Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2625604_0001.png
Folketingets Klima,- Energi- og Forsyningsudvalg
Christiansborg
21. september 2022
Svar på Klima,- Energi- og Forsyningsudvalgets spørgsmål nr.
508 (Alm. del) af 25. august 2022 stillet efter ønske fra René
Christensen (DF)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for statens indtjening fra Ørsted aktier fra 2018-2022?
Svar
Spørgsmålet er blevet viderestillet fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til
Finansministeriet, der varetager ejerskabet af statens ejerandel i Ørsted A/S (Ør-
sted).
Der tages i svaret afsæt i, at statens indtjening forbundet med statens aktier i Ør-
sted udgør en kombination af modtagne udbytter samt ikke-realiseret værditil-
vækst i markedsværdien af statens aktier i Ørsted.
Statslige udbytteindtægter
Staten budgetterer på de årlige finanslove med udbytter fra en række statslige sel-
skaber. Udbytterne indgår i det samlede offentlige indtægtsgrundlag og indgår der-
med i den samlede finansiering af den løbende udgiftspolitik, herunder de årlige
finanslove.
Staten har i perioden 2018-2022 modtaget udbytter fra Ørsted i størrelsesordenen
1,9-2,6 mia. kr. årligt,
jf. tabel 1.
I alt har staten modtaget udbytter fra Ørsted sva-
rende til 11,2 mia. kr. i perioden 2018-2022.
Tabel 1
Modtagne udbytter fra Ørsted
Mio. kr.
Modtagne udbytter
2018
1.896,4
2019
2.054,4
2020
2.212,5
2021
2.423,2
2022
2.633,9
Kilde: Finansministeriet.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 508: Spm. om statens indtjening fra Ørsted aktier fra 2018-2022, til finansministeren
2625604_0002.png
Side 2 af 2
Markedsværdi af statens aktier i Ørsted
Vurderet med afsæt i aktiekursen ved udgangen af hver handelsdag fra og med 2.
januar 2018 til og med 25. august 2022 er børsens værdiansættelse af markedsvær-
dien af statens aktier i Ørsted steget fra 71,2 mia. kr. til 166,5 mia. kr. Den poten-
tielle værdistigning er ikke realiseret.
Det bemærkes dog, at udviklingen i børsens værdiansættelse af markedsværdien af
statens aktier i Ørsted varierer løbende afhængigt af aktiekursen for Ørsted-aktier.
Den løbende udvikling i perioden 2018-2022 fremgår af
figur 1.
Figur 1
Udvikling i markedsværdi af statens aktier i Ørsted
Mia. kr.
360
320
280
240
200
160
120
80
40
0
Mia. kr.
360
320
280
240
200
160
120
80
40
0
Anm.: Markedsværdien af statens Ørsted-aktier er vurderet med afsæt i aktiekursen for Ørsted-aktier ved udgangen
af hver handelsdag på børsen fra og med 2. januar 2018 og frem til og med 25. august 2022.
Kilde: Eikon og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister