Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
19. september 2022
J nr.
2022 - 2839
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 31. august 2022 stillet mig føl-
gende spørgsmål 532 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Hans Kristian Skibby (MFU)
Spørgsmål 532
Vil ministeren redegøre for årsagen til, at afregningsprisen for el ud og ind af huset
ikke er den samme, når el produceres/købes på samme tidspunkt af dagen?
Svar
Som udgangspunkt burde selve elmarkedsprisen inden for den samme time være
den samme for både køb og salg. Der kan dog være en række faktorer som bety-
der, at private producenter oplever en højere købs- end salgspris, selv om selve el-
markedsprisen er den samme. Særligt udgifter til tariffer, elafgift og moms giver alle
en højere købspris sammenlignet med salgspris.
Tarifferne skal dække Energinet og netvirksomhedernes udgifter forbundet med
transporten af el fx til vedligeholdelse af det kollektive elnet. Den præcise betaling
vil variere og bl.a. afhænge af, hvilke dele af det kollektive net, der benyttes ved kø-
bet.
Den konkrete købs- og salgspris kan også blive påvirket af den aftale den private
producent har indgået med sin produktionsleverandør. Private producenter vil som
udgangspunkt ved opstilling af et solcelleanlæg skulle indgå en aftale med en pro-
duktionsleverandør, der kan aftage den private producents el. Aftalens vilkår kan
have stor variation og den pris, den private producent modtager, kan derfor være
en fast pris eller en varierende pris.
Det er også muligt, at den private producent køber el af en anden virksomhed end
den produktionsleverandør, som aftager den private producents el. Dette vil også
kunne give en anden købs- og salgspris af el.
Med venlig hilsen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Dan Jørgensen
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1