Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2503560_0001.png
KLIMA/24/7
Klimaet venter ikke
Virksomhederne er klar
Danmark og de danske virksomheder er i front, når det handler om at udvikle de grønne
løsninger, der er nødvendige for at komme i mål i Danmark og globalt. Det skal vi blive ved
med at være. Og hvis Danmark, klimaet og dansk erhvervsliv skal vinde på den grønne
omstilling også i morgen, kræver det, at vi træffer kloge og langsigtede politiske beslutninger i
dag – til gavn for klimaet, konkurrenceevnen, beskæftigelsen og velfærden.
Selvom vi i Danmark allerede har gjort meget på klimafronten, har vi travlt, hvis
vi skal nå at mindske vores CO2-udledninger med 70 pct. inden 2030. Det er
lige om lidt, og sekunderne tikker. Behovet for handling bliver understreget af
den nye politiske aftale om et indikativt 2025 klimadelmål, hvor reduktionsmå-
let skrues op til 50 - 54 pct. Med andre ord skal vi træffe vigtige beslutninger
nu for at komme i mål i både 2025 og 2030, og her er 2025-delmålet en vigtig
milepæl på vejen mod 2030.
De forslag, DI har med i KLIMA/24/7, har potentialet til at reducere CO2-ud-
ledningen med 7,5 mio. tons CO2 i 2030, svarende til 64 pct. af Danmarks
klimamanko. Isoleret set vil KLIMA/24/7 belaste de offentlige finanser i 2030
med godt 3�½ mia. kr., som bl.a. finansieres af råderummet og politikforslag
som øger arbejdsudbuddet.
Virksomhederne er i gang – og er klar til mere
De danske virksomheder udleder i dag ca. 40 pct. mindre CO2, end de gjorde
i 1990. Og de er klar til at komme videre i højt tempo – det kan de gøre, hvis vi
i Danmark træffer en række afgørende politiske beslutninger nu og her. Med
klimapartnerskaberne blev virksomhederne netop bedt om at anvise løsninger
og handlinger. De har bidraget med mere end 400 konkrete forslag, og virk-
somhederne arbejder hver dag videre på at reducere egne udledninger eller at
opfinde, udvikle og investere i morgendagens løsninger.
De handler. Derfor har virksomhederne brug for at vide, at de store investerin-
ger i klima, de skal foretage nu, også giver mening i morgen. Et eksempel kan
Sektorfordelte CO2-udledninger
1990-udledning = 77,4 mio. tons CO2
7%
28%
32%
29%
2%
31%
41%
33%
46%
2019-udledning = 46,7 mio. tons CO2
4%
2025-udledning = 40,8 mio. tons CO2
3%
2030-udledning = 35,0 mio. tons CO2
1%
Husholdninger
Transport
Serviceerhverv
Fremstillingserhverv og bygge-anlæg
Produktion af olie, gas og VE-brændsto fer
15%
10%
3%
3%
1%
11%
31%
5%
11%
7%
1%
10%
5%
3%
6%
1%
10%
6%
1%
5%
El og jernvarme
A fald og F-gasser
Landbrug, skove, gartneri og iskeri
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren
2503560_0002.png
være SMV’en, der kan levere grønne løsninger til den offentlige sektor og i disse år
bliver pålagt at kunne dokumentere deres klimaaftryk. Den virksomhed har brug
for at vide, at der er et marked og en reel grøn offentlig efterspørgsel. Et andet ek-
sempel kan være virksomheder, der har brug for at vide, at de kan få adgang til den
nødvendige fysiske og digitale infrastruktur, så de har adgang til grøn energi og data.
Med klare linjer kan vi komme i mål med Danmarks ambitiøse klimamål, og danske
virksomheder kan blive globale vindere på den grønne omstilling – med dertilhørende
arbejdspladser, eksportkroner, vækst og velfærd, der kommer os alle sammen til gode.
Men på kort sigt koster det penge, fordi der skal investeres i de løsninger, der får os i mål
i 2030. Det gør det endnu vigtigere at få taget en række klimapolitiske beslutninger nu.
