag A

Teknisk beskrivelse af CCS anlæg

A.1

CO₂-fangstanlæg

A.2

Mellemlager-faciliteter

A.3

Geologisk lagring af CO₂ på land og til havs.

A.4

Transport af CO₂ på land og til havs

Bilag B

Opsummering af CCS erfaringer med

sikkerhed, miljø og natur

Longlist over litteratur gennemgået

Bilag C

CCS-Erfaringer sikkerhed, natur og miljø

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

Baggrund og formål

I klimaaftalen for energi og industri mf. (juni 2020) aftalte et bredt flertal af Fol-

ketingets partier, at der fremover skal være mulighed for fangst, transport og

lagring af CO₂ i Danmark og for at transportere indfanget CO₂ på tværs af lan-

degrænser under forudsætning af, at det foregår under forsvarlige sikkerheds-

og miljømæssige forhold.

Dette er i juni 2021 fulgt op af en bred aftale mellem regeringen og en lang

række partier i Folketinget om en køreplan for

lagring af CO₂.

En aftale, hvori

det af parterne anerkendes, at Carbon Capture and Storage (CCS) er et centralt

virkemiddel for at afbøde klimaforandringerne internationalt og som bakker op

om, at CCS skal spille en væsentlig rolle i bestræbelserne for at nå de nationale

klimamål. Aftalen understreger, at der skal skabes et grundlag for sikker og mil-

jømæssig forsvarlig lagring af CO₂ i undergrunden,

og at der skal sættes gang i

yderligere undersøgelse af lagringsfaciliteter i Danmark [1].

Formålet med denne rapport er at beskrive internationale erfaringer med CCS

med hensyn til sikkerheds-, natur- og miljømæssige forhold, således at dette

kan indgå i det videre arbejde med sikring af disse forhold i forbindelse med

dansk anvendelse af CCS som klimavirkemiddel. Rapporten skal dermed også

forholde sig til, hvorvidt de internationale erfaringer er relevante i en dansk

sammenhæng.

Rapporten skal indgå som baggrund og afgrænsning af det videre arbejde med

udvikling af CCS i Danmark, hvilket vil omfatte strategisk miljøvurdering af ud-

bud af arealer for injektion og geologisk lagring af

CO₂

i undergrunden samt mil-

jøvurdering og miljøgodkendelse af helt konkrete projekter for CCS.

CCS omfatter fangstanlæg på

CO₂

punktkilder, infrastruktur til transport, mel-

lemlagerfaciliteter samt permanent geologisk lagring i undergrunden.

CO₂-fangst

er velkendt teknologi som siden først i 1970'erne har været anvendt

i olieindustrien specielt USA til at forbedre indvindingspotentiale i olielagre (en-

hanced oil recovery (EOR)).

https://cowi.sharepoint.com/sites/A231499-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Rapport om CCS Erfaringer med sikkerhed natur og miljø final01.docx

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

Siden 1996 har CO₂-fangst

og lagring været anvendt i Norge til at reducere

CO₂-udledninger fra indvinding af gas i Nordsøen. Den opfangede CO₂ sendes til

permanent lagring i strukturer tæt på gasindvindingsområderne i Sleipner og

Snøhvitfelterne.

CO₂-fangst

anvendes i Danmark i forbindelse med opgradering af biogas og har

på forsøgsbasis være afprøvet på Esbjergværket. En mindre del af den opsam-

lede CO₂

anvendes i medicinal- og fødevareindustri.

Transport af

CO₂

mellem opsamlings- og anvendelsessted sker for nuværende i

Danmark primært med tankvogne. Der er endnu ikke foretaget geologisk lagring

CO₂

i Danmark.

På globalt plan opererer der i dag 27 kommercielle CCS-faciliteter med en sam-

let kapacitet til at fange og lagre ca. 40 mio. tons

CO₂

per år [2]. De er primært

baseret i USA altovervejende som en del af øget olieindvinding (EOR).

Herudover eksisterer en række pilot- og demonstrationsprojekter verden over,

med fokus på at udvikle og teste teknologi samt projekter i mere eller mindre

moden udvikling. Blandt andet er man i Norge påbegyndt et feasibility- og kon-

ceptstudie for Longship projektet. Det er en realisering af et fuldskala CCS pro-

jekt

med CO₂-fangst,

skibstransport, mellemlagring og transport til offshore la-

ger via rør.

CCS-Erfaringer sikkerhed, natur og miljø

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

2.1

Metode, afgrænsning og struktur

Metode og afgrænsning

Udgangspunktet for rapporten har været tilgængelig litteratur, forskningsrappor-

ter, konsulentrapporter samt information fra diverse organisationer (f.eks.: Glo-

bal CCS Institute, IEA, UK EPA) vedr. internationale CCS-projekter inkl. eventu-

elle pilot- og testprojekter.

En komplet litteraturliste fremgår af bilag C.

For at indkredse relevante anlæg og projekter er der indledningsvis lavet en

oversigt over internationale CCS-anlæg inkl. pilot og testanlæg samt projekter

på bedding, hvorfra erfaringer kunne være relevante.

Rapporten beskriver, i det omfang de foreligger, internationale erfaringer for alle

de enkelte led i CCS-kæden, det vil sige: 1)

CO₂-fangst,

2) mellemlagring og 3)

lagring samt 4) infrastruktur til transport.

For hver af de forskellige led i kæden (1-4) er redegjort for erfaringer med hen-

syn til sikkerhed, miljø og natur ved forundersøgelser, anlæg og etablering, drift

og afvikling.

Der hvor det ikke har været muligt at identificere eksplicitte internationale erfa-

ringer er det anført.

2.1.1 Relevans for danske forhold

Der er i erfaringsopsamlingen fokuseret på de anlægstyper/metoder, som vurde-

res at være relevante i dansk sammenhæng, det vil sige, der er ikke medtaget

erfaringer fra

brug af CO₂ til

et øge olieudvinding (EOR), og der er fokuseret på

CO₂

fangstmetoder, som dels er teknisk modne, kommercielle samt relevante

for større danske punktkilder og biogasanlæg.

Yderligere er der i forbindelse med opsummering og perspektivering af de inter-

nationale erfaringer med sikkerhed, miljø og natur vurderet og taget stilling til

relevans i en dansk kontekst. Det kan f.eks. være, hvorvidt de beskrevne miljø-

påvirkninger er sammenlignelige eller hvorvidt påvirkede naturtyper og habitater

er relevante og sammenlignelige.

2.1.2 Tekniske anlæg

CO₂-fangst

vil kunne være relevant for større punktkilder, hvor der ønskes en

reduktion af den direkte udledning

af CO₂.

Det kan være fra eksempelvis ce-

mentproduktion, kraftvarmeanlæg (inklusiv de affalds- og biomasssefyrede an-

læg) samt biogasanlæg.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A231499-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Rapport om CCS Erfaringer med sikkerhed natur og miljø final01.docx

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

CO₂-fangstteknologier

afgrænses specifikt til anlæg med højteknologisk moden-

hed, som allerede er eller er tæt på at være kommercielt tilgængelige, det vil

sige:

›

Rensning af røggas (post combustion) ved hhv. aminvask og nedkølet am-

moniak (oftest benævnt chilled ammonia)

Dannelse af røggas med høj CO₂-koncentration

ved forbrænding ved iltrige

betingelser (oxyfuel).

Mellemlagerfaciliteter vil omfatte lagring i tanke samt med stor sandsynlighed

kondensering / liquefaction-faciliteter.

Lagring af CO

finder sted i geologiske strukturer med stort porevolumen (f.eks.

i sandsten) overlejret af et impermeabelt lag (f.eks. lersten). Lagring vil under

danske forhold typisk skulle ske 1-2 km. under overfladen. Potentielt egnede

strukturer til lagring i Danmark findes både offshore, tæt på land og på land.

Der overvejes både

CO₂-lagring

i tidligere oliegasfelter og i nye uafprøvede

strukturer.

I Bilag A fremgår en mere detaljeret beskrivelse af de forskellige tekniske an-

læg. De er så vidt muligt beskrevet medhensyn til forundersøgelser, anlæg og

etablering, drift og afvikling.

2.1.3 Sikkerhed

Sikkerhed omfatter de aspekter ved CCS, som knytter sig til pludselige hændel-

ser, som specifikt har med håndteringen af CO₂ og tilknyttede

hjælpestoffer at

gøre, og som kan udgøre en fare for menneskers liv og helbred. Hændelserne

medfører enten udsættelse for farlige stoffer, fysiske påvirkninger eller for

begge dele. Påvirkning af natur og miljø ved pludselige hændelser behandles un-

der henholdsvis natur- og miljøafsnittene.

Generelle arbejdsmiljømæssige farer fra aktiviteter som konstruktionsarbejde på

store industriprojekter, herunder offshore installationer, transport af gods på

landevej, jernbane og skib og transport af stoffer i rørledninger, er ikke behand-

let, medmindre, der er forhold, som er specifikke for CCS.

2.1.4 Miljø

Under miljø indgår udledninger til luft, vand og jord. Herudover indgår energifor-

brug og CO₂ aftryk, brug af ressourcer samt affald.

2.1.5 Natur

Under natur indgår vurdering af inddragelse af arealer samt påvirkninger af ar-

ter, habitater og økosystemer som følge fysisk aktivitet, støj, emissioner til luft,

vand og jord og uheld med udledning af farlige stoffer. Der inkluderes både de

midlertidige og de mere langsigtede påvirkninger.

CCS-Erfaringer sikkerhed, natur og miljø

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

2.2

Struktur

For at indkredse de internationale anlæg og projekter, hvorfra det vil være rele-

vant at indhente erfaringer er der i afsnit 3 lavet en oversigt over internationale

CCS-anlæg inkl. pilot og testanlæg samt projekter på bedding.

Med udgangspunkt i dels de projekter der findes internationalt samt de tekniske

anlæg og de forskellige faser (forundersøgelser, anlæg etablering, drift og afvik-

ling) beskrives ud fra relevante referencer og erfaringer de væsentligste sikker-

heds-, miljø- og naturmæssige forhold.

De sikkerhedsmæssige forhold er for alle de enkelte led i CCS-kæden relateret til

større udslip af farlige stoffer, f.eks.

CO₂.

For at undgå gentagelser er der i af-

snit 5 udarbejdet en generel beskrivelse af de relevante stoffer samt de sikker-

heds- og miljømæssige forhold i forbindelse med større udslip.

Rapporten er opbygget således, at der startes med erfaringer for

CO₂ fangst,

CO₂ mellemlager, CO₂ lagring og til

sidst medtager

CO₂ infrastruktur.

I Bilag A fremgår en beskrivelse af de tekniske anlæg fordelt på faserne forun-

dersøgelser, anlæg og etablering, drift og afvikling.

I Bilag B er lavet en opsummering af de væsentligste sikkerheds-, natur- og mil-

jømæssige forhold identificeret i undersøgelsen.

I Bilag C fremgår en "longlist" over den samlede litteratur, der er gennemgået i

forbindelse med udarbejdelse af rapporten.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A231499-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Rapport om CCS Erfaringer med sikkerhed natur og miljø final01.docx

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

Opsummering og perspektivering

Nedenfor præsenterer vi opsummeringen af de væsentligste erfaringer vedrø-

rende sikkerhed, miljø og natur for CCS

. Erfaringerne er identificeret ved en

gennemgang af relevante internationale projekter og erfaringer. Erfaringerne er

opsummeret dels meget overordnet i afsnit 3.1, dels lidt mere i detalje for hvert

enkelt led i CCS-kæden i afsnit 3.2-3.5. Endvidere henvises til bilag B for en

samlet oversigtlig opsummering af sikkerheds-, miljø- og naturmæssige forhold

ved CCS.

Figur 1 giver et overblik over de enkelte led i CCS værdikæden. Den endelige

konfiguration kan se ud på mange måder og vil afhænge af det konkrete pro-

jekt.

Figur 1: Illustration af de enkelte led i en CCS værdikæde

3.1

Summary

Helt generelt og på tværs af de enkelte led og projekter er erfaringerne med

hensyn til CCS og sikkerheds-, miljø- og naturmæssige forhold:

›

Der er international erfaring med CCS omfattende både offshore og onshore

geologisk lagring af

CO₂

Langt de fleste kommercielle CCS projekter er etableret med henblik på En-

hanced Oil Recovery

CO₂-fangst

er en moden teknologi, og der er leverandører på markedet, der

kan levere anlæg, som efterlever krav til sikkerhed, miljø og natur

Der anvendes

meget energi til CO₂-fangst,

konditionering og transport, og

det er vigtigt at have fokus på energieffektivitet og optimering i hele kæden

CCS: Carbon Capture and Storage

CCS-Erfaringer sikkerhed, natur og miljø

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

›

Internationale projekter for CO₂ lagring

har tilknyttet et omfattende moni-

toreringsprogram både i forbindelse med forundersøgelse, drift og afvikling

af lageret

›

Overvågning udført i forbindelse med de internationale lagre har vist, at

CO₂ forbliver sikkert i lageret,

og der er ikke konstateret

CO₂-udslip

fra no-

gen af de eksisterende geologiske lagre.

Desuden viser erfaringerne at anlæg, etablering samt afvikling

af CO₂-

fangstanlæg og mellemlagerfaciliteter sker som for andre typiske industri-/pro-

cesanlæg og at de ikke medfører væsentlige specifikke sikkerheds-, miljø- og

naturmæssige påvirkninger. Påvirkningerne er primært relateret til et arealbe-

hov og eventuel inddragelse af beskyttede eller sårbare naturtyper samt til for-

styrrelser, som følge af fysiske indgreb, trafik og støj. Påvirkningerne af miljø og

natur vil afhænge af den konkrete placering i forhold til beskyttede områder og

nærhed til nærmeste naboer.

Under drift

af CO₂-fangstanlæg

er den væsentligste bekymring identificeret i de

internationale referencer, de aminbaserede anlægs udledninger til luft. En mål-

rettet indsats har ført til en udvikling af fangstanlæggene, de aminer der anven-

des samt metoderne til at vurdere den miljømæssige påvirkning. I Norge er man

langt fremme med etablering af større fangstanlæg på landbaserede kilder, som

er godkendt af de norske myndigheder.

I drift af anlæggene skal der ved

større oplag af CO₂

endvidere tages hensyn til

de risikomæssige forhold ved placering af anlæggene.

I forhold til sikkerhed og geologisk lagring

af CO₂

er erfaringerne positive. Der

er ikke fundet eksempler på uheld og større udslip af CO₂ fra geologiske CO₂

lagre, ej heller store udsivninger på grund af migrering af den oplagrede CO₂.

Det vurderes, at godt kendskab til lageret og dets egenskaber, løbende monito-

rering samt placering i områder med lav tektonisk aktivitet betyder, at der er lav

risiko for større udslip af CO₂.

Seismiske undersøgelser er en vigtig aktivitet i monitorering af lagrene og der er

i de internationale referencer fokus på denne aktivitet og de afledte påvirkninger

på fisk og marine pattedyr. Det er vurderet, at den skadelige påvirkning af fisk

og pattedyr som følge af seismiske undersøgelser og overvågning typisk medfø-

rer en lokal, midlertidig påvirkning, som kan reduceres med passende afværge-

foranstaltninger.

Påvirkningen skal dog ses i sammenhæng med øvrige aktiviteter og marine på-

virkninger i samme influensområde. Afværgeforanstaltninger som medfører, at

marine pattedyr skræmmes væk fra et område, forudsætter eksempelvis, at der

er upåvirkede områder i nærheden.

Ved seismiske undersøgelser på land anvendes store og tunge køretøjer, der kan

sætte aftryk i landskabet, beskadige vegetation og det øverste jordlag. Der kan

https://cowi.sharepoint.com/sites/A231499-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Rapport om CCS Erfaringer med sikkerhed natur og miljø final01.docx

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

også være tale om forstyrrelser af fugle- og dyrevildt samt øvrige beskyttede ar-

ter. Påvirkningerne kan reduceres med afværgeforanstaltninger, som eksempel-

vis tidsmæssig planlægning af arbejdet for at undgå sårbare perioder, udlæg af

køreplader m.m.

I forbindelse med forundersøgelser og anlæg af de geologiske lagre beskrives

endvidere påvirkninger som fysiske forstyrrelser af havbund, udledninger til

vand af kemikalier, boremudder, borespåner og cement samt støj, emissioner og

energiforbrug fra skibe og borerig. Det er påvirkninger som er sammenlignelige

med dem som identificeres og håndteres i forbindelse med olie- og gasudvinding

i Nordsøen.

Påvirkningerne i forbindelse med anlæg og etablering af geologisk lager på land

vurderes at være mindre end for offshore lagre. Specielt seismiske undersøgel-

ser vil ikke have samme påvirkning på land, da lyd propagerer hurtigere og læn-

gere i vand end i atmosfærisk luft [3]. På land vil der endvidere i langt større

omfang være mulighed for at opsamle affald og udledninger.

Påvirkninger fra drift af et geologisk lager inkluderer diffus

udledning af CO₂ fra

ventilering, tryksatte koblinger mv, støj fra udstyr, udledning af kemikalier samt

energiforbrug og emissioner.

Væsentligheden af de miljø- og naturmæssige påvirkninger både offshore og på

land vil afhænge af den konkrete placering herunder nærheden til f.eks. § 3 lo-

kaliteter, truede arter, beskyttede områder samt områder med beboelse.

I forbindelse med transport af CO₂

er påvirkningerne fra skibs-, tog- og lastbils-

transport primært støj og emissioner. Ved etablering og placering af rørlednin-

ger, vil der være en permanent fysisk ændring og påvirkning langs tracé, både

hvis det sker offshore og på land. Herudover vil der være en række mere midler-

tidige påvirkninger i anlægsfasen som støj, energiforbrug og emissioner samt

lys. Etableres rørene til havs kan der endvidere opstå risiko for midlertidig

spredning af sediment samt midlertidig forstyrrelse af vandsøjlen.

De natur- og miljømæssige påvirkninger vil afhænge af den konkrete placering

af transportkorridoren herunder nærheden til f.eks. § 3 lokaliteter, truede arter

,beskyttede områder og boliger.

Nedenfor gennemgås de væsentligste sikkerheds-, miljø- og natur forhold i

hvert af de fire led i værdikæden vist i Figur 1:

CO₂-fangst,

mellemlager, geolo-

gisk lagring

og CO₂-transport.

CCS-Erfaringer sikkerhed, natur og miljø

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

3.2

CO₂-fangstanlæg –

sikkerhed, miljø og natur

CO₂ fangstanlæg

vil typisk placeres i nærhed af en CO₂

punktkilde og er dermed

en del af et større industrielt anlæg. Både rensning af røggas (post combustion)

ved hhv. aminvask og nedkølet ammoniak samt oxyfuel processen kan etableres

som en del af nye anlæg eller etableres som retrofit på eksisterende punktkilder.

CO₂ fangst er kendt teknologi og de internationale erfaringer

med sikkerhed,

miljø og natur vil kunne bruges i dansk sammenhæng, da teknologien i hoved-

træk vil være ens.

For CO₂-fangstanlæg

vil de tekniske forundersøgelser typisk skulle afdække mu-

ligheder for udnyttelse af overskudsvarme, afdækning af kølebehov samt inte-

gration med damp- og fjernvarmesystemer for at sikre høj energieffektivitet.

Ved retrofit kan der være behov for, at der samtidig etableres yderligere rens-

ning af røggas for at få fangstanlægget til at fungere.

Forundersøgelser knyttet til fangstanlæg forventes ikke i sig selv at have væ-

sentlige sikkerheds-, miljø- og naturmæssige forhold. Det forventes,

at CO₂

fangstanlæggene også i dansk sammenhæng typisk vil etableres som en del af

et større industrianlæg.

Det skal i forbindelse med planlægning sikres, at den valgte placering sker under

hensyn til de risiko-, miljø- og naturmæssige forhold, som gælder på den en-

kelte lokalitet. Det nødvendige plangrundlag skal tilvejebringes, og de nødven-

dige tilladelser indhentes.

Anlæg og etablering af CO₂-fangstanlæg

vil foregå som for andre typiske indu-

stri-/procesanlæg. På basis af de internationale erfaringer vurderes anlæggene

ved anlæg og etablering ikke at omfatte væsentlige og specifikke sikkerheds-,

miljø- og naturmæssige forhold.

Under drift er den væsentligste bekymring, som er identificeret i de internatio-

nale referencer, de aminbaserede anlægs udledninger til luft. Med røggassen

kan der forekomme emissioner af amin, ammoniak (NH₃), flygtige organiske

stoffer (VOC) samt toksiske nitrosaminer og nitraminer fremkommet ved reak-

tion med NO

For chilled ammonia processen er det primært udledning af am-

moniak, der nævnes.

Der er erfaringer fra Norge og England, som man med fordel kan drage nytte af i

en dansk sammenhæng.

I Norge har man udviklet en metode (toolbox) til at vurdere udledninger til luft,

herunder både den direkte emission, koncentrationer af forurenende stoffer i

omgivelserne (immissioner) samt deposition. Folkhelseinstituttet har i den for-

bindelse sat grænseværdier for koncentration af nedbrydningsprodukter i omgi-

velserne. Den løbende udvikling af

CO₂-fangstmetoder

og anlæg har betydet, at

flere leverandører i dag er i stand til at levere anlæg, som lever op til de norske

krav.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A231499-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Rapport om CCS Erfaringer med sikkerhed natur og miljø final01.docx

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

I Storbritannien har Environment Agency i 2021 udgivet et BAT Review og en

vejledning for

CO₂-fangst

og i samme anledning defineret grænseværdier for luft

for både aminen MEA og nedbrydningsproduktet NDMA.

I dansk sammenhæng er der allerede i forvejen defineret B-værdier for enkelte

aminer, som kan bruges i forbindelse med godkendelse af anlæg. Der foreligger

dog p.t. ikke B-værdier for nedbrydningsprodukterne Nitrosaminer og Nitraminer

og ej heller for alle aminer, som erfaringsmæssigt anvendes

til CO₂-

fangstanlæg.

Der foreligger i dansk sammenhæng, som grundlag for godkendelser, generelle

metoder for beregning af immission og også deposition af udvalgte stoffer. Det

skal vurderes, hvorvidt disse er brugbare, eller om der skal udvikles nye meto-

der inkl. vejledninger. Der kan i den sammenhæng hentes inspiration i Norge,

som allerede har godkendt anlæg og i Storbritannien som via BAT-Review for

CO₂ fangstanlæg også har

sat grænseværdier for udvalgte stoffer.

For fangstanlæg med chilled ammonia skal der tilsvarende være foranstaltnin-

ger, der reducerer udledning af

ammoniak (NH₃),

og som sikrer, at anlægget le-

ver op til gældende grænseværdier. Ammoniak er et kendt stof, som der findes

gængse metoder og grænseværdier til at vurdere på basis af.

Der vil være behov for i de konkrete tilfælde at vurdere, om de aminbaserede

anlæg og anlæg med ammoniak bliver omfattet af Risikobekendtgørelsen.

Den primære problemstilling i forhold til et fangstanlæg baseret på oxyfuel er til-

stedeværelsen af rent ilt, idet ilt er brandnærende. Ved oplag af ilt i mængder

over 200 ton vil anlæg være kolonne 2 anlæg og dermed være omfattet af Risi-

kobekendtgørelsen.

I de internationale referencer nævnes energiforbrug og det relaterede CO₂-

footprint som faktorer, der potentielt kan udgøre en væsentlig miljøpåvirkning

for CO₂ fangstanlægget.

Energiforbruget vil afhænge dels af fangstmetoden,

men også af integrationen med øvrige processer samt muligheden for at komme

af med varme til f.eks. fjernvarme.

Der er ikke via de internationale referencer identificeret væsentlige påvirkninger

på natur af CO₂-fangstanlæg.

Og der er ikke fundet referencer, der meget speci-

fikt har redegjort for den naturmæssige påvirkning af emissioner og eventuelle

depositioner.

I en dansk sammenhæng vil anlæggets deposition af giftige stoffer skulle vurde-

res i forhold til en konkret placering, nærhed til sårbare naturområder samt

eventuelle tålegrænser.

Der er ikke fundet eksempler i de internationale referencer for

CO₂-fangstanlæg,

der ved uheld har resulteret i et større udslip

af CO₂, aminer eller andre forure-

nende stoffer.

CCS-Erfaringer sikkerhed, natur og miljø

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

Den stående mængde CO₂ i et fangstanlæg

vurderes at være forholdsvis lille, da

CO₂ først i forbindelse med mellemlagring komprimeres og evt. køles.

Muligt ud-

slip af CO₂ fra fangstanlæg

i forbindelse med lækage vurderes derfor typisk at

være begrænset. Det bør dog også vurderes for de konkrete anlæg.

For de fangstanlæg, hvor der sker en kondensering af CO₂, kan køleenheden in-

deholde ammoniak (NH₃), hvilket i dansk sammenhæng kan betyde,

at anlæg-

get bliver omfattet af Risikobekendtgørelsen.

Afvikling

af et CO₂ fangstanlæg

vil skulle forberedes og effektueres som for an-

dre typiske industri-/procesanlæg, og der er ikke via de internationale erfaringer

identificeret væsentlige specifikke sikkerheds-, miljø- og naturmæssige forhold.

3.3

CO₂-mellemlager

- sikkerhed, miljø og natur

Mellemlager-faciliteter vil typisk skulle

etableres i nærheden af CO₂-punktkilder

og -fangstanlæg og på eller i umiddelbar nærhed af havne- og/eller industriom-

råder, hvor transport med skib er mulig. Mellemlager-faciliteter vil formentlig

omfatte kondensering / liquefaction-faciliteter og lagring i tanke.

Lagerkapaciteten på mellemlageret vil typisk afhænge af lastbilernes eller skibe-

nes cyklustid.

Det skal i forbindelse med planlægning sikres, at den valgte placering sker under

hensyn til de risiko-, miljø- og naturmæssige forhold, som gælder på den en-

kelte lokalitet. Det nødvendige plangrundlag skal tilvejebringes, og de nødven-

dige tilladelser indhentes.

Specielt de sikkerhedsmæssige forhold, det vil sige risiko for større udslip af

CO₂,

skal vurderes. I det norske Northern Lights projekt

er der for mellemlage-

ret beregnet stedbunden risiko for området omkring, som er holdt op imod ac-

ceptkriterier for forskellig anvendelse. Det vil være relevant at udføre noget til-

svarende for fremtidige, større mellemlagre i Danmark.

Det skal anføres, at der ikke i de internationale referencer er fundet eksempler

på uheld med

større udslip af CO₂ fra CO₂-mellemlagre.

Anlæg, etablering, drift og afvikling af CO₂-mellemlagre

vil foregå som andre ty-

piske industri-/procesanlæg. I drift vurderes de væsentligste miljømæssige for-

hold at være støj og trafik til og fra anlægget.

Northern Lights Projektet (NLP) er en del af det norske Langskip CCS projekt.

NLP omfatter skibstransport

af CO₂

fra punktkilder til mellemlager,

CO₂-

mellemlager i tanke, en offshore rørledning ud til en undersøisk satellit, hvor der

sker injektion

af CO₂

i undersøisk lager.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A231499-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Rapport om CCS Erfaringer med sikkerhed natur og miljø final01.docx

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

For de mellemlagre, hvor der

sker en kondenseringen af CO₂, kan køleenheden

indeholde ammoniak (NH₃), hvilket i dansk sammenhæng kan betyde at anlæg-

get bliver omfattet af Risikobekendtgørelsen og at der herudover kan være risiko

for spild, eller udslip af ammoniak.

Naturpåvirkningen ved etablering og drift af mellemlagerfaciliteter vil afhænge

af anlæggets placering i forhold til eksisterende sårbar natur og vil primært

være relateret til et arealbehov og eventuel inddragelse af beskyttede eller sår-

bare naturtyper samt til forstyrrelse af beskyttede arter, som følge af fysiske

indgreb, trafik og støj.

3.4

CO₂ geologisk lagring –

sikkerhed, natur og

miljø

Et geologisk lager består af en række elementer:

›

et reservoir, dvs. et geologisk lag/ bjergart med en vis porøsitet, f.eks. en

sandsten

en "cap rock"/forsegling, dvs. en impermeabel bjergart som f.eks. lersten

en lukning, dvs. en afgrænsning af reservoiret i geologiske strukturer som

f.eks. antiklinaler/ domer, forkastningsblokke (forskudte jordlag) eller stra-

tigrafiske afgrænsede lag.

Når CO₂ injiceres i et reservoir,

vil det presse formationsvandet væk og bevæge

sig ind i porerummet på bjergarten.

For at sikre at CO₂ forbliver i væskefase må det opbevares ved tryk

større end

dets kritiske tryk som er 73,9 bar, hvilket vil sige i en minimumsdybde på ca.

800 m.

I reservoiret er der 4 mekanismer,

der arbejder sammen for at "fange" CO₂.

1) en strukturel fælde,

kapillær fangst dvs. CO₂ bliver immobiliseret i porerummet,

opløsning af CO₂ i formationsvandet,

samt

reaktion mellem opløst CO₂ og bjergartsmineralerne, hvorved nye mineraler

dannes.

CO₂ lagrene

ved

Sleipner Vest og Snøhvit i Norge er eksempler på offshore CO₂

sandstenslagre, som er sammenlignelige med nogle af de potentielle danske

lagre i Nordsøen.

CCS-Erfaringer sikkerhed, natur og miljø

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

Udtømte olie- og gasfelter kan potentielt

også anvendes som kommende CO₂-

lagre. Fordelen ved dem er, at det allerede er bevist, at forseglingen virker over

geologisk tid, og at der eksisterer en stor mængde data og viden om reservoiret.

Yderligere er der et potentiale for brug af eksisterende infrastruktur.

Indsamling af seismiske data og boringer er en fundamental del af forundersø-

gelserne for at forstå tilstedeværelsen, udbredelsen og kvaliteten af geologiske

lagre.

Offshore foregår seismisk dataindsamling med specialbyggede seismiske skibe.

Til lands benyttes typisk vibratorlastbiler til at udsende lydbølger, som opsamles

af geofoner på overfladen. For at påvise type af bjergart og undersøge egenska-

berne af reservoir og forsegling kræves tillige boring af en brønd.

I forbindelse med injektion skal en ny brønd bores eller en eksisterende boring

konverteres til CO₂-injektion.

CO₂ er korrosiv og

internationale erfaringer viser, at den vigtigste grund til at in-

jektionsbrønde fejler skyldes, at der er brugt konstruktionsmaterialer, som ikke

er tilpasset CO₂.

Bekymringerne er typisk rettet mod cementen og eventuel re-

aktion med CO₂.

Risikofaktorer ved boring er også, at man ved boring rammer lommer af kulbrin-

ter i form af olie eller gas eller lommer af naturligt forekommende

CO₂,

som kan

resultere i et blowout. Sandsynligheden vurderes som lav, og der er ikke identi-

ficeret internationale eksempler på sådanne uheld i forbindelse med boring til

geologisk CO₂ lagring.

Samtidig vil der i dansk sammenhæng forud for eventu-

elle boringer skulle udføres seismiske undersøgelser, som vil give information

om eventuel forekomst af olie, gas

og CO₂

i undergrunden. Yderligere er der

ikke kendskab til naturligt

forekommende CO₂ i dansk undergrund.

Driften af selve CO₂ lageret består af injektion af CO₂ og monitering af reservoi-

ret både til havs og på land. For selve reservoiret og forseglingsbjergarten gøres

det med seismiske undersøgelser. Også andre metoder benyttes, f.eks. mikro-

gravimetriske undersøgelser, hvor ændringer af tyngdeforholdene måles, idet

CO₂ er lettere end det saline vand.

På land er monitering

af CO₂'s

mulige indtrængning i grundvandet også nødven-

digt. Monitoreringen består typisk af et antal overvågningsboringer, hvorfra der

kan indsamles flowdata og tages jævnlige vandprøver.

Der er ikke fundet eksempler på uheld og større udslip af CO₂ fra geologiske

CO₂ lagre,

ej heller store udsivninger på grund af migrering af den oplagrede

CO₂.

Det vurderes, at netop godt kendskab til lageret og dets egenskaber, lø-

bende monitorering samt placering i områder med lav tektonisk aktivitet bety-

der, at der er meget lav risiko for større

udslip af CO₂.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A231499-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Rapport om CCS Erfaringer med sikkerhed natur og miljø final01.docx

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

Internationale erfaringer rapporterer om fortsat overvågning efter injektions-

brønden er afviklet.

