Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2630236_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
29. september 2022
J nr.
2022-2933
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 5. september 2022 stillet mig
følgende spørgsmål 550 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Katarina Ammitzbøll (KF).
Spørgsmål 550
Vil ministeren tage initiativ til at tilpasse nettarifferne, så nettarifferne i højere grad
følger spotmarkedspriserne for derved at fremme et mere fleksibelt elforbrug og
billiggøre grøn strøm?
Svar
Jeg forstår spørgsmålet sådan, at der ønskes svar på, hvorvidt det er muligt at øge
tidsdifferentiering af tarifferne.
Jeg kan indledningsvist oplyse, at netvirksomhederne og Energinet, ifølge det
armslængdeprincip, som er fastsat i elmarkedsdirektivet, udvikler tarifmetoderne og
at disse godkendes af Forsyningstilsynet. Folketinget eller ministeren har således
begrænset mulighed for at diktere de konkrete metoder.
Jeg kan oplyse, at Green Power Danmark har udviklet en ny tarifmodel 3.0, som er
godkendt af Forsyningstilsynet den 25. marts 2022 med virkning samme dag. Tarif-
modellen lægger op til en øget mulighed for at kunne tidsdifferentiere tariffen. Det
indebærer muligheden for at forbrugstariffen pr. kWh varierer hen over døgnet og
året ved timeinddelinger, som er kendt på forhånd.
I tarifmodel 3.0 er tidsdifferentiering gjort til standard, og priserne er mere differenti-
erede end i den tidligere model. Tariffen sænkes i de timer, hvor nettet har rigeligt
plads til forbrug, mens den øges i tidsrum hvor nettet er belastet.
Der er således allerede lagt op til en mere tidsdifferentieret tarif, som vil komme til
at afspejle belastningen i elnettet. Forbrugerne vil dermed i højere grad betale for
belastningen af nettet i tidsrum, hvor der bruges meget strøm og blive belønnet
med lavere tariffer, hvis de flytter deres forbrug ud af spidsbelastningstimerne.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1