Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2621998_0001.png
14. september 2022
J.nr. 2022 - 7863
Til Folketinget
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 530 af 31. august 2022 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Jeppe Bruus
/ Mette Kildegaard Graversen
KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 530: Spm. om muligheden for, at differentierede elafgifter kan understøtte ændringer af elforbruget, til skatteministeren
2621998_0002.png
Spørgsmål
Hvilke muligheder ser ministeren for, at differentierede elafgifter kan understøtte ændrin-
ger af elforbruget, så forbrug flyttes til tidspunkter med meget produktion af vedvarende
energi i Danmark?
Svar
Elafgiften er i dag en fast afgift pr. kWh og dermed uafhængig af prisen på el. Elafgiften
omfatter primært husholdningernes elforbrug. El til elvarme og erhvervenes elforbrug er
på EU’s
minimumsafgifter på hhv. 0,8 og 0,4 øre/kWh, hvilket stort set svarer til en af-
giftsfritagelse. Elafgiften omfatter således under halvdelen af det samlede elforbrug.
Ved såkaldte dynamiske elafgifter kan elafgiften fx variere ud fra prisen på elektricitet. En
værdiafgift på elforbrug forstærker udsvingene i forbrugerprisen på el. Når prisen på el er
lav, vil afgiften målt i kroner også være lav, og når prisen er høj, vil afgiften målt i kroner
også være høj. En værdiafgift vil således tilskynde til at flytte forbrug over tid til perioder
med lave elpriser. Der vil typisk være lave elpriser, når elproduktionen kommer fra vedva-
rende energi (VE).
En værdiafgift på el vil ikke kun være afhængig af produktionen af VE-el. Prisen på el af-
hænger af mange parametre og varierer helt ned på timebasis. Prisvariationerne skyldes
ikke alene elproduktionen fra danske vindmøller. Det danske elnet er forbundet med ud-
landet, hvorfor produktionen i udlandet også påvirker den danske elpris. Vindkraften va-
rierer fra år til år, men vandkraften i Norge varierer betydeligt mere. Hertil kommer varia-
tionen i brændselspriser og forbrug fra år til år. En væsentlig del af prisvariationen vil så-
ledes ikke ske pga. el fra vindmøller. Selv i perioder med en høj dansk produktion af VE-
el, kan elprisen være høj og bestemt af fx fossil elproduktion. Prisen på el er derfor ikke
nødvendigvis afgørende for, om der produceres meget eller lidt VE-el.
Hertil kommer, at en stor del af husholdningernes elforbrug er forholdsvis ufleksibelt. Fx
foregår madlavning, brug af lys og elektronisk underholdning oftest på de samme tids-
punkter på døgnet.
En omlægning af elafgiften til en til værdiafgift vil derudover medføre, at afgiftsprovenuet
i langt større grad vil blive påvirket af variationer i elpris. Det vil øge usikkerheden i bud-
gettering af statens indtægter.
Der vil desuden være udfordringer forbundet med at opretholde den lave elvarmesats for
husholdninger, der er registrerede som elopvarmede. I dag ses på det samlede forbrug
hen over et år, hvor forbrug udover 4.000 kWh kan opnå elvarmesats. Da en dynamisk
værdiafgift vil variere over året, vil det være vanskeligere at vurdere, hvilke afgiftssatser
forbruget over og under 4.000 kWh skal knytte sig til.
Det er ikke klart, om energibeskatningsdirektivet, som opstiller fælles rammer for beskat-
ningen af elektricitet i EU, giver mulighed for at differentiere afgiftsniveauet afhængig af
prisen på elektriciteten.
Side 2 af 3
KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 530: Spm. om muligheden for, at differentierede elafgifter kan understøtte ændringer af elforbruget, til skatteministeren
2621998_0003.png
Det skal i givet fald også undersøges, om en eventuel dynamisk elafgift vil kunne gennem-
føres
i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler. Det vurderes umiddelbart at være
tilfældet, da der er tale om en ens værdiafgift, der pålægges al elektricitet. Det taler dog i
modsat retning, hvis selve formålet med en dynamiske elafgift er at fremme dansk produ-
ceret VE-el. En dynamisk elafgift kan således muligvis udgøre indirekte støtte til produ-
center af VE-el, som skal anmeldes og godkendes som forenelig statsstøtte, inden ordnin-
gen vil kunne træde i kraft.
Det bemærkes, at der er samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med elafgifter,
herunder dynamiske elafgifter. Det skyldes, at elafgifter i fortsat større omfang er af ren
fiskal karakter, da elproduktionen i Danmark er omfattet af CO
2
-kvotesystemet og i sti-
gende grad er baseret på VE. Hvis formålet med dynamiske elafgifter er at reducere for-
bruget af fossile brændsler og CO
2
-udledninger fra dansk grund, vil det være samfunds-
økonomisk mere hensigtsmæssigt at øge beskatning af fossile brændsler, der anvendes til
produktion af el. Det er bl.a. ud fra disse hensyn, at det i
Grøn skattereform
af 24. juni 2022
er aftalt at indføre beskatning af fossile brændsler til elproduktion og lempelser af elafgif-
ten.
Side 3 af 3