Monitorering udført fra 1996 og frem til 2017 af CO₂ udled-

ning fra Sleipner og også på andre lagre har alle vist,

at CO₂ forbliver sikkert i

lageret.

De væsentligste miljømæssige påvirkninger identificeret via de internationale er-

faringer for geologisk lagring offshore omfatter udledninger til vand af kemika-

lier, boremudder, borespåner og cement mv. i forbindelse med boring og etable-

ring af brønde samt støj, emissioner og energiforbrug fra skibe og borerig i for-

bindelse med forundersøgelser og anlæg og etablering.

De miljømæssige forhold i forbindelse med anlæg og etablering af geologisk la-

ger på land vurderes ikke at være meget anderledes end de forhold, som er be-

skrevet for et offshore lager. Den store forskel er, at anlæg og etablering sker

på land med landgående maskiner og transportmetoder. Det betyder, at der i

langt højere grad vil være risiko for påvirkning af mennesker i umiddelbar nær-

hed af site. Samtidig vurderes f.eks. affald og spild at udgøre en mindre miljø-

mæssig påvirkning, idet der på land kan ske en kontrolleret opsamling og hånd-

tering.

Drift af geologisk lager indbefatter injektion af CO₂ i lageret, vedligehold af

brønd samt monitorering af lageret. De væsentligste miljømæssige påvirkninger

fra drift inkluderer: Diffus udledning af CO₂ fra ventilering, tryksatte koblinger

mv, støj fra udstyr, udledning af kemikalier samt energiforbrug og emissioner.

I forhold til påvirkning af natur er der i de internationale referencer fokus på ud-

førelse af seismiske undersøgelser, specielt offshore. På land anvendes store og

tunge køretøjer, der kan sætte aftryk i landskabet, beskadige vegetation og det

øverste jordlag. Der kan også være tale om forstyrrelser af fugle- og dyrevildt

samt øvrige beskyttede arter. Påvirkningerne er midlertidige og kan undgås eller

mindskes ved planlægning af undersøgelserne og passende afværgeforanstalt-

ninger.

Seismiske undersøgelser på havet kan påvirke fisk og marine pattedyr i form af

høreskader og forstyrrelser, som kan medføre undvigeadfærd eller påvirke fø-

desøgning. Det vurderes, at den skadelige påvirkning af fisk og pattedyr som

følge af seismiske undersøgelser og overvågning medfører en lokal, midlertidig

påvirkning, som kan reduceres med passende afværgeforanstaltninger.

Ud over de seismiske undersøgelser giver øvrig støjpåvirkning, f.eks. fra skibs-

trafik og anlægsarbejde en tilsvarende påvirkning af fisk og marine pattedyr. På-

virkningen fra seismiske undersøgelser i et konkret projekt, skal derfor vurderes

kumulativt med øvrig støjpåvirkning og ses i sammenhæng med øvrige marine

påvirkninger i samme influensområde. Afværgeforanstaltninger som medfører,

at marine pattedyr skræmmes væk fra et område, forudsætter eksempelvis, at

der er upåvirkede områder i nærheden.

CCS-Erfaringer sikkerhed, natur og miljø

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

Ved etablering og placering af anlæg, brønde og rørledninger, vil der yderligere

være en permanent påvirkning af havbunden og mere midlertidige påvirkninger

af marin natur som følge af sedimentspredning, støj, lys, udledning af kemikalier

og andre fysiske forstyrrelser.

Herudover afhænger de naturmæssige påvirkninger både offshore og på land af

en konkret vurdering og af lokaliteten. Herunder nærheden til f.eks. § 3 lokalite-

ter, truede arter og beskyttede områder.

Studier vedr. konsekvenser af CO₂-udslip i havet konkluderer, at CO₂ gasbobler

opløses inden for et par meter og at forsuring/fald i pH-værdi forsvinder inden

for 1 km. Fisk og skaldyr kan blive påvirket ved konstante udledninger og lav

pH-værdi, som over tid kan opløse kalkskaller og muslinger. De natur- og miljø-

mæssige påvirkninger af udslip vurderes samlet set som små, også ved potenti-

elle udslip fra flere CO₂-lagre.

Det understøttes også af vurderinger lavet i forbindelse med norske projekter,

hvor det er vurderet at et større udslip vil give en ubetydelig påvirkning af det

marine miljø. Dette er begrundet i typen af uheld, hvor der er tale om et akut

udslip med begrænset spredningsområde, og at CO₂ forventes at blive fortyndet

hurtigt i vandmasserne.

I konkrete vurderinger af udsivning og udslip af CO₂ fra lagring eller transport til

havs, vil det skulle indgå i vurderingen, at CO₂ i forvejen findes i havet i fluktue-

rende koncentrationer, og at de marine økosystemer derfor er forholdsvis robu-

ste over for mindre udsving. Samtidig optages i havene fortsat CO₂ fra atmo-

sfæren i så store mængder, at der sker en løbende forsuring. Vurderingen af et

konkret projekt vil derfor både skulle indeholde en vurdering af risikoen for en

lokal marin påvirkning

og en vurdering af formålet og effekten af CO₂-lageret,

som er med til at mindske stigningen af CO₂ i atmosfæren og dermed mindske

omfanget af den generelle forsuring.

Ved udsivning og udslip af CO₂ på land kan det forventes, at der vil være den

samme risiko for toksisk påvirkning af pattedyr, som for mennesker, ved indån-

ding af høje koncentrationer af CO₂

som beskrevet i afsnit 5.1. Konsekvensaf-

standene er lokale, men kan dog variere afhængig af giftigheden for de enkelte

arter. Ekstreme kuldepåvirkninger som følge af et uheld, kan også ramme andre

levende organismer end mennesker og vil kunne medføre alvorlig skade og død.

Kuldepåvirkninger vurderes ikke at være en relevant effekt ved udslip under

vand.

3.5

CO₂-transport

infrastruktur

Transport af CO₂ kan ske som en komprimeret gas eller på væskeform. CO

transporteres som gas under højt tryk i rørledninger, samt ved mellemtryk og

nedkølet som væske i tanke.

Der findes mere end 3.000 km CO

-rørledninger i Nordamerika, ca. 135 km fler-

fase rørledning til Snøhvit feltet i den norske del af Nordsøen og ca. 80-100 km

-rørledning på land mellem Rotterdam og Amsterdam. Rørledningstransport

https://cowi.sharepoint.com/sites/A231499-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Rapport om CCS Erfaringer med sikkerhed natur og miljø final01.docx

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

af CO

og andre gasser under tryk er således en moden kommercielt tilgængelig

teknologi.

Rørledninger vil være relevant ifm. transport af store mængder CO₂, f.eks. fra

større punktkilder til eksportterminaler samt fra mellemlager videre til lagring i

undergrunden. Der findes flere

designstandarder for CO₂-rørledninger,

se blandt

andet DNV-RP-J202 og ISO 27913:2016.

Skibe vil være relevant for transport af

større mængder CO₂

på flydende form,

over længere afstande. Dette kan f.eks. være transport fra store punktkilder til

mellemlagringsfaciliteter eller fra mellemlagringsfaciliteter videre til offshore lag-

ring.

Transport af CO₂ på lastbil

eller i godsvogne sker i flydende form svarende til

skibstransportforholdene. Vej- og banetransport

af CO₂ vil være relevant for

små til mellemstore

mængder, f.eks. fra små punktkilder til CO₂-

anvendelsesfaciliteter eller eksportterminaler. Typisk kapacitet for en lastbil er

25–30

ton CO₂.

Ved transport med lastvogn, tog eller skib gælder de internatio-

nale transportregler for CO₂ i henhold til ADR

, RID

og IMDG

Der er via en artikel på en amerikansk nyhedsplatform identificeret et uheld med

udslip fra en

CO₂-rørledning

i USA i februar 2020. Ud fra artiklen er der tilsyne-

ladende tale om et rørbrud på en nedgravet rørledning forårsaget af forskydnin-

ger i jorden efter meget regn. Uheldet har angiveligt ikke forårsaget dødsfald.

Der er ikke fundet internationale referencer, der specifikt beskriver de miljø-

mæssige påvirkninger under anlæg, etablering og drift

af ny rørledning for CO₂.

De miljømæssige forhold vurderes at være tilsvarende dem, som identificeres

for typiske øvrige rørledninger anvendt til f.eks. transmission og distribution af

naturgas.

Dette dækker følgende miljøpåvirkninger, der skal overvejes i de konkrete til-

fælde: Støv og øvrige emissioner til luft knyttet til anlægsarbejdet, brug af res-

sourcer, eventuel udledning af overfladevand eller vand fra grundvandssænk-

ning (kun på land), brug og udledning af kemikalier ved klargøring og drift,

CO₂

aftryk samt generering af støj primært ved anlæg.

Ved etablering af CO₂-rørledninger

til havs, kan der endvidere være en fysisk

påvirkning af havbunden og mere midlertidige påvirkninger af marin natur som

følge af sedimentspredning, støj, lys, udledning af kemikalier og andre fysiske

forstyrrelser. Udledning af mindre mængder kemikalier i forbindelse med drift af

rørledninger er vurderet som ubetydelig i de udenlandske referencer.

ADR:

Konvention om International Transport af Farligt Gods ad Vej

RID:

Reglementet for international jernbanetransport af farligt gods

IMDG:

International Maritime Dangerous Goods Code

CCS-Erfaringer sikkerhed, natur og miljø

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

Miljø- og naturpåvirkninger fra skibstransport vil være relateret til støj og for-

styrrelser

samt energiforbrug og tilhørende forbrændingsemissioner og CO₂ af-

tryk. Herudover kan der

være mindre diffus udledning af CO₂ fra tanke og kob-

linger.

Der er ikke identificeret referencer, der specifikt beskriver miljøforhold ved last-

bil og godtogstransport af

CO₂.

Miljøpåvirkningen fra driftsfasen vil være relate-

ret til støj og forstyrrelser samt energiforbrug og tilhørende forbrændingsemissi-

oner og CO₂ aftryk. Herudover kan

der forekomme mindre diffus udledning af

CO₂ fra

tanke, koblinger mv.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A231499-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Rapport om CCS Erfaringer med sikkerhed natur og miljø final01.docx

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

Oversigt over relevante internationale

projekter

For at indkredse relevante anlæg og projekter, hvorfra erfaringer kunne være

relevante er der nedenfor lavet en oversigt over internationale CCS-anlæg inkl.

pilot og testanlæg samt projekter på bedding.

I Tabel 1 er listet 27 CCS projekter som er i fuldskaladrift i 2021 inklusiv ét som

har været i drift, men er midlertidig nedlukket [2], [4], [5], [6]. I det omfang

oplysninger foreligger, fremgår fangstanlæggets størrelse, type af punktkilde,

fangstmetode samt transportmetode og lagertype af Tabel 1.

Tabel 1: Oversigt over fuldskala CCS-anlæg i kommerciel drift [2], [4], [5], [6], [7], [8]

Navn

Al Reyadah Carbon

Capture, Use, and

Storage (CCUS)

Project, Abu Dhabi,

UAE

Produktion/år

Jern og stålpro-

duktion /2016

Beskrivelse

Separation af CO₂ fra

røggas fra jern- og stål-

produktion. Separation sker vha. aminbasert

fangstmetode med aminen MDEA med en kapa-

citet på 0,8 Mtpa. CO₂ transporteres via rørled-

ninger til Abu Dhabi National Oil Company og

bruges til EOR.

Separation

af CO₂ fra

syngas ved SMR (steam

methane reforming) produktion af hydrogen.

CO₂-fangst

sker via ved hjælp af VSA (vacuum

swing adsorption) med en kapacitet på 1 Mtpa.

CO₂

transporteres via rørledninger til EOR i Te-

xas.

Separation

af CO₂ fra

HMU (hydrogen manufac-

turing unit) til produktion af hydrogen.

CO₂-

fangst sker via ADIP-X processen (amin absorp-

tion) med en kapacitet på 1 Mtpa. CO₂ trans-

porteres via rørledning til geologisk lagring on-

shore. I sommeren 2020 er 5 mill. ton injiceret.

Separation af CO₂ fra procesgas. CO₂-fangst

sker angiveligt vha. oxyfuel-processen (oplys-

ningerne er sparsomme), med en kapacitet på

0,1 Mtpa. CO₂

transporteres med lastbil til et

oliefelt og bruges til EOR.

Separation

af CO₂ fra procesgas. CO₂-fangst

sker sandsynligvis ved fysiske teknikker (kon-

densering/komprimering), men ingen sikre op-

lysninger, med en kapacitet på ca. 0,2 Mtpa.

Transporteres via rørledning og anvendes til

EOR.

Separation

af CO₂ fra procesgas. CO₂-fangst

sker vha. aminbaseret metode (Alstom) med en

kapacitet på ca. 1 Mtpa.

CO₂

injiceres i et on-

shore lager direkte under industriparken.

Lager: salin sandstens reservoir, dybde 1.980

Bonanza BioEnergy,

Kansas, USA

Ethanol produk-

tion /2011

Separation

af CO₂ fra procesgas. CO₂-fangst

sker sandsynligvis ved fysiske teknikker (kon-

densering/komprimering), men ingen sikre op-

lysninger, med en kapacitet på ca. 0,1 Mtpa.

Air Products Steam

Methane Reformer

ved Valero Refinery

i Port Arthur, Texas,

USA

Hydrogen produk-

tion /2013

Quest (Shell), Al-

berta, Canada

Hydrogen produk-

tion/ 2015

Karamay Dunhua

Oil Technology

CCUS, Xinjiang,

Kina

Methanol produk-

tion / 2015

Arkalon Ethanol,

Kansas, USA.

Ethanol produk-

tion / 2009

Illinois Industrial

Carbon Capture and

Storage, Decateur,

Illinois, USA

Ethanol produk-

tion / 2017

CCS-Erfaringer sikkerhed, natur og miljø

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

Navn

Produktion/år

Beskrivelse

CO₂

anvendes til EOR i Stewart Oil Field. Trans-

port via rørledning.

Core Energy,

Otsego County,

Michigan, USA.

Rensning af shale

gas /2016

Separation af CO₂ fra shale gas udvinding. CO₂-

fangst sker via amin adsorption med en kapaci-

tet på 0,5 Mtpa. CO₂ injiceres i et onshore lager

som tidligere var et EOR oliefelt (Niagaran Reef

Complex). Transport via rørledning.

Separation af CO₂

fra naturgas. CO₂-fangst

sker

med en kapacitet på 2.1 Mtpa.

Separation af CO₂ fra

naturgas.

CO₂-fangst

sker

vha. membranteknologi.

CO₂-fangst

sker på en

flydende produktionsenhed og anvendes i EOR i

Santos Basin Pre-Salt. Direkte injektion fra off-

shore produktionsfacilitet.

Separation af CO₂ fra procesgas. CO₂-fangst

med en kapacitet på op til 0,3 Mtpa. CO₂ an-

vendes til EOR. Transport er ikke oplyst.

Separation

af CO₂ fra naturgas. CO₂-fangst

med en kapacitet på 3,4-4

Mtpa. CO₂

er lagret i

et onshore lager på Barrow Island. Transport til

lager sker i rør.

Lager: salin sandstens reservoir, dybde 2.300m

Qatar Petroleum,

LNG CCS, Qatar

Petrobras Santos

Basin Pre-Salt Oil

Field CCS, Brasilien

Naturgas opgra-

dering /2019

Naturgas opgra-

dering /2011

PCS Nitrogen, Loui-

siana, USA

Gødningsproduk-

tion

Gorgon Carbon

Dioxide Injection,

Australien

Naturgas opgra-

dering /2019

Alberta Carbon

Trunk Line (ACTL)

with North West

Redwater Partner-

ship's Sturgeon Re-

finery CO₂ Stream,

Canada

Alberta Carbon

Trunk Line (ACTL)

with Nutrien

CO₂

Stream, Canada

Coffeyville Gasifica-

tion Plant, Kansas,

USA

Olieraffinering /

2020

Separation

af CO₂ fra

naturgas mv.

CO₂-fangst

med en kapacitet på 1,3-1,6

Mtpa. CO₂

anven-

des til EOR. Transport til lager sker i rør ACTL.

Gødningsproduk-

tion / 2020

Separation

af CO₂ fra procesgas. CO₂-fangst

med en kapacitet på 0,3

Mtpa. CO₂ anvendes til

EOR. Transport til lager sker i rør ACTL.

Gødningsproduk-

tion / 2013

Separation

af CO₂ fra procesgas. CO₂-fangst

med en kapacitet på 1

Mtpa. CO₂ anvendes til

EOR på North Burbank oil unit, Oklahoma, US.

Transport til lager ikke oplyst.

Separation

af CO₂ fra procesgas med en kapaci-

tet på 0,7

Mtpa. CO₂ anvendes til EOR

i oliefel-

ter i Oklahoma. Transport til lager sker i rør.

Separation

af CO₂ fra røggas. CO₂-fangst

sker

vha. Shell Cansolv teknologi som er aminbase-

ret med en kapacitet på 1 Mtpa. Hovedparten

anvendes til EOR i Weyburn Oil Unit. En mindre

dels sendes til geologisk lagring i det nærlig-

gende onshore lager Aquistore Project.

Separation

af CO₂ fra naturgas.

Kapacitet på 5-

8,4

Mtpa. CO₂

anvendes til EOR i Permian Ba-

sin. Transport til lager sker i rør.

Enid Fertilizer, Ok-

lahoma, USA

Gødningsproduk-

tion / 2013

Boundary Dam 3

Carbon Capture and

Storage Facility,

Saskatchewan,

Canada

Kulfyret energian-

læg/2014

Century plant, Den-

ver, USA

Naturgas opgra-

dering /2010

https://cowi.sharepoint.com/sites/A231499-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Rapport om CCS Erfaringer med sikkerhed natur og miljø final01.docx

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

Navn

Great Plains

Synfuels Plant and

Weyburn-Midale;

Saskatchewan,

Canada

Sinopec Zhongyuan

Carbon Capture Uti-

lization and Stor-

age, China

Sleipner, Norge

Produktion/år

Syntetisk natur-

gas/ 2000

Beskrivelse

Separation

af CO₂ fra

naturgas/procesgas.

CO₂-

fangst sker vha. Rectisol, proces med en kapa-

citet på 3

Mtpa. CO₂ anvendes til EOR

i Wey-

burn Oil Unit og Midale Oil Unit. Transport til la-

ger sker i rør.

Separation

af CO₂ fra naturgas/procesgas med

en kapacitet på 0,1 Mtpa. CO₂ anvendes til EOR

Zhongyuan oil field. Transport er ikke oplyst.

Petrokemisk pro-

duktion/ 2006

Naturgas opgra-

dering /1996

Separation af CO₂ fra naturgas. Fangstanlægget

er placeret på platform offshore. CO₂-fangst

sker vha. aminbaseret metode (MDEA) med en

kapacitet på 0,85 Mtpa. CO₂ injiceres

i et off-

shore geologisk sandstenslager ved Sleipner, ud

for Norge I alt 17 Mt er injiceret til lageret siden

1996.

Lager: salin sandstens reservoir på 1.000m

dybde.

Snøhvit, Norge

Naturgas opgra-

dering /2008

Separation

af CO₂ fra naturgas. Fangstanlægget

er placeret på øen Melkøya, hvor der sker en

opgradering af gas fra offshore installation.

CO₂-fangst

sker vha. aminbaseret metode med

en kapacitet på 0,7 Mtpa. CO₂ injiceres

i et off-

shore geologisk lager ved Snøhvit feltet. Trans-

port sker i rør.

I alt 4 Mt er injiceret til lageret siden 2008.

Lager: salin sandstens reservoir, dybde 2.550m

Terrell Natural Gas

Processing Plant ,

USA

Naturgas opgra-

dering /1970

Separation af CO₂

fra naturgas

med en kapaci-

tet på 0,4-0,5

Mtpa. CO₂ anvendes til EOR .

Transport sker via rørledning Canyon Reef Car-

riers CRC pipeline og Pecos pipeline.

Separation af

CO₂ fra naturgas med en kapaci-

tet på 0,8 Mtpa. CO₂ anvendes til EOR ved

Gha-

war oil field. Transport sker via rørledning.

Uthmaniyah CO₂

EOR Demonstration,

Kingdom of Saudi

Arabia

CNPC Jilin Oil Field

CO₂-EOR,

Kina

Naturgas opgra-

dering /2015

Naturgas opgra-

dering /2018

Separation

af CO₂ fra naturgas. CO₂-fangst

sker

vha. aminbaseret metode med en kapacitet på

ca. 1,2 Mtpa. CO₂ anvendes til EOR

i on-shore

ved Jilin oil field i det nordøst lige Kina. Trans-

port sker via rørledning.

Separation

af CO₂ fra naturgas. CO₂-fangst

sker

vha. Selexol med en kapacitet på ca. 7 Mtpa.

CO₂ anvendes til EOR

i en række felter i Wyo-

ming og Colorado. Transport sker via rørled-

ning.

Separation

af CO₂ fra røggas. CO₂-fangst

sker

vha. aminbaseret metode med en kapacitet på

1,4 Mtpa.

CO₂

anvendes til EOR i

West Ranch oil

field

nær Houston.

Shute Creek Gas

Processing Plant,

Wyoming, USA

Naturgas opgra-

dering /2018

Petra Nova Carbon

Capture, Texas USA

Kulfyret energian-

læg/ midlertidig

lukket i 2020

Som det fremgår af Tabel 1

sker CO₂-fangst

både på industrielle kilder, i forbin-

delse med naturgasopgradering og på energianlæg.

CO₂-fangst

sker vha. mange

CCS-Erfaringer sikkerhed, natur og miljø

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

forskellige metoder. De projekter som anvender aminvask og chilled ammonia

vil være relevante, at hente erfaring fra i denne sammenhæng.

I langt de fleste CCS projekter anvendes den opsamlede CO₂ til enhanced oil re-

covery (EOR) og bliver dermed sendt retur i eksisterende oliefelt med henblik på

at øge udvinding af olie. En del af den CO₂

der er injekseret vil blande sig med

råolien og dermed komme retur i forbindelse med den efterfølgende olieudvin-

ding.

Der er således ved EOR ikke tale om en permanent lagring af CO₂. Erfaring

fra projekter med EOR kan dog være relevant i forhold til andre led i CCS kæden

f.eks. i forhold til

CO₂-fangst

og -transport.

Transport

af CO₂

sker i langt overvejende grad via rørledning på land. Det er

ikke altid helt klart om rørene i de specifikke projekter

er lagt specifikt til CO₂

transport, eller om det er rør, som tidligere har været anvendt til transport af

f.eks. gas. Kun i et tilfælde (Snøhvit projektet) transporteres

CO₂ vha. rørled-

ning fra land til offshore lager.

Udover ovenstående fuldskala CCS projekter i kommerciel drift er der eller har

der været en række pilot- og testprojekter. Nedenfor er kort beskrevet et ud-

drag af primært europæiske pilot- og test projekter.

Pilot- og testprojekter har oftest omfattet

CO₂-fangst,

for at eftervise egnethed

af en specifik fangstmetode på en specifik kilde. I enkelte tilfælde har projek-

terne omfattet hele CCS kæden.

Pilot- og testprojekterne kan som de kommercielle anlæg bidrage med erfaringer

omkring sikkerhed, miljø og natur selvfølgelig afgrænset i forhold til projekter-

nes omfang, levetid og formål.

Tabel 2: Oversigt over pilot- og testanlæg [4], [9]

Navn

Brindisi

CO₂

Cap-

ture Pilot Plant,

Brindisi, Italien

Produktion/år

Kulfyret kraftværk

/ 2010-2012

Beskrivelse

pilot CO₂-fangstanlæg

til test af amin ab-

sorption.

Kapacitet 2,5 t CO₂ per time. CO₂ lag-

res i tanke med henblik på brug i et andet pilot-

forsøg med oplagring i Norditalien.

Et pilot CO₂-fangstanlæg

til test af pre-com-

bustion

CO₂-fangst.

Der bruges water-gas shift

efterfulgt af CO₂-absorption

i DPEG (dimethy-

læter polyethylene glykol).

Buggenum Carbon

Capture (CO₂

Catch-up) Pilot Pro-

ject, Buggenum,

Holland

CASTOR, Danmark

Energianlæg

/2011 og 2013.

Kulfyret energian-

læg / 2006 and

2007

Energianlæg,

2008

Cement produk-

tion

Et pilot CO₂-fangstanlæg

til test af forskellige

aminer.

CESAR, Danmark

Opfølgning på CASTOR projektet med modifika-

tion af pilotanlægget og test af to nye aminer.

Test af CO₂-fangst

på røggas fra cement pro-

duktion på Norcem Brevik med tre forskellige

post combustion teknologier. Testprogrammet

CO₂

Capture Test

Facility at Norcem

Brevik, Norge

https://cowi.sharepoint.com/sites/A231499-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Rapport om CCS Erfaringer med sikkerhed natur og miljø final01.docx

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

Navn

Produktion/år

Beskrivelse

blev udført med det formål at udvælge og be-

slutte egentlig fuldskala projekt.

Schwarze Pumpe

Oxy-fuel Pilot Plant,

Tyskland

Kulfyret energian-

læg

Test af oxyfuel

CO₂-fangst

på kulfyret energian-

læg. Anlægget blev startet op i 2008 og stop-

pede i 2014. En lille del af den opfangede

CO₂

blev injiceret i Ketzin storage site.

Test af

CO₂-fangst

anlæg på det 100% bio-

masse fyrede Drax energianlæg.

Pilotanlægget startede i 2019.

Drax bioenergy car-

bon capture pilot

plant, UK

Technology Centre

Mongstad (TCM),

Norge

Biomassefyrede

energianlæg

Diverse

Technology Centre Mongstad TCM er lokaliseret

ved raffinaderiet i Mongstad, ikke langt fra Ber-

gen og har været i drift siden 2012. Faciliteten

har testanlæg for

CO₂-fangst

med både chilled

ammonia og amin.

Omkring 51.000 tons

CO₂

blev over en periode

på 39 måneder opsamlet og injiceret ved brug

af et oxyfuel anlæg. Monitorering af lager blev

udført både under og 3 år efter injektion.

Lager :dolomitisk udtømt gas reservoir, dybde

4.500m

Lacq CCS Pilot Pro-

ject, Pau, Frankrig

CO₂ lager onshore

Ferrybridge Carbon

Capture Pilot (CCPi-

lot100+); UK

Renfrew Oxy-fuel

(Oxycoal 2) Project,

Mountaineer Valida-

tion Facility, USA

Energianlæg, bio-

masse og kulfyret

Test af post combustion aminbaseret

CO₂-

fangstanlæg på røggas fra energianlæg. Test-

program var fuldført i december 2013.

Test af en 40-MWth oxy-fuel burner på energi-

anlægget Renfrew, Scotland.

Energianlæg

CO₂-fangst

vha. af chilled ammonia metoden

fra et kulfyret anlæg.

CO₂ blev

lageret i perma-

nent geologisk lagring onshore. ca. 37.000 ton

CO₂

er injiceret i lageret. Injektion til lageret

stoppede i 2017 og følges op af 6 års post-in-

jektions monitorering.

Største testanlæg i Sverige.

CO₂-fangst

sker på

Preems hydrogen gas anlæg med amin baseret

anlæg fra Aker

. Det er meningen at CO₂ skal

transporteres til lager i Norge som en del af

Northern Lights projektet.

Preem raffinaderi i

Lysekil, Sverige

Raffinaderi

CCS-Erfaringer sikkerhed, natur og miljø

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

Nedenfor fremgår CCS-projekter på bedding, som giver et godt indblik i forestå-

ende projekter. I forhold til erfaringer ligger der for nogle af projekterne forun-

dersøgelser og, eller miljøvurderinger, som kan bidrage til det samlede erfa-

ringsbillede indenfor sikkerhed, miljø og natur.

Tabel 3: Oversigt over kommercielle projekter i udvikling [4]

Navn

ACT Acorn, Skot-

land

Projektstadie

Tidlig udvikling

Beskrivelse

Ideen med projektet er at

opsamle CO₂ fra

naturgasterminal ved St. Fergus og sende

CO₂

retur til udtømte gasfelter i Nordsøen ved brug

af eksisterende gasledninger.

CO₂ kilden i St.

Fergus er udstødningsgas fra kompressorer til

drift af naturgasnettet. CO₂ opsamling ved ab-

sorption (sandsynligvis amin).

Idéen med projektet er at Caledonia Clean

Energy etablerer

et CO₂-fangstanlæg

i forbin-

delse med et nyt gasfyret

energianlæg. CO₂-

fangst vil være omkring 3 Mtpa. Den opsamlede

CO₂ vil

skulle transporteres til tømte gaslagre i

Nordsøen via eksisterende gasledninger.

Idéen med projektet er at

etablere CO₂-

fangstanlæg i forbindelse med hydrogenanlæg.

Den opfangede CO₂ skal sammen med CO₂-

fangst fra andre anlæg transporteres til de

tømte gasfelter ved Hamilton og Lennox i Liver-

pool bay.

CO₂-fangst

på Fortum Oslo Varme affaldsfor-

brændingsanlæg i en størrelse på 0.4 Mtpa er

planlagt til 2024. Den opsamlede

CO₂ forventes

at blive sejlet med skib til et mellemlager på

Norges vestkyst ikke langt fra Bergen og herfra

med rør ud til endelig offshore geologisk lager.

NLP er en del af Langskip CCS projektet. Pro-

jektet omfatter skibstransport fra punktkilder til

mellemlager, mellemlager i tanke, en offshore

rørledning ud til en undersøisk satellit, hvor der

sker injektion i undersøisk lager. Satellitten vil

styres af monitorerings- og kontrolfunktioner

fra Oseberg platformen.

Idéen med projektet er at etablere et

CO₂-

fangstanlæg på Drax 660 MW biomassefyrede

energianlæg i 2027. Kapacitet på 4,3 Mtpa. Den

opsamlede CO₂

planlægges at blive transporte-

ret via rør til endelige geologisk lagring i den

sydlige del af Nordsøen.

Ervia Cork CCS

er i undersøgelsesfasen for CO₂-

fangst fra punktkilder i Cork, blandt andet to

gasfyrede energianlæg og et raffinaderi. Den

opsamlede CO₂ skal transporteres

via eksiste-

rende rørledninger til Kinsale Gas Field.

Caledonia Clean

Energy, Skotland

Tidlig udvikling

HyNet North

West,UK

Tidlig udvikling

Langskip CCS -

Fortum Oslo

Varme,Norge

Moden udvikling

Langskip CCS - No-

thern Lights projek-

tet

Moden udvikling

Drax BECCS Pro-

ject, UK

Tidlig udvikling

Ervia Cork CCS, Ir-

land

Tidlig udvikling

https://cowi.sharepoint.com/sites/A231499-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Rapport om CCS Erfaringer med sikkerhed natur og miljø final01.docx

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

Sikkerheds- og miljømæssige forhold

Sikkerhed knytter sig til pludselige hændelser, som specifikt har med håndterin-

gen af CO₂ og tilknyttede hjælpestoffer at gøre, og som kan udgøre en fare for

menneskers liv og helbred. Hændelserne er på tværs af CCS-kæden i stor ud-

strækning knyttet til større udslip af kuldioxid

CO₂.

Herudover kan også udslip af

ammoniak, aminer og ilt være relevant for specifikke anlæg. Nedenfor gennem-

gås de farer som generelt er identificeret ved CCS aktiviteter. I afsnittene 8 - 9

er der anført forhold som er specifikke for de forskellige faser og anlæg.

5.1

Kuldioxid (CO₂ )

5.1.1 Indånding af

CO₂

CO₂ er

en naturlig bestanddel af atmosfærisk luft med en koncentration på ca.

400 ppm eller 0,04%. CO₂ findes i menneskers udåndingsluft i en koncentration

på ca. 38.000 ppm eller 3,8%.

