Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
29. september 2022
J nr.
2022 - 723
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 8. september stillet mig føl-
gende spørgsmål 567 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 567
Vil ministeren redegøre for de uforbrugte midler i eksisterende puljer, herunder med
oplysning om, hvor mange der har ansøgt og hvor mange penge der er blevet an-
søgt om, samt hvor mange der har fået tilsagn om støtte og for hvor mange penge?
Svar
Med redegørelse for de uforbrugte midler i eksisterende puljer forstås, at spørger
ønsker en opgørelse over reservationsbevillinger med videreførselsbeholdninger
for tilskudskonti under § 29. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på Forslag til
finansloven for 2023. Det antages, at der spørges ind til tilskudspuljer, hvorfor op-
gørelsen ikke omfatter følgende reservationsbevillinger: § 29.31.02. Tilskud til inter-
nationale organisationer, § 29.24.18. Energieffektiviseringsindsats, § 29.24.30.
Håndtering af grundbeløbets ophør, § 29.25.17. Screening og forundersøgelse af
udbud af havvind, § 29.25.31. ELFORSK og § 29.71.04. Radiobaseret maritim nød-
og sikkerhedstjeneste i Grønland. Derudover er § 29.24.34. Tilskudspulje til energi-
renoveringer i offentlige bygninger (kommuner og regioner) ikke inkluderet i opgø-
relsen. For sidstnævnte konto var der et mindreforbrug i 2021 på 93,5 mio. kr., men
givet at puljen var finansieret af EU’s genopretningsfacilitet bortfaldt mindreforbru-
get ifm. bevillingsafregningen i 2021 dog med mulighed for at blive optaget direkte
på tillægsbevillingsloven i 2022. § 29.24.35. Pulje til støtte af lokale energifælles-
skaber er desuden ikke medtaget i opgørelsen, da kontoen ikke er opført på For-
slag til finansloven for 2023 med en videreførselsbeholdning.
Videreførselsbeholdningerne vil ofte være akkumuleret over en årrække afhængigt
af afløbet på de enkelte puljer, og hvor længe puljerne har eksisteret. Viderefør-
selsbeholdninger vil derfor bl.a. være påvirket af antallet af ansøgninger, antallet af
tilsagn givet mv. Tabel 1 nedenfor oplister hhv. bruttoudgiftsbevilling for 2021 afsat
på finansloven for 2021 samt tillægsbevillinger for 2021, antallet af ansøgninger,
det ansøgte beløb, antal tilsagn, tilsagnsbeløb og ændring i videreførselsbehold-
ning ultimo 2021 samt den samlede videreførselsbeholdning primo 2022 for hver
hovedkonto. For § 29.24.27. Tilskud til energibesparelser er opgørelsen dog lavet
på underkontoniveau, da to store ordninger er placeret på samme hovedkonto.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/3