Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2631070_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Den 30. september 2022
Miljøministerens endelige besvarelse af spørgsmål nr. 523 (KEF alm. del) stillet 30. august efter ønske
fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 523
”Vil ministeren oplyse, om regeringen er indstillet på at ændre planerne for naturnationalparker og
urørt skov, så der fortsat kan produceres store mængder dansk træ i statsskovene til flis, træpiller og
bæredygtigt bygningstømmer? Herunder også med hensyn til genplantning og fortsat certificering af
træet i stedet for den igangsatte veteranisering af træer med henblik på forrådnelse og billeføde midt i
en tid, hvor energikrisen accelererer?”
Svar
Urørt skov er et centralt element i indsatsen for bedre biodiversitet i Danmark. Vi lægger op til at gøre
ca. 12 procent af skovarealet i Danmark urørt, inklusive den skov, der lægges urørt i
naturnationalparkerne. Der er plads til både urørt skov og produktionsskov i Danmark, og vi skal have
begge dele.
Regeringen arbejder samtidigt aktivt på at øge det samlede skovareal, bl.a. gennem tilskud til privat
skovrejsning, statslig skovrejsning og nu også via Den Danske Klimaskovfond. Dette vil på længere sigt
kunne bidrage til at styrke den samlede danske træproduktion. Størsteparten af den danske
træproduktion går i dag til gavntræ samt energitræ som især flis og brænde, men kun i begrænset
omfang træpiller. Ca. 95 pct. af det danske forbrug af træpiller dækkes således i dag ved import.
Københavns Universitet har som led i arbejdet med en opdateret skovfremskrivning udarbejdet en
prognose for udviklingen i den danske skovhugst de næste 100 år ("Forventet drivhusgasregnskab for
de danske skove 2020-2050", IGN, februar 2020). Prognosen er baseret på en antagelse om, at
skovenes forskellige træartsgrupper og aldersgrupper behandles på samme måde som tidligere, og at
hugstudbytternes fordeling til forskellige sortimenter (savværkstræ, flis, brænde etc.) er uændret. Den
indregner desuden forventede effekter af allerede besluttede tiltag ("frozen policy").
Prognosen forudser på det grundlag, at den danske skovhugst for perioden fra 2021 og frem i mange år
vil ligge på et højere niveau end tidligere set. I følge hugsttallene i prognosen kan der således ikke før
2050 forventes nedgang i den samlede danske skovhugst, set i forhold til det registrerede niveau de
seneste knap 10 år (2012-2020). Trods udlæg af urørt skov og reduceret hugst i øvrige statsskove, det
sidste som følge af den brede landbrugsaftale med blandt andet Venstre. På længere sigt forudses den
samlede hugst under de givne antagelser at stabilisere sig på et niveau svarende til de senere års hugst.
Skovfremskrivningerne er generelt forbundet med stor usikkerhed.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk