Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2623509_0001.png
Klima-, Energi – og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
16. september 2022
J nr.
2022 - 2655
Klima-, Energi – og Forsyningsudvalget har i brev af den 19. august stillet mig føl-
gende spørgsmål 467 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Mona Juul (KF)
Spørgsmål 467
Vil ministeren give en status på dialogen med EU-Kommissionen vedrørende vel-
gørende organisationers fritagelse af affaldsgebyr, som det står beskrevet på side
14 i »Aftalen om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi«, den 16.
juni 2020?
Svar
De frivillige velgørende organisationer gør et stort og vigtigt arbejde med at sikre
mere genbrug og dermed nedbringe affaldsmængderne. Med
Klimaplan for en grøn
affaldssektor og cirkulær økonomi fra juni 2020
får de frivillige velgørende organisa-
tioner generelt bedre adgang til genstande fra genbrugspladser, når kommunerne
skal etablere et genbrugsområde på genbrugspladsen. Dette blev vedtaget med
L898 i juni 2022, og som udmøntes i bekendtgørelser med ikrafttrædelse 1. januar
2023. Genstandene skal først gøres tilgængelige for private aktører, herunder frivil-
lige organisationer og borgere. Kommunerne forpligtes til at inddrage de frivillige or-
ganisationer i den lokale kommunale udmøntning af initiativet.
Aftalepartierne bag klimaplanen var desuden enige om:
”At de frivillige velgørende organisationer gør et stort og vigtigt arbejde med at sikre
mere genbrug og dermed nedbringe affaldsmængderne. Aftalepartierne ønsker at
fremme genbrug ved at fritage de frivillige velgørende organisationer for affaldsge-
byrer, når de bruger genbrugspladsen, såfremt det er i overensstemmelse med for-
ureneren betaler-princippet og statsstøttereglerne. Der indledes i nødvendigt om-
fang dialog med EU-Kommissionen om løsningerne. Aftalepartierne orienteres om
udviklingen i sagen.”
På den baggrund har Miljøministeriet og Energistyrelsen undersøgt, hvorvidt en ge-
byrfritagelse kan lade sig gøre inden for henholdsvis forureneren betaler-princippet
og statsstøttereglerne.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/3
KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 467: Spm. om status på dialogen med EU-Kommissionen om velgørende organisationers fritagelse af affaldsgebyr, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2623509_0002.png
Resultaterne blev præsenteret for aftalekredsen d. 14. september 2021, og de
overordnede konklusioner er beskrevet nedenfor.
Fsva. forureneren betaler-princippet
Miljøministeriet har vurderet, at det vil være uforeneligt med forureneren betaler-
princippet at fritage de frivillige velgørende organisationer for betaling af det gebyr,
som følger af affaldsaktørbekendtgørelsen, når de gør brug af tilbuddet om at afle-
vere affald på genbrugspladser. Forureneren betaler-princippet er fastsat i affalds-
direktivet og traktatbestemt.
Der er i vurderingen lagt vægt på, at de frivillige velgørende organisationer er af-
faldsproducent og/eller nuværende affaldsindehaver, og derfor, som følge af forure-
neren betaler-princippet skal afholde omkostningerne forbundet med håndteringen
af det materiale, som de afleverer til affaldshåndtering på genbrugspladserne.
Fsva. statsstøtteregler
Energistyrelsen har vurderet, at det ikke kan afvises, at en gebyrfritagelse af frivil-
lige organisationer vil indebære statsstøtte, som ikke umiddelbart kan fritages fra
anmeldelseskravet via gruppefritagelsesforordningen. Der blev endvidere vurderet
at være en række udfordringer forbundet med at indlede en anmeldelsesprocedure,
eller at tilrettelægge en sådan ordning efter de minimis-forordningen.
Det bemærkes desuden, at i og med det vurderes, at gebyrfritagelsen ville stride i
mod forureneren betaler-princippet, vurderes det ikke at være relevant at under-
søge mulighederne for lovlig statsstøtte nærmere.
Alternative løsninger
På baggrund af dialog med interessenterne (ISOBRO, DI, DE, DAF m.fl.) har der
været arbejdet med alternativer, hvilket dog ikke har ført til en løsning.
En aftalemodel er blevet vurderet i samarbejde med Justitsministeriet. Modellen in-
debærer, at borgere, der donerer genstande til en genbrugsbutik, indirekte accepte-
rer at bære omkostningerne til affaldshåndtering gennem husholdningsaffaldsgeby-
ret, hvis tøjet ikke kan sælges til genbrug. Det er imidlertid vurderet, at der ikke er
tale om en aftale mellem butikken og den enkelte borger, når omkostningerne ge-
nerelt overflyttes til husholdningsaffaldsgebyret.
Ligeledes har det været undersøgt, om frivillige organisationer kan blive registreret
som affaldstransportør. Transportører betaler ikke gebyr ved aflevering af affald på
genbrugspladsen, da transportøren alene afleverer affaldet på vegne af andre, her-
under evt. en borger. Det har været undersøgt, om de danske regler kan ændres,
så frivillige velgørende organisationer kunne kategoriseres som affaldstransportø-
rer. Det er dog vurderingen, at en sådan kategorisering ikke vil løse problemstillin-
gerne med forureneren betaler-princippet og statsstøttereglerne.
Side
2/3
KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 467: Spm. om status på dialogen med EU-Kommissionen om velgørende organisationers fritagelse af affaldsgebyr, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2623509_0003.png
Analyserne og dialogen med interessenter har således desværre ikke kunnet pege
på løsninger, som der har været grundlag for at indlede dialog med EU-Kommissio-
nen om. Jeg vil gerne understrege, at jeg fortsat er åben over for at finde løsninger,
der fritager de frivillige organisationer fra at betale affaldsgebyr, når de bruger gen-
brugspladsen, såfremt der kan peges på andre alternative løsninger.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
3/3