Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2507344_0001.png
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 7526
Doknr.
471933
Dato
22-12-2021
Svar på spørgsmål fra Marie Bjerre (V) stillet den 2. december 2021.
Spørgsmål nr. 56:
”I en tid, hvor der er et stort behov for at fjerne de barrierer, der i dag bremser udbyg-
ningen af vedvarende energi, overvejer ministeren da at ændre planlovens § 29, stk. 3,
så stiftsøvrigheden ikke længere får en særlig indsigelsesret mod kommunalplaner,
herunder opstillingen af vedvarende energianlæg?”
Svar:
Efter planlovens § 29, stk. 3, kan stiftsøvrigheden fremsætte indsigelse mod forslag til
lokalplaner ud fra de særlige hensyn, som stiftsøvrigheden varetager. Hvis der er
fremsat indsigelse mod et forslag til lokalplan, kan planen ikke vedtages endeligt, før
der er opnået enighed om de nødvendige ændringer. Kan de involverede myndigheder
ikke nå til enighed, kan spørgsmålet indbringes for indenrigs- og boligministeren.
I evalueringen af planloven, som blev offentliggjort i marts 2021, har Kommunernes
Landsforening foreslået, at hensynet til ud- og indsyn til kirkerne ligestilles med øvrige
nationale interesser, så et veto mod kommunal planlægning kun kan nedlægges af den
ansvarlige ressortminister og ikke af stiftsøvrigheden. Dette fremgår af side 122 i
”Eva-
luering af ændringer i planloven
m.v. 2021”,
fra marts 2021.
Som bekendt er planloven omfattet af aftalen mellem regeringen, Venstre, Dansk Fol-
keparti og Det Konservative
Folkeparti om ”Danmark i bedre balance –
Bedre rammer
for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet” fra 2016.
På baggrund af evalu-
eringen af planloven pågår der aktuelt forhandlinger i forligskredsen om eventuelle
ændringer af planloven.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek