Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
30. august 2022
J nr.
2022 - 2687
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 26. august stillet mig føl-
gende spørgsmål 519 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Katarina Ammitzbøll (KF).
Spørgsmål 519
Har ministeren, inden implementeringen af varmechecken, været orienteret om, at
administrationen af varmechecken var uholdbar, og at Folketinget ikke er blevet op-
lyst herom?
Svar
Jeg lægger i mit svar til grund, at spørger med ”uholdbar administration” af varme-
checken henviser til de eksempler på fejl i data, der har været fremme i medierne i
forbindelse med den automatiske udbetaling af varmechecken.
På baggrund af
Aftale om målrettet varmecheck
af 11. februar 2022 og
Tillægsaf-
tale om målrettet varmecheck
af 30. marts 2022 vedtog Folketinget
Lov om en-
gangstilskud til husstande med lav indkomst og varmekilder omfattet af ekstraordi-
nære prisstigninger i fyringssæsonen 2021-2022.
Forslaget til denne lov blev fremsat i Folketinget den 1. april 2022. I lovforslaget
henvises der til, at det fremgår af Aftale om målrettet varmecheck, at modtagerne
skal identificeres på basis af registeroplysninger og øvrige eksisterende og tilgæn-
gelige datakilder, og at varmechecken skal udbetales hurtigst muligt.
I indledningen til lovforslaget fremgår endvidere følgende:
De tilgængelige datakil-
der muliggør imidlertid ikke en præcis identifikation af alle i den politiske tiltænkte
målgruppe. Der vil derfor både være tilfælde, hvor personer, som ikke er i den til-
tænkte målgruppe, får engangstilskud, og tilfælde, hvor personer, som er i den til-
tænkte målgruppe, ikke får engangstilskud.
Folketinget var således i forbindelse med lovbehandlingen oplyst om, at den data-
baserede tilgang indebar, at udbetalingen af varmechecken i nogle tilfælde ville
ramme ved siden af målgruppen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kender på nuværende tidspunkt ikke det
konkrete omfang af udbetalinger uden for målgruppen. Jeg har bedt myndighe-
derne om at lave en undersøgelse heraf.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2