Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
11. januar
J nr.
2021 - 4992
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 16. december 2021 stillet mig
følgende spørgsmål 68 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Susanne Zimmer (FG).
Spørgsmål 68
Er ministeren enig i, at CCS på kraftvarmeværker fyret med importeret træbio-
masse, som ikke er CO₂-neutralt, ikke giver negative emissioner?
Svar
Negative udledninger fra teknologiske processer opnås, når kulstof fra biogene kil-
der (f.eks. træ, halm eller biogas) eller fra atmosfæren indfanges og lagres.
I de aktuelle nationale udledningsopgørelser, der er baseret på FN’s opgørelses-
principper, regnes udledninger fra afbrænding af træbiomasse og halm som 0-ud-
ledning i energisektoren, fordi det forudsættes, at eventuelle udledninger (forskyd-
ninger i kulstofpuljen) opgøres i LULUCF-sektoren (arealanvendelsessektoren).
For at undgå dobbelttælling skal CO₂ fra afbrænding af biomasse ikke indregnes i
den samlede nationale drivhusgasudledning.
CO₂-aftrykket af biomasse er forskelligt afhængigt af typen af biomasse. Regerin-
gen indgik i oktober 2020 en bred politisk aftale om, at der fra 30. juni 2021 stilles
lovkrav til den bæredygtige produktion af træbiomasse til energi, som går endnu
længere end EU’s krav. Kravene skal mindske risikoen for, at der anvendes ikke-
bæredygtigt produceret biomasse i Danmark. EU-Kommissionen har sendt udkast
til revision af VE-II direktivet, hvor der lægges op til, at bæredygtighedskriterierne
skærpes yderligere.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1