Faktaark
Tilskudspuljer til fangst og
lagring af CO₂
Med den politiske aftale om en køreplan for fangst, transport og lagring af CO₂ fastlægges
principperne for udmøntningen af puljen til fangst, lagring og anvendelse af CO₂ fra klimaaftalen
for energi og industri. Udmøntningen af puljen understøtter og skal ses i sammenhæng med
den netop aftalte tilskudspulje til negative udledninger, der er en del af den grønne delaftale om
Finansloven for 2022.
De to tilskudspuljer udgør en samlet støtteplatform, hvor energiintensiv industri, affaldsforbræn-
dingsanlæg samt el- og fjernvarmeværker kan støttes af puljen til fangst, lagring og anvendelse
af CO₂, mens CO₂-fangst fra biogasopgraderingsanlæg, pyrolyseanlæg (biokul) og CO₂-fangst
direkte fra atmosfæren kan støttes af puljen til negative udledninger.
Pulje til fangst, lagring og anvendelse af CO₂
Et bredt flertal i Folketinget blev med klimaaftalen for energi og industri d. 22. juni 2020 (KEI20)
enige om at satse massivt på fremtidens teknologier og afsatte derfor en pulje på 16 mia. kr. til
at støtte fangst, anvendelse og lagring af CO₂.
Med aftalen om en køreplan for fangst, transport og lagring af CO₂ opdeles puljen på 16 mia.
kr. i to faser. Første fase af udmøntningen sigter mod at realisere CO₂-reduktioner på 0,4 mio.
ton årligt fra 2025. Med denne aftale tages der kun stilling til udmøntning i første fase af puljen,
mens der udstikkes retningslinjer for den senere udmøntning.
Puljen skal bidrage til at reducere de forbrændings- og procesudledninger, der ellers er svære at
gøre noget ved i energi- og industrisektoren. For de dele af sektorerne, hvor CO₂-udledningerne
kommer fra biogene kilder, vil fangst og lagring af CO₂ kunne bidrage med negative udledninger.
Midlerne fra første fase af puljen understøtter, at fangst, transport og lagring bliver idriftsat på
samme tid. Det er nødvendigt at have en sammenhængende værdikæde for fangst, transport
og lagring for at realisere reduktionerne i 2025. Støtten vil som udgangspunkt gives over en lang
periode, så der skabes sikkerhed for investorer i alle led i værdikæden og for realisering af de
forventede reduktioner.
For en række CO₂-udledere kan der på længere sigt (typisk i 2030’erne) opstå et alternativ til lag-
ring af CO₂, fx anvendelse af CO₂ til produktion af PtX-brændstoffer. Dette gælder eksempelvis
biomassefyrede kraftvarmeværker med lang levetid. Udmøntningen af CCUS-puljen vil søge at
tage hensyn til de aktører, der forventer at ville anvende CO₂ fra punktkilden til andre formål end
lagring på en måde, der bidrager til realiseringen af Danmarks klimamål.
1