Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2623647_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
16. september 2022
J nr.
2022 - 2652
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 22. august 2022 stillet mig føl-
gende spørgsmål 492 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Rasmus Helveg Petersen (RV).
Spørgsmål 492
Er ministeren enig i, at de stigende gaspriser er en udfordring for mange danske
husholdninger? Og er ministeren enig i, at danske gasforbrugeres tariffer vil stige
som følge af etablering af gasledningen til Lolland-Falster?
Svar
Gaspriserne er steget voldsomt overalt i Europa, og derfor også i Danmark, som er
fuldt integreret i det europæiske gassystem. Voldsomme og pludselige prisstignin-
ger vil naturligvis påvirke både husholdninger og virksomheder, som skal betale
mere for deres energi, og jeg er enig i, at de stigende gaspriser kan udfordre man-
ge danske husholdninger.
Vi ser på de stigende gaspriser med stor alvor og følger situationen tæt. Derfor har
regeringen bl.a. indgået Aftale om en målrettet varmecheck sammen med Sociali-
stisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Frie Grønne, Kristendemokraterne
og Alternativet. Med aftalen har vi valgt at bruge i alt 2 mia. kr. på en ekstraordinær
varmecheck til ca. 419.000 hjem, som vi vurderer er særligt hårdt ramt af de høje
energipriser. Derudover er der bl.a. afsat 200 mio. kr. ekstra til kommunerne til de
særligt udsatte. Regeringen har også annonceret et inflationsudvalg, som skal ana-
lysere udfordringerne med den høje inflation og komme med bud på at afbøde kon-
sekvenserne. Der arbejdes løbende med nye tiltag. For de virksomheder, som for-
bruger gas, er der særlige puljer, hvor der kan søges støtte til skift af brændsel.
Etablering af en ny gasledning til Lolland-Falster kan bidrage til at sikre arbejds-
pladser og økonomisk vækst i et område af Danmark, som i dag er udfordret på
netop disse parametre. Gasledningen forventes også at blive brugt til at transporte-
re opgraderet biogas til lokale virksomheder i fremtiden.
Omkostningerne til etablering af gasledningen til Lolland-Falster vil blive betalt af
brugerne af transmissionssystemet (transportkunderne) for den del af ledningen,
som udgør transmission, og direkte af forbrugerne, som er koblet på den del af
ledningen, som udgør distribution. Tarifferne følger af metoder, som hhv. Energinet
og Evida skal have godkendt hos Forsyningstilsynet – dvs. tarifferne er kontrollere-
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 492: Spm. om de stigende gaspriser er en udfordring for mange danske husholdninger, til klima-, energi- og forsnyningsministeren
2623647_0002.png
de, og de skal som udgangspunkt være omkostningsægte. Derfor vil tarifferne også
isoleret set stige som følge af en investering som f.eks. en gasledning til Lolland-
Falster.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2