Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2630800_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
30. september 2022
J nr.
2022-3388
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 8. september 2022 stillet mig
følgende spørgsmål nr. 565 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 565
Vil ministeren redegøre for, hvordan ministeriet er kommet frem til et beløb på
530,5 mio. kr. i 2023 til udbetaling af varmecheck?
Svar
Jeg vil først og fremmest henvise til svar på spørgsmål 120 til L207 (forslag til
finansloven for 2023). Heraf fremgår:
”Det følger af bemærkningerne til L 158 Forslag til lov om engangstilskud til
husstande med lav indkomst og varmekilder omfattet af ekstraordinære
prisstigninger i fyringssæsonen 2021-2022, at beløbet afsat til formålet ud fra et
skøn fordeles med 2.011,2 mio. kr. i 2022 og 502,8 mio. kr. i 2023. Beløbene er i
2022-priser, og idet forslag til finansloven for 2023 er i 2023-priser, er de 502,8 mio.
kr. teknisk blevet opskrevet til 530,5 mio. kr. Beløbet i 2023 er afsat til en
ansøgningsrunde i 2023. Her kan borgere ansøge, hvis de mener, de er berettiget
til tilskuddet, men ikke har modtaget tilskuddet som en del af den automatiske
udsøgning i 2022. Det bemærkes, at beløbet vil blive opdateret på ændringsforslag
til forslag til finanslov for 2022, efter resultatet af den automatiske udsøgning nu er
kendt.”
Skønnet for antal modtagere af varmecheck i
Lov om engangstilskud til husstande
med lav indkomst og varmekilder omfattet af ekstraordinære prisstigninger i
fyringssæsonen 2021-2022,
som er baggrund for det afsatte beløb i 2022 og 2023,
blev lavet i forbindelse med
Tillægsaftale om målrettet varmecheck
af d. 30. marts
2022 og er bl.a. baseret på Danmarks Statistiks indkomstregister og BBR-data. Det
var ikke muligt at lave en præcis vurdering af antallet af modtagere, før loven blev
vedtaget, og der var hjemmel til at indhente og behandle data. Der var især
usikkerhed knyttet til størrelsen på gruppen, som det ikke ville være muligt at
udsøge automatisk grundet datamangler, uforskyldte fejlregistreringer i BBR mv.,
og som derfor ville skulle søge i ansøgningsrunden i starten af 2023. Det endelige
antal modtagere kendes først efter ansøgningsrunden.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.kefm.dk
KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvordan ministeriet er kommet frem til et beløb på 530,5 mio. kr. i 2023 til udbetaling af varmecheck, til klima-, energi- og forsyningsministeren
Datasammenkøringen og den automatiske udbetaling gik bedre end forventet og
derfor har langt størstedelen af de husstande, der er berettigede til varmechecken,
fået den automatisk udbetalt i 2022. Beløbet til udbetaling af varmecheck i 2022 vil
derfor blive opjusteret, mens beløbet til udbetaling af varmecheck i 2023 vil blive
nedjusteret.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side 2/2