CO₂ har en lav

akut giftighed for mennesker, men som for alle andre stoffer er

CO₂ giftig,

hvis koncentrationen er høj nok. Ved udsættelse for en koncentration

på mere end 5%

stiger blodets CO₂ koncentration og der opstår

acidose (fal-

dende pH i blodet). Ved koncentrationer

på mere end 10% CO₂ kan der opstå

kramper, koma og ved længerevarende udsættelse, i nogle tilfælde død. Ved ud-

sættelse for

koncentrationer på mere end 30% CO₂

kan der opstå næsten øje-

blikkelig bevidstløshed og død [10]. Udover giftvirkningen

vil CO₂ ved et udslip

også kunne sænke iltkoncentrationen i et område, så personer kvæles. Ved

kendte tilfælde af personer der er døde som følge af udsættelse for CO₂, vil der

som regel være tale om en kombination af CO₂ giftvirkning og kvælning

på

grund af iltmangel.

Faren ved udslip af

CO₂ er især

kendt fra udslip i lukkede rum, men der er også

eksempler på massive udslip fra minegange, hvor personer i almindelige boliger

i nærområdet er blevet dødeligt påvirket (Menzengraben, DDR, 1953) [11]. En

særlig

situation var et massivt udslip af CO₂,

anslået 1,6 millioner tons

CO₂,

fra

en bundvending (limnisk udbrud) af søen Lac Nyos i Cameroun i 1986. Der om-

kom ca. 1.700 mennesker og 3.500 stk. husdyr, i en afstand på op til 25 km fra

søen [12].

UK Health and Safety Executive har i flere publikationer estimeret konsekvensaf-

stande for henholdsvis store momentane udslip af

CO₂

og for store kontinuerte

udslip fra lækager [12], [13], [14]. For momentane udslip blev der studeret ud-

slipstørrelser på 50

–

2.000 tons. Disse udslipstørrelser svarer til variationen i

oplagsstørrelse fra tankvogne til større tanklagre.

For de største momentane udslip blev der fundet en konsekvensafstand på 120

–

300 meter. Ved kontinuerte udslip fra en lækage blev der fundet en konse-

kvensafstand på 100

–

200 meter. Konsekvensafstanden er defineret som den

CCS-Erfaringer sikkerhed, natur og miljø

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

afstand, inden for hvilken, der er en risiko for død på 1-5%. Ved længere af-

stande fra udslipspunktet er risikoen for død mindre.

Det er rimeligt at antage, at disse afstande er repræsentative for uheld på trans-

portsystemer og lagre fra

fangst af CO₂ og indtil injektion i slutlageret.

Et geologisk lager ligger typisk i en dybde på mere end 800 meter under jord-

overfladen/havbunden og den eneste direkte forbindelse med atmosfæren/havet

er et borerør med en række ventiler. Det er derfor vanskeligt at forestille sig, at

store mængder CO₂

fra et geologisk lager kan undslippe momentant og forår-

sage dødsfald i flere kilometers omkreds, som det har været tilfældet ved de før

omtalte udslip fra minegange og fra bundvending af søer. Det kan dog ikke ude-

lukkes at et voldsomt jordskælv eller et vulkanudbrud i et område med geolo-

gisk lagring af CO₂ kan frigive store mængder CO₂ til atmosfæren over kort tid.

Det må antages, at der ikke placeres geologiske lagre i risikoområder for jord-

skælv og vulkanudbrud, herudover er der ikke vulkanaktivitet i Danmark og

sandsynligheden for større jordskælv er endvidere meget lille grundet placering i

forhold til geologiske pladegrænser.

Derimod er store

CO₂

udslip fra injektion i geologiske formationer mulige

–

kendte

–

i forbindelse med blowouts [15]. Konsekvensafstanden

på 100 meter

fra et kontinuert udslip fra en lækage på 50 mm er i førnævnte publikationer fra

UK HSE anset for repræsentativ for et blowout, forudsat at udslippet sker til luf-

ten. Hvis udslippet sker lige over havbunden, er der ikke umiddelbar fare for

mennesker,

da den CO₂

der stiger op til overfladen vil fortyndes/optages i vand-

søjlen, inden den når atmosfæren [16].

Der er ikke identificeret blowouts fra underjordiske lagre, som er anlagt som de-

ciderede CO₂ lagre.

I ovennævnte kilde [15] anføres fire tilfælde af blowouts i forbindelse med bo-

ring i geologiske formationer med henblik på udnyttelse af den naturligt fore-

kommende CO₂ (Sheep Mountain, CO, USA; Crystal and Tenmile Geysers, Para-

dox Basin, UT, USA; Florina Basin, Grækenland; Torre Alfina geotermisk felt,

Italien). I kilden argumenteres for at disse hændelser lige så godt kunne være

opstået i forbindelse med anlæg af deciderede CO₂ lagre

, og at der bør drages

lære af dem.

De ovennævnte konsekvensafstande er udregnet ved hjælp af kommercielt til-

gængelige programmer. Der er stillet spørgsmålstegn ved, om disse program-

mer på tilfredsstillende vis modellerer de komplicerede forhold,

når tryksat CO₂

slipper ud i atmosfæren og spredes i omgivelserne, specielt hvad angår effekten

af sublimering af dannet tøris [10]. Det kan derfor ikke udelukkes, at der i frem-

tiden opnås ny viden om spredningsforholdene som vil revidere de konsekvens-

afstande, der er anført i denne rapport, og som kan få indflydelse på planlæg-

ningen omkring installationer med store mængder

CO₂.

Konsekvensafstanden er den afstand, ved hvilken risiko for dødsfald er 1-5%

https://cowi.sharepoint.com/sites/A231499-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Rapport om CCS Erfaringer med sikkerhed natur og miljø final01.docx

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

I forbindelse med Northern Lights projektet er der udarbejdet en kvantitativ risi-

kovurdering (QRA) for mellemlageret på land [17].

Ved en QRA sættes de mulige konsekvenser i forhold til sandsynligheden for at

de identificerede hændelser indtræffer. Et af resultaterne af en QRA er et kort

med konturer omkring den undersøgte facilitet, som viser afstande med den

samme risiko for dødsfald for personer, der befinder sig i det pågældende om-

råde.

I nedenstående Figur 2 er gengivet et kort for landanlægget ved Northern

Lights. I det inderste orange område er der en risiko for dødsfald på 10

-5

per år

(svarende til et dødsfald per 100.000 år), i det gule 10

-6

per år (svarende til et

dødsfald per 1.000.000 år) og i det blå område 10

-7

per år (svarende til et døds-

fald per 10.000.000 år). Disse værdier svarer til de værdier, der anvendes af de

danske myndigheder til at afgøre, om risikoen er acceptabel.

Det inderste orange område må som udgangspunkt ikke strække sig ud over

virksomhedens matrikel. Ud til grænsen for det gule område må der ikke place-

res boliger eller anden følsom anvendelse, og ud til grænsen for det blå område

må der ikke placeres institutioner, der indgår i det offentlige beredskab eller fin-

des institutioner med svært evakuerbare personer.

I det aktuelle tilfælde er det vurderet, at de norske myndigheders acceptkrite-

rier, som på mange måder er de samme som de danske, er overholdt. Resulta-

terne kan dog ikke direkte overføres til et andet projekt, da omgivelsernes topo-

grafi er afgørende for udbredelsen af

et CO₂ udslip,

da der er tale om en kold,

tung gas.

CCS-Erfaringer sikkerhed, natur og miljø

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

Figur 2

Risikokonturer for et landanlæg i Northern Lights projektet [17]. Den blå

markering har en udstrækning på ca. 1 km i øst vestlig retning.

Store momentane udslip af CO₂ vil også have en effekt på

dyre- og planteliv

både i vandmiljøet og på land. Konsekvenserne af sådanne udslip på natur og

miljø er behandlet i afsnittene om natur og miljø.

5.1.1

Fysiske påvirkninger fra uheld med CO₂

Udover udsættelse for høje koncentrationer af CO₂

kan der ved større udslip

også opstå alvorlige skader som følge af ekstreme kuldepåvirkninger. I CCS

sammenhæng vil

CO₂

efter fangst blive komprimeret og evt. afkølet, før det

transporteres og oplagres.

Hvis der sker et udslip af komprimeret/afkølet CO₂

fra en rørledning, beholder eller et reservoir, opstår der risiko for ekstreme kul-

depåvirkninger for personer eller udstyr som påvirkes af udslippet. Ramte perso-

ner kan få alvorlige og livstruende forfrysninger, mens udstyr kan påvirkes, så

det mister sin integritet.

Da CO₂ efter fangsten håndteres under tryk, er der

mulighed for farlige trykstig-

ninger, som kan føre til sprængning af rør og beholdere med udslyngning af

sprængstykker til følge. På denne måde adskiller

CO₂

sig ikke fra andre trykbæ-

rende systemer, bortset fra at CO₂ ikke kan brænde.

Interne eksplosioner på

grund af indtrængning af atmosfærisk luft eller brand og eksplosion i undsluppet

CO₂,

er ikke mulige.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A231499-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Rapport om CCS Erfaringer med sikkerhed natur og miljø final01.docx

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

I litteraturen findes oplysninger om en ulykke i Ungarn i 1969, med en 30 m³

tank indeholdende CO₂, som pludseligt brød sammen

[18]. Fragmenter med en

vægt på 1

–

3 tons blev slynget væk i en afstand på op til 300 meter og mindre

fragmenter op til 400 meter. Ulykken kostede 9 mennesker livet, hvoraf de 5

dødsfald skyldtes forfrysninger. De øvrige dødsfald antages at skyldes de fysiske

påvirkninger fra eksplosionen.

I en publikation for det engelske HSE Executive [19] konkluderer forfatterne, at

fartøjer i nærheden af et gasudslip ikke kan synke på grund af manglende op-

drift. Hvor der er forekommet forlis, skyldes det, at fartøjer har taget vand ind

på grund af urolig sø forårsaget af udslippet. Desuden kan et udslip skabe

strømninger i overfladen, som kan få opankrede fartøjer ud af position. Publika-

tionen nævner ikke specifikke eksempler, eller hvor ofte det er sket.

Ekstreme kuldepåvirkninger kan også ramme andre levende organismer end

mennesker og vil i lighed med påvirkning på mennesker kunne medføre alvorlig

skade og død. Kuldepåvirkninger vurderes ikke at være en relevant effekt ved

udslip under vand.

5.2

Aminer

Ved nogle fangstmetoder (se også afsnit A.1) bruges forskellige blandinger af

aminer. Der er nævnt ethanolamin (MEA), diethanolamin (DEA), metyldietanola-

min (MDEA), piperazin (PZ), 2-Amino-2-metylpropanol (AMP), diglykolamin

(DGA) og diisopropanolamin (DIPA). Ingen af de nævnte aminer udgør en akut

fare for mennesker i vandig opløsning, ved et udslip. Dampene har en lav akut

giftighed og aminerne er ikke klassificerede som brandfarlige. Aminerne er ge-

nerelt irriterende at få på huden og i øjnene, og nogle er klassificeret som æt-

sende. Håndtering følger de normale arbejdsmiljøregler, og ved udslip vurderes

der ikke at være akut fare for mennesker, udover de personer i umiddelbar nær-

hed af udslippet, som kan blive ramt og få ætsninger, afhængig af aminblandin-

gens karakter, samt evt. forbrændinger, afhængig af temperaturen på udslippet.

De anvendte aminer er ikke klassificeret som miljøfarlige, og der forventes der-

for ikke akutte virkninger på natur eller miljø ved udslip.

Nedbrydningsprodukter af aminer, herunder nitrosaminer, afhængig af hvilken

aminblanding der benyttes (se også afsnit A.1.3) kan

udledes fra CO₂-

fangstanlæg. Nitrosaminer har en lav akut giftighed, og der er ved de koncen-

trationer som forventes ikke fare for akut forgiftning med nitrosaminer. Nitrosa-

miner og andre nedbrydningsprodukter anses for at være kræftfremkaldende og

derfor farlige ved langvarig og gentagen påvirkning. Dette aspekt er behandlet

under afsnittet om miljø.

5.3

Ammoniak

(NH₃)

NH₃ i form af ammoniakvand

kan

også bruges til CO₂-fangst.

Koncentrationen af

NH₃ i ammoniakvandsopløsningen er typisk mindre end 25%.

Hvis koncentratio-

nen af NH₃ er højere end 25%

skal ammoniakvand betragtes som et risikostof i

CCS-Erfaringer sikkerhed, natur og miljø

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

henhold til Risikobekendtgørelsen, på grund af akut miljøfare. Hvis oplaget af

ammoniakvand > 25% er på mere end 100/200 tons skal der derfor udarbejdes

sikkerhedsdokument/sikkerhedsrapport. I det følgende forudsættes det, at kon-

centrationen af NH₃ i ammoniakvand er mindre end 25%.

I brugskoncentrationer på mindre end 25% er ammoniakvand klassificeret som

ætsende på hud og øjne og som irriterende for luftvejene og skal håndteres jf.

de normale arbejdsmiljøregler for sådanne stoffer. Ved uheld er der ikke akut

fare for mennesker, udover de personer i umiddelbar nærhed af udslippet, som

kan blive ramt og få ætsninger.

I delstrømme i CO₂-fangstprocessen

med ammoniak er der høje koncentrationer

af NH₃,

i området 2.000

–

15.000 ppm. Disse koncentrationer er livsfarlige for

mennesker, idet en udsættelse for 2.700 ppm i 10 minutter (AEGL 3, 10 min) el-

ler længere, anses for livstruende. Processtrømmene findes i lukkede rørsyste-

mer og beholdere, men ved udslip vil der være akut fare for personer der ud-

sættes for høje koncentrationer af NH₃. Umiddelbart vurderes

det, at der kun er

fare for personer på virksomheden, men hvis denne proces etableres, bør der

udføres spredningsberegninger for uheld ved den konkrete anvendelse, for at

fastlægge de specifikke konsekvensafstande.

NH₃ lukkes ikke

urenset ud i atmo-

sfæren, da der typisk indføres et

vasketrin, som bringer NH₃ koncentrationen i

afkastet ned til under 200 ppm.

Gasformig ammoniak er akut toksisk for levende organismer, der rammes af et

udslip, afhængig af koncentrationen. På grund af fortynding vil virkningen være

begrænset til områder med høj koncentration af ammoniak. Vandlevende orga-

nismer påvirkes ikke af et udslip af gasformig ammoniak. Ammoniakvand i de

koncentrationer der typisk anvendes i et fangstanlæg, er ikke klassificeret som

miljøfarlig, men der må alligevel forventes lokale akutte effekter, hvis ammoni-

akvand finder vej til vandmiljøet, ligesom lokal svidning af vegetationen må for-

ventes, hvis ammoniakvand løber ud på jorden.

5.4

Oxygen

(O₂)

I forbrændingsanlæg kan oxyfuel processen anvendes i stedet for almindelig for-

brænding med atmosfærisk luft. Ved oxyfuel processen tilføres ren

O₂

til for-

brændingsprocessen i stedet for atmosfærisk luft, som indeholder ca. 80% nitro-

gen. Herved fås en CO₂-rig røggas som efter tørring har en

CO₂

koncentration

på 70

–

90%

CO₂,

som kan komprimeres og anvendes til f.eks. lagring. Til oxy-

fuel processen er der behov for et lager af

O₂,

som opbevares i en tryktank.

Hvis oplaget af

O₂ er større end 200

(kolonne 2) hhv. 2000 tons (kolonne 3),

falder oplaget ind under Risikobekendtgørelsens bestemmelser og der skal udar-

bejdes sikkerhedsdokument/sikkerhedsrapport.

O₂ er en naturlig bestanddel

af atmosfærisk luft, hvor den findes i en koncentra-

tion på ca. 21%.

Som udgangspunkt er O₂ derfor ikke farlig for mennesker.

Sti-

ger koncentrationen af O₂

til 25% eller derover er der en stærkt stigende risiko

for

brand og eksplosion. O₂ er ikke i sig selv

brandfarlig, men er en nødvendig

forudsætning for en brand, sammen med en passende (høj) temperatur og et

https://cowi.sharepoint.com/sites/A231499-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Rapport om CCS Erfaringer med sikkerhed natur og miljø final01.docx

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

brandbart materiale. Visse materialer kan bryde spontant i brand ved normal

omgivelsestemperatur, blot O₂ koncentrationen øges.

Indånding af

høje koncentrationer af O₂

op til 100% er ikke akut farlig for men-

nesker og bruges sågar terapeutisk i nogle sammenhænge. Langvarig udsæt-

telse for

høje koncentrationer af O₂ er dog sundhedsskadelig, men er ikke rele-

vant i denne sammenhæng.

Uanset om oplaget

af O₂ er større end tærskelmængden for risikovirksomhed,

bør der i konkrete tilfælde

udføres analyser af risikoen for udslip af O₂ og konse-

kvenserne af disse, i forbindelse med planlægningen.

Udslip af

O₂

vurderes ikke at udgøre en fare for natur og miljø.

CCS-Erfaringer sikkerhed, natur og miljø

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

CO₂-fangstanlæg

- Vurdering af

sikkerhed, natur og miljø

Sikkerhed

6.1

6.1.1 Forundersøgelser

Der er ikke identificeret relevante referencer med omtale af sikkerhedsforhold

specifikt relateret til

forundersøgelser til etablering af CO₂-fangstanlæg.

6.1.2 Anlæg og etablering

Der er ikke identificeret relevante referencer med omtale af sikkerhedsforhold

specifikt relateret til anlæg og etablering af CO₂-fangstanlæg.

6.1.3 Drift

Almindelige farer ved drift af trykbærende udstyr i form af operationelle forhold

der kan føre til farlige trykstigninger,

er også gældende for CO₂-fangstanlæg.

I forhold til større uheld skal der ved oxyfuel-anlæg være opmærksomhed på ri-

sikoen for lækage på tanke og rørsystemer indeholdende store koncentrationer

af O₂ og deraf følgende udslip af store mængder O₂ med brand-

og eksplosions-

fare til følge. Ved chilled ammonia anlæg skal der være opmærksomhed på risi-

koen for lækage på rørsystemer indeholdende store koncentrationer af NH₃ med

forgiftningsfare til følge.

I afsnit 5.3 og 5.4 er der en beskrivelse af de mulige farer og konsekvenser ved

håndtering og udslip af O₂ og NH₃.

Udover O₂ og NH₃ som har potentiale til store uheld med lang rækkevidde, skal

der også være opmærksomhed på lækager af aminholdige systemer, som kan

forårsage ætsninger på personer der rammes af et udslip. I afsnit 5.2 er der en

beskrivelse af de mulige farer og konsekvenser ved håndtering og udslip af ami-

ner.

Den stående mængde ren CO₂ i et fangstanlæg er forholdsvis lille, da CO₂ først i

forbindelse med mellemlagring komprimeres og evt. køles. Udslip af CO₂ fra

fangstanlæg vil derfor være begrænset.

Der er ikke fundet eksempler på uheld

med CO₂-fangstanlæg

i de undersøgte

referencer.

6.1.4 Afvikling

Ved afvikling (nedrivning)

af CO₂-fangstanlæg

skal der udover de almindelige

arbejdsmiljøregler være fokus på, at der ikke findes ansamlinger af stoffer og

https://cowi.sharepoint.com/sites/A231499-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Rapport om CCS Erfaringer med sikkerhed natur og miljø final01.docx

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

materialer i anlæggene, som kan udgøre en fare for medarbejderne i forbindelse

med nedrivningsaktiviteterne. Ansamlinger af aminer og ammoniakvand udgør

her en potentiel risiko. Det vurderes at disse ansamlinger ikke udgør en fare for

natur og miljø, forudsat at det vaskevand der anvendes til rengøring af udstyret,

håndteres forsvarligt.

Der er ikke fundet eksempler på uheld under afvikling af

CO₂-fangstanlæg,

i de

undersøgte referencer.

6.2

Miljø

6.2.1 Forundersøgelser

Der er ikke identificeret referencer der specifikt beskriver miljøforhold ved forun-

dersøgelser af CO₂-fangstanlæg.

De miljømæssige forhold ved forundersøgelser vurderes at være sammenligne-

ligt med hvad der findes i forbindelse med forundersøgelser ved andre industri-

elle anlæg.

Det skal i forbindelse med planlægning sikres, at den valgte placering sker under

hensyn til de risikomæssige og miljømæssige forhold. Det nødvendige plan-

grundlagt skal sikres, og de nødvendige tilladelser være indhentet.

6.2.2 Anlæg og etablering

Der er ikke identificeret referencer, der specifikt beskriver miljøforhold ved an-

læg og etablering af CO₂-fangstanlæg.

De miljømæssige forhold ved anlæg og etablering vurderes at være sammenlig-

neligt med, hvad der findes i forbindelse med forundersøgelser ved andre indu-

strielle anlæg.

Det omfatter typisk: Støv og øvrige emissioner til luft knyttet til anlægsarbejde,

brug af ressourcer, eventuel udledning af overfladevand eller vand fra grund-

vandssænkning, CO₂ aftryk i anlægsfase samt generering af støj.

6.2.3 Drift

Drift af CO₂-fangstanlæg

har en række miljømæssige forhold.

Emissioner til luft

Emission og deposition af aminer og specielt nedbrydningsprodukter af aminer

har været en af de primære bekymringer ved udvikling af fuldskala aminbase-

rede fangstanlæg [20].

De aminbaserede fangstmetoder (se også afsnit A.1) bruger forskellige aminer

eller blandinger af aminer. Der er i litteraturen blandt andet nævnt ethanolamin

CCS-Erfaringer sikkerhed, natur og miljø

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

(MEA), diethanolamin (DEA), metyldietanolamin (MDEA), piperazin (PZ), 2-

Amino-2-metylpropanol (AMP), diglykolamin (DGA) og diisopropanolamin (DIPA)

[21] [22]. Redegørelse for de enkelte kemiske stoffer kan findes vha. ECHAs

hjemmeside [23].

Emissioner til luft og vand samt affald kan indeholde varierende mængder af

aminer samt nedbrydningsprodukter af aminer, herunder nitrosaminer og nitra-

miner, afhængig af hvilken aminblanding der benyttes [24] [22] [25].

Det anføres som en af de væsentligste konklusioner fra Longship projektet, at

det er vigtigt have metoder og data på plads for at kunne vurdere emissioner og

immissioner af farlige stoffer fra fangstprocessen inklusiv aminer samt eventu-

elle nedbrydningsprodukter heraf [26].

I Norge har man på CO₂ Technology Center Mongstad (TCM) siden 2012 haft fa-

ciliteter til at teste forskellige aminbaserede og chilled ammonia fangst teknolo-

gier, og der har været en række leverandører som her har testet, optimeret,

modnet og eftervist deres fangst teknologi og valg af solvent. Arbejdet på TCM

har også inkluderet udvikling af metoder til bestemmelse og vurdering af emis-

sion og deposition fra de aminbaserede fangstmetoder, udover at det har givet

bedre forståelse af de toksikologiske effekter af aminer og deres nedbrydnings

produkter til luft, vand og via affald [24] [27].

Der rapporteres om stor variation i emission af aminer, nitrosaminer og andre

stoffer fra forskellige anlæg og afhængig af den specifikke proces og hvilke ami-

ner der anvendes. Emission af aminer i røggassen er målt i afkast på forskellige

pilotanlæg i koncentrationer op til 4 mg/Nm³. Nitrosaminer og nitraminer er ble-

vet målt i røggassen i koncentrationer op til 5

μg/m³.

Der er en tendens til at

nyere anlæg har en mindre emission [28].

Reaktion af aminer med specielt NO

er i søgelyset i forhold til dannelse af ned-

brydningsprodukter i form af nitrosamin og nitraminer [28].

Aker, der leverer CO₂-fangstanlæg,

beskriver at spredningsberegninger udført

for Norcem Brevik viser at koncentrationer af nitrosaminer med deres løsning

med et specifikt amin og med brug af anti misting teknologi ligger væsentlig un-

der gældende norske grænseværdier [29].

Forsøg fra amin baseret CO₂-fangst

på testanlæg i Japan med blandt andet to

forskellig aminer viser at en stor del af amin emissionen foreligger som aeroso-

ler (mist) [30]. Også en anden kilde referer til, at aerosoler har en effekt på

emissionen af amin [28].

Der har være udført test på Fortum Oslo Varme med et pilotanlæg med Shell

capture technology og brug af DC-103 solvent. Resultaterne herfra viser at For-

tum Oslo Varme med den teknologi kan leve op til de norske krav for udledning

til luft [26].

https://cowi.sharepoint.com/sites/A231499-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Rapport om CCS Erfaringer med sikkerhed natur og miljø final01.docx

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

Det konkluderes i rapport fra det norske

Olje- og energidepartement fra 2016

der er sket en stor udvikling og opnået meget viden og erfaring om de forskel-

lige

CO₂-fangstteknologier

og de HSE relaterede risici, samt at der er leverandø-

rer der er i stand til at levere fuldskalaanlæg [31].

I Norge har Folkhelseinstituttet sat grænseværdier for nitrosaminer og nitrami-

ner i luft (immission) og vand, hvilke har været anvendt i godkendelser af amin-

baserede fangstanlæg [32].

I Storbritannien er der Environmental Assessment Levels (EAL's) for nogle ami-

ner men ikke for alle,

der anvendes til CO₂-fangst.

Arbejdsmiljøgrænseværdier

(OEL) findes for aminen "MEA," og det anføres, at den vil kunne bruges til at ud-

vikle en EAL for "MEA" mellem 5

μg/m³

(long-term) and 15,2

μg/m³

(15 minute

short-term). Foreslåede sundhedsbaserede grænseværdier for Nitrosaminer lig-

ger mellem 0,07 ng/m³-10 ng/m³.

Det er også på tale at bruge et reference amin (NDMA) på linje med f.eks. hvor-

dan benzo(a)pyrene anvendes som reference i forbindelse med polyaromatiske

hydrocaboner (PAH'er).

Det nævnes i samme rapport at den norske EAL på 0,3 ng/m³ (maks værdi) for

nitrosaminer og nitraminer (NDMA) ikke kan bruges direkte, da Storbritannien

har en anden måde at vurderer kræftfremkaldende stoffer [28].

Der er endvidere i Storbritannien i 2021 udarbejdet et review af Best Available

technolgy (BAT) af aminbaserede fangst teknologier til anvendelse på gas og

biomassefyrede energianlæg [21] som har resulteret i en BAT-vejledning til brug

for anlægsoperatører og myndigheder [33]. I samme forbindelse er der også

fastsat EALs for mono-ethanolamine (MEA) og N-nitrosodimethylamine (NDMA).

›

MEA EAL for luft: 24 h gennemsnit: 0,1 mg/m³, 1h gennemsnit 0,4 mg/m³

NDMA EAL for luft: Årligt gennemsnit: 0,2 ng/m³

For chilled ammonia processen er det primært udledning af ammoniak, der skal

undgås og kontrolleres. Det anføres, at der findes tilgængelige renseteknologier

i tilfælde af eventuelle høje udledningskoncentrationer [25].

Oxyfuel processen vil typisk have en reduceret NO

emission sammenlignet med

forbrændingsprocesser med atmosfærisk luft [34].

I rapport fra anlæg i Lacq anføres ingen væsentlige miljøpåvirkninger fra oxyfuel

fangstanlægget [35].

Ved et

retrofit af CO₂-fangst

på et eksisterende anlæg skal man være opmærk-

som på, at der vil ske en ændring af røggastemperatur, flow og vandmætning,

der influerer emissionskoncentrationer og spredning af røggassen.

I rapport fra International Energy Agency IEA fra 2011 er konklusionen at af-

hængig af valg af capture teknologi og synergier kan være tradeoffs, hvad angår

emission af NOx, NH₃, SO₂ and PM

[20]. Det påpeges at der fra anlæg med

CCS-Erfaringer sikkerhed, natur og miljø

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

CO₂-fangst

ved brug af aminer kan opstå en øget direkte udledning af NO

PM, idet effektiviteten af anlægget vil falde. SO₂ emissionen fra anlæg med CO₂-

fangst vurderes at falde, idet der er høje krav til SO₂ indhold i røggassen forud

for fangstprocessen. NH₃

emission kan forventes at stige for de amin baserede

fangst teknologier. For de øvrige fangstteknologier forventes ligeledes tradeoffs.

Udledning af procesvand

Der kan også ske emission af amin og nedbrydningsprodukter via spildevand

specielt amintab via spildevand fra scrubbersystemet vurderes at være et op-

mærksomhedspunkt. Der refereres til målte værdier af nitrosaminer i spildevand

i koncentrationer op til 6,79 g/l. Nedbrydelighed af nitrosaminer i vand varierer

betydeligt [28].

I Storbritannien foreligger der ikke en grænseværdi for nitrosaminer i vand, idet

der ikke foreligger tilstrækkelig data for de økotoksikologiske effekter [28].

For oxyfuel udkondenseres større mængder vand fra røggassen, hvilket dog er

tilsvarende ved normal forbrænding. Dette vand skal renses som typisk røggas-

kondensat.

Støj

Støjkilder på fangstanlæg vil være kompressor, booster sugetræksblæser samt

cirkulationspumper på anlægget. CO₂-kompressoren

vil skulle placeres i en lyd-

isoleret og ventileret bygning. Der er ikke fundet kilder som nævner støj som en

væsentlig miljøpåvirkning fra CO₂-fangstanlæg.

Arker, der leverer CO₂-fangstanlæg, beskriver at der i forbindelse med CO₂-

fangstanlæg skal laves passende støjreducerende tiltag [29].

Affaldsprodukter

Reclaimer processen for både aminbaserede og chillede ammonia anlæg vil re-

sultere i affald der skal bortskaffes. Affaldets sammensætning og indhold af far-

lige stoffer og form vil afhænge af specielt reclaimer processen [36].

Aminaffald er nævnt som en væsentlig miljømæssig påvirkning. Der estimeres 1

kg amin affald per 1 ton CO₂.

Energiforbrug til processen

Amin

baseret CO₂-fangst

nævnes som en meget energikrævende proces specielt

til regenereringsprocessen [29] og tilstedeværelse og brug af "overskudsenergi"

fra øvrige processer er vigtig for at holde det samlede energiforbrug nede.

En energianalyse udført på forskellige scenarier for CO₂-fangst

på affaldsfor-

brændingsanlæg i DK nævner ligeledes, at CO₂-fangst

kræver en betydelig

mængde varme i form af damp til stripperen og det er vigtigt for at få en høj

samlet effektivitet at så meget af varme

fra CO₂-fangstprocessen

genvindes til

fjernvarmeproduktion. Ved introduktion af varmepumper kan fjernvarmeproduk-

tionen øges med op til 20 % i forhold til et anlæg uden

CO₂-fangst,

men til gen-

https://cowi.sharepoint.com/sites/A231499-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Rapport om CCS Erfaringer med sikkerhed natur og miljø final01.docx

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

gæld falder elproduktionen fra ca. 15 MW til ca. 6,5 MW for et anlæg med en af-

faldsbehandlingskapacitet på 30 ton/h. Det konkluderes, at der er et behov for

en afvejning mellem reduktion i produceret elektricitet og en øget varmegenvin-

ding og fjernvarmeproduktion i det konkrete projekt [37].

I rapport fra Det Europæiske Miljøagentur nævnes, at der for det enkelte projekt

er behov for at se på hele CCS kæden i et livscyklus perspektiv for at vurdere

CO₂ fodaftryk og øvrige emissioner

[38].

Det er i samme rapport nævnt at CO₂-fangst

på energianlæg samlet set vil be-

tyde et øget energiforbrug på 15-25% til energiproduktion, transport, konditio-

nering og mellemlagring.

Det norske Longship CCS projekt har vurderet, at der skal anvendes ca. 1,2–1,5

MWh/ton CO₂. Omkring 2/3 af energiforbruget er til varme, det øvrige er til

og til brændstof til skibe. Den største andel af energiforbruget bruges til CO₂-

fangst og liquefaction.

En livscyklus analyse (LCA) af samme projekt viser at for "worst case" scenariet

er CO₂ footprint 0,099 ton CO₂ udledt / ton CO₂ til lager.

I rapport fra IASS [25] nævnes et højt energiforbrug som en miljøpåvirkning for

både oxy-fuel og chilled ammonia teknologierne. Herudover nævnes indirekte

energiforbrug til NH₃ produktion anvendt i chilled ammonia fangst processen.

I Bref dokumentet (Best Available Techniques (BAT) Reference Document) for

store fyringsanlæg er det estimeret, at energiforbruget til CCS vil give anledning

til at netto el-effektiviteten reduceres med 8-12% [39].

Øvrige påvirkninger

Aker, der leverer CO₂-fangstanlæg, beskriver at der i forbindelse med CO₂-

fangstanlæg skal laves passende tiltag i forhold til reduktion af udledning af

varmt vand til recipient [29].

6.2.4 Afvikling

Der er ikke identificeret referencer der specifikt beskriver miljøforhold ved afvik-

ling af CO₂-fangstanlæg.

De miljømæssige forhold ved afvikling vurderes at være sammenlignelige med,

hvad der findes i forbindelse med afvikling af andre industrielle anlæg.

Det omfatter typisk: Støv og øvrige emissioner til luft knyttet til afviklingen, af-

faldsgenerering, eventuel udledning af overfladevand, CO₂-aftryk

under afvikling

samt generering af støj.

CCS-Erfaringer sikkerhed, natur og miljø

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

6.3

Natur

6.3.1 Forundersøgelser

Der er ikke identificeret referencer, hvor der fremgår en naturpåvirkning som

følge

af de undersøgelser, som er nødvendige forud for etablering af CO₂-

fangstanlæg.

De naturmæssige forhold ved forundersøgelser vurderes herudover at være

sammenligneligt med hvad der findes i forbindelse med andre tilsvarende indu-

strielle anlæg.

6.3.2 Anlæg og etablering

For Lacq fangstanlæg, er der tale om CO₂-fangst

fra en eksisterende naturgas-

produktion. Det er derfor vurderet i forbindelse med miljøvurdering af projektet,

at der ikke er en påvirkning på omgivende flora, fauna og jordbund, da installa-

tionerne til CO₂-fangst

etableres inden for det eksisterende anlæg [35].

De naturmæssige forhold ved anlæg og etablering vurderes herudover at være

sammenligneligt med hvad der findes i forbindelse med andre tilsvarende indu-

strielle anlæg.

6.3.3 Drift

For Lacq fangstanlæg, er det vurderet i forbindelse med miljøvurdering af pro-

jektet, at der ikke sker en yderligere påvirkning på omgivende flora, fauna og

jordbund eller emissioner, støj og trafik. Overvågning af flora og fauna over en

5-årig periode har ikke vist ændringer i området [35].

Der er ikke identificeret referencer, hvor der fremgår en naturpåvirkning som

følge af eventuelt

udslip af aminer fra et CO₂-fangstanlæg.

6.3.4 Afvikling

Der er ikke identificeret referencer, som omhandler naturpåvirkningen ved afvik-

ling af et CO₂-fangstanlæg.

Det forventes dog, at naturpåvirkningen ved afvik-

ling af fangstanlæg generelt vil svare til påvirkningerne i anlægsfasen og sam-

menligneligt med tilsvarende industrielle anlæg.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A231499-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Rapport om CCS Erfaringer med sikkerhed natur og miljø final01.docx

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

Mellemlager faciliteter - Vurdering af

sikkerhed, natur og miljø

Sikkerhed

7.1

7.1.1 Forundersøgelser

Der er ikke identificeret relevante referencer med omtale af sikkerhedsforhold

specifikt relateret til forundersøgelser til etablering af CO₂-mellemlagre.

7.1.2 Anlæg og etablering

Der er ikke identificeret relevante referencer med omtale af sikkerhedsforhold

specifikt relateret til anlæg og etablering af CO₂-mellemlagre.

7.1.3 Drift

Almindelige farer ved drift af trykbærende udstyr i form af operationelle forhold

der kan føre til farlige trykstigninger, er også gældende for CO₂-mellemlager.

Det antages at mellemlagre etableres på land. Der skal her være opmærksom-

hed på etablering af sikkerhedszoner omkring faciliteterne som følge af risikoen

ved udslip af CO₂.

I afsnit 5.1.1 er det vurderet, at der kan være afstande til en

dødelighed på 1

–

5% på op til 300 meter for et stort momentant udslip og op til

200 meter for et kontinuert udslip fra en stor lækage. I Northern Lights projek-

tet er der for mellemlageret udarbejdet konturer for stedbunden risiko, som indi-

kerer at de gældende danske acceptkriterier kan overholdes, hvis der i en af-

stand på ca. 500 meter ikke placeres institutioner, der indgår i det offentlige be-

redskab eller findes institutioner med svært evakuerbare personer og i en af-

stand på ca. 200 meter ikke placeres boliger eller anden følsom anvendelse. Det

vil være nødvendigt med lignende analyser for konkrete projekter.

I afsnit 5 er der en beskrivelse af de mulige farer og konsekvenser ved håndte-

ring og udslip af CO₂.

Der er ikke fundet eksempler på uheld med CO₂-mellemlagre

i de undersøgte

referencer.

7.1.4 Afvikling

Ved afvikling

(nedrivning) af CO₂-mellemlagre

skal der udover de almindelige

arbejdsmiljøregler være fokus på, at der ikke findes ansamlinger af stoffer og

materialer i anlæggene, som kan udgøre en fare for medarbejderne i forbindelse

med nedrivningsaktiviteterne. Umiddelbart er der ikke identificeret hjælpestof-

fer, som kan udgøre en fare ved nedrivning af mellemlagre. Undtagelse kan

være ammoniak i køleanlæg.

CCS-Erfaringer sikkerhed, natur og miljø

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

Der er ikke fundet eksempler på uheld med CO₂-mellemlagre

i de undersøgte

referencer.

For mellemlagre vurderes der ikke at være fare for forurening af faciliteterne

med farlige stoffer, som der skal tages hensyn til i forbindelse med nedrivnin-

gen.

7.2

Miljø

7.2.1 Forundersøgelser

Der er ikke fundet referencer der specifikt beskriver miljøforhold ved forundersø-

gelser

for mellemlagre for CO₂.

De miljømæssige forhold ved forundersøgelser af mellemlagre vurderes at være

sammenlignelige med hvad der findes i forbindelse med forundersøgelser for an-

dre industrielle oplag af gas.

Det skal i forbindelse med planlægning sikres, at den valgte placering sker under

hensyn til de risikomæssige og miljømæssige forhold. Det nødvendige plan-

grundlagt skal sikres og de nødvendige tilladelser være indhentet.

7.2.2 Anlæg og etablering

Der er kun fundet få referencer der specifikt beskriver miljøforhold ved anlæg og

etablering af mellemlager for CO₂.

De miljømæssige påvirkninger under anlæg og etablering af mellemlager for

CO₂ vurderes at være tilsvarende dem som identificeres for typiske øvrige indu-

strielle lagre af gas og kemikalier.

Dette dækker følgende væsentligste påvirkninger der skal overvejes i de kon-

krete tilfælde: Støv og øvrige emissioner til luft knyttet til anlægsarbejde, brug

af ressourcer, eventuel udledning af overfladevand eller vand fra grundvands-

sænkning, CO₂ aftryk i anlægsfase samt generering af støj.

I miljøkonsekvensrapporten for Northern Lights projektet nævnes at et tankan-

læg med 12 tanke, hvor toppen af tankene vil nå op i ca. kote +45 har en stor

visuel betydning i det åbne landskab og vil ændre landskabets karakter [40].

7.2.3 Drift

Der er kun identificeret få referencer der specifikt beskriver miljøforhold ved drift

af mellemlager for CO₂.

De miljømæssige påvirkninger under drift af mellemlager for CO₂ vurderes at

være meget tilsvarende dem som identificeres for typiske øvrige industrielle

lagre af gas, olie og kemikalier.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A231499-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Rapport om CCS Erfaringer med sikkerhed natur og miljø final01.docx

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

Dette dækker følgende væsentligste påvirkninger der skal overvejes i de kon-

krete tilfælde: Støj fra pumper, kompressorer og andet industrielt udstyr, even-

tuelle diffuse emissioner af CO₂, brug af kemikalier

til konditionering, korrosi-

onsbeskyttelse mv. eventuelle udledninger via overfladevand og risiko for spild.

Herudover eventuelle planlagte udledning af CO₂ og evt. N2 i forbindelse med

vedligehold.

I miljøkonsekvensrapporten for Northern Lights projektet nævnes, at anlægget

vil kunne efterleve støjkrav.

Endvidere nævnes at der ikke er planlagt udledning

af CO₂ under normale drifts-

forhold. Kun i den unormale driftssituation, hvor anlægget ikke kan injicere gas i

en længere periode, og der sker en trykforøgelse i anlægget, vil der kunne være

behov for trykaflastning og udledning af CO₂

[17].

Herudover nævnes, at der ikke er risiko for forurening af overfladevand fra mel-

lemlageret, idet der ikke vurderes at være kilder til en sådan forurening. Alt ud-

styr, som indeholder olie til køling, smøring, hydraulik mv. vil blive etableret så-

ledes at eventuelle spild opsamles [17].

7.2.4 Afvikling

Der er ikke fundet referencer der specifikt beskriver miljøforhold ved afvikling af

mellemlager for CO₂.

De miljømæssige forhold ved afvikling vurderes at være sammenlignelige med,

hvad der findes i forbindelse med afvikling af andre industrielle anlæg.

Dette dækker følgende væsentligste påvirkninger der skal overvejes i de kon-

krete tilfælde: Affald i form af ikke genanvendelige anlægsdele, støj fra demon-

tering og nedtagning, energiforbrug og emissioner fra transport og maskineri,

eventuel udledning

af CO₂ fra tømning af anlæg, eventuel brug af kemikalier til

rensning af anlægsdele forud for nedtagning.

7.3

Natur

Naturpåvirkningen ved etablering af mellemlagerfaciliteter vil primært afhænge

af anlæggets placering i forhold til den eksisterende natur. Arealbehov og an-

lægsfase vil medføre de samme naturpåvirkninger som ved etablering af andre

anlæg, f.eks. inddragelse af beskyttede eller sårbare naturtyper og forstyrrelse

af beskyttede arter som følge af fysiske indgreb, trafik og støj.

7.3.1 Forundersøgelser

Forud for etablering af mellemlagerfaciliteter vil der typisk blive foretaget feltun-

dersøgelser (som for Northern Lights [41]) , som ikke i sig selv har en påvirk-

ning på flora og fauna.

CCS-Erfaringer sikkerhed, natur og miljø

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

7.3.2 Anlæg og etablering

Øget trafik og støj fra anlægsarbejdet kan forstyrre fugle og pattedyr især i yng-

leperioden om foråret, hvor særligt større rovfuglearter er følsomme for forstyr-

relse [41].

For Northern Lights CO₂-lager

er det vurderet, at skibstrafikken i anlægsfasen til

og fra selve anlægget ved Ljøsøyna vil forårsage mest støj for fisk, da anlægsar-

bejdet vil foregå over et par år. De fleste studier viser, at skader på fisk fra støj-

eksponering ikke fører til negative effekter på fiskebestande. [40]

7.3.3 Drift

For mellemlager facilitet for Northern Lights, placeret ved kysten ca. 30 km

nordvest for Bergen, er det potentielle influensområde for naturpåvirkninger af-

grænset til op til 500 meter fra anlægget [41].

For det konkrete projekt, er det vurderet, at arealbehovet har den største på-

virkning i form af forringelse af naturområder med lokal landskabsøkologisk

funktion [41] [40].

På grund af den konkrete placering, er der ikke en øget støjpåvirkning eller en

væsentlig påvirkning af vigtige naturtyper eller rekreative aktiviteter i form af

trekking- og vandreruter [41].

Uheld på mellemlagerfaciliteter er beskrevet i afsnit 7.1.3 og konsekvensen ved

indånding af CO₂ er beskrevet i afsnit

5.1.1.

Påvirkningen på natur ved et uheld/udslip af CO₂,

herunder kuldepåvirkning, er

ikke vurderet i forbindelse med Northern Lights.

7.3.4 Afvikling

Naturpåvirkningen ved afvikling af mellemlagerfaciliteter er ikke vurderet speci-

fikt for Northern Lights projektet. Det forventes dog, at naturpåvirkningen ved

afvikling af mellemlagerfaciliteter generelt vil svare til påvirkningerne i anlægs-

fasen og er endvidere sammenligneligt med, hvad der findes for andre industri-

elle oplag af gas.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A231499-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Rapport om CCS Erfaringer med sikkerhed natur og miljø final01.docx

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

Geologisk lagring af CO₂ på land

og til

havs - Vurdering af sikkerhed, natur og

miljø

Sikkerhed

8.1

8.1.1 Forundersøgelser

Ved forundersøgelser er der mulighed for, at man under boringer offshore ram-

mer lommer af kulbrinter i form af olie eller gas, som kan resultere i et blowout.

Blowouts af kulbrinter medfører risiko for brand og eksplosion, samt forurening

af havmiljøet i tilfælde af udslip af olie. Sandsynligheden vurderes som lav, da

der forud for boringerne er udført seismiske undersøgelser, som vil kunne give

information om eventuel forekomst af olie og gas i undergrunden.

Der er rapporteret om blowouts fra boringer i naturlige

forekomster af CO₂,

f.eks. ved geotermi og ved udvinding af CO₂ fra naturlige kilder

[15], se også

afsnit 5.1.1. Mest prominent i Sheep Mountain, CO, USA i 1982, hvor det tog en

uge at stoppe udslippet. Der er fra de nævnte uheld ikke blevet rapporteret om

alvorlig skade på mennesker eller miljø.

CO₂ i undergrunden findes typisk i områder med vulkansk aktivitet

og der er

ikke kendskab til naturlige forekomster af CO₂ i den danske undergrund.

Det

vurderes med den danske geologi, således meget lidt at sandsynligt at ramme

naturlige forekomster af CO₂ ved boringer i forbindelse med forundersøgelser.

Der er ikke fundet eksempler på uheld med større udslip i forbindelse med for-

undersøgelser for

geologisk CO₂ lagring.

8.1.2

Anlæg og etablering

Som for forundersøgelser gælder det, at der er mulighed for blowouts ved borin-

ger i forbindelse med etableringen, med de samme farer som nævnt for forun-

dersøgelser.

Der er ikke fundet eksempler på uheld med større udslip i forbindelse med an-

læg og etablering af

geologisk CO₂ lagring.

8.1.3 Drift

Ved driften af et geologisk lager injiceres der CO₂ i et reservoir i undergrunden.

Dette sker under tryk og hvis man mister kontrollen med processen eller får en

stor lækage på udstyret, er der risiko for et stort udslip til omgivelserne.

Hvis den oplagrede CO₂ af en eller anden grund migrerer mod overfladen kan

der ske forholdsvis store udslip af CO₂.

CCS-Erfaringer sikkerhed, natur og miljø

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

Der er i flere tilfælde rapporteret om dødsfald og skader på vegetationen ved

udsivning fra naturlige forekomster af CO₂

[15]. I referencen nævnes f.eks.:

Uheld ved Mammoth Mountain, CA, USA: én person er død, uheld ved Solfatara i

Italien: skader på vegetation i et areal af 0,5 km², uheld i Albani Hills i Italien:

død af husdyr, uheld ved Clear Lake, CA, USA: 4 personer døde, uheld ved La-

tera caldera, Italien: skader på vegetation og uheld i Dieng, Indonesien: 145

personer døde.

Der er ikke fundet eksempler på uheld specifikke for drift af geologiske CO₂

lagre i de undersøgte referencer, herunder store udsivninger på grund af migre-

ring af den oplagrede CO₂.

De mulige konsekvenser af et stort momentant

udslip af CO₂ er beskrevet i af-

snit 5.

8.1.4 Afvikling

For lagre der er er velanalyserede, hvor der sker løbende monitorering og er pla-

ceret i områder, hvor den tektoniske aktivitet er lav, vurderes risikoen for store

momentane udslip af CO₂

for værende meget lille.

Som nævnt i det forrige afsnit er der kendte eksempler på udsivning fra natur-

lige forekomster af CO₂ i undergrunden.

Der er ikke fundet eksempler på uheld specifikke for geologiske CO₂ lagre, hvor

der ikke længere injiceres CO₂, i de undersøgte referencer,

herunder store ud-

sivninger på grund af migrering af den oplagrede CO₂.

De mulige konsekvenser af et stort momentant udslip af CO₂ er beskrevet i af-

snit 5.

8.2

Miljø

8.2.1 Forundersøgelser

Offshore og kystnære geologiske lagre

Der er kun fundet én referencer der decideret forholder sig til den miljømæssige

påvirkning ved forundersøgelser i forbindelse med

geologisk lagring af CO₂.

Specifikke CCS projekt referencer angiver primært, hvilke tekniske metoder der

har været anvendt i forundersøgelserne. Metoder som er tilsvarende dem som er

beskrevet under 10A.3.1.

Metoderne vurderes endvidere at være meget tilsvarende dem som bruges i for-

bindelse med kortlægning og undersøgelse af lagre til olie og gas, hvorfor der

kan hentes erfaring fra f.eks. miljøvurderingsrapporter for oliegas projekter.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A231499-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Rapport om CCS Erfaringer med sikkerhed natur og miljø final01.docx

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

I miljøkonsekvensrapport for Northern Lights projektet [40] er nævnt følgende

miljømæssige påvirkninger fra forundersøgelserne:

›

Udledninger til vand af kemikalier, boremudder, borespåner og cement mv.

i forbindelse med boring og etablering af brønd.

Støj og emissioner fra undersøgelsesskibe og borerig i forbindelse med hhv.

undersøgelser, boring, transport og energiforbrug

I Northern Lights projektet forventes primært brug og udledning af kemikalier

klassificeret jf. OSPAR klassificeringen

som "grønne" og kun enkelte gule i for-

bindelse med brøndboring og etablering.

Herudover nævnes et gennemsnitlig dieselforbrug for en borerig (West Hercules)

til 44 ton per døgn, og at boringen har en estimeret varighed på 75 døgn inklu-

sive brøndtest.

Tilsvarende miljømæssige påvirkninger ses i forbindelse med boring og seismi-

ske undersøgelser udført i forbindelse med oliegasproduktion som f.eks. beskre-

vet i Redegørelse for miljømæssige og sociale virkninger ESIS-Tyra, september

2017 [42].

Energistyrelsen har udarbejdet en række standardvilkår for forundersøgelser til

havs samt en vejledning vedrørende boring, som også må forventes at dække

forundersøgelser og boringer i forbindelse med geologisk lagring [43] [44].

Onshore geologiske lagre

Typen af forundersøgelser på land vurderes ikke at være meget anderledes end

dem som er beskrevet for offshore. Den store forskel vil være at forundersøgel-

serne sker med maskiner og udstyr på land. Det betyder, at de miljømæssige

påvirkninger vil ske på land i mindre afstand til mennesker, beboelse og natur-

arealer på land. Affald og spild vurderes at udgøre en mindre miljømæssig på-

virkning idet der på land kan ske en kontrolleret opsamling og håndtering.

8.2.2 Anlæg og etablering

Offshore og kystnære geologiske lagre

Der er kun identificeret få referencer der decideret forholder sig til den miljø-

mæssige påvirkning ved

anlæg og etablering af et geologisk lager af CO₂.

Kemikalier klassificeres jf. OSPAR i grupperne: PLONOR (grønne), Ranking

(gule), Substitution (røde). Typisk gives tilladelse til anvendelse af grønne og

gule kemikalier hvorimod røde kun kan avendes efter en særskilt tilladelse fra

Miljøstyrelsen. Sorte kemikalier er de mest skadelige for havmiljøet, og en ud-

skiftning har højt prioriteret. De er optaget på en særlig liste over miljøskadelige

stoffer.

CCS-Erfaringer sikkerhed, natur og miljø

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

I anlægs-

og etableringsfasen skal der bores en brønd til injektion af CO₂ og de

permanente installationer til injektion på land hhv. på offshore installation skal

etableres.

I miljøkonsekvensrapport for Northern Lights projektet [40] er nævnt følgende

miljømæssige påvirkninger fra anlæg og etablering:

›

Udledninger til vand af kemikalier, boremudder, borespåner og cement mv.

i forbindelse med boring og etablering af brønd. Herudover nævnes anven-

delse af mindre mængde radioaktiv materiale samt udledning af formations-

vand i forbindelse med brøndtest.

›

Støj og emissioner fra supportskibe og borerig i forbindelse med hhv. trans-

port og energiforbrug

Tilsvarende miljømæssige påvirkninger ses i forbindelse med boring og seismi-

ske undersøgelser udført i forbindelse med oliegasproduktion beskrevet i f.eks.:

Redegørelse for miljømæssige og sociale virkninger ESIS-Tyra, september 2017

[42].

Onshore geologiske lagre

Anlæg og etablering af geologisk lager på land vurderes ikke at være meget an-

derledes end som er beskrevet for et offshore lager. Den store forskel er at an-

læg og etablering sker på land med landgående maskiner og transportmetoder.

Det betyder, at der i langt højere grad vil være risiko for påvirkning af menne-

sker i umiddelbar nærhed af site. Samtidig vurderes f.eks. affald og spild at ud-

gøre en mindre miljømæssig påvirkning idet der på land kan ske en kontrolleret

opsamling og håndtering.

8.2.3 Drift

Drift af geologisk

lager indbefatter injektion af CO₂ i lageret, vedligehold af

brønd samt monitorering af lageret.

Offshore og kystnære geologiske lagre

De miljømæssige påvirkninger nævnt for Northern Lights projektet inkluderer

[40]:

›

Anvendelse og udledning af nitrogen til spuling og test af anlægget.

Risiko for ventilering af et overskudsvolumen af CO₂ ved opstart og ventile-

ring.

Udledning af hydraulikvæske fra åbning af fjernstyrede ventiler på subsea-

installationer. Der estimeres en udledning på ca. 2.000 liter pr brønd pr år.

Udledningen forventes at være højere i starten på grund af hyppigere test.

›

Mulig udledning af kemikalier i forbindelse med brøndtest

https://cowi.sharepoint.com/sites/A231499-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Rapport om CCS Erfaringer med sikkerhed natur og miljø final01.docx

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

›

Mindre diffuse

udledninger af CO₂ fra tryksatte koblinger, flanger og venti-

ler

Øget energiforbrug inkl. tilhørende emissioner til drift af ventiler mv. ved

brønden

Det estimeres at drift af modtageanlæg og permanent geologisk

CO₂ lager vil

medføre en CO₂ udledning på 0,1 % af modtage kapaciteten for lageret

[40].

Monitorering udført fra 1996 og frem til 2017 af CO₂ udledning fra Sleipner vi-

ser, at der ikke sker udledning af CO₂

[45]. Konklusionen fra den løbende moni-

torering af dette projekt er blandt andet at CO₂ forbliver

sikkert i lageret og at

seismiske undersøgelser er vigtige i monitorering af lageret både i forhold til ud-

slip og i forhold til CO₂'ens opførsel i lageret

[45].

Onshore geologiske lagre

Drift af et onshore lager for CO₂ vurderes ikke at have væsentlige anderledes

miljømæssig påvirkning end et offshore lager for CO₂. Herudover kan et onshore

lager for CO₂ sammenlignes med onshore lager for naturgas f.eks. Stenlille.

I miljøvurdering hhv. miljøgodkendelse for Stenlille gaslager [46] [47] nævnes

følgende miljømæssige påvirkninger:

›

Røggasemissioner fra kedler og nødgeneratorer ved test og eventuelle

strømudfald.

Risiko for udslip af gas ved trykaflastning af udstyr

Støj fra ventiler, kompressorer og andet udstyr

Risiko for lækage af gas til grundvandsmagasin eller øvre jordlag

Risiko for lækage af forurenende stoffer fra f.eks. olietank og fra lager og

håndtering af formationsvand

Det anføres at drift og indretningen af lageret skal tilrettelægges på en sådan

måde, at muligheden for grundvandsforurening i praksis kan udelukkes. Det er

endvidere vurderet at mulighederne for at monitere et eventuelt gasudslip, før-

end det kan medføre nogen skade i området, er særdeles gunstige ved Stenlille.

I dokumentationen fra pilotanlægget i Lacq, Frankrig anføres det, at der ikke er

detekteret tilfælde af CO₂ lækage og at der ikke har være påvirkning af økosy-

stemet [48]. Miljøvurdering fra samme projekt konkluderer endvidere, at der

ikke er påvist væsentlige miljøpåvirkninger [35] af projektet.

Også data fra Illinois Basin, Decatur projektet

viser at CO₂ bliver i

det geologi-

ske lager. Det anføres at der ikke

er identificeret CO₂ lækager eller andre væ-

sentlige påvirkninger [49].

CCS-Erfaringer sikkerhed, natur og miljø

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

Ovenstående

erfaringer fra de enkelte CO₂ lagre

underbygges af en opsumme-

rende artikel fra The Electricity Journal. Her anfører at de seneste 50 års erfa-

ring med

geologisk lagring af CO₂ viser

at sandsynligheden for større udsivning

CO₂ er meget

lav [50].

8.2.4 Afvikling og monitorering

Afvikling af en geologisk lagring for CO₂ vil bestå af brøndlukning –

eventuel de-

comissionering af installationer og rør. Herudover vil fortsat ske monitorering af

lageret.

I Northern Lights projektet anføres det, at ved afslutning af injektion og lukning

af lageret vil brønde lukkes og anlæg på havet vil blive fjernet jf. OSPAR-

beslutning 98/3. Rørledninger og kabler vil blive håndteret jf. gældende ret-

ningslinjer på lukningstidspunkt. Det anføres, at det forventes at rør og kabler

efterlades såfremt de ikke udgør en risiko for bundfiskeri [40].

Det er endvidere for det projekt aftalt, at der forud for lukning skal udarbejdes

en afviklingsplan, som i detalje beskriver lukning og nedtagning af anlægsdele,

samt hvordan overvågning af lageret tænkes udført efter afslutning af injektion.

Miljøforhold ved monitorering af det geologiske lager efter lukning vil svarer til

dem som er beskrevet under forundersøgelser.

Miljøforhold ved lukning og afvikling af permanente installationer inkl. rørlednin-

ger vurderes endvidere at være de samme, som ses ved tilsvarende anlæg an-

vendt til udvinding af olie og gas. Dog med den væsentlige fordel at anlæg og

anlægsdele ikke er forurenet med kulbrinter, og at der efter afvikling/lukning

skal fortsættes med løbende monitorering af det geologiske lager.

8.3

Natur

8.3.1 Forundersøgelser

Som en del af de indledende forundersøgelser gennemføres seismiske undersø-

gelser, som kan påvirke natur og levende organismer både på land og på vand.

Seismiske undersøgelser på land

Ved seismiske undersøgelser på land i Danmark, afhænger påvirkningen på na-

turen af, hvilket materiel og køretøjer, som anvendes og om undersøgelsen fo-

retages fra veje eller ubebyggede arealer. Vilkårene for undersøgelsen reguleres

gennem tilladelser til de enkelte forundersøgelser.

For seismiske undersøgelser på land i Grønland, er det i en rapport fra 2020 vur-

deret, at påvirkninger på naturen afhænger af, hvilke metoder der anvendes og

hvornår på året undersøgelserne udføres. Der anvendes meget store og tunge

køretøjer, der sætter store aftryk i landskabet ved at beskadige vegetation og

https://cowi.sharepoint.com/sites/A231499-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Rapport om CCS Erfaringer med sikkerhed natur og miljø final01.docx

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

det organiske lag, hvorved permafrost og vandafstrømningsforhold ændres. Der

er også ofte tale om kraftige forstyrrelser af fugle- og dyrevildt. [51]

Af afværgeforanstaltninger, som kan være relevante for andre områder end de

arktiske, nævnes i undersøgelsen:

›

Forhindre nedsivning af brændstof og andre skadelige stoffer, f.eks. ved

placering af spildbakker, som vil kunne opsamle miljøfarlige væsker.

Planlægge hvornår og hvor, der køres med tunge køretøjer, for at forhindre

skade på vegetation og sårbare områder.

Mindske forstyrrelse af fugle- og dyrevildt, ved at undgå sårbare perioder

og områder som er udpeget som vigtige habitater for dyrevildt. [51]

I Danmark vil de samme typer af afværgeforanstaltninger være relevante at

overveje, især inden for arealer med naturbeskyttelse eller i områder, hvor der

findes beskyttede arter, som er sårbare overfor fysisk påvirkning og forstyrrel-

ser.

Marine seismiske undersøgelser

Ved seismiske undersøgelser til søs inden for dansk territorium, afhænger på-

virkningen på naturen af, hvilke fartøjer og metoder, som anvendes og i hvilket

konkret område undersøgelsen foretages. Vilkårene for undersøgelsen reguleres

gennem tilladelser til de enkelte forundersøgelser.

Seismiske undersøgelser på havet kan påvirke fisk og marine pattedyr [52]

[53] [40] [42]. Niveauet af påvirkningen fra undervandsstøj kan overordnet op-

deles i:

›

Hørbart niveau, som afhænger af arter

Maskering af øvrige lyde, f.eks. kommunikation

Påvirkning af adfærd, f.eks. fødesøgning

Fysiske skader på høreorganerne, i form af hørenedsættelse eller høretab.

Den konkrete påvirkningen vil afhænge af, hvilke arter der udsættes for under-

vandsstøj. Der er potentielt en direkte påvirkning af det enkelte individ i form af

høreskader eller -tab og en indirekte påvirkning af bestande, hvis fødesøgning

og navigation forstyrres. I miljøvurdering af Tyra, henvises der til et studie af

marsvin under en 2D-seismisk undersøgelse i Moray Firth, hvor det blev konsta-

teret, at dyr udviste kortvarig undvigeadfærd inden for 5-10 km omkring områ-

det for seismisk dataindsamling. Samlet set kan risikoen for virkninger på hav-

pattedyr være lokal (hørenedsættelse) eller regional (adfærdsmæssig). [42]

I forbindelse med Northern Lights, er der gennemført grundige miljøvurderinger

af påvirkningen ved at gennemføre marine seismiske undersøgelser. Northern

CCS-Erfaringer sikkerhed, natur og miljø

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

Lights CO₂-lager

er placeret i den norske del af Nordsøen og forholdene er der-

for sammenlignelige med danske forhold, selvom der er specifikke arter og na-

turtyper, som ikke findes inden for den danske del af Nordsøen.

Dyrelivet i havet vurderes at påvirkes kraftigere af støj og på større afstande

end arter på land ved f.eks. seismiske undersøgelser, da lyd propagerer hurti-

gere og længere i vand end i atmosfærisk luft [3].

Seismiske luftkanoner kan påvirke fisks adfærd i området tæt på det seismiske

fartøj. I redegørelse for miljømæssige virkninger af opgradering af eksisterende

anlæg på Tyra-feltet, forventes det dog, at seismiske undersøgelser generelt

ikke vil føre til langvarige ændringer i fiskebestandenes størrelser og at virknin-

gen vurderes at være af lille intensitet, af lokalt omfang og af kort varighed

[42].

For hørenedsættelse og adfærdsmæssige virkninger på marine pattedyr vurde-

res påvirkningen at være af lille intensitet, da sandsynligheden for, at undersø-

gelsesfartøjer støder på havpattedyr og andre havarter i et område med risiko

for virkning, er lille. Det vurderes, at populationerne af havpattedyr i Nordsøen

ikke vil blive påvirket af seismiske aktiviteter ved TYRA-projektet. Virkningen

vurderes at være af lille intensitet, af lokalt eller regionalt omfang og mellem-

langvarige eller langvarige. Den overordnede virkning på havpattedyr af under-

vandsstøj fra seismiske undersøgelser vurderes at være af moderat negativ

overordnet betydning. [42]

For Northern Lights CO₂

lager, vil der før opstart af injektion blive gennemført

en baseline seismisk undersøgelse, som danner et sammenligningsgrundlag for

den senere overvågning af

CO₂.

Området som dækkes vil være i størrelsesorden

550 km², og undersøgelsen varer ca. to måneder og kan påvirke yngel og larver

af fisk, hvis undersøgelsen gennemføres i gydeperioden og umiddelbart efter

[40].

I Northern Lights projektet er det anført, at der gennem driftsperioden vil gen-

nemføres seismiske undersøgelser af det geologiske lager i en størrelsesorden

200 km². Her er det ligeledes anført at de seismiske undersøgelser kan give

skade på fisk og pattedyr. Det anføres, at påvirkningen er afhængig af metoden

der anvendes. En "soft start" angives som mulig afværgeforanstaltning således

at lydfølsomme fisk og pattedyr skræmmes bort. Det anføres at seismiske un-

dersøgelser med års mellemrum vil have midlertidige effekter på fiskebestande i

det berørte områder. [40]

For Northern Lights CO₂ lager er det

vurderet, at omfanget af direkte skade på

dyrenes hørelse er begrænset til nærområdet nogle hundrede meter fra kilden,

og at der ikke vil være en påvirkning på populationsniveau. Marsvin, spækhug-

ger og vågehval undviger ved lavere støjniveauer end mange andre arter, og det

I VVM-redegørelse for Tyra, henvises til følgende kilde:

Norwegian Oil Industry Association (OLF). 2003. Seismic surveys impact on fish

and fisheries by Ingebret Gausland.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A231499-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Rapport om CCS Erfaringer med sikkerhed natur og miljø final01.docx

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

kan derfor ikke udelukkes, at seismiske undersøgelser kan påvirke de marine

pattedyr i området, hvor de seismiske undersøgelser gennemføres. Påvirkningen

er vurderet til noget forringet

[40].

Undervandsstøj er en form for energi, der i ekstreme tilfælde kan påvirke plank-

ton, f.eks. på grund af nedbrydning af celler (cellelyse). Undervandsstøj som be-

skrevet for Tyra-projektet, som omfatter olie-/gasindvinding i Nordsøen, kan ge-

nereres fra seismiske aktiviteter (luftkanoner, multibeam-ekkolod og sidesø-

gende sonar), spunsramning under konstruktion af nye platforme, ramning af

konduktorer, boring, afvikling og forskellige fartøjer. På grundlag af planktonpo-

pulationernes meget tætte bestandtæthed og deres høje reproduktion forventes

plankton at genoprette sig selv efter forstyrrelsen [42].

Skadelige påvirkninger af fisk og pattedyr som følge af seismiske undersøgelser

og overvågning, medfører en lokal, midlertidig påvirkning, hvor det er muligt at

undgå skadelige påvirkninger med afværgeforanstaltninger [52], f.eks. afværge-

tiltag som "soft-start" og brug af fiskerikyndigt mandskab ombord [40].

Af miljøvurderingen af Tyra-projektet, fremgår det, at risikoen for, at under-

vandsstøj påvirker havpattedyr i forbindelse med geofysiske aktiviteter og an-

lægsprojekter, generelt afværges ved hjælp af følgende tiltag:

›

På steder, hvor det må forventes, at der vil ske en påvirkning af havpatte-

dyr, vurderes den bedste tilgængelige teknologi.

Planlægning og effektiv udførelse af geofysisk dataindsamling og anlægs-

projekter, så den samlede varighed af arbejdet forkortes, og følsomme ar-

ters eksponering for støj minimeres.

›

Overvågning af havpattedyrenes tilstedeværelse inden iværksættelse af

støjende aktiviteter og i forbindelse med geofysisk dataindsamling eller an-

lægsarbejde.

›

Der etableres en eksklusionszone, hvor arbejdet bliver udsat, hvis der viser

sig at være havpattedyr til stede inden arbejdets påbegyndelse.

Procedurer til "soft" opstart, også kaldet ramp-up, skal benyttes i de områ-

der, hvor der er påvist aktivitet af havpattedyr. Det betyder, at lydsignalni-

veauet gradvist forøges til fuldt operationelt niveau, så dyret har mulighed

for at fjerne sig fra de generende lyde. Derved reduceres risikoen for even-

tuelle påvirkninger fra den genererede undervandsstøj. [42]

I Danmark vil de samme typer af afværgeforanstaltninger være relevante at

overveje, især inden for arealer med naturbeskyttelse eller i områder, hvor der

findes beskyttede arter, som er sårbare over for støj og forstyrrelser. Afværge-

Efter vurderingsmetode i miljøvurdering af Northern Lights.

CCS-Erfaringer sikkerhed, natur og miljø

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

foranstaltninger vil blive fastlagt efter en konkret vurdering af et projekts på-

virkning og vil typisk omfatte foranstaltninger, som reducerer eller undgår væ-

sentlige, negative påvirkninger.

Visse foranstaltninger for at mindske eller undgå en påvirkning af marine patte-

dyr og fisk er allerede standardprocedure i Danmark og/eller en del af de tilla-

delser, som gives [43]. Der kan være identificerede påvirkninger, som forstyr-

relse af marine pattedyr i et større område, som ikke afværges med de foran-

staltninger, som typisk anvendes.

8.3.2 Anlæg og etablering til havs

Under anlæg og etablering kan der være behov for seismiske undersøgelser

–

påvirkning på natur under forundersøgelser i afsnit 8.3.1.

I anlægsfasen til havs kan marine pattedyr og fisk potentielt påvirkes af anlæg

af installationer [53], herunder støj fra skibstrafik, øget turbiditet

og risiko for

spredning af sedimenter, næringssalte og miljøgifte/kemikaliesammensætning

[40] [42].

Arealbehov

Afhængigt af det konkrete projekts placering og arealbehov, kan der være en

permanent påvirkning af natur- og miljøbeskyttelsesområder [3], herunder Na-

tura 2000-områder [54] [53], vigtige marine naturtyper samt gydeområder

[40].

I forbindelse med arealbehovet, kan der være et tab af områder for fisk der gy-

der på bunden (tobis) og reduceret fiskeri omkring anlæg og ikke nedgravede

rørledninger pga. fiskerifri zoner og sikkerhedszoner [53].

Havbund

Ved etablering og placering af anlæg, brønde og rørledninger, vil der være en

påvirkning af havbunden [3] [42], herunder permanent ødelæggelse af hav-

bund/habitater og midlertidig påvirkning som følge af sedimentspredning [52]

samt ændring af havbunden ved akkumulering af bore-mudder [53]. Boring af

brønde medfører ophobning af materiale med kemikalier bundet til sedimentet.

Sedimentet spredes hurtigt af vandstrømmen, men der er observeret lokale ef-

fekter i overvågningsprogrammer [52].

Fysisk forstyrrelse på havbunden kan forekomme under "site undersøgelser",

4D-seismiske undersøgelser, boring, installation af platforme og rørledninger

samt afvikling. De fysiske forstyrrelser fra disse aktiviteter forventes ikke at fo-

rekomme samtidig. [42]

Turbiditet anvendes om vandets klarhed/renhed og er et mål for suspenderet

stof i vandet, f.eks. fine partikler som mineraler, organiske stoffer og bakterier.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A231499-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Rapport om CCS Erfaringer med sikkerhed natur og miljø final01.docx

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

For

Northern Lights CO₂ lager

forventes en lille spredning af partikler og dermed

miljøgifte i forbindelse med etablering af rørledningen og kun begrænset op-

hvirvling som følge af udlæg af sten langs rørledningen. Der forventes ingen på-

virkning på bundfaunaen som følge af sedimentspredning [40]. For projektet er

det desuden vurderet, at der vil ske en ændring af habitater, hvor der udlægges

sten langs rørledningen. Da det konkrete område ikke rummer sjældne arter el-

ler unik bundfauna og der samtidig er tale om et begrænset areal, er den sam-

lede påvirkning af bundfauna vurderet til ubetydelig [40].

I miljøvurdering af Tyra, er det vurderet, at den mest intense virkning på hav-

bunden forårsages af tracering, hvor nye rørledninger nedgraves til en dybde på

ca. 1.5-2 m under havbundsoverfladen. Tracering af rørledningen i havbunden

foregår ved hjælp af pløjning, nedspuling eller mekanisk skæring. Under denne

proces suspenderes havbundssediment ind i vandsøjlen. Baseret på erfaringer

fra andre rørledningsprojekter

vurderes det, at det suspenderede sediment

bundfældes inden for nogle få hundrede meter fra det forstyrrede område [42].

Støj og lys

Støjpåvirkning i forbindelse med seismiske undersøgelser/monitorering er be-

handlet i afsnit 8.3.1.

For Northern Lights CO₂ lager vil

installation af rørledning og kabler, samt etab-

lering af stenfyld i rørledningstracéet medføre støj. Det er vurderet, at der ikke

er nogen negativ påvirkning af marine pattedyr fordi arbejdet vil flytte sig og fo-

regå over en begrænset periode, hvor dyrene vil have mulighed for at trække

væk fra området under anlægsarbejdet. For den konkrete lokalitet, er der alle-

rede en høj grad af skibstrafik i området, og det forventes derfor ikke at skibs-

trafik i anlægsfasen vil påvirke marine pattedyr i nævneværdig grad. [40]

I det omfang, der anvendes belysning på fartøjer og faste installationer over

vandet, kan det have en påvirkning på arter over og under vandet [52]. Fugles

navigation kan blive forstyrret og de tiltrækkes især af lys på offshore olie-gas-

platforme, hvor belysningen har en effekt på store afstande [55]. I forbindelse

med Tyra, er det vurderet, at den potentielle forstyrrelse af fisk fra lys på rigge,

I VVM-redegørelsen for Tyra henvises til følgende kilder:

Neff, J.M., Anderson, J.W. 1981. Response of marine animals to petroleum and specific pe-

troleum hydrocarbons. Halsted Press. New York.

Nord Stream. 2009. Environmental Impact Assessment: Documentation for Consultation

under the Espoo Convention Nord Stream Espoo Report: Key Issue Paper Seabed Inter-

vention: Works and Anchor Handling.

Todd VLG, Todd IB, Gardiner JC, Morris ECN, MacPherson NA, DiMarzio NA, Thomsen F,

2015. Review of impacts of marine dredging activities on marine mammals. ICES Journal

of Marine Science 72, 328–340.

CCS-Erfaringer sikkerhed, natur og miljø

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

platforme og fartøjer forventes at være lokal og sprede sig 90-100 m fra kilden

[42].

Vandkvalitet

Boring af brønd vil medføre støj og øget turbiditet i vandmasserne, som kan føre

til at marine pattedyr undviger området.

For Northern Lights CO₂ lager

forventes

det ikke at marine pattedyr bliver påvirket af boringen i nævneværdig grad [40].

Fisk påvirkes under anlægsarbejdet af øget turbiditet i vandsøjlen, som vil

kunne medføre dårligere sigt under fødesøgning og potentiel undvigelse af om-

rådet [40]. Havfugle kan ligeledes påvirkes af øget turbiditet, som kan gøre fø-

desøgningen mere udfordrende for fuglene, hvis anlægsarbejdet gennemføres i

sårbare perioder som yngleperioden [40].

Fisk er følsomme over for lydtryk og partikelbevægelse. Voksne fisk er meget

mobile og kan svømme væk fra områder, som er forstyrrende, i modsætning til

larver og yngel som er mindre mobile. Rørlægningsarbejdet flytter sig langs tra-

céet med ca. 4 km i døgnet, dvs. at støj og forstyrrelser i forbindelse med arbej-

det dermed vil foregå i en meget begrænset periode i det enkelte område [40].

I miljøvurdering af Tyra, er det vurderet, at virkningen på vandkvalitet, som

følge af suspenderet materiale ved anlæg af rørledningen, vurderes at være af

lille intensitet, af lokalt omfang og af kort varighed. [42]

Udledning af vandbaseret boremudder og vandbaserede borespåner under de

planlagte boreaktiviteter kan påvirke vand- og sedimentkvaliteten omkring bore-

riggen.

Når vandbaseret mudder og vandbaserede spåner, der er slam af partikler af

forskellige størrelser og tætheder i vand, der indeholder opløste salte og organi-

ske kemikalier, udledes til havet, dannes der en fane, som hurtigt fortyndes, da

den driver væk fra udledningsstedet med de dominerende vandstrømme. Feltun-

dersøgelser af koncentrationen af suspenderede stoffer i faner af boremudder og

-spåner i forskellige afstande fra boreaktiviteten har bekræftet dette mønster,

og det kan konkluderes, at koncentrationen af suspenderede borespåner og -

mudder falder meget hurtigt på grund af materialets sedimentation og fortyn-

ding [56] [57].

Kemikalier og næringsstoffer

Udslip af kemikaliebehandlet vand ved brønden fra klargøringen af rørledningen

før drift, er for Northern Lights planlagt gennemført i juli og august måned. Ma-

krel gyder i perioden maj-juli, mens nordsøsild gyder i perioden august–februar.

Begge arter har gydeområder langt fra brøndområdet, og det vurderes at udslip

af kemikalieholdigt vand hurtigt vil fortyndes og vil medføre ubetydelig påvirk-

ning på drivende æg og yngel. [40]

For Northern Lights CO₂-lager

er det vurderet, at rørlægning og udlægning af

sten kan give en lokal spredning af mindre mængder partikler og næringsstoffer

https://cowi.sharepoint.com/sites/A231499-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Rapport om CCS Erfaringer med sikkerhed natur og miljø final01.docx

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

nær havbunden, samt eventuelle miljøgifte i sedimenterne i Hjeltefjorden. Dette

vil relativt hurtigt sedimentere igen. [40]

Udledningerne af vand, olie og kemikalier indeholder stoffer, der kan fungere

som næringsstoffer for fytoplankton og bakterier i vandet [42].

Plankton

For Northern Lights CO₂ lager

forventes ingen påvirkning på plankton ved etab-

lering af rørledning, da arbejdet medfører meget begrænset resuspension

sediment og kun på dybt vand. Der kan være miljøfarlige stoffer i det sendi-

ment, som ophvirvles fra havbunden, men det forventes ikke, at det vil være i

så høje koncentrationer, at det har en negativ påvirkning af det marine miljø.

Det vurderes, at der er en ubetydelig påvirkning, som er kortvarig, hurtigt re-

versibelt og kun påvirker et meget begrænset område. [40]

Forskellige aktiviteter ved Tyra-projektet forventes at medføre sedimentresu-

spension, og det kan føre til øget vandturbiditet og tilførsel af næringsstoffer

(primært ammonium og fosfat), der kan stimulere bakterie- og fytoplankton-

vækst i vandet [42].

8.3.3 Drift

Under drift og injektion kan der være behov for seismiske undersøgelser/moni-

torering

–

se påvirkning på natur under forundersøgelser i afsnit 8.3.1.

Offshore og kystnære geologiske lagre

Et EU-forskningsprojekt fra 2011-2015, ECO2, opsummerede påvirkninger på

marin natur ved CO₂-lagring

ved de aktive lagre, Sleipner og Snøhvit, samt et

kommende lager i Polen. Studiet undersøgte konsekvenser af CO₂-udslip

ved la-

boratorieforsøg, et kontrolleret forsøgsudslip ved Sleipner og undersøgelse af lo-

kaliteter med naturlig CO₂-udsivning. Forskningsprojektet konkluderer, at CO₂

gasbobler opløses inden for et par meter, og at forsuring/fald i pH-værdi forsvin-

der inden for 1 km. Studiet refererer til forsøg, som har vist, at fisk og skaldyr

kan blive påvirket ved konstante udledninger og lav pH-værdi, som over tid kan

opløse kalkskaller og muslinger. De miljømæssige påvirkninger af udslip vurde-

res samlet set som små, også ved potentielle

udslip fra flere CO₂-lagre.

[58]

I forbindelse med fysiske anlæg på havbunden, som ikke-nedgravede rørlednin-

ger, kan der opstå revlignende effekter [53]. Ved udlægning af sten langs rør-

ledningen og ved krydsninger, vil habitater i området ændres. For Northern

Lights er der tale om et område på 5.500 m², hvor det dog vurderes, at bund-

faunaen i området ikke er unik for området og at arterne findes flere steder

langs kysten. Områderne som dækkes til af sten er begrænsede. Der forventes

Opblanding af partikler/sediment i vandet, som f.eks. ophvirvles ved forstyr-

relse af havbunden under anlægsarbejde.

CCS-Erfaringer sikkerhed, natur og miljø

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

ingen påvirkning på ansvarsarterne eller at biodiversiteten i området vil reduce-

res. Påvirkningen vurderes derfor som ubetydelig, med

ingen konsekvenser

for

bundfauna. [40]

Rørledninger kan få vandet til at strømme hurtigere foran rørledningen og der-

med erodere havbunden og/eller skabe aflejringer bag den. Vandbevægelsen

kan også bevirke, at bunden under rørledningen eroderer. Rørledninger med til-

knytning til Tyra-projektet nedgraves ved tracering eller dækkes med sten, hvil-

ket minimerer erosionsvirkningerne. [42]

Med hensyn til svampeorganismer, der lever på faste undervandskonstruktioner,

vil disse fungere som filtre for den plankton, der findes i de gennemstrømmende

vandmasser. Dette vil ændre den lokale fødekæde og dermed den lokale biologi-

ske produktion og nedbrydning af organisk stof i området. Selv om dette vil på-

virke økologien i et område, der er flere gange større end det område, der opta-

ges af felterne, er det stadig en mindre påvirkning af det regionale økosystem.

[42]

I miljøvurdering af Danmarks havplan, er det vurderet for de to udlagte områder

til CO₂-lagring

i Nordsøen, at der vil der være en forstyrrelse af kyst- og hav-

fugle på grund af skibstrafik i løbet af driftsfasen [53].

I forbindelse med EU's CO₂-lagringsdirektiv,

er det vurderet, at der i tilfælde af

meget usandsynlige mindre CO₂-lækager,

kun vil være lille lokal marin påvirk-

ning. Dette skyldes, at de marine økosystemer er robuste over for mindre ud-

sving i CO₂ koncentration. Selv ekstremt usandsynlige større lækager vil have

en begrænset og midlertidig effekt på marine økosystemer [59].

Den lille risiko for lokale marine økosystemer, som følge af CO₂-lagring,

skal op-

vejes med de omfattende påvirkninger, som klimaforandringer og relateret for-

suring af havene medfører i dag [59].

I forbindelse med eventuel

lækage fra Northern Lights CO₂ lager, er det vurde-

ret, at der vil være en ubetydelig påvirkning af det marine miljø. Dette er be-

grundet i typen af uheld, hvor der er tale om et akut udslip med begrænset

spredningsområde og at CO₂ forventes at blive fortyndet

hurtigt i vandmasserne

[40].

Onshore geologiske lagre

I driftsfasen for geologisk lagring på land, vil der være behov for at overvåge la-

geret og de eventuelle påvirkninger på jord, luft, flora og fauna samt grundvand

og overfladevand. Overvågningen kan have samme påvirkninger på naturen,

som for de indledende forundersøgelser i form af seismiske undersøgelser, be-

sigtigelser og opsætning af måleudstyr.

Jf. vurderingsmetode i miljøvurdering af Northern Lights projektet.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A231499-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Rapport om CCS Erfaringer med sikkerhed natur og miljø final01.docx

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

For lagringsområdet ved Lacq har der været gennemført et overvågningspro-

gram gennem 5 år, baseret på et baseline studie i 2009. Overvågningen bestod

blandt andet af forskellige målestationer og regelmæssige registreringer. For på-

virkningen på flora og fauna er der påvist mindre fluktuationer over årene, som

kan tilskrives øvrige

påvirkninger end CO₂-lageret.

Det er dog samtidig vurde-

ret, at de 5 år er for kort en overvågningsperiode til at afskrive påvirkninger fra

CO₂-lageret

[35].

CO₂ anses ikke i sig selv som forurenende i vand, men ved opløsning

danner

CO₂ en svag syre, kulsure, som kan medføre udvaskning af andre forurenende

metaller eller mineraler, som arsenik, bly og organiske forbindelser, som kan

forurene grundvand og drikkevand. [60]

8.3.4 Afvikling

Under afvikling kan der være behov for seismiske undersøgelser/monitorering

–

se påvirkning på natur under forundersøgelser i afsnit 8.3.1.

CCS-Erfaringer sikkerhed, natur og miljø

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

Transport af CO₂ på land

og til havs -

Vurdering af sikkerhed, natur og miljø

Sikkerhed

9.1

9.1.1 Forundersøgelser

Der er ikke identificeret relevante referencer med omtale af sikkerhedsforhold

specifikt relateret til forundersøgelser for etablering af transport infrastruktur for

CO₂.

9.1.2 Anlæg og etablering

Hvad angår transport med lastvogn, tog eller skib antages det, at der vælges

eksisterende standardmateriel, som er indrettet i henhold til de internationale

transportregler for CO₂

(ADR, RID og IMDG). Derfor ingen specifikke forhold for

transport af CO₂.

Ved lægning af rørledninger er der en række fysiske farer (håndtering af tungt

udstyr, klemfare, druknefare og lign.), både til havs og på land, som ikke er re-

lateret specifikt til anlæg af

CO₂-rørledninger. I anlægsfasen er der ikke CO₂ i

rørledningerne

og derfor ingen fare for udslip af CO₂.

9.1.3 Drift

Ved transport med lastvogn, tog eller skib gælder de internationale transport-

regler

for CO₂

i henhold til ADR, RID og IMDG.

I estimaterne nævnt i afsnit 5.1.1 er der udregnet konsekvensafstande på ca. 30

meter til 1

–

5% dødelighed, for momentane udslip

på 50 tons CO₂, hvilket an-

tages at repræsentere et udslip fra en lastvogn eller en togvogn. For skibstanke,

som må formodes at være større, kan konsekvensafstanden være op til 300 me-

ter.

Almindelige forholdsregler for drift af trykbærende rørledninger er også gæl-

dende for

drift af rørledninger med CO₂.

I estimaterne nævnt i afsnit 5.1.1 er der udregnet konsekvensafstande

på ca.

200 meter, for et stort kontinuert udslip, som antages at repræsentere et stort

udslip fra en rørledning. Et fuldstændigt rørbrud vil give større konsekvensaf-

stande, men vi har ikke kendskab til modellering af sådanne udslip. Det må an-

tages at konsekvensafstanden i sådan et tilfælde er mindst 300 meter, svarende

til et momentant udslip på 2.000 tons. De nævnte konsekvensafstande gælder

Konsekvensafstanden er defineret som den afstand, inden for hvilken, der er

en risiko for død på 1-5%

https://cowi.sharepoint.com/sites/A231499-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Rapport om CCS Erfaringer med sikkerhed natur og miljø final01.docx

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

for udslip til

atmosfæren. Ved udslip til havs vil den undslupne CO₂

fortyn-

des/optages i vandsøjlen, når den stiger op til overfladen, så den ikke udgør en

fare for mennesker.

I afsnit 5 er der en beskrivelse af de mulige farer og konsekvenser ved håndte-

ring og udslip af CO₂.

Der er fundet forskellige artikler i aviser og tidsskrifter om et uheld med udslip

fra en rørledning i USA i februar 2020. Der foreligger endnu ikke resultater af of-

ficielle undersøgelser af uheldet. Ud fra hvad der kan udledes af artiklerne, er

der tale om et totalt rørbrud på en nedgravet rørledning som følge af forskydnin-

ger i jorden efter heftige regnskyl. Gasskyen var angiveligt grønlig og stærkt

stinkende,

hvilket indikerer at der ikke var tale om ren CO₂. Angiveligt var der

også H₂S i rørledningen. Ingen mennesker

kom alvorligt til skade [61].

Der er ikke fundet eksempler på uheld med CO₂-transport

i de undersøgte refe-

rencer.

9.1.4 Afvikling

Ved demontering af rørledninger skal der udover de almindelige arbejdsmiljøreg-

ler være fokus på, at der ikke findes ansamlinger af stoffer og materialer i rør-

ledningerne, som kan udgøre en fare for medarbejderne i forbindelse med de-

monteringen. Umiddelbart er der ikke identificeret hjælpestoffer, som kan ud-

gøre en fare ved nedrivning af rørstrækninger.

Skrotning

af lastvogne, togvogne og skibe til transport af CO₂ vurderes ikke at

være relevant i denne sammenhæng.

Der er ikke fundet eksempler på uheld ved demontering af rørledninger i de un-

dersøgte referencer.

9.2

Miljø

9.2.1 Forundersøgelser

Rørledninger, Lastbil, godstog, skib

Der er ikke fundet referencer, der specifikt beskriver miljøforhold ved forunder-

søgelser for infrastruktur til transport af CO₂.

De miljø- og naturmæssige forhold ved forundersøgelser for infrastruktur til

transport af CO₂ vurderes at være sammenlignelige med hvad der findes i for-

bindelse med forundersøgelser for infrastruktur til transport af naturgas, LPG,

LNG og andre industrielle gasser.

Det skal i forbindelse med planlægning sikres, at det valgte tracé hhv. transport-

ruter sker under hensyn til de risikomæssige og natur- og miljømæssige forhold.

CCS-Erfaringer sikkerhed, natur og miljø

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

Det nødvendige plangrundlag skal sikres for rørledninger, og de nødvendige til-

ladelser være indhentet.

9.2.2 Anlæg og etablering

Rørledning

Der er kun identificeret få referencer der specifikt beskriver miljøforhold ved an-

læg og etablering af rør til transport af CO₂.

De miljømæssige påvirkninger under anlæg og etablering af ny rørledning for

CO₂ vurderes at være tilsvarende dem,

som identificeres for typiske øvrige rør-

ledninger anvendt til f.eks. transmission og distribution af naturgas.

Dette dækker følgende væsentligste miljøpåvirkninger der skal overvejes i de

konkrete tilfælde: Støv og øvrige emissioner til luft knyttet til anlægsarbejdet,

brug af ressourcer, eventuel udledning af overfladevand eller vand fra grund-

vandssænkning (kun på land), brug og udledning af kemikalier ved klargøring,

CO₂ aftryk i anlægsfase

samt generering af støj.

I miljøkonsekvensvurderingen for Northern Lights projektet er det er nævnt at

transportsystemet skal rengøres,

tryktestes og fyldes med flydende CO₂ forud

for drift og injektion af CO₂ i brønden. Tryktestning sker med kvælstof.

Der for-

ventes brug af "grønne" (inkl. MEG) og "gule" kemikalier under klargøring af rør-

ledning. Både kvælstof og kemikalier vil udledes til havet ved injektionsbrønden

[40].

Lastbil, godstog, skib

Ej relevant.

9.2.3 Drift

Rørledning

Der er kun identificeret få referencer der specifikt beskriver miljøforhold ved drift

af rørledning til transport af CO₂.

De miljømæssige påvirkninger under drift af ny rørledning for CO₂ vurderes at

være tilsvarende dem som identificeres for typiske øvrige rørledninger anvendt

til f.eks. transmission og distribution naturgas.

Der kan ved vedligeholdelses- eller reparationsarbejde skulle foretages en kon-

trolleret nedblæsning af sektioner

med udledning af CO₂.

For rørledningen til Northern Lights gennem Hjeltefjorden, er det vurderet, at

der ikke er nogen landskabelig påvirkning, da rørledningstracéet ikke er synligt

[40].

https://cowi.sharepoint.com/sites/A231499-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Rapport om CCS Erfaringer med sikkerhed natur og miljø final01.docx

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

I USA har der været transporteret CO₂ i over 35 år og det estimeres at over 50

millioner ton CO₂ transporteres

hvert år i knap 6.000 km rørledning. Transport

via rørledning ses som den mest "cost" effektive løsning, og der vurderes ikke at

være barriere, hverken i forhold til design eller sikkerhed som vil kunne stå i ve-

jen for yderligere etablering i forbindelse med udvikling af CCS [60].

Skib

Der er ikke identificeret referencer der specifikt beskriver miljøforhold ved skibs-

transport af CO₂.

Miljøpåvirkningen fra skibstransport i driftsfasen vil være relateret til støj samt

energiforbrug og tilhørende forbrændingsemissioner og CO₂ aftryk. Herudover

kan være mindre diffus udledning af CO₂ fra tanke og koblinger.

Der sker allerede i dag transport af flydende naturgas (LNG) samt af flydende

petroleum gas (LPG).

Lastbil, godstog

Der er ikke identificeret referencer der specifikt beskriver miljøforhold ved last-

bilstransport af CO. Miljøpåvirkningen fra lastbilstransport i driftsfasen vil være

relateret til støj samt energiforbrug og tilhørende forbrændingsemissioner og

CO₂ aftryk. Herudover kan være mindre diffus udledning af CO₂ fra tanke og

koblinger.

Transport af CO₂ via lastbil foregår allerede i dag, og CO₂ sættevogne

er derfor

sikkerhedsmæssigt godkendt til vejtransport.

9.2.4 Afvikling

Rørledning

Se afsnit 8.2.4

Lastbil, godstog, skib

Ikke relevant.

9.3

Natur

9.3.1 Forundersøgelser

Se afsnit 9.2.1.

CCS-Erfaringer sikkerhed, natur og miljø

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

9.3.2 Anlæg og etablering

Ved etablering

af CO₂-rørledninger

til havs, vil der være en fysisk påvirkning af

havbunden samt forstyrrelser i anlægsperioden. Se marine påvirkninger i afsnit

8.3.2.

Ved etablering af rørledninger på land, vil der være fysiske påvirkninger ved an-

lægsarbejde, nedgravning, trafik og øvrige påvirkninger, som kendes fra etable-

ring af f.eks. ledninger og gasrør.

Ved Lacq pilot projekt anvendes en ca. 30 meter rørledning på land mellem

fangstanlæg og onshore lagring. Rørledningen er en eksisterende gasledning, og

der har derfor ikke været anlægsarbejde [48].

9.3.3 Drift

For Northern Lights projektet,

er det vurderet, at CO₂-rørledningen

har en rela-

tivt lille dimension og derfor ikke medfører hindringer eller påvirker fiskebe-

stande i området. Under driftsperioden vil der årligt forekomme udslip af ca. 2

m³ hydraulikvæske (klassificeret som "gult" kemikalie) fra ventilanlægget pr.

brønd. Injektionsbrønden ligger ikke i nærheden af registrerede gydeområder,

og mindre udslip af brugt vandbaseret ikke-toksisk hydraulikvæske ved test og

operation af ventiler medfører ubetydelig negativ påvirkning og konsekvens for

fiskeæg og yngel. [40]

Som et høringssvar til Northern Lights projektet, er det påpeget at væske i rør

vil medføre støj, som bør overvåges. Operatøren henviser til, at der er et bety-

delig antal og længde af væsketransporterende rørledninger af varierende di-

mension på norsk sokkel, og at der ikke er planer om at starte støjmålinger fra

CO₂-væskestrømmen

i rørledningen. [62]

Ved nedgravede rørledninger på land, kan der være servitutregulerede begræns-

ninger af arealanvendelsen over og omkring rørledningen, som kan påvirke na-

tur og biodiversitet.

9.3.4 Afvikling

Se afsnit 9.2.4.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A231499-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Rapport om CCS Erfaringer med sikkerhed natur og miljø final01.docx

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

[1]

Referencer

KEFM, »Principaftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti,

Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Libe-

ral Alliance og Alternativet om En køreplan for lagring af CO2,« Juni 2021 2021. [Online].

Available:

https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=&ved=2ahUKE-

wiQ3-Pky_HyAhWIz4sKHWjmD5sQFnoECAYQAQ&url=https%3A%2F%2Fkefm.dk%2FMe-

dia%2F637606718216961589%2FPrincipaftale%2520om%2520CO2-

lagring.pdf&usg=AOvVaw1y6rm60I85JFg7tfo1qR0P. [Senest hentet eller vist den Sep-

tember 2021].

[2]

Global CCS Institute, »Global status of CCS 2020,« 2020. [Online]. Available:

https://www.globalccsinstitute.com/resources/global-status-report/. [Senest hentet eller

vist den August 2021].

[3]

[4]

[5]

Energistyrelsen, »Leverance 5.1: Miljø- og sikkerhedsaspekter i CCS-kæden,« København

V, 2021.

Global CCS Institute, »Global CCS Institute facilities database,« 2021. [Online]. Available:

https://co2re.co/ClimateChange.

C. Bofeng og e. al, »China Status of CO2 Capture, Utilization and Storage (CCUS) 2019,«

Center for Climate Change and Environmental Policy,Chinese Academy of Environmental

Planning. 2020, 2019.

[6]

[7]

K. M. Novak, N. Gaurina- Medimurec og L. Herncevic, »Significance of enhanced oil reco-

very in CO2 emission reduction,« Sustainability, årg. 13, 2021.

A. Hosa, M. Esentia, J. Stewart og S. Haszeldine, »Benchmarking worldwide CO2 saline

aquifer injections,« March 2010. [Online]. Available: https://www.sccs.org.uk/images/ex-

pertise/reports/working-papers/wp-2010-03.pdf.

[8]

[9]

Scottish Carbon Capture & Storage (SCCS), »Global CCS Map,« [Online]. Available:

https://www.sccs.org.uk/expertise/global-ccs-map.

ArkerSolutions, »Arker Solutions starts CCS test program at Preem Refinery in Sweden,«

may 2020. [Online]. Available: https://www.akersolutions.com/news/news-ar-

chive/2020/aker-solutions-starts-ccs-test-program-at-preem-refinery-in-sweden/. [Se-

nest hentet eller vist den August 2021].

