Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2510978_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
11. januar
J nr.
2021 - 4992
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 16. december 2021 stillet mig
følgende spørgsmål 65 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Susanne Zimmer (FG).
Spørgsmål 65
Vil ministeren sende en opgørelse over, hvor stor en del af de danske reduktions-
planer frem mod hhv. 2025, 2030 og 2050, der skal realiseres af CCS-/CCU-tekno-
logi? Gerne en opgørelse, der viser reduktionsplaner- og initiativer, der er besluttet
efter vedtagelsen af klimaloven i 2019.
Svar
Der er med
Klimaaftale for energi og industri mv.
af juni 2020 afsat 16 mia. kr. til en
CCUS pulje, der skønnes at levere en reduktionseffekt på 0,4 mio. ton CO₂ i 2025
og 0,9 mio. ton CO₂ i 2030. Der er yderligere i forbindelse med Finansloven 2022
indgået en
Delaftale mellem regeringen og Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,
Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne om investeringer i et fortsat grøn-
nere Danmark
af 4. december 2021, hvor aftaleparterne bl.a. er enige om at afsætte
en teknologineutral pulje til negative udledninger, eksempelvis fra CO₂-fangst mv.,
der skønnes at reducere CO₂-udledningerne med 0,5 mio. ton i 2025 og 2030.
Derudover foreslår regeringen i sin PtX-strategi at yde støtte til fremme af Power-to-
X (PtX) med 1,25 mia. kr. gennem et markedsbaseret PtX-udbud i Danmark og 344
mio. kr. gennem EU-midler (REACT-EU, Fonden for Retfærdig Omstilling) til etable-
ring af en national investeringsstøtteordning for innovative grønne nøgleteknologier
med fokus på især PtX og brint, herunder grønne produktions- og demonstrations-
projekter. Regeringen har også afsat 850 mio. kr. til dansk deltagelse i et fælleseu-
ropæisk projekt (IPCEI) om brint. Hvis danskproducerede PtX-produkter skal bidrage
til opfyldelsen af Danmarks målsætninger i 2030 og 2050, kræver det, at de bliver
brugt som erstatning for fossile brændsler og brændstoffer i de sektorer i Danmark,
der indgår i Danmarks nationale CO₂-regnskab. Hvis brændstofferne eksporteres el-
ler anvendes til erstatning af biobrændstoffer, påvirker det ikke opfyldelsen af 70 pct.
målet, men kan dog bidrage til at erstatte fossile brændstoffer andre steder i verden,
herunder fx inden for international luft- og søfart. PtX kan dermed bidrage til at sænke
CO₂-udledningerne globalt.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 65: MFU spm. om en opgørelse over, hvor stor en del af de danske reduktionsplaner frem mod hhv. 2025, 2030 og 2050, der skal realiseres af CCS-/CCU-teknologi, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2510978_0002.png
Derudover er der afsat en række midler til øvrige CCUS- og PtX-fremmende aktivi-
teter så som 210 mio. kr. i 2022-24 til GEUS-undersøgelser af potentielle CO₂-lagre
1
,
200 mio. kr. i 2021-22 til udviklings- og demonstrationsprojekter for lagring af CO₂ i
Nordsøen
2
, 400 mio. kr. til PtX-projekter siden 2019 gennem det Energiteknologiske
Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) og Energistyrelsens energilagrings-
pulje, 700 mio. kr. i 2021 til grønne forskningsmissioner, herunder to CCUS-missio-
ner, samt yderligere 295 mio. kr. i 2022
3
. Med
Danmark kan mere I
har regeringen,
som det også fremgår af PtX-strategien, endvidere foreslået, at der i forbindelse med
etableringen af Danmarks Investeringsfond gives et kapitalindskud på 1,7 mia. kr. til
Danmarks Eksportkredit (EKF), der bl.a. skal understøtte finansiering af kommerci-
elle storskala test- og demonstrationsprojekter inden for PtX, fangst og lagring af
kulstof, testvindmøller mv.
4
, og at der i alt skal afsættes 1 mia. kr. til otte lokale er-
hvervsfyrtårne, herunder et i Nordjylland med fokus på CCS og et i Sydjylland med
fokus på grøn energi og sektorkobling (herunder PtX/CCU)
5
.
I
Klimaprogram 2021
peges der på fire forskellige veje til opfyldelse af regeringens
70 pct. mål i 2030 samt det langsigtede mål om klimaneutralitet senest i 2050. Sce-
narierne anviser forskellige udfaldsrum for den grønne omstilling ved varierende for-
udsætninger om udvikling af rammevilkår, teknologi, markeder og priser samt inter-
national regulering. Scenarierne illustrerer forskellige kombinationer inden for elek-
trificering, bioenergi, optag og lagring samt adfærdsændringer. Det fremgår derfor,
at realiseringen af 70 pct.-målet i 2030 ikke afhænger af én teknologi.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
1
Der er afsat 85 mio. kr. i 2022 som en del af
Aftale om fordeling af forskningsreserven mv. i 2022
af 28. oktober 2021
til GEUS i forlængelse af principaftale om
En køreplan for lagring af CO
2
af 30. juni 2021. Endvidere fremgår af det af
principaftalen om lagring af CO
2
, at der foreslås afsat 115 mio. kr. i 2023 og 10 mio. kr. i 2024 til GEUS, som forhandles
som en del af fordelingen af den samlede forskningsreserve i følgende år, da forskningsreserven forhandles årligt og
principielt udmøntes for en etårig periode.
2
3
Midlerne er afsat som en del
Aftale om fremtiden for olie- og gasindvinding i Nordsøen
af 3. december 2020.
Midlerne er afsat som en del af hhv.
Aftalen om fordeling af forskningsreserven mv. i 2021
og
Aftale om fordeling af
forskningsreserven mv. i 2022.
4
5
Midlerne foreslås afsat som en del regeringens udspil
Danmark kan mere I
af september 2021.
Med
Aftale om stimuli og grøn genopretning
af 6. december 2020 afsættes der 500 mio. kr. fra det såkaldte REACT-
EU-initiativ til at etablere de lokale erhvervsfyrtårne. Derudover har regeringen som en del af udspillet
Danmark Kan
Mere I
lagt op til, at der afsættes yderligere 500 mio. kr. i EU-midler til at udvikle de lokale erhvervsfyrtårne, herunder
400 mio. kr. fra EU’s strukturfonde og minimum 100 mio. kr. fra EU’s fond for Retfærdig Omstilling.
Side
2/2