Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2630226_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
29. september 2022
J nr.
2022 - 3034
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 8. september 2022 stillet mig
følgende spørgsmål 557 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Carsten Kissmeyer (V).
Spørgsmål 557
Som led i undersøgelsen af Solhøj som egnet placering for Energiø Bornholms om-
formerstation på Sjælland oplyser Energinet, at der vil blive afholdt borgermøder i
2. kvartal af 2022. Borgermøderne er berammet til at ligge i feltundersøgelsernes
indledende fase, dvs. i starten af det undersøgelsesforløb som er iværksat hos
lodsejerne i marts, og som har til formål at indsnævre anlægsområderne. Vil mini-
steren oplyse, hvorfor disse borgermøder ikke er afholdt, og hvad er konsekvensen
af de manglende borgermøder?
Svar
Ved etablering af Energiø Bornholm er der flere parallelle myndighedsprocesser,
som skal gennemføres. Der er blevet afholdt en række borgermøder, og der er
planlagt flere, jf. gældende praksis.
I forbindelse med miljøvurderingen af den politisk besluttede plan (tidligere kaldet
strategisk miljøvurdering), som forholder sig til hele projektet på både land og hav,
blev der i forbindelse med første offentlighedsfase afholdt et virtuelt borgermøde i
4. kvartal 2021. Næste borgermøde afholdes i forbindelse med 2. offentlighedsfase
som forventes gennemført i 2. kvartal 2023.
Energinet har oplyst, at der i forbindelse med miljøkonsekvensvurdering (VVM) for
stationsanlægget ved Solhøj, vil blive afholdt borgermøder og en skriftlig hørings-
proces. Her vil alle interessenter kunne give deres mening til kende. Energinet har
tidligere forventet at afholde 1. offentlighedsfase i 2. kvartal 2022, men er blevet
forsinket pga. tekniske afklaringer omkring stationsanlægget. Energinet har ansøgt
Miljøstyrelsen om VVM-tilladelse 21. juni 2022, og processen er således igangsat.
1. offentlighedsfase for VVM-processen forventes påbegyndt i oktober 2022. Første
borgermøde for de nære naboer forventes afholdt i den forbindelse.
Formelt set arbejder Energinet stadig med et stort bruttoområde for placeringen af
stationen ved Solhøj. Når en mere nøjagtigt placering er afklaret (inden for brutto-
området), vil der, udover ovenstående processer, som en naturlig del af borgerind-
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 557: Spm. om, hvorfor borgermøderne om undersøgelsen af Solhøj som egnet placering for Energiø Bornholms omformerstation på Sjælland ikke er afholdt, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2630226_0002.png
dragelsen blive taget kontakt til direkte berørte lodsejere, og der forventes også in-
viteret til dialogmøder med borgerne i lokalområdet om stationsanlæggets indpas-
ning i lokalområdet.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2