Vi kender vejen, og DI ønsker med KLIMA/24/7 at bistå politikerne med at få taget
de nødvendige klimabeslutninger så hurtigt som muligt.
de rigtige tidspunkter. Nu, i morgen og i månederne og årene frem. Fireogtyve-syv. De
politiske beslutninger og initiativer, vi sætter fokus på, er kendetegnet ved, at de enten
har en direkte klimaeffekt eller understøtter de tiltag, der har en direkte klimaeffekt.
Vi kan nå vores klimamål, hvis vi blandt andet…
•
•
•
•
Kommer i gang med at sætte mere strøm til industri og boliger samt opfange
og lagre CO2
Fremskynder udviklingen af grønt brændstof til vores fly og får gjort godstra-
fikken grøn
Får biogassen ud og virke hurtigere end Klimaaftalen lægger op til, og hvis vi
får energiøerne i drift før 2030
Vedtager og følger en klar strategi for energieffektivisering og beslutter os for
en højere ensartet CO2-beskatning, der følger prisen på CO2-kvoter i EU,
sikrer virksomhedernes konkurrenceevne og forebygger CO2-lækage
Skaber det digitale klimafundament på tværs af sektorer, der kan lime den
grønne omstilling sammen
Opbygger en grøn genanvendelsessektor, der kan levere genanvendte mate-
rialer til industrien i høj kvalitet, gør vandsektoren klima- og energineutral og
energirenoverer vores bygninger
Ser ressourcer i et bredt og tværgående perspektiv og tør vælge og satse på de
teknologier, der kan hjælpe virksomhederne med at komme i mål, eksempel-
vis CO2-fangst og -lagring, Power-to-X, energieffektivisering, VE og sorterings-
og genanvendelsesteknologier til udnyttelse af affaldsressourcerne.
Vælg det, vi skal satse på, og sæt gang i løsningerne
I KLIMA/24/7 fokuserer vi på de klimaløsninger, vi skal have sat i søen nu, så Dan-
mark har en mulighed for at komme i mål i 2030 med 70 pct. målet.
Helt konkret skal vi nå at fjerne yderligere 11,8 mio. tons CO2 de næste ni år. Det
kræver et langt højere tempo i omstillingen, end det vi har formået de sidste 20-30
år. Nogle sektorer er mere udfordrede end andre, ikke mindst landbruget og trans-
portsektoren, der vil være de store kilder til CO2-udledning i Danmark i 2030. Her
er der behov for en ekstra indsats for at komme i mål.
Klimapartnerskaberne for begge områder har peget på de tiltag, der kan fremme
CO2-reduktion så omkostningseffektivt som muligt. For landbruget handler det i
høj grad om at udtage lavbundsjord i betydeligt omfang, og for transporten er det
afgørende, at vi skaber ladepladser og infrastruktur, der understøtter grønne driv-
midler, grøn transport og grønne køretøjer i alle størrelser, eksempelvis elektrifice-
ring af godstrafikken.
Fremtidens velfærdssamfund skal stå på skuldrene af en bred vifte af grønne
løsninger og en stærk dansk eksport. De andre lande står ikke stille og er i fuld gang
med at investere i klimaløsninger. Vi står stadig i en unik situation, hvor vi kan bruge
både 70 pct. klimamålsætningen samt behovet for
klimatilpasning
af Danmark til
at sikre danske virksomheder et endnu stærkere grønt omdømme og sikre, at de
står stærkt i konkurrencen om de bæredygtige klimaløsninger, som helt indlysende
bliver dette århundredes handelsvare nr. 1.
