Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
22. september 2022
J nr.
2022 - 311
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 25. august 2022 stillet mig føl-
gende spørgsmål 509 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 509
Ministeren bedes kommentere det materiale, som udvalget har modtaget fra Finn
Poulsen i forbindelse med foretræde den 25. august 2022 om en transformatorsta-
tion ved Hove, jf. KEF alm. del - bilag 416 og 456.
Svar
Jeg har stor sympati for de borgere, der bliver berørt af udvidelsen af Hovegård
station. Der er ingen tvivl om, at de bliver berørt hårdt og at de står i en rigtig svær
situation.
Rigtig mange borgere er i et eller andet omfang i kontakt med Energinet i forbindel-
se med Energinets udbygning af transmissionsnettet. Det er heldigvis sjældent, at
borgere berøres så indgribende af Energinets projekter, som det er sket i Hove.
De konkrete sager i Hove understreger, at der er behov for at se på reguleringen
på området for at sikre, at der tages hensyn til de borgere, der bliver berørt, når
transmissionsnettet udbygges. Derfor har regeringen, sammen med aftalepartierne
bag Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022, besluttet at igangsætte et analyse-
arbejde, der skal sikre bedre borgerbeskyttelse i disse situationer. Jeg henviser i
den forbindelse til mit svar på spørgsmål 510.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1