[10]

[11]

[12]

[13]

Det Norske Veritas, »Design and operation of CO2 pipelines,« 2010.

F. H. Hedlund, »The extreme carbon dioxide outburst at the Menzengraben potash mine 7

July 1953,« Elsevier, 2011.

P. Harper, »Assessment of the major hazard potential of carbon dioxide (CO2),« Health

and Safety Executive, 2011.

S. Gant, M. Pursell, A. McGillivray, J. Wilday, M. Wardman og A. Newton, »Overview of

carbon capture and storage (CCS) projects at HSE’s Buxton Laboratory,« Health and Sa-

fety Executive, 2017.

[14]

[15]

A. McGillivray og J. Wilday, »Comparison of risks from carbon dioxide and natural gas

pipelines,« Health and Safety Laboratory , 2009.

J. L. Lewicky, J. Birkholzer og C.-f. Tsang, »Natural and industrial analogues for leakage

of CO₂ from storage reservoirs: identification of features, events, and processes and les-

sons learned,« Ernest Orlando Lawrence Berkeley National Laboratory , 2006.

[16]

C. Oldenbrug og L. Pan, »Major CO2 blowouts from offshore wells are strongly attenuated

in water deeper than 50 m,« Energy Geosciences Division - Lawrence Berkeley National

Laboratory, 2019.

[17]

Equinor, »Northern Lights FEED Report,« Equinor, 2020.

CCS-Erfaringer sikkerhed, natur og miljø

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

[18]

F. H. Hedlund, »Past explosive outbursts of entrapped carbon dioxide in salt mines pro-

vide a new perspective on the hazards of carbon dioxide,« Intelligent Systems and Deci-

sion Making for Risk Analysis and Crisis Response, 2013.

[19]

[20]

P. J. Rew, P. Gallagher og D. M. Deaves, »Dispersion of subsea releases, review of predic-

tion methodologies,« HSE BOOKS, HSE Executive- offshore technology report, 1995.

IEAGHG, »Environmental impacts of amine emissions during post combustion capture -

Workshop 2010/11,« International Energy Agency Environmental Projects Ltd., Chelten-

ham, UK, 2010.

[21]

J. L. M. Gibbins, »BAT Review for New-Build and Retrofit Post-Combustion Carbon Dioxide

Capture Using Amine-Based Technologies for Power and CHP Plants Fuelled by Gas and

Biomass as an Emerging Technology under the IED for the UK,,« 2021. [Online]. Availa-

ble: https://ukccsrc.ac.uk/best-available-technology-bat-information-for-ccs/. [Senest

hentet eller vist den august 2021].

[22]

M. Bui, C. S. Adjiman, A. Bardow, E. J. Anthony, A. Boston, S. Brown, P. S. Fenell, S.

Fuss, A. Galindo, L. A. Hackett, J. P. Hallett, H. J. Herzog, G. Jackson, J. Kemper, S.

Krevor, G. C. Maitland, M. Matuszewski, I. S. Metcalfe, C. Petit, G. Puxty, J. Reimer, D. M.

Reiner, E. S. Rubin, S. A. Scott, N. Shah, B. Smit, J. P. M. Trusler, P. Webley, J. Wilcox og

N. M. Dowell, »Carbon capture and storage (CCS): the way forward,« Energy and En-

vironmental Science, årg. 11, pp. 1062-1176, 2018.

[23]

[24]

[25]

[26]

[27]

ECHA (europa.eu), »Information om kemikalier - ECHA (europa.eu).,« 2021. [Online].

Available: https://echa.europa.eu/da/information-on-chemicals.

E. Gjernes, L. I. Helgesen og Y. Maree, »Health and environmental impact of amine based

post combustion CO₂ capture,« Energy Procedia, årg. 37, pp. 735-742, 2013.

G. Dautzenberg og T. Bruhn, »Environmental impacts from CCS technologies,« Institute

for Advanced Sustainability Studies, Potsdam, 2013.

Gassnova, »Developing longship - Key lessons learned,« 2020.

L. I. Helgesen og E. Gjernes, »A way of qualifying Amine Based Capture Technologies

with respect to Health and Environmental Properties,« Elsevier, Energy Procedia, p. 13,

2016.

[28]

[29]

Scottish Environment Protection Agency, »Review of amine emissions from carbon cap-

ture (version 2.01),« Natural Scotland - Scottish Government, 2015.

Aker Carbon Capture, »Experience-based approaches to lower carbon cement production

- How the Brevik CCS project opens up new possibilities for other cement producers,«

Aker Carbon Capture Norway AS, Lysaker, 2021.

[30]

K. Fujita, Y. Kato, S. Saito, H. Kitamura, D. Muraoka, M. Udatsu, Y. Handa og K. Suzuki,

»The effect of aerosol characteristics in coal- and biomass-fired flue gas on amine emissi-

ons,« 14th International Conference on Greenhouse Gas Control Technologies, GHGT-14,

pp. 1-10, 2018.

[31]

[32]

Ministry of Petroleum and Energy, »Feasibility study for full-scale CCS in Norway,«

Gassnova & Gassco, 2016.

NIPH, »Health effects of amines and derivatives associated with CO₂ capture: Nitrosami-

nes and nitramines,« 2011. [Online]. Available: https://www.fhi.no/publ/2011/health-ef-

fects-of-amines-and-deriva/.

[33]

UK Environmental Agency, »Guidance, Post-combustion carbon dioxide capture: best ava-

ilable techniques (BAT),« july 2021. [Online]. Available: https://www.gov.uk/gui-

dance/post-combustion-carbon-dioxide-capture-best-available-techniques-bat#who-this-

guidance-is-for. [Senest hentet eller vist den August 2021].

[34]

[35]

M. N. Toftegaard, »OxyFuel combustion of coal and biomass,« 2011.

Total, »Carbon capture and storage, the Lacq pilot, project and injection period 2006-

2013,« 2014.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A231499-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Rapport om CCS Erfaringer med sikkerhed natur og miljø final01.docx

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

[36]

[37]

[38]

[39]

IEAGHG, »Evaluation of reclaimer sludge disposal from post combustion CO2 capture,«

2014.

Rambøll, »CO2 fangst på danske affaldsenergianlæg,« København, 2020.

European Environment Agency, »Air pollution impacts from carbon capture and storage

(CCS),« 2011.

T. Lecomte, J. F. F. d. l. Fuente, F. Neuwahl, M. Canova, A. Pinasseau, I. Jankov, T.

Brinkmann, S. Roudier og L. D. Sancho, »Best Available Techniques (BAT) Reference Do-

cument for Large Combustion Plants,« 2017.

[40]

[41]

[42]

[43]

[44]

[45]

[46]

[47]

[48]

[49]

[50]

Equinor, »EL001 Northern Lights - Mottak og permanent lagring af CO2. Plan for utbygg-

ning, anlegg og drift. Del II - Konsekvensutredning.,« Oktober 2019.

L. Eilertsen, »Northern Lights. Konsekvensvurdering med hensyn på naturmiljø og biolo-

gisk mangfold på land,« Rådgivende Biologer AS, 2018.

MAERSK OIL DBU, »Redegørelse for miljømæssige og sociale virkninger - ESIS-Tyra,«

Rambøll, 2017.

Energistyrelsen, »Standard vilkår for forundersøgelser til havs,« 2017.

Energistyrelsen, »Guidelines for drilling, esploration,« 1988,2009.

A.-K. Furre, O. Eiken, H. Alnes, J. N. Vevatne og A. F. Kier, »20 years of monitoring CO2-

injection at Sleipner,« Elsevier, p. 3916

–

3926, 2017.

Erhvervsministeriet, »Cirkulære om naturgaslager ved Stenlille,« Erhvervsministeriet ,

1991.

M. Roskilde, »Revurdering af miljøgodkendelser Stenlille gaslager,« Miljøministeriet,

2009.

Total, »Carbon capture and storage, The Lacq pilot - results and outlook,« 2013.

S. E. Greenberg, »Illinois Basin Decatur Project,« 2015.

M. Batres, F. M. Wang, H. Buck, R. Kapila, U. Kosar, R. Licker, D. Nagabhushan, E. Rekhl-

man og V. Suarez, »Environmental and climate justice and technological carbon re-

moval,« The Electricity Journal, nr. 34, 2021.

[51]

L. A. Kyhn, S. Wegeberg, D. Boertmann, P. Aastrup, J. Nymand og A. Mosbech, »Onshore

Seismic Surveys in Greenland,« Aarhus University, DCE

–

Danish Centre for Environment

and Energy, 2020.

[52]

M. Hjorth, L. D. Kristensen, C. J. Murray, J. H. Andersen, S. Brooks og K. Sørensen, »Ef-

fects of oil and gas production on marine ecosystems and fish stocks in the Danish North

Sea,« WSP Denmark, NIVA, Teknologisk Institut, 2021.

[53]

[54]

[55]

Søfartsstyrelsen, »Miljøvurdering af Danmarks Havplan,« COWI, 2021.

A. D. Nielsen, N. P. Christensen, P. Jørgensen og E. L. Lundsteen, »Catalogue of geologi-

cal storage of CO2 in Denmark, Danish Energy Agency,« Rambøll, Copenhagen, 2021.

P. Deda, M. Elbertzhagen og M. Klussmann, »Light Pollution and the Impacts on Biodiver-

sity, Species and their Habitats,« Everglades, nr. Secretariat of the Convention on the

Conservation of Migratory Species of Wild Animals (UNEP-CMS), pp. 133-138, 2007.

[56]

J. M. Neff, »Fate and effects of water based drilling muds and cuttings in cold water en-

vironments.,« Review prepared for Shelle exploration an Production Company Houston

Texas, 2010.

[57]

T. Bakke, J. Klungsøyr og S. Sanni, »Environmental impacts of produced water and dril-

ling waste discharges from the Norwegian offshore petroleum industry,« Marine Environ-

mental Research, årg. 92, pp. 154-169, 2013.

[58]

K. Wallmann, M. Haeckel, P. Linke, L. Haffert og M. Schmidt, »Best Practice Guidance for

Environmental Risk Assessment for offshore CO2 geological storage,« EU: ECO2 - Sub-

seabed CO2 Storage: Impact on Marine Ecosystems, 2015.

CCS-Erfaringer sikkerhed, natur og miljø

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

[59]

ZEP, »CO2 Storage Safety in the North Sea: Implications of the CO2 Storage Directive -

TWG Collaboration across the CCS Chain,« European Zero Emission Technology and Inno-

vation Platform, 2019.

[60]

[61]

US Office of Fossil Energy and Carbon Management, »Report of the Interagency task

force on Carbon Capture and Storage,« 2010.

EcoWatch, »How the World's First CO2 Pipeline Explosion Turned a Mississippi Town Into

'a Zombie Movie',« August 2021. [Online]. Available: https://www.ecowatch.com/co2-

pipeline-explosion-mississippi-2654814127.html.

[62]

Equinor , »EL001 Northern Lights: Plan for utbygging, anlegg og drift - Del II: Konse-

kvensutredning - Oppsummering av høringsuttalelser og tilsvar til disse,« Equinor ASA,

Stavanger, 2020.

[63]

[64]

[65]

[66]

[67]

[68]

[69]

[70]

[71]

[72]

Energistyrelsen og Energinet, »Technology Data - Industrial process heat,« 2020.

Energistyrelsen og Energinet, »Technology data - Energy transport,« 2017.

EIGA, »MINIMUM SPECIFICATIONS FOR FOOD GAS APPLICATIONS, Doc 126/20,«

EUROPEAN INDUSTRIAL GASES ASSOCIATION, 2020.

H. J. Herzog, Carbon Capture, 2018.

S. Flude. [Online]. Available: https://theconversation.com/carbon-capture-and-storage-

has-stalled-needlessly-three-reasons-why-fears-of-co-leakage-are-overblown-130747.

The Danish Hydrocarbon Research and Technology Centre, »CO2 storage in Danish Oil &

Gas fields,« DTU, Kongens Lyngby, 2020.

Project Greensand, »Project Greensand,« [Online]. Available: https://statics.te-

ams.cdn.office.net/evergreen-assets/safelinks/1/atp-safelinks.html.

Søfartsstyrelsen, »Danmarks havplan,« 2021. [Online]. Available: https://hav-

plan.dk/da/page/info. [Senest hentet eller vist den 23 august 2021].

Maersk Drilling, »MaerskDrilling,« [Online]. Available: https://www.maerskdrilling.com.

EU, »Directive 2009/31/EC OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL, of 23

April 2009 on the geological storage of carbon dioxide and amending Council Directive

85/337/EEC, European Parliament and Council Directives 2000/60/EC, 2001/80/EC,

2004/35/EC, 2006,« 2009. [Online].

[73]

T. Dahl-Jensen, R. Jakobsen, T. B. Bech, C. M. Nielsen, C. N. Albers, P. H. Voss og T. B.

Larsen, »Monitoring for seismological and geochemical groundwater effects of high-vo-

lume pumping of natural gas at the Stenlille underground gas storage facility, Denmark,«

GEUS Bulletin, p. 8, 2021.

[74]

Energistyrelsen, »Technology Data - Energy transport,« 2020.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A231499-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Rapport om CCS Erfaringer med sikkerhed natur og miljø final01.docx

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

Bilag A

Teknisk beskrivelse af CCS anlæg

Afsnittet indeholder en teknisk beskrivelse af de forskellige anlæg, der indgår i

CCS

omfattende 1) geologisk lagring, 2) CO₂-fangst,

3) mellemlagring samt 4)

transport infrastruktur. For hvert anlæg indgår en teknisk beskrivelse af faserne

a) forundersøgelser, b) anlæg og etablering, c) drift og d) afvikling.

A.1

CO₂-fangstanlæg

CO₂-fangstteknologier

afgrænses specifikt til følgende typer anlæg med høj tek-

nologisk modenhed, som allerede er eller er tæt på at være kommercielt tilgæn-

gelige:

›

Rensning af røggas (post combustion) ved hhv. aminvask og nedkølet am-

moniak (oftest benævnt chilled ammonia)

Dannelse af røggas med høj CO₂ koncentration ved forbrænding ved iltrige

betingelser (oxyfuel).

Det forudsættes desuden, at der etableres liquefaction-anlæg samt mellemlager-

faciliteter ved efterfølgende transport med lastbil, tog eller skib, alternativt kom-

pressortrin og dehydrering ved transport via rørledning.

Følgende tekniske beskrivelse af disse anlæg og transportkæder dækker forun-

dersøgelser, anlæg, drift og afvikling. Der henvises desuden til Energistyrelsens

teknologikataloger for hhv. procesvarme og carbon capture samt transport af

energi og CO₂

[63], [64].

A.1.1 Forundersøgelser

Specifikt for selve fangstanlægget vil der for alle de beskrevne procestyper

skulle foregå forundersøgelser som for typiske industri-/procesanlæg. Desuden

skal der pga. det høje energiforbrug til selve CO₂-fangsten

foretages undersø-

gelse af udnyttelse af evt. eksisterende spildvarme fra hovedprocessen, samt in-

tegration med damp- og fjernvarmesystemer for at sikre høj energieffektivitet.

Herunder skal behovet for køleeffekt afdækkes, idet processen vil kræve en del

kølevand og/eller -luft. Da røggassen indeholder en række stoffer, som er uhen-

sigtsmæssige i CO₂-fangstprocessen,

skal der afhængigt af koncentrationsni-

veauer muligvis etableres yderligere rensetrin såsom røggaskondensering med

lud og / eller deNOx.

Ved et retrofit af CO₂-fangst

på et eksisterende anlæg vil der desuden ske æn-

dring af røggastemperatur, flow og vandmætning, der influerer på spredning af

røggassen.

A.1.2 Anlæg og etablering

Anlæg og etablering vil for alle de beskrevne procestyper skulle foregå som for

typiske industri-/procesanlæg.

CCS-Erfaringer sikkerhed, natur og miljø

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

Konstruktion af kemikalietanke mv. skal sikre at der ikke kan se forurening af

jord, grundvand og overfladevand ved eventuelt spild. Specielt for aminvask be-

mærkes, at de typisk anvendte aminer er skadelige for vandmiljøet.

Konstruktion af lagertanke mv. for CO₂ skal sikres mod eventuelle lavpunkter og

lukkede miljøer, hvor CO₂ kan opkoncentreres ved eventuel

lækage

Der skal desuden

sikres tilstrækkelig rumventilation samt CO₂-

detektorer/alarmer i bygninger og lavpunkter i terrænet, hvor der er risiko for

ophobning.

A.1.3 Drift

Beskrivelse af teknologier

– CO₂-fangst

Aminvask

Aminvask hører under post combustion typen, hvor

CO₂ adskilles fra

en gas-

strøm.

Metoden benyttes f.eks. ved produktion af CO₂ til fødevarer samt til op-

gradering af biogas og naturgas, og vil være relevant til fangst af CO₂

fra røg-

gassen efter forbrænding i kedler/ovne. Et procesdiagram ses i Figur 3 nedenfor.

Røggassen fra forbrændingsprocessen eller anden CO₂-holdig

gas renses, køles

og ledes til en absorber, hvor den skrubbes med en vandig amin-opløsning.

CO₂

i røggassen optages af aminen under frigivelse af varme, hvorefter den CO₂-

fattige røggas passerer en vaskesektion og et dråbefang for at fjerne amin samt

nedbrydningsprodukter fra aminen, inden røggassen udledes via skorstenen. Der

opnås typisk

en gennemsnitlig effektivitet på 90 %, dvs. 90 % af CO₂-indholdet

i den indgående røggas opfanges.

Den CO₂-rige

amin ledes herefter til en desorber, hvor den opvarmes vha.

damp, og CO₂ frigives i koncentreret form. Den CO₂-fattige,

varme amin veksles

med

den køligere CO₂-rige

amin, køles yderligere og returneres til absorberen til

fornyet optagelse af

CO₂. Selve den koncentrerede CO₂-strøm

køles, herved

dannes kondensat som ledes tilbage til processen.

Dampkilden findes på hovedanlægget ved udnyttelse af evt. overskudsvarme,

samt udtag fra turbine eller hoveddampsystem. Alternativt etableres en hjælpe-

kedel, hvis der ikke er tilstrækkelig til rådighed. Varme fra produceret i

CO₂-

fangstprocessen vil i nogen grad kunne anvendes i fjernvarmenettet.

Aminen vil over tid ophobe en række affaldsprodukter. Disse kan i nogen ud-

strækning fjernes ved destillation eller ionbytning i en reclaimer. Der vil herun-

der dannes hhv. en slamfraktion eller spildevand. Den termisk destillation dan-

ner en slamfraktion, der må forventes at blive klassificeret som farligt affald

[36]. Tilsvarende giver ionbytteren anledning til spildevand, når resinerne rege-

nereres med opløsninger af lud (NaOH) og svovlsyre (H

https://cowi.sharepoint.com/sites/A231499-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Rapport om CCS Erfaringer med sikkerhed natur og miljø final01.docx

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

Figur 3: Processkitse af aminvask. Reclaimeren er ikke vist.

Ved retrofit af CO₂-fangst

på en eksisterende punktkilde muliggør en post com-

bustion løsning kortere driftsstop af det eksisterende anlæg i anlægsfasen, da

der primært er behov for ændringer af røggaskanaler samt damp- og varmeinte-

gration. Udfordringer for aminvask er primært følsomheden over for forurenende

stoffer

i røggassen såsom svovldioxid (SO₂), nitrogendioxid (NO₂), saltsyre

(HCl) og partikler, samt det høje energibehov. Teknologien er moden og kom-

mercielt tilgængelig

–

dog primært for kapaciteter på 1-15

ton/h CO₂ indfanget.

Enkelte større anlæg er bygget i hhv. USA og Canada:

›

Kulfyret anlæg, Petra Nova, USA, 1.600.000 ton pr år. 200 ton/h (MHI)

SaskPower Boundary Dam, Canada (Shell CanSOLV), 400.000 ton/år (50

ton/h)

De enkelte leverandører af aminbaserede CO₂-fangstanlæg

benytter i stor ud-

strækning egne, hemmeligholdte aminblandinger med forskellige forbedrede

egenskaber såsom lavere degradering og energiforbrug. Den kommercielt til-

gængelige amin monoetanolamin (MEA) er kendetegnet ved et højt energifor-

brug, der ligger 50% over, hvad flere leverandører har angivet at kunne opnå

med deres egne blandinger. Andre typisk anvendte aminer er bl.a. dietanolamin

(DEA), metyldietanolamin (MDEA), piperazin (PZ), 2-Amino-2-metylpropanol

(AMP), diglykolamin (DGA) og diisopropanolamin (DIPA).

Chilled ammonia

Chilled ammonia processen er også af post combustion typen og ligner aminvask

i udformningen. Processen er demonstreret i relativt stor skala, 110.000 ton pr.

CCS-Erfaringer sikkerhed, natur og miljø

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

år, på Mountaineer demoanlægget i USA. Den er dermed tæt på kommerciel lan-

cering.

Der benyttes en vandig ammoniakopløsning i stedet for amin typisk i en opløs-

ning under 25%. Da reaktionsoptimum er mellem 5 °C og 15 °C, skal røggassen

køles til dette temperaturinterval. Fordele er angiveligt reduceret energiforbrug,

CO₂-produkt

ved relativt høje tryk (5-25 bar) samt fravær af amin og nedbryd-

ningsprodukter i røggassen. Imidlertid har varmebehovet vist sig at være højere

end forventet, og problemstillinger såsom langsom absorptionskinetik, øget pro-

ceskompleksitet samt udfordringer med håndtering af udfældninger af salte er

også identificeret, hvilket giver ustabil drift og korrosion. Desuden skal der udfø-

res yderligere afkøling af røggassen sammenlignet med en aminproces.

Oxyfuel

Oxyfuel er en væsentligt anderledes teknologi, idet der foretages forbrænding i

ilt fortyndet med recirkuleret røggas. Dette giver en røggas bestående hovedsa-

geligt af CO₂ og vand.

Efter kedlen renses røggassen for vanddamp og andre

urenheder, og den resulterende gas med

høj CO₂-koncentration

kan herefter

komprimeres. På grund af luftindtrængning i systemet, behov for iltoverskud,

kvælstof

i brændslet mv. vil den resulterende, tørre CO₂-koncentration

ligge på

70 - 90%.

Ilt til forbrænding produceres ved adskillelse fra atmosfærisk luft med en luftse-

parationsenhed, hvilket er kendt teknologi. For at sikre ilt til opstart og løbende

forbrænding vil der være behov for en buffertank med flydende ren ilt.

Ved retrofit med oxyfuel kræves væsentlige ændringer af det eksisterende an-

læg, herunder ombygning af ovn/kedel og tætning af røggassystemet. Dette er

nødvendigt, da gassens egenskaber og de termodynamiske betingelser ændres,

hvilket blandt andet påvirker forbrændingszonen og varmeoverføringen. Den

største udfordring ved retrofit er dog at reducere luftlækager ind i systemet

mest muligt.

Der eksisterer ikke egentlige anlæg på kommerciel skala, men en række demo-

anlæg på kul (Schwarze Pumpe, 30 MW

og Callide i Australien, 120 MW

) har

tidligere været i drift. Der er desuden en række eksperimentelle fluid bed kedler

(CFB'er) på typisk få MW

- dog et enkelt på 30 MW

i Spanien.

Beskrivelse af teknologier

– CO₂-konditionering

Efter fangst og dannelsen af en koncentreret CO₂-strøm

skal der alt efter den

valgte transportmetode ske komprimering og evt. kondensering/liquefaction, se

Figur 4.

Komprimering

Ved transport via rørledning skal CO₂ komprimeres vha. en flertrinskompressor

med intercooling, hvor den genererede varme kan udnyttes andre steder i pro-

cessen.

Typiske CO₂-rørledningstryk

på længere strækninger er 80-150 bar for

at undgå tofase-regionen af fasediagrammet, samt opnå en tilfredsstillende den-

https://cowi.sharepoint.com/sites/A231499-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Rapport om CCS Erfaringer med sikkerhed natur og miljø final01.docx

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

sitet. Ved transport på kortere strækninger (såsom 10-20 km) kan lavere trykni-

veauer være fordelagtige. Over

jord vil det være ca. 10 bar for at undgå CO₂-

kondensation ved lave omgivelsestemperaturer. For nedgravede rør, hvor der er

frostfrit, kan der gås op til 30 bar.

CO₂ er korrosiv ved tilstedeværelse af fugt, da der dannes kulsyre, og i kombi-

nation med høje tryk kan der desuden ske udfældning af gashydrater. Derfor er

dehydrering af gassen til et fugtindhold under 50-400 ppmv nødvendigt. Dehy-

drering sker typisk som en kombination af to forskellige kølesystemer

–

vandkø-

ling og en flydende glykolproces. Et mekanisk filter er monteret efter absorpti-

onskolonnen for at fjerne eventuelle partikler, der rives med i CO₂-strømmen.

Tørring installeres ved et mellemliggende trin i kompressoren.

Transport

via

rørledning

Transport via

skib, godstog

og lastbil

Figur 4:

Fasediagram for CO₂. Områder for transport med skib, godstog og lastbil i fly-

dende form, samt transport via rørledning i komprimeret tilstand er angivet med

skraverede områder. 1 MPa = 10 bar. 250 K = -23

Kondensering / liquefaction

Ved kondensering (også kaldt liquefaction) komprimeres og afkøles CO₂-

strømmen til ca. 15-18 bar og -21 til -27 ° C.

CO₂-produktstrømmen

ledes først gennem en køler og separator for at fjerne

vand, før gassen komprimeres i kompressoren.

CO₂-gassen

afkøles derefter

yderligere og vaskes i en skrubbersektion for at fjerne vandopløselige urenheder

og tilbageværende amin. Vasketrinet kræver vand som efterfølgende skal hånd-

teres ved f.eks. recirkulering til fangstanlægget, internt procesvand eller be-

handling i renseanlæg. Yderligere tørring sker vha. en absorptionskolonne til

CCS-Erfaringer sikkerhed, natur og miljø

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

meget lavt niveau (<50 ppm) for at undgå korrosionsproblemer i rør og lager-

tanke, samt dannelse af iskrystaller. Afhængig af kravene til renheden af CO₂-

produktet, kan forskellige adsorbere og filtre installeres nedstrøms, f.eks. et ak-

tivt kulfilter. Den tørre CO₂-gas

køles derefter, inden den kommer ind i destilla-

tionskolonnen, hvor inerte / ikke-kondenserbare gasser, såsom kvælstof, ilt og

argon fjernes, mens CO₂

kondenseres med en ekstern køler (typisk ammoniak).

Flydende CO₂ sendes til opbevaring i

isolerede tryktanke.

Et standard kondenseringsanlæg er normalt designet til at producere CO₂ i føde-

varekvalitet, hvilket betyder, at forskellige rensetrin er inkluderet, såsom aktivt

kulfilter, NO

-fælde osv., for at fjerne sporkomponenter fra aminvask eller lig-

nende. Den producerede CO₂ har typisk en renhed over 99,9 vol%.

Overordnet drift af fangst og konditionering

Under drift overholdes de gængse sikkerhedsregler for de øvrige anlæg. Ved

kondenseringsanlægget er der desuden risiko for forfrysninger ved direkte kon-

takt. Ved arbejde hvor der kan ske

kontakt med CO₂, anvendes sikkerhedsbriller

og kuldeisolerende handsker.

For aminvask skal der under påfyldning af aminer samt håndtering af kemiske

restprodukter fra aminvask-processen anvendes personlige værnemidler samt

sørges for tiltag til at undgå spild og udledning til omgivelserne. Affaldet fra re-

claimer-processen vil skulle bortskaffes som farligt affald eller afbrændes på ho-

vedanlægget, såfremt der er tale om den termiske type. Ionbyttertypen vil

kræve spildevandsbehandling.

For chilled ammonia skal der tilsvarende være foranstaltninger ved påfyldning af

ammoniak (NH₃), der er giftig. Mht.

oxyfuel skal der sikres mod lækager af ilt,

da gassen er stærkt brandnærende.

Aminvasken medfører emissioner til luft. De specifikke emissioner vil være af-

hængig af den valgte metode, hvilke aminer som anvendes og af røggassen fra

den specifikke punktkilde.

I røggassen kan der forekomme emissioner af amin samt nedbrydningsproduk-

ter som ammoniak (NH₃) og flygtige organiske stoffer (VOC).

Nogle aminer kan desuden danne toksiske nitrosaminer ved reaktion med NO

Ved tilstedeværelse af høje koncentrationer af f.eks. svovlsyre og submikrone

partikler i røggassen kan der desuden dannes aminholdige aerosoler. Vasketrin

og dråbefang efter absorberen mindsker disse emissioner, men evt. aerosoler

fjernes dog ikke effektivt.

Tilsvarende er det for chilled ammonia processen primært udledning af ammo-

niak, der skal undgås.

Mht. spildevand dannes det ved post combustion typerne ved vandoverskud i

systemet. Ligeledes haves vaskevand fra absorberens røgvasketrin og rensning

https://cowi.sharepoint.com/sites/A231499-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Rapport om CCS Erfaringer med sikkerhed natur og miljø final01.docx

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

af CO₂-strømmen.

Vandet vil skulle behandles i et renseanlæg før udledning el-

ler anvendes som internt procesvand. For oxyfuel udkondenseres større mæng-

der vand fra røggassen, hvilket dog er tilsvarende ved normal forbrænding.

Dette vand skal renses som typisk røggaskondensat.

Specielt for kondenseringen af CO₂, kan

køleenheden indeholde ammoniak

(NH₃), hvilket kræver sikkerhedsudstyr og potentielt andre sikkerhedsmæssige

forholdsregler.

Beskrivelse af teknologier -

CO₂-kvalitet

Den følgende specifikation

for CO₂ i forbindelse med lagring i undergrunden, er

blevet defineret for Northern Lights projektet [17]. I kilden anføres, at såfremt

CO₂ kvaliteten afviger fra det angivne, skal der udføres en risikovurdering for in-

stallationerne.

Tabel 4: Specifikation

for CO₂ i forbindelse

med lagring i undergrunden på Nothern Lights

projektet [17]

Komponent

Max. koncen-

tration vppm

Årsag

Vand, H₂O

Undgå dannelse af hydrater og udfældning af frit

vand i anlægsdele til transport og mellemlagring.

Minimere risikoen for blokering og korrosion.

Sat for at opfylde kravene til renhed ved slutlag-

ring. O₂ kan forårsage korrosion, når det reage-

rer med klorider (Cl).

SOx accelerer korrosion i nærvær af vand.

accelerer korrosion i nærvær af vand.

Giftig ved indånding. Niveau indstillet til at redu-

cere risikoen for mulig lækage.

Giftig ved indånding. Niveau indstillet til at redu-

cere risikoen for mulig lækage.

Har potentiale til at reagere med og nedbryde

ikke-metalliske materialer

kan forårsage korrosion i form af brintskør-

hed.

Kan reagere med ilt til myresyre.

Kan reagere med ilt til eddikesyre.

Giftig for personalet. Kan forårsage skørhed i

metalliske materialer.

Giftig for personalet. Kan forårsage skørhed i

metalliske materialer.

Oxygen, O₂

Svovl oxider, SOx

Nitrogen oxider, NO

Hydrogen sulfid, H₂S

Carbon monoxid, CO

100

Amin

Ammoniak, NH₃

Hydrogen, H

Formaldehyd, HCHO

Acetaldehyd

Kviksølv, Hg

0,03

Cadmium, Cd + Thallium, Tl

0,03 (sum)

CCS-Erfaringer sikkerhed, natur og miljø

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

Til sammenligning kan f.eks. nævnes fødevarekvalitet standard for CO₂

(E290)

ifølge EU og EIGA [65].

Tabel 5 Fødevarekvalitet standard for CO₂

(E290) er ifølge EU og EIGA

[65]

Komponent

Analyse CO₂ (v/v)

Vand

Totale hydrocarboner

Olie-indhold

Surhed og reducerende stoffer

CO₂ (E290)

>99 v%

<52 vppm

<10 vppm

<50 vppm

<5 mg/kg

Bestå test

A.1.4 Afvikling

Afvikling vil skulle forberedes og effektueres som for andre typiske industri-/pro-

cesanlæg. Anlæggene skal tømmes og demonteres, eventuelle bygninger skal

nedrives og området eventuelt genetableres. Der er tale om velkendte operatio-

ner og anlægsdele som i nogen udstrækning kan afsættes kommercielt.