Klima, vækst og forretning er hinandens forudsætninger – og det kræver, at vi i
fællesskab har modet til hele tiden at træffe de kloge og langsigtede beslutninger på
•
•
•
Klimatilpasning
er en
udfordring på niveau med
at reducere CO2e-ud-
ledningen. Uanset om
der er tale om stat,
kommune, investorer
eller virksomhed er vi
nødt til at sikre os mod de
klimaforandringer, vi bliver
ramt af. I KLIMA/24/7 er
fokus på opfyldelsen af 70
pct. målsætningen, men
sideløbende skal vi videre
med en samlet indsats
på klimatilpasning samt
en reduktion af globale
CO2-udledninger, der
er knyttet op på vores
produktion og forbrug af
ressourcer.
Dette er nogle af vores bud på en række politiske beslutninger og initiativer, der bør
sættes i gang - nu og her. KLIMA/24/7 tager udgangspunkt i eksisterende DI politik
og holder sig inden for rammerne af DI’s 2030-plan.
Det er alt sammen forslag, der også kræver fokus på adfærd, involvering af små og
mellemstore virksomheder, sektorkobling, ressourceforbrug i produktionen, virk-
somhedernes konkurrencekraft og lækagerisikoen, behov for forskning og udvikling
og modet til at vælge de områder, vi som samfund vil satse på.
At komme i mål med 70 pct. målsætningen kræver investeringer og koster for alle:
virksomheder, forbrugere og de offentlige budgetter. Men Danmark kan vinde stort
på omstillingen. Og den danske klimalovs hensyn og balancer, herunder dansk kon-
kurrencekraft, er et stærkt og vigtigt udgangspunkt at have med i alle beslutninger.
Hvis vi trykker speederen i bund allerede nu i 2021, kan vi komme i mål i 2030 på
en god måde.
Klimaet venter ikke. Virksomhederne er klar. Fireogtyve-syv.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren
2503560_0003.png
Tre gode grunde
til at træde på beslutningsspeederen NU:
1.
Det er nu, vi skal vælge og udvikle de klimateknologier
og løsninger, vi har brug for, så de kan komme i spil inden
kalenderen siger 2030.
Virksomhederne skal kende de betingelser, de skal arbejde
under fremover, så de kan investere i de rigtige ting.
Danmark kan komme i front med de klimaløsninger, andre lande
vil efterspørge. På den måde kan vi kombinere ressource- og
klimaudfordringen med vækst og beskæftigelse. Det er et vigtigt
skridt mod at være klimaforegangsland.
KLIMA/24/7 reducerer Danmarks klimamanko
med 64 pct. i 2030
Mio. tons CO2
80
70
60
50
40
77,4
2.
3.
54,2
46,7
40,8
2,1
23,5
15,5
35,0
7,5
4,3
30
20
10
0
23,2
23,2
Alle de gode grunde peger i én og samme retning: Det rigtige
er at sætte tempoet i vejret NU og have mod til at tage de kloge
beslutninger, for at vi kan komme i mål med 70 pct. målsætningen i
god tid og på en god måde.
De forslag, DI har med i KLIMA/24/7 har potentialet til at reducere
CO2-udledningen med 7,5 mio. tons CO2 i 2030, og er nødvendige
for at vi kan komme i mål med 70 pct. reduktion. Med andre ord
bringer forslagene Danmark 7,5 mio. tons CO2 tættere på målet i
2030.
23,2
23,2
1990
2019
2025
2030
Manko for opnåelse af 70 pct. reduktion
Udledning ved opnåelse af 70 pct. reduktion siden 1990
Manko jernet med Klima/24/7 tiltag
Anm.: Den beregnede CO2-effekt af KLIMA/24/7 er med en kvoteprisudvikling på 600,- i 2030. Ved lavere kvotepriser, da vil reduktionsbidraget være lavere.
Kilde: Energistyrelsens Klimastatus og -fremskrivning 2021, samt DI-beregninger.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren
2503560_0004.png
Seks indsatsområder i DI’s bud på klimahandling
KLIMA/24/7 er DI’s bud på en ’klima action plan’ for regeringen og Folketinget om hvilke prioriterede klimabeslutninger, der er behov for at træffe i dag
for at kunne komme i mål med 70 pct. målsætningen. KLIMA/24/7 er fordelt på seks temaer med en række konkrete forslag under hver:
MORGENDAGENS GRØNNE TEKNOLOGIER
Her foreslår vi blandt andet at sætte gang i udvalgte storskala demonstrations-projekter med
CO2-fangst og Power-to-X, så de kan sikre klimaeffekter inden 2030. Lad os få sparket udvalgte
spydspidsprojekter i gang med det samme. Vi foreslår også at indføre en klimafond for luftfart,
der mod en beskeden merpris på flybilletten kan fremskynde indfasningen af grønt brændstof.
ET AMBITIØST EU OG INTERNATIONALT SAMARBEJDE
De grønne ambitioner i EU-landene og deres genopretningsplaner skal være så høje som muligt.
For hver gang hele EU reducerer CO2-udledningen med én pct., svarer det omtrent til en redukti-
on på hele Danmarks udledning. EU’s nye 2030 klimamål på mindst 55 pct. vil sænke CO2-ud-
ledningen med 15 gange Danmarks udledning. Det vil booste de grønne markedsmuligheder
for danske virksomheder. Vi lever af eksport, og der er en guldgrube af muligheder både i højere
EU-klimamål og i EU’s Genopretningsfond, der er på hele 750 mia. euro. Andelen af EU-midler,
der går til grøn omstilling, bør i praksis være væsentligt højere end minimumskravet på 37 pct.,
blandt andet med fokus på bygningsrenovering, udvikling af nye grønne teknologier, skalering af
Power-to-X projekter og fangst og lagring af CO2.
GRØN OG DIGITAL SAMMENHÆNGSKRAFT MELLEM SEKTORER
Her foreslår vi blandt andet at fremrykke energiøerne, så de er færdigetableret senest i 2030, og
at regeringen hurtigt udarbejder en strategi for energieffektivisering. Det er også afgørende, at vi
skaber et stærkt digitalt klimafundament på tværs af sektorer – så de rigelige mængder af grøn
energi, vi kan producere fra vindmøller, solceller og biogasanlæg bruges effektivt hele vejen ud i
boliger, biler, fly, skibe, virksomheder og eksport.
ET KLIMAVENLIGT RESSOURCEFORBRUG
Her foreslår vi, at der skal investeres i en grøn genanvendelsessektor. Fremadrettet bør vi sortere
og indsamle affald ens i hele landet og udbyde opgaven på markedet. Det vil give helt nye mulig-
heder for at øge genanvendelse i en kvalitet, så materialerne kan bruges igen i landets produkti-
onsvirksomheder. Det er afgørende for både nationale og globale klimareduktioner, at vi omstiller
til en cirkulær økonomi. Flere virksomheder går derfor med konkrete investeringsplaner, men de
har meget svært ved at finde finansiering til investeringer i sortering og genanvendelse af affald.
Der er behov for en pulje, der kan give et rygstød til de virksomheder, der ønsker at investere i
en grøn genanvendelsessektor i Danmark, herunder også SMV’ere. Også vores vandressourcer
kan håndteres mere klimavenligt. Vandsektoren er klar med mange af løsningerne. Her bør der
gennem forskning, test og innovation arbejdes på metoder, der understøter en klima- og energi-
neutral vandsektor.
KLIMABESKATNING DER VIRKER
Her foreslår vi en grøn skattereform, der gradvist sikrer en mere ensartet og højere CO2-beskat-
ning baseret på CO2-prisen i EU’s fælles CO2-kvotesystem. I dag betaler danske virksomheder,
der ikke er omfattet af EU’s kvotesystem, 180 kroner i CO2 afgift pr. ton. Lad os hurtigst muligt
sætte denne afgift op, så den følger EU’s kvotepris på pt. knap 375 - 430 kroner – og lad den
dernæst følge kvoteprisen frem mod 2030, hvor den forventes at være over 600 kroner. Samtidig
skal vi sænke beskatningen på energi, så vi får mere klima for skattekronerne og sikrer omkost-
ningsneutralitet samt at virksomhedernes samlede skattetryk ikke stiger. En CO2-afgift kan dog
ikke kan stå alene, når vi f.eks. også kigger på nøgleudfordringer som udvikling af grøn infrastruk-
tur, teknologiudvikling og markedsmodning. Derfor skal en grøn skattereform suppleres med
andre virkemidler og skræddersyede tiltag, så vi håndterer de udfordringer, som en CO2-beskat-
ning ikke kan løse alene.
