Klima-, Energi- og Forsyningsuvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
3. oktober 2022
J nr.
2022 - 3057
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 5. september stillet mig føl-
gende spørgsmål 548 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Katarina Ammitzbøl (KF).
Spørgsmål 548
Vil ministeren oplyse, om 3 pct. energieffektivisering er ved at blive udrullet i kom-
munerne, og om tidsplanen herfor?
Svar
Staten er i dag omfattet af et krav om energibesparelser fra 2021-2030, som svarer
til en årlig energirenoveringsrate på 3 pct. af de omfattede statslige bygninger. Med
Aftale om kommunernes økonomi for 2023
er regeringen og KL enige om fortsat at
arbejde henimod, at kommunerne følger en tilsvarende målsætning.
Det bemærkes, at det med aftalen mellem regeringen og KL er op til den enkelte
kommune at beslutte, hvordan der arbejdes med målsætningen lokalt, og det er fri-
villigt for den enkelte kommune at nå målet.
Regeringen og KL har endvidere indgået aftale om, at kommunerne, ligesom staten,
i foråret 2023 vil fremlægge en plan for udfasning af olie- og gasfyr.
De kommende revisioner af EU’s energieffektivitetsdirektiv og bygningsdirektiv for-
ventes også at sætte nye krav til gennemførelse af energieffektiviseringer i kommu-
nerne. De konkrete krav er dog under forhandling og kendes således ikke i sin en-
delige form.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1