Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2631739_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
3. Oktober 2022
J nr.
2022 - 2926
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 12. september 2022 stillet mig
følgende spørgsmål 573 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Katarina Ammitzbøll (KF).
Spørgsmål 573
Vil ministeren undersøge muligheden for at hjælpe virksomheder i gang med at etab-
lere solceller på deres tage, som ministeren anerkender er vigtigt i »Klimaaftale om
grøn strøm og varme 2022«
Svar
Solenergi er en vigtig byggesten i den grønne omstilling. Derfor har regeringen med
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022
sikret bedre rammevilkår, der kan mulig-
gøre en firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod
2030. De forbedrede rammevilkår understøtter udbygningen af solceller i det åbne
land såvel som på tage. Derudover arbejder regeringen på en solcellestrategi, som
efter planen forventes præsenteret inden udgangen af 2022.
Det er i dag muligt for virksomheder at etablere solceller på deres tage, og flere
virksomheder gør det allerede. Det skyldes bl.a., at der er mulighed for at opnå væ-
sentlige besparelser af elpris, visse tariffer og elafgift gennem egetforbrug af den
strøm, som en virksomheds solcelleanlæg producerer. Hertil kommer desuden, at
der er indført mulighed for skattefradrag for virksomheders grønne investeringer.
Foruden disse muligheder har vi med
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022
reserveret godt 350 mio. kr. til en ny støtteordning målrettet vedvarende energipro-
duktion på mindre tilgængelige arealer. Det kan fx være solceller på større tagarea-
ler, langs motorveje mm., såfremt disse typer anlæg har et støttebehov.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klim a-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1