Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
3. oktober 2022
J nr.
2022 - 2926
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 5. september 2022 stillet mig
følgende spørgsmål 546 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Katarina Ammitzbøll (KF).
Spørgsmål 546
Vil ministeren se på, om man skal ændre eller udvide muligheden for at dispensere
for kravet i elforsyningsloven om selskabsdannelse overfor kommunerne ved etab-
lering af solcelleanlæg? På den baggrund vil kommunerne kunne gå i gang med at
få etableret solcelleanlæg på de mange hundrede tusindvis af kommunale m2 og
samtidig undgå byrder som blandt andet aflæggelse af årsregnskab og revision.
Svar
Kravet om selskabsmæssig udskillelse for kommunerne blev indført i 1999 i forbin-
delse med elreformen og liberaliseringen af elmarkedet. Kravet sikrer en klar adskil-
lelse mellem kommunens kerneopgaver (borgernær velfærd som skoler, plejehjem,
mv.) og elforsyningsvirksomhed, der har en mere kommerciel karakter. Elforsynings-
virksomhed skal derfor drives i selvstændige selskaber, der har begrænset hæftelse.
Kravet om selskabsudskillelse kan opfyldes gennem et enkelt selskab til administra-
tion af flere anlæg. Der er intet til hinder for, at solcelleanlæg installeres og drives af
et allerede eksisterende selskab ejet af kommunen, fx et forsyningsselskab, eller af
en kommerciel tredjepart. På den måde kan administrationen i forhold til selve sel-
skabsudskillelsen reduceres.
En udvidelse af muligheden for dispensation vil også medføre et afgiftstab. Da kom-
munerne som udgangspunkt skal selskabsudskille deres produktion, kan de kun und-
tages fra elafgift, hvis de modtager dispensation fra dette krav. En udvidelse af mu-
ligheden for dispensation vil derfor indirekte medføre et afgiftstab og være en ufor-
holdsmæssig stor indirekte støtte til kommunalt opstillet vedvarende energi.
Såfremt kommunerne fritages fuldt fra at betale elafgift af egetforbrug af el fra kom-
munale solceller, vurderes det, at det med betydelig usikkerhed vil medføre et min-
dreprovenu, der gradvist stiger til ca. 500 mio. kr. årligt i 2030. Skønnet er baseret
på, at Kommunernes Landsforening tidligere har vurderet, at der er et potentiale til
at opsætte en solcellekapacitet på 1 GW på offentlige tage. Siden skønnet er udar-
bejdet, er elpriserne steget betydeligt, og det må alt andet lige forventes at medføre
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2