Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 22. september 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 474 (KEF alm. del) stillet 19. august 2022 af Rasmus
Helveg Petersen (RV) på udvalgets vegne.
Spørgsmål nr. 474
”
Vil ministeren oplyse, om de krav vi i Danmark beder virksomhederne leve op til i
forbindelse med udstedelse af midlertidige miljøgodkendelser som følge af et skift i
energiforsyning fra f.eks. gas til olie er strengere end i andre lande, f.eks. Tyskland?
Der henvises til besvarelse af KEF alm. del – samrådsspørgsmål K”
Svar
Jeg vil gerne gøre det klart, at jeg deler bekymringen for den alvorlige situation, hvor vi kan ende med
potentiel gasmangel. Jeg har fra starten prioriteret, at sikre rammerne for, at virksomhederne har
mulighed for at fortsætte deres produktion, på trods af et evt. pludseligt stop. Denne situation er særlig
relevant for en række af virksomheder, der er udpeget som ikke-beskyttede gaskunder.
Jeg har derfor afsøgt muligheden for at forkorte sagsbehandlingsprocessen mest muligt.
Miljømyndighederne har også fra start haft fuldt fokus på at behandle alle ansøgninger om skift fra gas
til andet brændsel.
Jeg kan oplyse, at både Danmark og Tyskland skal efterleve krav fastsat i EU-regler, herunder i forhold
til miljøvurdering og naturbeskyttelse.
Efter drøftelse med Kommissionen tilbage i marts måned, gjorde jeg Kommunerne og Miljøstyrelsen
opmærksom på, at der var mulighed for at dispensere fra nationale processuelle krav.
Jeg dispenserede fra henholdsvis godkendelsesbekendtgørelsens og standardvilkårsbekendtgørelsens
bestemmelser om frister for offentlighed i sager om miljøgodkendelser og om støjberegninger for de
godkendelsessager, der omhandler de ikke-beskyttede kunders skift fra gas til anden energiforsyning.
Det har medført at sagsbehandlingstiderne er blevet nedsat, og fra det øjeblik ansøgningen er fuldt
oplyst, kan en godkendelse meddeles inden for 4-6 uger.
Når en ansøgning om miljøgodkendelse behandles, indgår beliggenhed og den mulige påvirkning af
både mennesker og miljø i en behandling af en ansøgning om at skifte fra gas til anden brændsel. Krav
til gennemførelse af vurderinger udspringer af EU-krav.
Direktivet for industrielle emissioner, som implementeret i bekendtgørelse om store fyringsanlæg og
Direktivet for mellemstore fyringsanlæg, som implementeret i bekendtgørelse om miljøkrav til
mellemstore fyringsanlæg fastsætter krav til udledning af emissioner til luft. Direktiverne indeholder
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk