Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2474632_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
8. november 2021
J nr.
2021-3548
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 11. oktober 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål 6 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Marie Bjerre (V).
Spørgsmål 6
Hvad er efter ministerens opfattelse betydningen af den sene udmøntning af den
politiske aftale om lagring af 0,4 mio. tons CO2 i 2025 for muligheden for at sikre de
mere end 3000 arbejdspladser forbundet med CCS blandt offshorearbejderne på
Nordsøen og inden for søfarten som påvist i en undersøgelse foretaget af Dansk
Metal?
Svar
Tidshorisonten for CCS har fra starten været at bidrage med reduktioner fra 2025.
Hertil henviser jeg til min besvarelse af KEF alm. del spørgsmål 543 af 8. oktober
2021. Som oplyst med henvisning til min besvarelse af KEF alm. del spørgsmål 3
forventes der udbud for tilladelser til CO
2
-lagring i Nordsøen i løbet af 2022.
Frem mod 2025 forventer ministeriet, at der vil være en række jobs forbundet med
at forberede fangst- og lagring af CO
2,
som rummer store potentialer for at under-
støtte beskæftigelse i samme lokalområde og inden for samme faggrupper, som
olie- og gassektoren.
Jeg er enig med Dansk Metal, der peger på, at det er vigtigt at fastholde og udnytte
brancheviden, da det i høj grad er samme kompetencer, der er brug for, når vi taler
om CCS og CO
2
-lagringsprojekter. Det er også baggrunden for, at regeringen har
fokus på udvikling af lagring i Nordsøen.
Med venlig hilsen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Dan Jørgensen
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1