Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
29. september 2022
J nr.
2022 - 2933
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 5. september 2022 stillet mig
følgende spørgsmål 549 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Katarina Ammitzbøll (KF).
Spørgsmål 549
Vil ministeren tage initiativ til at fremrykke den nye modhandelsmodel fra Energinet,
så danske vindmøller ikke skal nedreguleres, som det er tilfældet i dag, når Tysk-
land ikke kan aftage strømmen?
Svar
Den nye model for modhandel er udarbejdet af Energinet og godkendt af Forsy-
ningstilsynet den 28. juni 2022. Modellen forventes at træde i kraft fra maj 2023 og
vil herefter blive indfaset gradvist. Senest i november 2023 vil modellen være fuldt
indfaset.
Den nye model indebærer, at modhandlen sker på intradaymarkedet i stedet for
balancemarkedet som i dag. Energinet oplyser, at Energinet outsourcer handlen til
en leverandør, da Energinet ikke har erfaring med handel på intradaymarkedet.
Energinet har netop valgt en leverandør og skal nu i samarbejde med leverandøren
bl.a. udvikle, implementere og teste udvekslingen af modhandelsmængderne, in-
den modellen kan træde i kraft.
Tidligere var forventningen, at modellen ville træde i kraft fra marts 2023, men
Energinet forventer nu at modellen træder i kraft fra maj 2023, for at have tilstræk-
kelig tid til implementering. Energinet oplyser, at dette arbejde ikke kan gøres hurti-
gere.
Fra modellen træder i kraft vil den gradvist blive indfaset frem mod november 2023.
Energinet oplyser, at indfasningen af modellen ikke bør ske hurtigere, da modhan-
delsmængden på intradaymarkedet skal øges gradvist, både for at sikre systemsik-
kerheden og for ikke at påvirke priserne i markedet for meget.
Med venlig hilsen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Dan Jørgensen
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1