A.2

Mellemlager-faciliteter

etableres typisk i nærheden af CO₂ punktkilderne og på

eller i umiddelbar nærhed af havne- og/eller industriområder, hvor transport

med skib eller lastbil er mulig. Mellemlager-faciliteter vil formentlig omfatte kon-

densering / liquefaction-faciliteter (beskrevet tidligere) og lagring i tanke.

A.2.1 Forundersøgelser

Der forudses ikke særlige tekniske forundersøgelser i forbindelse med et mel-

lemlager. Sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre læk, samt minimering af

udslip ved uheld skal vurderes.

A.2.2 Anlæg og etablering

Anlæg og etablering skal foregå som typisk for industrilagre. Dog skal der for

CO₂ lagertanke ikke opstilles spildbarrierer som for andre kemikalietanke.Der

her behov for at undgå lavpunkter og lukkede miljøer.

A.2.3 Drift

Mellemlageret er nødvendig som buffer mellem den kontinuerte produktion af

CO₂ og den diskontinuerte lastbils-

og skibstransport. Der kan være behov for

mellemlagre både ved

CO₂-fangstanlægget

og ved eventuelt udskibningssted.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A231499-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Rapport om CCS Erfaringer med sikkerhed natur og miljø final01.docx

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

Lagerkapaciteten vil afhænge af lastbilernes eller skibenes cyklustid sat i forhold

til produktionen. Den maksimale størrelse af tankene vil være begrænset af,

hvad der er praktisk at transportere fra tankleverandør til installationsstedet. For

mindre kapaciteter under 100 m³ fås isolerede standardtanke. Kugletanke kan

fremstilles med en enhedsstørrelse på 1.000 m³ eller mere, men disse er for

store til vejtransport og kræver derfor adgang til en havn eller konstruktion af

de store tanke på selve sitet. Ved CO₂-terminaler

med lagerkapacitet på flere

1.000 m³ vil mellemlageret bestå af flere tanke. Det vil dog primært afhænge af

det enkelte projekt, hvad der er hensigtsmæssigt.

Lagertanke til flydende CO₂

vil være udstyret med et import- / eksportrør samt

et gasreturrør. Det vil dog være muligt at isolere hver enkelt tank fra systemet

ifm. vedligehold, men der skal dog ske overvejelse omkring forringelse af tanke-

nes levetid ved store temperaturgradienter. Typisk tages kryogene lagertanke

ikke ud af drift. For at holde lagertankene afkølede, fordampes en lille del af den

flydende CO₂ kontinuerligt. Gassen returneres derefter til kondenseringsanlæg-

get, eller udledes til omgivelserne såfremt liquefaction-anlægget er ude af drift

eller der ikke er tilknyttet kondensering til det pågældende mellemlager.

En CO₂

udluftningsventil installeres for at muliggøre kontrolleret udluftning fra lagertan-

kene og dermed fastholde trykket, når kondenseringsanlægget ikke er i drift.

Eksportsystemet består af en hovedrørledning til et antal pumper. Rørledningen

føres til en lastestation til enten skib, tog eller lastbil. Parallelt med påfyldnings-

systemet kan der installeres et retursystem til at føre fortrængte CO₂-gas

fra

skibene tilbage til lagertankene. Derudover ledes rørledningen tilbage til kon-

denseringsanlægget, hvilket muliggør rekondensering af den fortrængte CO₂-

gas. Systemet skal udstyres med sikkerhedsventiler. Der vil skulle være fokus

på vedligehold og korrosionsovervågning for at sikre mod utilsigtede udslip af

CO₂ fra mellemlageret.

A.2.4 Afvikling

Afvikling vil skulle forberedes og effektueres som for andre typiske industrilagre.

Anlæg og tanke skal tømmes og demonteres, eventuelle bygninger skal nedrives

og området eventuelt genetableres. Der er tale om velkendte operationer og an-

lægsdele som i nogen udstrækning kan afsættes kommercielt.

A.3

Geologisk lagring af CO₂ på land

og til havs.

Geologisk

CO₂

lager - grundlæggende forudsætninger

Et geologisk lager består af en række elementer; et reservoir dvs. et geologisk

lag/ bjergart med en vis porøsitet f.eks. en sandsten, en "cap rock"/forsegling

dvs. en impermeabel bjergart som f.eks. lersten og så en lukning dvs. en af-

grænsning af reservoiret i geologiske strukturer som f.eks. antiklinaler/ domer,

forkastnings blokke (forskudte jordlag) eller stratigrafiske afgrænsede lag. Olie,

gas og saltvand findes i undergrunden i sådanne afgrænsede strukturer så som

på dansk sokkel i Nordsøen, men i strukturer med potentiale for CO₂-lagring

på

land i Danmark er porevæsken oftest saltvand (også kaldet saline akviferer). La-

CCS-Erfaringer sikkerhed, natur og miljø

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

geret kan være mere eller mindre effektivt afhængig af graden af porøsitet, per-

meabilitet og tryk som har betydning for flow i reservoiret. Lignende parametre

er gældende for styrken af forseglingsbjergarten.

For at sikre at CO₂ forbliver i væskefase må det opbevares ved tryk større end

dets kritiske tryk som er 73,9 bar. Det gennemsnitlige tryk i 800 m dybde er 80

bar så lagre dybere end det opfylder kriteriet. Typisk er lagre på 2-3 km dybde

med et tryk på 200-300 bar og en temperatur på 60-100 grader Celsius. Dette

giver en densitet af CO₂ på 0,5-0,8

g/cm

. Sammenlignet med CO₂ gas, der har

en densitet på 0,001 g/cm

, er CO₂ på væske form altså tungere og fylder me-

get mindre

hvilke betyder, at meget mere CO₂ kan opbevares i porerummet.

Sammenlignet med vand med en densitet på 1 g/cm

er CO₂ lettere, hvilket be-

tyder at det vil stige opad i reservoiret. Derfor er en impermeabel "cap

rock"/forseglingsbjergarten vigtig.

Når

CO₂ injiceres i et reservoir vil det presse formationsvandet væk og bevæge

sig ind i porerummet på bjergarten og forme en "plume". I formationen/reser-

voiret vil ske en trykstigning, hvilket kan forårsage meget små forskydninger i

undergrunden (mikrojordskælv). Hvis trykket er meget stort og ikke håndteret

korrekt, kan det forårsage sprækker i forsegling og mulig lækage af CO₂.

I reservoiret er der 4 mekanismer der sammen bidrager til at "fange" og fast-

holde

CO₂

i reservoiret (se Figur 5). En strukturel fælde, f.eks. en dome som

tidligere diskuteret, men også kapillær fangst dvs. CO₂ bliver immobiliseret i po-

rerummet, opløsning af

CO₂ i formationsvandet samt reaktion mellem opløst

CO₂ og bjergartsmineralerne, hvorved nye mineraler dannes

[66].

https://cowi.sharepoint.com/sites/A231499-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Rapport om CCS Erfaringer med sikkerhed natur og miljø final01.docx

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

Figur 5

Forskellige fangst mekanismer der immobiliserer CO₂ i jorden (Stephanie Flude,

BY [67])

Udenlandske erfaringer danner et rimeligt fundament og sammenligningsgrund-

lag for danske lagringsforhold når der er tale om samme reservoirtype (sand-

sten, kalksten etc.), forseglingstype og struktur. Sammenligningen er skal dog

altid laves med forbehold idet forhold såsom lithologi, dybde, kvalitet mv. kan

have en indflydelse lokalt.

Mulige danske lagringsforhold findes diverse steder på land og vand, i diverse

størrelser, dybder og lithologier. CO₂-lagrene

Sleipner Vest og Snøhvit i Norge

er eksempler på offshore CO₂ sandstenslagre som er sammenlignelige med

nogle potentielle danske lagre. På Sleipner Vest foregår injektionen i et salint

sandstensreservoir på 1.000m dybde, i Utsira fomationen der er 200-250m tyk.

Snøhvit er et salint sandstensreservoir i Tubasan formation på 2.550m dybde,

reservoiret er 45-75m tyk. I Danmark er der erfaring med lagring af naturgas i

underjordiske anlæg på land bl.a. i et akviferreservoir i Stenlille på Sjælland.

Stenlille er en antiklinal struktur med et reservoir bestående af Triassisk Gassum

Formation på 1.500 m dybde og en caprock af den Nedre Jurassiske Fjerritslev

Formation.

CCS pilot projektet i Lacq bassinet i Frankrig er et eksempel på et kalkstensre-

servoir. Lagringen foregik i det udtømte Mano resevoir i Rousse feltet. Reservoi-

ret er på 4.500m dybde, strukturen er Jurassisk.

I Danmark består en stor del af de kendte olie- og gasreservoirer af kalksten.

Forståelsen af CO₂ lagring i kalksten i Danmark er ikke fuldt belyst. Kalkstens

CCS-Erfaringer sikkerhed, natur og miljø

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

bjergarter er kendt for lav permeabilitet og det kan være vanskeligt at forudsige

kvaliteten af reservoiret.

Flere Europæiske CCS studier [68] indikerer, at der er større volumen kapacitet i

de danske sandstensreservoirer end i kalksten.

De potentielle danske CO₂ lagre

omfatter sandstensreservoirer, som f.eks. INE-

OS's opererede offshore Nini og Siri felter (Projekt Greensand,1.500-2.000m

dybde, 150-500 MT) [69], de store saline strukturer med triassisk Gassum for-

mation reservoir Hanstholm (near-shore, antiklinal, ca. 1.000m dybde, kapacitet

2.753 MT) og reservoir Havnsø (onshore-near-shore, antiklinal, 1.500m dybde,

kapacitet 926 MT) [70]).

GEUS gennemfører i 2021 en screeening af forskellige potentielt velegnede lag-

ringsstrukturer. Undersøgelserne vil tjene som grundlag for at vælge en eller

flere formationer, der skal undersøges nærmere.

I forslag til Danmarks Havplan, er Hanstholm og et større område ved den vest-

lige grænse i Nordsøen udpeget som udviklingszoner for CO₂-lagring

[70].

Fordelen ved udtømte olie- og gas felter er, at det allerede er bevist at forseglin-

gen virker over geologisk tid, og at der eksisterer en stor mængde data og viden

om reservoiret. Yderligere er der et potentiale for brug af eksisterende infra-

struktur. Saline reservoirer har historisk ikke haft den samme fokus, og her vil

der skulle indsamles en større mængde nye data.

Særlig er lagerpotentialet typisk ikke er eftervist med en boring, hvilket er nød-

vendigt for at kunne bekræfte om lageret er velegnet og sikkert.

Forundersøgelser, etablering, drift og afvikling af

CO₂

lagre

Herunder følger en gennemgang af erfaringer for de forskellige stadier for CO₂

lagre, herunder forskelle og ligheder for henholdsvis lagring på land, offshore el-

ler nearshore. En scenarieoversigt med beskrivelse af de væsentligste aktiviteter

under faserne forundersøgelser, anlæg og etablering, drift og afvikling fremgår

af Tabel 6.

Tabel 6 Scenarieoversigt med beskrivelse af væsentligste aktiviteter

Scenarier

Forundersøgelser

Anlæg og

etablering

Drift

Afvikling

På land

Nyt lager

Lager ikke bevist.

Behov for seismik

og brønddata

Injektionsbo-

ringer etable-

res med

brøndhoved,

pumpe , ca-

sing, filtre.

Reservoir

overvågning,

regelmæssig

seismik

Plug & aban-

don brønd,

forsat perio-

disk seismisk

overvågning

Tidligere

gaslager

Lager bevist og

godt kendskab til

Injektionsbo-

ringer og

Reservoir

overvågning,

Plug & aban-

don brønd,

https://cowi.sharepoint.com/sites/A231499-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Rapport om CCS Erfaringer med sikkerhed natur og miljø final01.docx

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

reservoir egenska-

ber. Begrænset

behov for ny data

indsamling

etablering af

permanente

installationer

regelmæssig

seismik

forsat perio-

disk seismisk

overvågning

Offshore

Nyt lager

Lager ikke bevist.

Behov for seismik

og brønddata

Injektionsbo-

ringer og

etablering af

permanente

installationer

Reservoir

overvågning,

regelmæssig

seismik

Plug & aban-

don brønd,

forsat perio-

disk seismik

overvågning

Tidligere

O&G

Lager bevist og

godt kendskab til

reservoir egenska-

ber. Begrænset

behov for ny data-

indsamling.

Injektionsbo-

ringer

Reservoir

overvågning,

regelmæssig

seismik

Plug & aban-

don brønd,

forsat perio-

disk seismik

overvågning

Nearshore

Nyt lager

Lager ikke bevist.

Behov for seismik

og brønddata

Injektionsbo-

ringer og

etablering af

permanente

installationer

Reservoir

overvågning,

regelmæssig

seismik

Plug & aban-

don brønd,

forsat perio-

disk seismik

overvågning

A.3.1 Forundersøgelser

Seismik

Indsamling af seismiske data og boringer er en fundamental del af forundersø-

gelserne for at forstå tilstedeværelsen, udbredelsen og kvaliteten af geologiske

lagre. Den seismiske metode svarer til en stor-skala ultralydsskanning af under-

grunden, hvormed det er muligt at identificere laggrænser og strukturer/for-

skydninger af sedimentære lag i undergrunden samt under visse forhold litho-

logi/ bjergarts type og tilstedeværelsen af gas, olie og vand. Seismiske undersø-

gelser kan udføres som 2D- eller 3D kortlægning. 2D kortlægningen består af en

række udvalgte linjer, typisk planlagt i et grovmasket net, med afstande på 1-

5+ km mellem de seismiske profiler. Dette giver en grundlæggende forståelse af

undergrunden, men med større usikkerheder især for tynde lag, i forhold til dyb-

den til toppen af lagene og for forkastninger. For med rimelig sikkerhed at

kunne kortlægge laggrænser, strukturer, udbredelse af reservoiret, evt. interne

forkastninger og sprækkesystemer, anvendes 3D seismik.

3D seismik er grundlæggende en 2D seismisk undersøgelse med større linjetæt-

hed og større antal linjer, samt væsentligt forøget opløselighed vertikalt og hori-

sontalt. En sådant datagrundlag kan muliggøre en detaljeret kortlægning af

strukturen. Den forbedrede kortlægning gælder både en bedre opløselighed af

tynde lag og til dybden til de enkelte lag samt en meget forbedret mulighed for

kortlægning af forkastninger. For eftervisning af lithologien (typen af aflejring,

f.eks. ler eller sand) og til undersøgelse af reservoir- og seglbjergarternes fysi-

ske egenskaber kræves boring af en brønd.

CCS-Erfaringer sikkerhed, natur og miljø

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

Der kræves forskelligt udstyr på land og på vand og det er særligt vanskeligt at

dække kystområdet, hvor der er lavvandet og skal bruge en kombination af ud-

styr. Typisk indsamles og analyses 2D som et første skridt for at afdække om

fundamentale elementer, en struktur, er til stede og derefter følges op med 3D

data samt en brønd for detalje kortlægning. Her er det "cost" effektivt at tænke

langsigtet med hensyn til at sikre at 3D kortlægningen kan fungere som et base-

line for senere monitering af reservoiret.

Offshore foregår seismisk dataindsamling med specialbyggede seismiske skibe.

Lydbølger sendes ned i jorden fra såkaldte "airguns"/luftkanoner som trækkes

efter skibet. Disse signaler rammer jordens forskellige lag og reflekteres tilbage

til havoverfladen, hvor de registres af trykfølsomme hydrofoner på et kabel som

trækkes efter luftkanonerne. Dette er kendt som "streamer" seismik (Figur 6).

Til lands benyttes typisk vibratorlastbiler eller sprængladninger til at udsende

lydbølger, som opsamles af geofoner på overfladen. Det er ofte mere besværligt

at indsamle seismik på land end til havs pga. af flere obstruktioner. Landdata er

ofte også mere påvirkelige af støj fra omgivelserne, hvilket kan betyde reduceret

kvalitet af data.

Figur 6 Marin seismik data indsamling (Kilde GEUS efter Niels Ter-Borch, DONG Energy)

Figur 7 Land seismik dataindsamling (Kilde GEUS efter Niels Ter-Borch, DONG Energy)

Boringer

https://cowi.sharepoint.com/sites/A231499-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Rapport om CCS Erfaringer med sikkerhed natur og miljø final01.docx

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

For at påvise type af bjergart og undersøge egenskaberne af reservoir og for-

segling kræves boring af en brønd. Brønddata bestående af geofysiske logs,

kerne data og tryk data er vigtige at indsamle. Geofysiske logs er vigtige for

tolkning af geologi og kalibrering til seismik. Kernedata er vigtige for forståelsen

af bl.a. bjergarts styrke og mekanik i forsegling samt for reservoir porøsitet og

permeabilitet. Tryk data indsamles gennem brøndtest for at vurdere forseglings-

styrken i forhold til trykket i reservoiret samt permeabilitet/flow i reservoiret.

Offshore bores brønde fra borerigs specificeret efter vanddybde samt dybde og

tryk i reservoiret (Figur 8). Disse er typisk flytbare og med beboelse for mand-

skabet. Nogle permanente produktionsplatforme er også udstyret til at bore

brønde. På land er borerigge typisk noget mindre og kan flyttes med/på lastbi-

ler.

Det er ikke en ufarlig proces at bore brønde, idet man har med tungt maskineri

at gøre og under visse forhold brændbare hydrocarboner, kombineret med mu-

lige overraskelser som f.eks. tryk, geologiske og vejrmæssige forhold. Det er

dog en industri med stor erfaring og med et højt fokus på sikkerhed og på at

processerne er optimeret og udføres sikkert.

Figur 8 Offshore Jack-up borerig (Kilde Maersk [71])

A.3.2 Anlæg og etablering

Injektion af CO

i undergrunden kræver som minimum én boring, hvor der bores

igennem det valgte reservoir. En ny injektionsbrønd bores eller en eksisterende

boring konverteres til CO₂-injektion.

På reservoirniveau udføres brønden med nødvendige filtre og det kan være nød-

vendigt at udføre injektionsforberedende test og oprensning f.eks. med kalium-

klorid. Filtret giver adgang til reservoiret og sikrer, at uønskede partikler ikke in-

jiceres og at reservoirets partikler ikke mobiliseres. Brønden fores (cases) for at

sikre at CO₂ ikke kan undslippe ind til andre formationer.

Der etableres et

brøndhoved hhv. på jordoverfladen eller på havbunden. Det skal sikres at CO₂

CCS-Erfaringer sikkerhed, natur og miljø

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

injektionen udføres med et tryk og en temperatur der passer til forholdende i re-

servoiret og der placeres typisk anlæg enten i brønden eller ved brøndhovedet til

tryksætning og opvarmning. Idet lækage kan ske direkte gennem brønden, bør

den udstyres med instrumenter, der kan måle tryk- og temperaturændringer og

derved overvåge evt. lækage. Det er også et krav i henhold til EU Direktiv

2009/31/EC [72].

CO₂ er korrosiv og studier konkluderer, at den vigtigste grund til at injektions-

brønde fejler skyldes, at der er brugt konstruktionsmaterialer som ikke er tilpas-

set CO₂, hvilket har ledt til korrosion af casing

[68]. Ved brug af gamle brønde

ved et eksisterende olie- og gasfelt, er det nødvendigt at renovere boringers op-

bygning så korrosion undgås. Det skal derfor dokumenteres og verificeres at

brøndenes opbygning ikke udgør en risiko inden lageret tages i brug. Bekymrin-

gerne er typisk rettet mod cementen og eventuel reaktion med CO₂

[68].

På Sleipner

Vest CO₂ projektet offshore Norge, sendes CO₂ ned i reservoiret via

en dedikeret injektionsbrønd fra Sleipner A platformen. I Northern Lights projek-

tet planlægges en undersøisk satellit, der forbindes med en rørledning til land

mens monitorerings- og kontrolfunktioner planlægges udført fra Oseberg platfor-

men (offshore [17]. Det planlægges endvidere at benytte forundersøgelsesbrøn-

den til injektion efter re-design (Figur 9). På havbunden planlægges etablering

af en undersøisk satellitfacilitet af størrelse 20,5x12,4x16 m.

Figur 9 Illustration af den planlagte udvikling af Northern Lights injektionsbrønden [17].

Venstre: Boring af forundersøgelses brønd i 2019/2020. Midt: Genåbning,

re-design og færdiggørelse til injektion planlagt i 2022. Højre: Færdig in-

jektionsbrønd i 2023/2024.

A.3.3 Drift

Driften af selve CO₂

lageret består af injektion af CO₂ og monitering af reservoi-

ret. Et omfattende moniteringsprogram er nødvendigt for at demonstrere og do-

kumentere at den lagrede CO₂ forbliver i reservoiret. De fleste metoder er an-

vendelige både offshore og på land.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A231499-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Rapport om CCS Erfaringer med sikkerhed natur og miljø final01.docx

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

Undersøgelser, der udføres som en del af monitering skal kunne holdes op mod

undersøgelser foretaget inden CO₂ injektion er påbegyndt. Dette refereres til

som basisundersøgelser.

For selve reservoiret og forseglingsbjergarten udgør det 3D seismiske undersø-

gelser, der udføres for at kortlægge strukturen, den vigtigste baseline. Den kan

benyttes til fremtidige, såkaldte 4D undersøgelser. 4D er ganske enkelt udfø-

relse af to identiske 3D seismiske undersøgelser, forskudt i tid. Da udskiftningen

af vand med CO

ændrer trykforholdene i reservoiret og dermed den seismiske

respons, kan udbredelsen af CO₂ i reservoiret moniteres ved hjælp af forskellen

i det seismiske signal med f.eks. 5-10 års mellemrum. Også andre metoder be-

nyttes f.eks. mikro-gravimetriske undersøgelser, hvor ændringer af tyngdefor-

holdene måles, idet CO₂ er lettere end det saline vand.

Over 20 års erfaringer fra Sleipner CO₂ injektionsprojekt, verdens første indu-

strielle offshore CCS projekt har netop vist, at gentagne seismiske undersøgelser

(4D/ Timelapse)

har været essentielle for at kunne overvåge CO₂ plumens inde-

slutning i reservoiret (Figur 10). Kombineret med gravimetriske data har det

været muligt at kombinere

CO₂ masseændringer og geometridata for derved at

kunne estimere opløsning af CO₂ i vandet, hvilket er vigtigt for langtidsberegnin-

ger. Det er også vist, at tryk- og temperatursensorer ved brøndhoved og i reser-

voir er nødvendige for god kontrol af betingelser før og under injektion. Ved

brug af disse overvågningsmetoder er det vist at CO₂ er forblevet sikkert nede i

undergrunden [45]. Overvågningen følger krav jf. EU direktiv [72].

Mikro jordskælv (mikro-seismisitet) kan udløses ved injektion. Den geologiske

risiko for betydende jordskælv er meget lille.

I Danmark er der erfaring med pumpning og lagring af naturgas i underjordiske

anlæg på land bl.a. i et akviferreservoir i Stenlille på Sjælland. Der er 20 dybe

brønde på Stenlille sitet, 14 injektions og produktions brønde og 6 overvåg-

ningsbrønde. Stenlille blev overvåget for seismiske events i perioden 2018-2020

og er ikke observeret seismiske events i den periode [73].

Monitering af CO₂'s

mulige indtrængning i grundvandet er også nødvendigt. Mo-

nitoreringen består typisk af et antal overvågningsboringer, hvorfra der kan ind-

samles flowdata og tages jævnlige vandprøver. Da CO₂ kan påvirke den kemiske

sammensætning af grundvandet, bør der sammensættes et relevant laboratorie-

program. Data samles i en grundvandsmodel, der viser flowretning. I Stenlille

gaslageret på Sjælland er grundvandet blevet overvåget via boringer siden an-

lægget blev anlagt i 1989. Kun et læk er blevet observeret, i 1995, relateret til

et teknisk problem under injektion i St14 borigen [73].

Lækket blev hurtigt stoppet. Estimatet er at 5.000 m³ gas blev tabt til lavere lig-

gende geologiske formationer. En uge efter lækket blev der observeret forhøjede

gaskoncentrationer i K1 vandboring, 250m fra St14 boringen. Der var ingen fri

gas i vandprøven, og det blev konkluderet at alt gassen var opløst på det tids-

punkt. Efterfølgende er koncentrationen af opløst gas faldet og i 2012 til under

1mg/l. Der blev også målt en stigning i metan i oktober 2009 i vandboring 558

sydvest for Nyrup. På den baggrund blev det konkluderet af traces af gas fra

CCS-Erfaringer sikkerhed, natur og miljø

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

lækken i 1995 havde migreret ind og gennem et Paleocen sand lag til brønd

558. En begravet dal ved Nyrup har muligvis tilladt gassen at migrere til lavere

dybder, hvor den blev gradvist opløst i grundvandet. Undersøgelserne viste

også, at der var en meget lav pumpe rate i brønden som muliggjorde at detek-

tere gas i vandet. Efter normal pumpe rate var etableret, kunne gas ikke læn-

gere måles [73].

Erfaringerne fra overvågningen af lageret ved Sleipner har givet input til fremti-

dige projekter. Læringen er at valget af overvågningsteknikker, hvornår og va-

righeden af overvågningsundersøgelser bør være projektspecifikke og risk base-

ret, samtidig med at den langvarige tidshorisont for CCS projekter også bør ta-

ges med i overvejelserne.

Figur 10

Sleipner seismisk CO₂ overvågning

[45].

A.3.4 Afvikling

I afviklingsfasen forsegles brøndene med en cement plug og overflade installati-

oner fjernes ligesom for olie- og gasinstallationer. Energistyrelsens boreretnings-

linjer [44] angiver, hvordan brønde bør tilproppes, før de efterlades i henhold til

godkendte procedurer. Brøndstedet skal genetableres i overensstemmelse med

den oprindelige tilstand, og brøndstedet skal verificeres inden det efterlades.

Reservoiret overvåges dog forsat i afviklingsfasen vha. seismik. Når injektionen

stoppes, falder trykket i reservoiret og derfor anses risikoen for brud på forseg-

lingen og induceret seismisitet mindre i denne fase end i driftsfasen.

A.4

Transport af CO₂ på land og til havs

Transport af CO₂ kan ske som en komprimeret gas eller på væskeform. CO

transporteres som gas under højt tryk i rørledninger, samt ved mellemtryk og

nedkølet som væske i f.eks. tanke. Rørledningstransport af CO

og andre gasser

under tryk er en moden kommercielt tilgængelig teknologi.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A231499-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Rapport om CCS Erfaringer med sikkerhed natur og miljø final01.docx

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

Der transporteres globalt gas med tankskibe i LPG- og LNG-skibe (Liquified Pe-

troleum/Natural Gas), hvor gassen ligesom CO₂ er hhv. under tryk eller nedkølet

til væskeform. I Northern Lights projektet bygges i første fase to skibe til trans-

port af flydende CO₂. Her er der specifikt tale om et

tilpasset LPG skibsdesign

med tilføjelse af et transportsystem til flydende

CO₂

samt isolering. Hermed be-

nyttes designs, som skibsværfter allerede kender.

Der findes mere end 3.000 km CO

-rørledninger i Nordamerika, ca. 135 km fler-

fase rørledning til Snøhvit feltet i Norge og ca. 80-100 km CO

-rørledning på

land mellem Rotterdam og Amsterdam. Transport af gas i rørledninger eksisterer

bl.a. som transportform af f.eks. naturgas i Danmark, mens CO₂ til fødevarein-

dustrien i dag typisk transporteres til søs og på lastbil. Transporten til søs fore-

går med relativt små gastankskibe.

Transport af CO₂ som væske vil kræve etablering af et mellemlager

samt op-

varmning og komprimering forud for endelig lagring i undergrunden. Termina-

lerne vil typisk være designet med lastepumper, overførselsrørledninger, marine

lastearme, måle- og genfordampningsanlæg til håndtering af

CO₂ gas

fra lager-

tanke osv. Ved

destinationen til endelig lagring overføres CO₂ fra skib til injekti-

onsfacilitet, hvor CO₂ opvarmes, komprimeres og injiceres.

Der er i det følgende anvendt informationer fra Energistyrelsens teknologikata-

log for transport af energi og CO₂

[74].

Figur 11:

Øverst: Transport af komprimeret CO₂ gas samt kondenseret CO₂.

Nederst:

Transport af CO₂ til injektion near-shore

og offshore. En tredje mulighed er on-

shore og near-shore injicering fra en landbaseret facilitet, hvor kondensering ikke

er nødvendig.

CCS-Erfaringer sikkerhed, natur og miljø

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

A.4.1 Forundersøgelser

Rørledning, lastbil, godstog og skib

Der skal udføres forundersøgelser af tracé og transportmidler i forhold til teknisk

egnethed.

Forundersøgelserne forventes ikke at afvige fra forundersøgelser i forbindelse

med transport af f.eks. naturgas og LNG.

A.4.2 Anlæg og etablering

Rørledning

Metoder for anlæg og etablering af rørledninger vil være tilsvarende, hvad der

ses for rørledninger til transport af f.eks. naturgas og LNG.

Lastbil, godstog, skib

Ikke relevant

A.4.3 Drift

Transport i rørledninger

Rørledninger vil være relevant ifm. transport af store mængder CO₂, f.eks. fra

store punktkilder til eksportterminaler samt videre til lagring i undergrunden.

Standarden p.t. for transport over længere strækninger (fx. over 30 km) er tryk

på 80 - 150 bar, hvilket sikrer en margin til trykfald samtidig med, at tykkelsen

af røret kan holdes på et rimeligt niveau ift. materialeomkostninger. For kortere

strækninger kan der anvendes tryk på 10 eller 30 bar alt efter om rørene er

nedgravede. Der findes flere designstandarder for CO₂-rørledninger,

se herunder

DNV-RP-J202 og ISO 27913:2016. Der kan være mulighed for at benytte eksi-

sterende naturgasrørledninger til CO₂-transport.

Dette vil afhænge af, hvorvidt

røret er i en dimension der passer og i det hele taget lever

op til kravene CO₂

transport. Det vil skulle undersøges i de konkrete tilfælde.

Som tidligere nævnt sker der komprimering af CO₂ op til 150 bar samt tørring

inden transport. CO₂-kompressoren

styrer trykket ved indløbssiden af rørlednin-

gen, og ved afbrydelser af kompressoren benyttes ventiler for at afspærre mod

rørledningen, så trykket fastholdes der. På land vil der også blive indsat ventiler

langs rørledningen, så rørsegmenter kan isoleres ved lækage. Længden af hvert

segment vil afhænge af en risikovurdering. F.eks. må der i tætbefolkede områ-

der forventes kortere segmenter end i landdistrikter. Offshore vil der typisk ikke

være afspærringsventiler mellem land og selve brøndhovedet.

Målestationer vil placeres ved kompressionsanlægget i indløbet eller i slutningen

af røret. Er der tale om et egentligt netværk, kan det dog være relevant at etab-

lere flere målestationer. Pumpestationer kan være relevante langs ruten for at

overvinde tryktab, hvis trykket falder til under det minimale rørledningsdriftstryk

(80 bar). Typisk kan dette være for hver 70-140 km. Pumperne placeres i dedi-

kerede stationer / huse langs ruten. For offshore-rørledninger er dette ikke en

mulighed og dimensionen skal derfor vælges, så det resulterende trykfald kan

https://cowi.sharepoint.com/sites/A231499-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Rapport om CCS Erfaringer med sikkerhed natur og miljø final01.docx

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

tolereres. I praksis betyder det, at diameteren øges med rørledningens længde

ved fastholdt kapacitet.

Allerede eksisterende CO₂-rørledninger

spænder vidt i kapacitet fra 0,06 til 27

mio. ton pr. år. I Danmark forventes behov for transport af 5-10 mio. ton pr. år,

da dette vil dække mange af de største punktkilder. Det vil kræve en nærmere

afdækning af de specifikke forhold i det enkelte projekt for at afgøre, om det er

relevant med etablering af en rørledning ift. f.eks. lastbilstransport. Forventnin-

gen er, at kapaciteter under ca. 50-100

kton CO₂ pr. år vil blive kørt med lastbil.

Der forventes ikke nogen større miljøpåvirkning under almindelig drift, da der

ikke vil være afgivelse af

CO₂

fra rørledningen. Der kan ved vedligeholdelses- el-

ler reparationsarbejde skulle foretages en kontrolleret nedblæsning af sektioner,

hvorved en kort rørstrækning tømmes med udledning af en mindre mængde

CO₂

til følge.

Under den daglige drift skal flow og tryk langs rørledningen overvåges kontinu-

erligt, herunder overføres aflæsningerne fra instrumenterne til et bemandet kon-

trolrum. Nedgravede rørledninger vil desuden normalt også være udstyret med

katodisk beskyttelse ift. ekstern korrosion.

Rørledningen kan også være udstyret med interne inspektions- og rensefacilite-

ter i form af luger til en såkaldt "gris", der anvendes til overvågning af intern

korrosion og tilsmudsning. Sammenholdt med naturgasrørledningerne forventes

mindre intern rensning, da det er ren, tør CO₂-gas,

der transporteres.

Hvor der er risiko for at CO₂ kan ophobes i farlige koncentrationer ved en læk

(herunder CO₂-komprimerings-

/ pumpehuse, doseringshus, ventilhuller mv.),

skal der være CO₂-detektorer

og alarmer.

Flowet ind og ud af rørledningerne bestemmes ved måling som del af afregnin-

gen, når der er overføres mellem forskellige parter. Overvågning af CO₂-

kvaliteten f.eks. fugtindhold, O₂-indhold

og andre urenheder forventes at være

et krav ved indløbet.

Hermed sikres at CO₂-kvaliteten

er tilstrækkelig ift. rørled-

ningsmaterialer og produktspecifikationer.

For en CO₂-rørledning vil der være operationelle risici relateret til CO₂'s

fasead-

færd og belastningsudsving, f.eks. dannelse af væskefase eller tøris under plud-

selige trykfald, frysning af sikkerhedsventiler osv. Vedligeholdelsesstop med fuld

trykaflastning skal udføres i et langsomt tempo for at forhindre frysning.

Sikkerheden ved naturgasrørledninger og relaterede installationer vurderes af

Arbejdstilsynet og Sikkerhedsstyrelsen. Endnu vides ikke, hvilken myndighed

der vil evaluere fremtidige CO₂-rørledninger,

og hvilke sikkerhedskrav der i så

fald vil være.

Skibstransport

Skibe vil være relevant for transport af større

CO₂ over længere afstande. Dette

kan f.eks. være transport fra store punktkilder til offshore lagringsfaciliteter eller

CCS-Erfaringer sikkerhed, natur og miljø

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

havneterminaler. Skibene kan desuden sejle i rutefart mellem flere destinatio-

ner, hvor der indfanges mindre mængder CO₂. P.t. har de eksisterende skibe til

CO₂ transport

en forholdsvis lille lagerkapacitet på 1.000-2.000 m³, hvilket må

forventes at stige på sigt. Ved behov for etablering af ny infrastruktur til skibs-

transport, såsom kajpladser ved industrianlæg og ved udvidelse af eksisterende

havnefaciliteter, kan der forventes en betydelig projektomkostning.

CO₂ transporteres i flydende form, og dette vil typisk ske ved mellemtryksbetin-

gelser (15-18 bar og -27°C til -21°C). Der kan dog også anvendes lavtryksfor-

hold (f.eks. 5-7 bar og ca. -50 ° C) eller højtryksforhold (40-50 bar og +5°C til

+15°C). Forskellen ligger i CO₂ densiteten samt krav til trykbeholdere samt be-

hovet for isolering af systemet.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A231499-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Rapport om CCS Erfaringer med sikkerhed natur og miljø final01.docx

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

Lastbilstransport

Transport af CO₂ på lastbil sker i flydende form svarende til skibstransportfor-

holdene. Vejtransport

af CO₂ vil være relevant for små til mellemstore mæng-

der, f.eks. fra små punktkilder til CO₂-anvendelsesfaciliteter

eller eksporttermi-

naler. Typisk kapacitet for en lastbil er 25

– 30 ton CO₂.

CO₂-lastbiler

fyldes fra mellemlagertankene. Terminalerne vil have dedikerede

lastepladser med tankningsudstyr og gasreturledninger til stede. En lastbil med

en kapacitet på 30 ton CO₂ kan fyldes med flydende CO₂ på ca. 45 min, hvilket

også forventes som aflæsningstid på destinationen. Tankene på lastbilen er ikke

udstyret med køling, men er i stedet isoleret. Derfor vil temperaturen og trykket

stige en smule under transport.

Flydende CO₂ er en kølevare og transporten bør

derfor minimeres for at undgå for stort varmeoptag. Står tankbilen for længe,

slippes CO₂ ud i en

sikkerhedsventil på tanken. Transporten skal derfor planlæg-

ges.

Miljøpåvirkningen pga. lastbiltransport vil som for skibe hovedsageligt være i

driftsfasen pga. det høje energibehov (brændstof) samt emissioner fra lastbilen.

Transport af CO₂ via lastbil foregår allerede i dag, og CO₂ sættevogne

er derfor

sikkerhedsmæssigt godkendt til vejtransport. Da kapaciteten af lastbilen er be-

grænset, vil en ulykke

med resulterende læk af CO₂

have ret lokal effekt. Så-

fremt ruten involverer veje med områder, hvor luftudskiftningen er mindre,

f.eks. tunneler, vil der dog være større risiko for at nå

farlige niveauer af CO₂

ved en lækage.

Godstog

CO₂-transport

via jernbanen er teknisk muligt, og kryogene godsvogne benyttes

nogle steder i verden til at distribuere

flydende CO₂ til industrielle brugere.

P.t.

er der i Danmark ganske få punktkilder med forbindelse til jernbanenettet, hvor-

for det primært vil være relevant ifm. transport fra f.eks. en havnefacilitet til in-

dustri med

anvendelse af CO₂. Det vil her være et springende punkt, at infra-

strukturen allerede er på plads. Desuden er planlægningen af transporten ander-

ledes end f.eks. benzin, da vognene ikke kan henstilles i længere tid pga. for-

dampning af flydende CO₂.

A.4.4 Afvikling

Rørledning

Afvikling af en CO₂ rørledning stiller ingen specifikke krav eller udfordringer ift.

andre typiske rørledninger til gastransport.

Lastbil, godstog, skib

Afvikling vil være som for andre tilsvarende transporter.

CCS-Erfaringer sikkerhed, natur og miljø

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

Bilag B

Opsummering af CCS erfaringer

med sikkerhed, miljø og natur

CO₂ fangstanlæg

inkl. konditionering

Forundersøgelser

Sikkerhed/uheldsscenarier

Miljø

Natur

Ingen særlige sikkerhedsmæssige

forhold identificeret

Ingen særlige sikkerhedsmæssige

forhold identificeret

Ingen særlige miljømæssige forhold

identificeret

Energiforbrug, ressourceforbrug, CO₂

footprint, støj, affald, emissioner til luft

og vand – kan sammenlignes med

andre industrianlæg

Energiforbrug, CO₂ footprint, kemika-

lieforbrug, eventuelle spild, og emis-

sion af aminer og nedbrydningspro-

dukter via luft, vand og affald

Støj, kølevand (varmt)

Chilled ammonia: Udledning af am-

moniak

Oxy fuel – mindre Nox udledning fra

forbrænding

Tilsvarende andre industrianlæg

Ingen særlige naturmæssige for-

hold identificeret

Arealinddragelse samt afledte ef-

fekter af udledninger og emissio-

ner. Tilsvarende andre industrian-

læg

Afledte effekter af udledning og

emissioner. Herudover tilsvarende

andre industrianlæg

Anlæg og etablering

Drift

Udslip/større lækage af CO₂, O₂,

NH₃ eller aminer samt risiko relate-

ret hertil

Afvikling

Ingen særlige sikkerhedsmæssige

forhold identificeret

Sikkerhed/uheldscenarier

Ingen særlige sikkerhedsmæssige

forhold identificeret

Ingen særlige sikkerhedsmæssige

forhold identificeret

Tilsvarende andre industrianlæg

Mellemlager

Forundersøgelser

Miljø

Ingen særlige miljømæssige forhold

identificeret

Energiforbrug, CO₂ footprint, ressour-

ceforbrug, eventuelle spild, støj - Til-

svarende andre industrielle lagerfaci-

liteter

Energiforbrug, CO₂ footprint, kemika-

lieforbrug, eventuel spild, støj, diffuse

udledninger af CO₂ - Tilsvarende an-

dre industrielle lagerfaciliteter

Tilsvarende andre industrielle lagerfa-

ciliteter

Miljø

Natur

Ingen særlige naturmæssige for-

hold identificeret

Arealinddragelse samt afledte ef-

fekter af udledninger og emissio-

ner.

Anlæg og etablering

Drift

Udslip af CO₂, samt risiko relateret

hertil

Arealinddragelse og eventuelle af-

ledte effekter af udledning og emis-

sioner

Afvikling

Ingen særlige sikkerhedsmæssige

forhold identificeret

Sikkerhed/uheldsscenarier

Tilsvarende andre industrielle la-

gerfaciliteter

Natur

Geologisk lagring

Forundersøgelser

Risiko for ved boring at ramme

lagre af kulbrinter, CO₂ og tilhø-

rende risiko for blowout ved boring

Støj, emissioner, energiforbrug, ud-

ledning af kemikalier

Påvirkning af fisk og marine patte-

dyr af offshore seismiske undersø-

gelser

Påvirkning af arealer og forstyrrelse

af dyr ved onshore seismiske un-

dersøgelser

Fysisk forstyrrelse af havbund

Tab af områder

Ophobning af forurenende stoffer

Forringet vandkvalitet

Forstyrrelse af kyst- og havfugle på

grund af skibstrafik

Mindre CO₂ lækage fra offshore la-

ger har kun lokal påvirkning

Risiko for CO₂ lækage til grund-

vand fra onshore lager

Tilsvarende anlæg og etablering

samt forundersøgelser

Anlæg og etablering

Se forundersøgelser

Støj, emissioner, energiforbrug, res-

sourceforbrug, udledning af kemika-

lier

Drift

Risiko for udslip af CO₂ i havmiljø

eller på land via revner mv.

Energiforbrug, udledning af kemika-

lier, diffus emission af CO₂

Afvikling inkl. monito-

rering

Risiko for udslip af CO₂ i havmiljø

eller på land via revner mv

Støj, energiforbrug, udledning af ke-

mikalier, affald

https://cowi.sharepoint.com/sites/A231499-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Rapport om CCS Erfaringer med sikkerhed natur og miljø final01.docx

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

CO₂ infrastruktur rør

Forundersøgelser

Sikkerhed/uheldsscenarier

Ingen særlige sikkerhedsmæssige

forhold identificeret

Ingen særlige sikkerhedsmæssige

forhold identificeret

Miljø

Ingen særlige miljømæssige forhold

identificeret

Støj, emissioner, energiforbrug, res-

sourceforbrug, eventuelle spild, emis-

sion under opstart af N2, CO₂, MEG -

Tilsvarende påvirkning som ved etab-

lering af f.eks. gasrør

Energiforbrug, CO₂ footprint, kemika-

lieforbrug, eventuel spild, støj fra

kompressorer, nedblæsning af CO₂.

Tilsvarende drift af f.eks. Gasrør mi-

nus kulbrinter

Tilsvarende anlæg inkl. affald

Natur

Ingen særlige naturmæssige for-

hold identificeret

Fysisk forstyrrelse af hav-

bund/areal

Tab /ændring af områder

Forringet vandkvalitet / sediment

Anlæg og etablering

Drift

Udslip af CO₂, samt risiko relateret

hertil

Eventuelle afledte effekter af emis-

sioner og udledning

Afvikling

Ingen særlige sikkerhedsmæssige

forhold identificeret

Sikkerhed/uheldsscenarier

Ingen særlige sikkerhedsmæssige

forhold identificeret

Ingen særlige sikkerhedsmæssige

forhold identificeret

Udslip af CO₂, samt risiko relateret

hertil

Tilsvarende anlæg og etablering

Skib, lastbil, godstog

Forundersøgelser

Miljø

Ingen særlige miljømæssige forhold

identificeret

Ingen særlige miljømæssige forhold

identificeret

Energiforbrug, CO₂ footprint, emissio-

ner, støj

Natur

Ingen særlige naturmæssige for-

hold identificeret

Ingen særlige naturmæssige for-

hold identificeret

Tilsvarende anden mobil transport

inkl. eventuelle afledte effekter af

udledninger

Anlæg og etablering

Drift

Afvikling

Ingen særlige sikkerhedsmæssige

forhold identificeret

CCS-Erfaringer sikkerhed, natur og miljø

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

Bilag C

Longlist over litteratur

gennemgået

A. C. Rohr, J. D. McDonald, D. Kracko, M. Doyle-Eisele, S. L. Shaw og E. M. Knipping, »Po-

tential toxicological effects of amines used for CCS and their degradation processes,«

Energy Procedia, årg. 37, pp. 759-768, 2013.

A. D. Nielsen, N. P. Christensen, P. Jørgensen og E. L. Lundsteen, »Catalogue of geologi-

cal storage of CO2 in Denmark, Danish Energy Agency,« Rambøll, Copenhagen, 2021.

A. Hosa, M. Esentia, J. Stewart og S. Haszeldine, »Benchmarking worldwide CO2 sa-

line aquifer injections,« March 2010. [Online]. Availa-

ble:

https://www.sccs.org.uk/images/expertise/reports/working-papers/wp-2010-03.pdf

A. M. Omar, M. I. García-Ibáñez, A. Schaap, A. Oleynik, M. Esposito, E. Jeansson,

S. Loucaides, H. Thomas og G. Alendal, »Detection and quantification of

CO2 seepage in seawater using the stoichiometric Cseep method: Results from a re-

cent subsea CO2 release experiment in the North Sea,« International Journal of Green-

house Gas Control, årg. 108, nr. 103310, pp. 1-17, 2021.

A. McGillivray og J. Wilday, »Comparison of risks from carbon dioxide and natural gas

pipelines,« Health and Safety Laboratory , 2009.

A.-K. Furre, O. Eiken, H. Alnes, J. N. Vevatne og A. F. Kier, »20 years of monitoring CO2-

injection at Sleipner,« Elsevier, p. 3916

–

3926, 2017.

Aker Carbon Capture, »Experience-based approaches to lower carbon cement production -

How the Brevik CCS project opens up new possibilities for other cement produ-

cers,« Aker Carbon Capture Norway AS, Lysaker, 2021.

ArkerSolutions, »Arker Solutions starts CCS test program at Preem Refinery in Swe-

den,« may 2020. [Online]. Available: https://www.akersolutions.com/news/news-ar-

chive/2020/aker-solutions-starts-ccs-test-program-at-preem-refinery-in-sweden/. [Senest

hentet eller vist den August 2021].

Batres, Maya; Wang, Frances; Buck, Holly et al.; Environmental and cli-

mate justice and technological carbon removal, The Electricity Journal 34 (2021)

C. Bofeng og e. al, »China Status of CO2 Capture, Utilization and Storage (CCUS) 2019,«

Center for Climate Change and Environmental Policy,Chinese Academy of Environmen-

tal Planning. 2020, 2019.

C. Oldenbrug og L. Pan, »Major CO2 blowouts from offshore wells are strongly attenua-

ted in water deeper than 50 m,« Energy Geosciences Division - Lawrence Berkeley Natio-

nal Laboratory, 2019.

COWI, »Carbon Capture Technology Catalogue,« Kongens Lyngby, 2020.

Department of Energy & Climate Change, »Government Response to the House of Com-

mons Environmental Audit Committee Report: Carbon Capture and Storage (CCS),« Crown

Det Norske Veritas, »Design and operation of CO2 pipelines,« 2010.

E. Gjernes, L. I. Helgesen og Y. Maree, »Health and environmental impact of amine ba-

sed post combustion

CO₂

capture,« Energy Procedia, årg. 37, pp. 735-742, 2013.

ECHA (europa.eu), »Information om kemikalier - ECHA (europa.eu).,« 2021. [On-

line]. Available: https://echa.europa.eu/da/information-on-chemicals.

EIGA, »MINIMUM SPECIFICATIONS FOR FOOD GAS APPLICATIONS, Doc 126/20,«

EUROPEAN INDUSTRIAL GASES ASSOCIATION, 2020.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A231499-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Rapport om CCS Erfaringer med sikkerhed natur og miljø final01.docx

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

Energistyrelsen og Energinet, »Technology data - Energy transport,« 2017.

Energistyrelsen og Energinet, »Technology Data - Industrial process heat,« 2020.

Energistyrelsen, »Guidelines for drilling, esploration,« 1988,2009.

Energistyrelsen, »Leverance 5.1: Miljø- og sikkerhedsaspekter i CCS-kæden,« København

V, 2021.

Energistyrelsen, »Standard vilkår for forundersøgelser til havs,« 2017.

Energistyrelsen, »Technology Data - Energy transport,« 2020.

Equinor , »EL001 Northern Lights: Plan for utbygging, anlegg og drift - Del

II: Konsekvensutredning - Oppsummering av høringsuttalelser og tilsvar til

disse,« Equinor ASA, Stavanger, 2020.

Equinor, »EL001 Northern Lights - Mottak og permanent lagring af CO2. Plan for utbygg-

ning, anlegg og drift. Del II - Konsekvensutredning.,« Oktober 2019.

Equinor, »Miljørisiko for EL001, Northern Lights, mottak og permanent lagring av CO2,«

DNV GL AS Region Norway, 2019.

Equinor, »Northern Lights FEED Report,« Equinor, 2020.

Erhvervsministeriet, »Cirkulære om naturgaslager ved Stenlille,« Erhvervsministeriet

, 1991.

Erhvervsministeriet, Cirkulære om naturgaslager ved Stenlille (Til Vestsjællands Amtskom-

mune og Stenlille Kommune), 1991.

EU, »Directive 2009/31/EC OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL, of

23 April 2009 on the geological storage of carbon dioxide and amending Council Directive

85/337/EEC, European Parliament and Council Directives 2000/60/EC, 2001/80/EC,

2004/35/EC, 2006,« 2009. [Online].

Europakommissionen og Det Europæiske Råd, »BILAG: Statusrapport om klimaindsatsen,

herunder rapporten vedrørende situationen på kvotemarkedet og rapporten vedrørende

ændring af direktiv 2009/31/EF om geologisk lagring af kuldioxid,« Den Europæiske Uni-

ons Tidende, Årg. %1 af %2COM(2015) 576 final - Annex 2, pp. 1-8, 18 November 2015.

European Environment Agency, »Air pollution impacts from carbon cap-

ture and storage (CCS),« 2011.

F. H. Hedlund, »Past explosive outbursts of entrapped carbon dioxide in salt mines provide

a new perspective on the hazards of carbon dioxide,« Intelligent Systems and Deci-

sion Making for Risk Analysis and Crisis Response, 2013.

F. H. Hedlund, »The extreme carbon dioxide outburst at the Menzengraben potash mine

7 July 1953,« Elsevier, 2011.

F. Harding, »D14 Outline Environmental Impact Assessment,« Pale Blue Dot, 2018.

F. Schilling, G. Borm, H. Würdemann, F. Möller, M. Kühn og C. GROUP, »Status Report on

the First European on-shore CO2 Storage Site at Ketzin (Germany),« Elsevier, Energy Pro-

cedia, p. 7, 2009.

G. Dautzenberg og T. Bruhn, »Environmental impacts from CCS technologies,« Institute

for Advanced Sustainability Studies, Potsdam, 2013.

G. Peridas, »Permitting Carbon Capture and Storage Projects in California,« Lawrence Li-

vermore National Laboratory, 2021.

CCS-Erfaringer sikkerhed, natur og miljø

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

Gassnova, »Developing longship - Key lessons learned,« 2020.

GESAMP, »High level review of a wide range of proposed marine geoengineering tech-

niques,« INTERNATIONAL MARITIME ORGANIZATION, London, 2019.

Global CCS Institute, »CCS Targeting Climate Change - Brief for Policymakers,« Glo-

bal Carbon Capture and Storage Institute Ltd, 2019.

Global CCS Institute, »Global CCS Institute facilities database,« 2021. [Online]. Available:

https://co2re.co/ClimateChange.

Global CCS Institute, »Global status of CCS 2020,« 2020. [Online]. Available:

https://www.globalccsinstitute.com/resources/global-status-report/. [Senest hentet eller

vist den August 2021].

Global CCS Institute, »Unlocking private finance to support CCS investments,« Global Car-

bon Capture and Storage Institute Ltd, 2021.

Gov, CA., »California Air Resources Abroad - CSS,« 2021. [Online]. Available:

https://ww2.arb.ca.gov/our-work/programs/carbon-capture-sequestration.

IEA, »20 Years of Carbon Capture and Storage - Accelerating Future Deployment,« Inter-

national Energy Agency & OECD, Paris, 2020.

IEAGHG, »Environmental impacts of amine emissions during post combustion capture -

Workshop 2010/11,« International Energy Agency Environmental Projects Ltd., Chelten-

ham, UK, 2010.

IEAGHG, »Evaluation of reclaimer sludge disposal from post combustion CO2 capture,«

2014.

IEAGHG, »The Process of Developing a Test Injection: Experience to Date and Best Prac-

tice,« International Energy Agency Environmental Projects Ltd., Cheltenham, UK, 2013.

IPCC, »IPCC Special Report on Carbon Dioxide Capture and Storage,« Cambridge Univer-

sity Press, 2005.

J. C. S. Long, »California's Energy Future: The View to 2050,« California Council on Sci-

ence and Technology, Sacramento, California, 2021.

J. L. Lewicky, J. Birkholzer og C.-f. Tsang, »Natural and industrial analogues for leakage of

CO₂ from

storage reservoirs: identification of features, events, and processes and les-

sons learned,« Ernest Orlando Lawrence Berkeley National Laboratory , 2006.

J. L. M. Gibbins, »BAT Review for New-Build and Retrofit Post-Combustion Carbon Dio-

xide Capture Using Amine-Based Technologies for Power and CHP Plants Fuelled by Gas

and Biomass as an Emerging Technology under the IED for the UK,,« 2021. [Online]. Avai-

lable: https://ukccsrc.ac.uk/best-available-technology-bat-information-for-ccs/. [Senest

hentet eller vist den august 2021].

J. M. Neff, »Fate and effects of water based drilling muds and cuttings in cold water en-

vironments.,« Review prepared for Shelle exploration an Production Company Houston Te-

xas, 2010.

K. Fujita, Y. Kato, S. Saito, H. Kitamura, D. Muraoka, M. Udatsu, Y. Handa og K. Suzuki,

»The effect of aerosol characteristics in coal- and biomass-fired flue gas on amine emissi-

ons,« 14th International Conference on Greenhouse Gas Control Technologies, GHGT-14,

pp. 1-10, 2018.

K. M. Novak, N. Gaurina- Medimurec og L. Hrncevic, »Significance of enhanced oil reco-

very in CO2 emission reduction,« Sustainability, årg. 13, 2021.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A231499-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Rapport om CCS Erfaringer med sikkerhed natur og miljø final01.docx

100

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

K. Wallmann, M. Haeckel, P. Linke, L. Haffert og M. Schmidt, »Best Practice Guidance

for Environmental Risk Assessment for offshore CO2 geological storage,« EU: ECO2 - Sub-

seabed CO2 Storage: Impact on Marine Ecosystems, 2015.

KEFM, »Principaftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti,

Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal

Alliance og Alternativet om En køreplan for lagring af CO2,« Juni 2021 2021. [On-

line]. Availa-

ble:

https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=&ved=2ahUKE

wiQ3-Pky_HyAhWIz4sKHWjmD5sQFnoECAYQAQ&url=https%3A%2F%2Fkefm.dk%2FMe-

dia%2F637606718216961589%2FPrincipaftale%2520om%2520CO2-

lagring.pdf&usg=AOvVaw1y6rm60I85JFg7tfo1qR0P

. [Senest hentet eller vist den Septem-

ber 2021].

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, »Bilag 4 - Udenlandske erfaringer,« København,

2020.

L. A. Kyhn, S. Wegeberg, D. Boertmann, P. Aastrup, J. Nymand og A. Mosbech, »On-

shore Seismic Surveys in Greenland,« Aarhus University, DCE

–

Danish Centre for Environ-

ment and Energy, 2020.

L. Eilertsen, »Northern Lights. Konsekvensvurdering med hensyn på naturmiljø og biolo-

gisk mangfold på land,« Rådgivende Biologer AS, 2018.

L. I. Helgesen og E. Gjernes, »A way of qualifying Amine Based Capture Technologies

with respect to Health and Environmental Properties,« Elsevier, Energy Procedia, p. 13,

2016.

Loria, Patricia and Bright, Matthew B.H, Lessons Captured from 50 years of CCS projects,

The Electricity Journal 34 (2021)

M. Bui, C. S. Adjiman, A. Bardow, E. J. Anthony, A. Boston, S. Brown, P. S. Fenell, S. Fuss,

A. Galindo, L. A. Hackett, J. P. Hallett, H. J. Herzog, G. Jackson, J. Kemper, S. Krevor, G.

C. Maitland, M. Matuszewski, I. S. Metcalfe, C. Petit, G. Puxty, J. Reimer, D. M. Reiner, E.

S. Rubin, S. A. Scott, N. Shah, B. Smit, J. P. M. Trusler, P. Webley, J. Wilcox og N. M. Do-

well, »Carbon capture and storage (CCS): the way forward,« Energy and Environmen-

tal Science, årg. 11, pp. 1062-1176, 2018.

M. Hjorth, L. D. Kristensen, C. J. Murray, J. H. Andersen, S. Brooks og K. Sørensen, »Ef-

fects of oil and gas production on marine ecosystems and fish stocks in the Danish North

Sea,« WSP Denmark, NIVA, Teknologisk Institut, 2021.

M. Myersa, C. White, B. Pejcic, A. Feitz, J. Roberts, Y.-Y. Oh, L. Xu, L. Ricard, K. Michael,

A. Avijegon, P. K. Rachakonda, M. Woltering, A. Larcher, L. Stalker og A. Hortle, »CSIRO

In-Situ Lab: A multi-pronged approach to surface gas and groundwater monitoring at geo-

logical CO2 storage sites,« Elseiver, Chemical Geology, p. 18, 2020.

M. N. Toftegaard, »OxyFuel combustion of coal and biomass,« 2011.

M. Roskilde, »Revurdering af miljøgodkendelser Stenlille gaslager,« Miljøministeriet, 2009.

Maersk Drilling, »MaerskDrilling,« [Online]. Available: https://www.maerskdrilling.com.

MAERSK OIL DBU, »Redegørelse for miljømæssige og sociale virkninger - ESIS-Tyra,«

Rambøll, 2017.

Ministry of Petroleum and Energy, »Feasibility study for full-scale CCS in Nor-

way,« Gassnova & Gassco, 2016.

NIPH, »Health effects of amines and derivatives associated with

CO₂

capture: Nitrosamines and nitramines,« 2011. [Online]. Available:

https://www.fhi.no/publ/2011/health-effects-of-amines-and-deriva/.

CCS-Erfaringer sikkerhed, natur og miljø

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

101

P. Deda, M. Elbertzhagen og M. Klussmann, »Light Pollution and the Impacts on Biodiver-

sity, Species and their Habitats,« Everglades, nr. Secretariat of the Convention on

the Conservation of Migratory Species of Wild Animals (UNEP-CMS), pp. 133-138, 2007.

P. Harper, »Assessment of the major hazard potential of carbon dioxide (CO2),« Health

and Safety Executive, 2011.

P. J. Rew, P. Gallagher og D. M. Deaves, »Dispersion of subsea releases, review of predic-

tion methodologies,« HSE BOOKS, HSE Executive- offshore technology report, 1995.

Project Greensand, »Project Greensand,« [Online]. Availa-

ble:

https://statics.teams.cdn.office.net/evergreen-assets/safelinks/1/atp-safelinks.html

PTRC, »Aquistore: Leading the World in Deep Saline CO2 Geological Storage,« 2021. [On-

line]. Available:

https://ptrc.ca/projects/co2-eor-and-storage/aquistore

Rambøll, »CO2 fangst på danske affaldsenergianlæg,« København, 2020.

Rambøll, »LL. Torup Gaslager - Vedligeholdelsesprojekt,« 2016.

S. Benson og P. Cook, »Underground geological storage,« i Special Report on Carbon dio-

xide Capture and Storage, 2018, pp. 195-276.

S. E. Greenberg, »Illinois Basin Decatur Project,« 2015.

S. Flude. [Online]. Available: https://theconversation.com/carbon-capture-and-storage-

has-stalled-needlessly-three-reasons-why-fears-of-co-leakage-are-overblown-130747.

S. Gant, M. Pursell, A. McGillivray, J. Wilday, M. Wardman og A. Newton, »Overview

of carbon capture and storage (CCS) projects at

HSE’s

Buxton Laboratory,« Health and Sa-

fety Executive, 2017.

Scottish Carbon Capture & Storage (SCCS), »Global CCS Map,« [Online]. Available:

https://www.sccs.org.uk/expertise/global-ccs-map.

Scottish Environment Protection Agency, »Review of amine emissions from carbon cap-

ture (version 2.01),« Natural Scotland - Scottish Government, 2015.

Søfartsstyrelsen, »Danmarks havplan,« 2021. [Online]. Availa-

ble:

https://havplan.dk/da/page/info

. [Senest hentet eller vist den 23 august 2021].

Søfartsstyrelsen, »Miljøvurdering af Danmarks Havplan,« COWI, 2021.

T. Bakke, J. Klungsøyr og S. Sanni, »Environmental impacts of produced water and dril-

ling waste discharges from the Norwegian offshore petroleum industry,« Marine Environ-

mental Research, årg. 92, pp. 154-169, 2013.

T. Dahl-Jensen, R. Jakobsen, T. B. Bech, C. M. Nielsen, C. N. Albers, P. H. Voss og T. B.

Larsen, »Monitoring for seismological and geochemical groundwater effects of high-vo-

lume pumping of natural gas at the Stenlille underground gas storage facility, Denmark,«

GEUS Bulletin, p. 8, 2021.

T. Lecomte, J. F. F. d. l. Fuente, F. Neuwahl, M. Canova, A. Pinasseau, I. Jankov, T. Brink-

mann, S. Roudier og L. D. Sancho, »Best Available Techniques (BAT) Reference Document

for Large Combustion Plants,« 2017.

T. Nguyen, M. Hilliard og G. Rochelle, »Volatility of aqueous amines

in CO₂

capture,«

Energy Procedia, årg. 4, pp. 1624-1630, 2011.

The Danish Hydrocarbon Research and Technology Centre, »CO2 storage in Danish Oil &

Gas fields,« DTU, Kongens Lyngby, 2020.

Total, »Carbon capture and storage, The Lacq pilot - results and outlook,« 2013.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A231499-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Rapport om CCS Erfaringer med sikkerhed natur og miljø final01.docx

102

CCS ERFARINGER - SIKKERHED, NATUR OG MILJØ

Total, »Carbon capture and storage, the Lacq pilot, project and injection period 2006-

2013,« 2014.

UK Environmental Agency, »Guidance, Post-combustion carbon dioxide capture: best avai-

lable techniques (BAT),« july 2021. [Online]. Availa-

ble:

https://www.gov.uk/guidance/post-combustion-carbon-dioxide-capture-best-

available-techniques-bat#who-this-guidance-is-for

. [Senest hentet eller vist den August

2021].

US National Energy Technology Laboratory; Overview of potential failure modes and ef-

fects associated

with CO₂

injection and storage operations in saline formations; december

2020, DOE/NETL-2020/2634

US National Energy Technology Laboratory; Best practices manu-

als;

https://www.netl.doe.gov/coal/carbon-storage/strategic-program-support/best-

practices-manuals

US Office of Fossil Energy and Carbon Management, »Report of the Interagency task force

on Carbon Capture and Storage,« 2010.

W. Leiss og D. Krewski, »Environmental scan and issue awareness: risk management chal-

lenges for CCS,« Int. J. Risk Assessment and Management, pp. 234-253, 2019.

ZEP, »CO2 Storage Safety in the North Sea: Implications of the CO2 Storage Directive -

TWG Collaboration across the CCS Chain,« European Zero Emission Technology and Inno-

vation Platform, 2019.

ZEP, »Future CCS Technologies,« European Zero Emission Technology and Innovation

Platform, 2017.

CCS-Erfaringer sikkerhed, natur og miljø