Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
10. januar 2022
J nr.
2021 - 4846
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 15. december 2021 stillet mig
følgende spørgsmål 64 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål 64
Er ministeren indstillet på evt. at sikre efteruddannelse af certificerede energikonsu-
lenter, så de får viden om og kan rådgive i forhold til energitiltag, der ikke ødelægger
bevaringsværdierne i historiske bygninger, herunder uddannelse i korrekt opsætning
af indvendig isolering, så fugt eller skimmelproblematikker kan undgås?
Svar
Jeg har mhp. besvarelse af nærværende spørgsmål bedt Energistyrelsen redegøre
for reglerne for energikonsulenternes arbejde, hvortil jeg kan henholde mig. På
baggrund af Energistyrelsens redegørelse vurderer jeg ikke, at der er behov for at
indstille nye tiltag for evt. efteruddannelse af certificerede energikonsulenter i den
relevante kontekst, da emnet allerede i dag indgår i deres arbejde. Energistyrel-
sens redegørelse kan læses nedenfor.
”Det fremgår af reglerne for energikonsulenternes arbejde, fastlagt i bekendtgørelse
om Håndbog for Energikonsulenter, at energikonsulenten ved udarbejdelse af ener-
gimærkningens besparelsesforslag skal gøre opmærksom på de usikkerheder, som
måtte vedrøre forudsætningerne for forslagene, og at det skal fremgå, om der er
behov for yderligere analyse, inden forslagene gennemføres. (HB2021 kap. 4.4.7.2
stk. 4)
Det anses dermed ikke som energikonsulentens ansvar at sikre, at fx indvendig ef-
terisolering gennemføres håndværksmæssigt korrekt. Såfremt der i energimærknin-
gen gives forslag om energiforbedringer, hvor der er behov for yderligere analyser,
vil det dog være energikonsulentens opgave at gøre opmærksom på dette.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2