DEN OFFENTLIGE SEKTOR SOM KLIMAFRONTLØBER
Her foreslår vi blandt andet, at regeringen fastsætter et helt konkret mål om 80 pct. bæredyg-
tige og grønne offentlige indkøb i 2025. Den offentlige sektor køber årligt varer og tjenester for
omkring 355 mia. kroner. Det betyder, at det offentlige hurtigt kan skabe reel forandring for
Danmark med sine indkøb og kickstarte markedet for grønne produkter og understøtte virksom-
hedernes investeringer i grønne løsninger.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren
2503560_0005.png
Indsatserne hænger sammen
En helt central del af den grønne omstilling er at kombinere indsatsen på tværs af forskellige
sektorer. Eksempelvis er luftfarten afhængig af udviklingen af Power-to-X teknologien for
at kunne få adgang til bæredygtige flybrændstoffer, og Power-to-X afhænger af adgang til
betydelige mængder vedvarende energi fra eksempelvis etablering af energiøer. Det hjælper
energieffektivitet desuden også på. Det gør det endnu mere vigtigt, at der tages sideløbende
beslutninger hurtigt.
En nødvendig forudsætning for grøn sammenhængskraft på tværs af samfundet er et solidt
digitalt fundament, der bygger på data og giver os viden, så vi kan binde ressourcer og
værdikæder sammen bedst muligt. Når vi tænker på tværs af værdikæder og sektorer, kan vi
også udnytte de knappe ressourcer bedre, finde de gode synergier og øge produktiviteten i
vores fremstillingsindustri, hvilket også er til gavn for en grøn omstilling.
Det kræver alt sammen investeringer og kendskab til, hvad det er for nogle rammer,
virksomhederne skal arbejde under fremadrettet. Det betyder blandt andet, at der er behov
for en ensartet CO2-beskatning nu, der kan sikre, at de løsninger, der giver mest klima for
pengene, bliver fremmet samtidig med, at virksomhedernes konkurrenceevne bibeholdes. En
fælles ensartet CO2-beskatning vil med andre ord sikre et fælles klimatjek af alle aktiviteter i
økonomien.
For hver gang hele EU reducerer CO2-udledningen med én pct., svarer det omtrent til en
reduktion på hele Danmarks udledning. Derfor er det utroligt vigtigt for den danske grønne
omstilling, at Danmark arbejder for at EU’s klimamålsætninger bliver så ambitiøse som muligt.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren
2503560_0006.png
1.
Morgendagens grønne
teknologier
Danmarks målsætning om at banke udledningen af drivhusgasser ned med 70 pct. i 2030 er faktisk
så ambitiøs, at man ikke i dag kan lave en eksakt plan, for hvordan vi skal komme i mål om ni år.
Målsætningen er fuldstændig rigtig, og erhvervslivet bakker den helhjertet op. Men de virkemidler
og teknologier, vi har til rådighed i dag, er ikke tilstrækkelige til at nå målet – i hvert fald ikke på en
fornuftig måde, hvor vi ikke samtidig sætter vores økonomi, job, konkurrencekraft og velfærd over
styr.
Derfor skal der tages nogle afgørende beslutninger i dag, så morgendagens grønne teknologier kan
komme i spil så hurtigt som muligt og inden 2030.
Morgendagens teknologier vil typisk være teknologier, vi allerede kender, der endnu ikke er rullet ud
i stor skala. De er stadig så dyre, at de reelt er uden for rækkevidde for de fleste virksomheder – og
de kræver ekstremt store investeringer og fortsat forskning og udvikling. Der mangler endnu også
en grundlæggende infrastruktur som f.eks. med CO2-lagringsprojekter.
