Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
14. september 2022
J nr.
2022-2776
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 17. august 2022 stillet mig
følgende spørgsmål 466 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål 466
Vil ministeren redegøre for, om ministeren vil lette sagsgangen i forbindelse med
ansøgninger til investeringer i overskudsvarme og dermed i højere grad sikre, at
overskudsvarme fra elforbindelser udnyttes til fjernvarme?
Der henvises til en sag fra Vejen, hvor Energinet er ved at bygge Viking Link.
Overskudsvarmen fra elforbindelsen kan forsyne en stor del af Vejen/Askov med
fjernvarme, men Energinet vil have varmeværket til at investere 20 mio. kr. i en
stikledning ind på transformeranlægget, som skal bygges samtidig med
transformeren. Lange sagsgange i forbindelse med indhentning af tilladelse til
investeringen ser dog ud til at spænde ben for projektet, fordi det kræver, at
byggeriet af Viking Link ligger stille i en periode, hvilket der ikke forventes at være
interesse for fra Energinets side. Dermed risikeres det, at overskudsvarmen ikke
udnyttes.
Svar
Jeg er helt enig i, at det skal være muligt at udnytte overskudsvarmen fra f.eks.
eltransmissionsanlæg, hvor det giver mening. For at fremme udnyttelsen af
overskudsvarme blev det med Klimaaftale for energi og industri mv. fra juni 2020
besluttet helt at fritage elbaseret overskudsvarme fra overskudsvarmeafgift.
Derudover er der pr. 1. januar 2022 implementeret en ny prisregulering af
overskudsvarme, som fjerner administrative byrder for overskudsvarme-
leverandører.
Det er min forståelse, at der i den konkrete sag er udfoldet store bestræbelser
mellem parterne for at finde en løsning, så overskudsvarmen fra elforbindelsen kan
blive udnyttet. Selvom der således allerede er gjort meget for at fremme
udnyttelsen af overskudsvarme, skal vi fortsat se på, om andre barrierer står i vejen
for fornuftige projekter.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.kefm.dk