Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2630156_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
29. september 2022
J nr.
2022 - 3444
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 2. september 2022 stillet mig
følgende spørgsmål 545 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Katarina Ammitzbøll (KF).
Spørgsmål 545
Vil ministeren redegøre for mulighederne for at afkoble gasprisen fra elprisen og op-
rette alternative budzoner i eksempelvis Tyskland? Er ministeren enig i, at begge
tiltag med fordel kunne træffes på EU-niveau med henblik på at sænke de europæi-
ske elpriser?
Svar
Regeringen finder, at der er et presserende behov for at indføre tiltag på EU-niveau
til håndtering af konsekvenserne af de ekstraordinært høje energipriser. Europa-
Kommissionen har den 14. september 2022 fremsat et forslag til nødindgreb i ener-
gimarkedet, som skal håndtere den aktuelle situation gennem reduktion af elforbru-
get og omfordeling af ekstraordinære profitter til elforbrugerne. Regeringen er enig i,
at Kommissionens forslag er det rette tiltag at tage nu på europæisk niveau.
Fsva. gas- og elpriser er det vanskeligt i praksis at afkoble gasprisen fra elprisen.
Det skyldes, at markederne i dag er tæt koblet sammen, fordi el produceres på flere
forskellige energiteknologier, herunder vedvarende energi og gas. Kobles marke-
derne fra hinanden, kan prisen for el produceret på gas være meget højere med den
risiko indbygget, at ingen ønsker at købe den. Dette kan give udfordringer for forsy-
ningssikkerheden i EU, da der ikke vil være nok el produceret på f.eks. vedvarende
energi til at forsyne hele Europa. Alternativt kan efterspørgslen efter den ”billige” el
stige, indtil prisen når samme niveau som elektriciteten, der er produceret på gas.
Mht. budzoner så har EU-agenturet for samarbejde mellem energiregulatorer
(ACER) allerede truffet beslutning om, at alternative budzonefigurationer i fem med-
lemsstater, herunder Tyskland, skal undersøges nærmere. ACER har bl.a. foreslået
fire alternative konfigurationer af budzonerne i Tyskland. Det betyder, at de tyske
transmissionssystemoperatører nu har 12 måneder til at gennemføre et budzonestu-
die, der skal anbefale, om Tyskland skal inddeles i flere budzoner eller forblive i én
budzone. Den tyske regering vil derefter beslutte, om de vil ændre budzonerne i
overensstemmelse hermed.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 545: Spm. om mulighederne for at afkoble gasprisen fra elprisen og oprette alternative budzoner i eksempelvis Tyskland, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2630156_0002.png
Formålet med budzonestudiet er at undersøge, om de alternative budzoneløsninger
kan øge den økonomiske effektivitet og handelsmulighederne på tværs af zonerne.
Effekten på, hvordan elprisen vil udvikle sig inden for en budzone eller på tværs af
budzoner ved en opsplitning af den tyske budzone, afhænger af flere faktorer, her-
under bl.a. forbrugs- og produktionskapaciteten i de oprettede budzoner samt den
sparede værdi ved at undgå den såkaldte modhandel. Det er derfor ikke muligt på
nuværende tidspunkt at sige noget om, hvorvidt oprettelse af alternative budzoner i
Tyskland har en entydig indvirkning på elprisen inden for eller på tværs af budzoner.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2