Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2509769_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
6. januar 2022
J nr.
2021 - 4747
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 9. december 2021 stillet mig
følgende spørgsmål 60 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 60
Ministeren bedes kommentere den præsentation, som Dansk Fjernvarme anvendte
i forbindelse med foretræde for udvalget den 9. december 2021 om konverteringer
af gasopvarmede huse, jf. KEF alm. del - bilag 109.
Svar
Regeringen har netop fremlagt
Grøn Gasstrategi
med ni pejlemærker for et grønt
og konkurrencedygtigt gassystem. En reduktion af gas i den individuelle opvarm-
ning kan bidrage til at realisere ambitionen i
pejlemærke 1
om, at grøn gas skal
supplere elektrificeringen og anvendes, hvor den har størst værdi.
Det er fornuftigt at reducere gas i den individuelle opvarmning af flere årsager. For
det første, fordi Danmark har gode alternativer til individuel varme, da fjernvarme
og eldrevne varmepumper ofte er samfundsøkonomisk fordelagtige og klimavenlige
alternativer til gasfyr. For det andet regnes dansk produceret biogas, som anven-
des i Danmark, som CO
2
-neutralt. Det betyder, at biogas fortrænger den fossile na-
turgas, hver gang en husholdning udskifter sit gasfyr med f.eks. en varmepumpe,
fordi biogassen dermed kan bruges et andet sted i Danmark. CO
2
-reduktionspoten-
tialet er derfor større end den faktiske udledning fra gasforbrugere, da andelen af
biogas i gasforbruget vil vokse, hver gang en husholdning går væk fra at bruge gas.
For det tredje er grønne gasser dyrere at producere end el baseret på vedvarende
energi, og derfor skal gassen prioriteres, hvor den har størst værdi.
I forbindelse med
Klimaaftale for energi og industri mv. 2020
er der allerede beslut-
tet en række initiativer, som fremmer udfasningen af olie- og gasfyr, bl.a. afgiftsæn-
dringer, der gør det dyrere at varme op med fossile brændsler og billigere at varme
op med el, samt reguleringsændringer, som fjerner forhindringer for konverteringer
af naturgasområder til fjernvarmeområder. Derudover er der afsat 4,13 mia. kr. til
tilskudspuljer, som skal tilskynde til, at husholdningerne udskifter deres olie- og
gasfyr med fjernvarme og varmepumper (inkl. midler fra
Energiaftale 2018
og
Fi-
nansloven 2021).
De nye rammer har – som Dansk Fjernvarme fremhæver – sat skub i fjernvarme-
projekterne rundt omkring i Danmark.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om kommentar til præsentation fra Dansk Fjernvarme ifm. foretræde den 9/12-21 om konverteringer af gasopvarmede huse, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2509769_0002.png
Med Klimaaftalen blev der også igangsat en analyse af, hvordan gasforbruget til in-
dividuel boligopvarmning udfases. Det er regeringens ambition at analysere kon-
krete og effektive tiltag frem mod et kommende energi- og forsyningsudspil i 2022,
hvor regeringen også forventes at fremlægge et oplæg til nye mulige tiltag til at re-
ducere gasforbruget til individuel opvarmning.
Særligt i det lys, er det positivt at modtage konkrete forslag fra branchen til, hvor-
dan en fortsat udfasning af gasfyr kan finde sted på en fornuftig måde.
Dansk Fjernvarme foreslår, at kommuner med gasområder senest i 2024 skal udar-
bejde varmeplaner, der fordeler områderne mellem fjernvarme og varmepumper.
Her skal man være opmærksom på, at det med
Energiaftale 2018
blev besluttet, at
det ikke skal være muligt at pålægge nye områder tilslutnings- og forblivelsespligt til
fjernvarme.
Regeringen har sammen med kommunerne oprettet Det Grønne Samarbejdsud-
valg, som bl.a. kan bidrage til at afdække mulighederne for at tænke energiplan-
lægningen mere strategisk.
Endelig foreslår Dansk Fjernvarme, at støtte til individuelle varmepumper målrettes
områder uden for kollektiv varmeforsyning. De nuværende støtteordninger er aftalt
med partierne bag Klimaaftalen, og der er allerede en vis målretning væk fra områ-
der med fjernvarme, eller som er udlagt til fjernvarme. En yderligere målretning vil
skulle aftales med partierne bag Klimaaftalen.
Jeg ser frem til fortsat at modtage bidrag fra Dansk Fjernvarme til det videre ar-
bejde.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2