Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
16. september 2022
J nr.
2022-2670
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 19. august 2022 stillet mig føl-
gende spørgsmål 478 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Rasmus Helveg Petersen (RV).
Spørgsmål 478
Vil ministeren oplyse begrundelsen for, hvorfor danske fiskemelsfabrikker får afslag
på ansøgning om tilskud til energieffektivisering gennem Erhvervspuljen med hen-
visning til EU’s statsstøtteregler, herunder også redegøre for begrundelsen for at an-
vende den generelle gruppefritagelsesforordning (forordning 651/2014) frem for
gruppefritagelsesforordningen for støtte til fiskeri og akvakultur (forordning
1388/2014)?
Der henvises til besvarelse af KEF alm. del – samrådsspørgsmål K.
Svar
Det er korrekt, at der er givet afslag på ansøgninger fra de danske fiskemelsfabrikker.
Afslaget er givet i henhold til den generelle gruppefritagelsesforordning (forordning
651/2014), idet det er denne forordning, som Erhvervspuljen statsstøtteretligt er an-
meldt under. Denne forordning giver ikke mulighed for at yde tilskud til fiskerisekto-
ren.
Havde Erhvervspuljen været anmeldt under gruppefritagelsesforordningen for støtte
til fiskeri og akvakultur (forordning 1388/2014), ville det heller ikke have været muligt
at yde tilskud til de danske fiskemelsfabrikker, idet støtte efter denne forordning kun
omfatter små og mellemstore virksomheder (SMV’er).
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1