To af de teknologier, der ventes meget af, er:
•
Carbon capture, utilisation and storage (CCUS): Teknologier til at indfange CO2, lagre den
i undergrunden samt anvende den til andre formål, eksempelvis til produktion af grønne
brændsler. Danmark har gode geologiske forudsætninger for lagring af store mængder CO2.
Power-to-X (PtX): Med PtX kan vi omdanne den grønne strøm til f.eks. brint og ammoniak,
som så kan bruges i stedet for fossile brændsler i eksempelvis transportsektoren, luftfart,
shipping, procesindustri mv.
•
Disse teknologier indeholder et kæmpe potentiale. De første konsortier har set dagens lys, og vi
skal have truffet en række nødvendige beslutninger i dag for at kunne udnytte potentialet hurtigst
muligt. Andre lande er også i fuld gang, så der er ikke tid til at tøve.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren
2503560_0007.png
/DI foreslår:
Opret ”Luftfartens Klimafond”
Fra 2021 (eller 2022) opbygges fonden via et mindre klimabidrag på 20-30
kroner pr. afrejsende passager fra danske lufthavne samt et statsligt bidrag.
Fondens midler skal primært anvendes til at udjævne prisforskellen mellem
bæredygtigt og fossilt flybrændstof i takt med stigende iblandingsprocent. Fon-
dens mission skal være at skubbe til etableringen af en robust forsyningskæde af
bæredygtigt flybrændstof, ultimativt PtX.
Giv tilskud til køb af lastbiler der kører på el, brint eller biogas
Lastbiler på alternative drivmidler er væsentlig dyrere end almindelige diesel-
drevne lastbiler, og derfor er der kun ganske få lastbiler på el, brint eller biogas
i Danmark. For at mindske merprisen og fremme udbredelsen af grøn tung
transport er der behov for at tage beslutning om at afsætte 1 mia. kroner frem
mod 2030 til tilskud til køb af lastbiler på el, brint eller biogas, som man kender
det i Tyskland.
Sæt gang i storskala demonstrationsprojekter med CCUS og PtX,
så de har klimaeffekt inden 2030
Demonstrationsprojekter spiller en vigtigt rolle i at få morgendagens grønne tek-
nologier klar og nyttiggjort inden 2030. Det er derfor afgørende, at Folketinget
følger op på sine delstrategier for CCUS og PtX, så snart de er færdiggjort – og
hurtigt får truffet klare beslutninger om at sætte storskala demonstrationspro-
jekter i søen. Det gælder også udmøntningen af CCS puljen på 815 mio. kroner.
Det er afgørende, at vi er hurtige på aftrækkeren og får etableret tilskudsordnin-
ger, der sikrer, at vi investerer samfundets penge de rigtige steder, så vi får de
størst mulige klimagevinster hurtigst muligt og sikrer, at danske virksomheder
er med helt fremme i udviklingen af morgendagens teknologier. Potentialerne
for CCUS og PtX er generelt større end de 2,3 mio. tons CO2, der er finansiering
til i KLIMA/24/7. Konkret vurderes CCUS potentiale til at være større end 4,5
mio. tons i 2030, som det fremgår af ”Anbefalinger til strategi for CO2-fangst,
- anvendelse og -lagring”. Yderligere forløsning af potentialet forudsætter dog
konkrete initiativer og finansiering.
Afklar de politiske rammer for tilskudsordning til PtX og CCUS.
Det er vigtigt for den grønne omstilling, at der bliver fulgt op på de politiske afta-
ler, der omhandler PtX og CCUS, nu, så de kan blive implementeret og bidrage
inden 2030. Regeringen har sat gang i arbejdet med en samlet strategi, der skal
fastlægge de overordnede, langsigtede principper og rammevilkår for udvikling
og anvendelse af CCUS og PtX, herunder brint og ammoniak, i Danmark. Denne
strategi bør ligge klar hurtigst muligt, så der kan træffes politiske beslutninger
om konkrete projekter inden udgangen af 2021.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren
2503560_0008.png
2. Grøn og digital sammen-
hængskraft mellem sektorer
Forestil dig følgende i fremtiden: Danmark producerer rigelige mængder grøn energi fra
vindmøller, solceller og biogasanlæg, og den energi sørger vi for at bruge effektivt over alt i
samfundet – i boliger, biler, fly, skibe og virksomheder.
For at nå dertil, kræver det stærke tværgående løsninger, og at vi udnytter de digitale
muligheder fuldt ud.
Med ”grøn sammenhængskraft” mener vi et samfund, hvor elforsyningen, virksomhederne,
boligerne, infrastrukturen, transporten og resten af samfundet er koblet sammen i ét stort
net af smarte klimavenlige løsninger. En større kobling mellem de enkelte sektorer er af-
gørende for at nå i mål med den grønne omstilling. Når industrivirksomhederne fremstiller
produkter, eller datacentrene skyder op, så kan det give varme i stuerne til hele bydele. Når
vi producerer vedvarende energi og bygger energiøer, så kan det give strøm til håndværke-
rens el-varevogn, der oplader direkte hos boligejeren, mens arbejdet står på.
Alt dette kræver også, at vi tænker digitalt.
Grøn og digital sammenhængskraft kræver store investeringer. Når vi skal bygge energiøer,
skabe energieffektive bygninger eller styrke infrastrukturen for el-baseret transport, så det
er en reel mulighed at vælge den grønne løsning, så sker det ikke fra den ene dag til den
anden. Tværtimod skal der træffes beslutninger nu, hvis forslagene skal have effekt i 2030.
For at komme i mål skal vi ikke kigge tilbage på gammel regulering, men i stedet kigge frem
på den opgave vi står med i dag, og løse den som én sammenhængende øvelse.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren
2503560_0009.png
/DI foreslår:
Fremryk energiøerne, så de er færdige senest i
2030
I klimaaftalen for energi og industri fra sidste sommer indgik
der to energiøer på 5 GW, som skulle stå færdig inden 2030.
Desværre blev planerne i februar udskudt til 2033. Energiøerne
er ikke blot vigtige for at sikre mere grøn strøm til Danmark. De
vil også medvirke til at sænke de globale drivhusgasudlednin-
ger via eksport af grøn, dansk el samtidig med, at elnettet gø-
res klar til mere grøn strøm. Den overskydende grønne el skal
desuden bruges til produktion af andre bæredygtige brændsler,
såsom PtX. Vi har derfor brug for al den ekstra grønne strøm, vi
kan få fat i allerede før 2030. Derfor skal regeringen leve op til
den oprindelige aftale.
Skab det digitale klimafundament på tværs af
sektorer
Der skal ske en dyb digitalisering på tværs af energi- og forsy-
ningssektoren og mellem energisystemet og kunderne. Det
skal ske efter fælles principper – og fundamentet for, hvordan
vi kan bruge og opsamle data, skal på plads. Data og it-platfor-
me skal give hurtigt og klart indblik i efterspørgsel, produktion,
flaskehalse og alternative muligheder i det sektorkoblede
energisystem. Dermed opnår vi bedst og klogest muligt
ressourceforbrug. Det digitale fundament er ikke et tilvalg,
men en afgørende forudsætning for gennemførelse af kobling
mellem sektorerne, så vi udnytter den grønne energi bedst
muligt. På den måde kan sektorkobling styrke klima, kreativitet
og konkurrencekraft.
være flere pladser til aflevering af varer i byerne, så vareleverin-
gen kan afvikles mere energieffektivt ved at nå flere aflæs-
ninger pr. lastbil. Banegodstransporten til og fra og igennem
Danmark skal gøres mere attraktivt, som alternativ på de lange
transporter.
Etablér et nationalt program for sektorkobling.
Begrebet sektorkobling handler om at få den grønne energi fra
energisystemet ud og virke i hele samfundet – at binde vores
forsyningssektor og forbrug mere sammen, så eksempelvis
overskudsvarme i industrien kan komme forbrugeren til glæde,
eller kulstof opfanget hos cementproducenterne kan blive til
grønt flybrændstof i vores lufthavne. Sektorkobling er derfor
helt centralt for den grønne omstilling, og vi har derfor brug for
en national plan for området.
Udarbejd en strategi for energieffektivisering
Energieffektivisering spiller en vigtig rolle i den grønne
omstilling. Derfor bør regeringen udarbejde en strategi, der
viser vejen til, hvordan vi bedst indfrier vores potentiale for
energieffektivisering i både virksomheder og ved at energire-
novere bygninger. Det vil give virksomhederne mulighed for
at investere i god tid og gøre den grønne omstilling mindre
omkostningsfuld.
Slip data fra projekt ’Bygningshub’ fri
Der er iværksat et pilotprojekt med at samle data om byg-
ningers energiforbrug i en landsdækkende såkaldt Bygnings-
hub. Der skal åbnes op for, at bygningsejere i Bygningshubben
simpelt og enkelt kan give tredjepart adgang til forbrugsdata
i aggregeret og anonymiseret form. Hvis vi opsamler og har
tilgængelig viden liggende, så kan vi foretage fornuftige klima-
beslutninger inden for byggeriet.
Gør elnettet klar til mere grøn strøm
Få modellerne for det netop aftalte grønne tillæg til elselska-
bernes indtægtsrammer, der kan sikre investeringer i elnettet,
på plads hurtigst muligt og gerne før 2024, så elnettet er klart
til mere grønt elforbrug eksempelvis afledt af ladestandere,
elbiler og elvarmepumper. Den grønne omstilling af el har
i Danmark været i gang længe. Vi står derfor i den heldige
situation, at vi har masser af grøn strøm, og vi vil kun få mere
frem mod 2030. Det kræver, at elnettet både kan håndtere
den større mængde og måske vigtigst, flytte strømmen, så hele
Danmark kan køre på grøn el.
Udnyt mere af industriens overskudsvarme - med
certificeringsordning og prisregulering
Vi kunne opvarme omkring 128.000 almindelige enfamiliehuse
med overskudsvarme fra virksomhederne, hvis vi udnyttede
det enorme potentiale. En af forhindringerne er, at virksom-
hederne ikke ved hvilke regler, der kommer til at gælde for nye
overskudsvarmeprojekter. Men de står klar til at udnytte deres
overskudsvarme. Det vil give lavere ressourceforbrug og mindre
CO2. Dette kræver dog klare regler for priser, så virksomheder-
ne ved, hvad de skal indrette sig efter. DI peger derfor på, at
regeringen får opstillet retningslinjerne, så vi ikke spilder den
overskydende varme. Det er energieffektivisering.
Skab bedre trafikflow og reducér CO2 og trængsel
med Smart City-løsninger
Regeringen bør iværksætte forsøg med forskellige tekniske
løsninger som intelligente trafiksignaler og adaptive, digitale
hastighedstavler. Målet er at undgå lange køer og øge frem-
kommeligheden og trafiksikkerheden. På landsplan vurderes
det, at der kan spares 7.000 tons CO2 og 16 mio. timer i kø.
Udfas kul på Nordjyllandsværket
Nordjyllandsværket er det kraftværk i Danmark, hvor kul vil
blive udfaset sidst. Ifølge planen vil det sidste kul blive brændt
af i 2028 og udfasningen understøtter således regeringens
2030-målsætning. Investeringsvilkårene er afgørende for om
Nordjyllandsværket kan udfase tidligere end planlagt. Lykkes
det kan det få en CO2-effekt i forhold til regeringens 2025
delmål. En forventet højere CO2-kvotepris vil medvirke til at
understøtte en fremrykning af kuludfasningen.
Øg energieffektiviteten i godstransporten
Der skal træffes beslutning om at tillade lastbiler og varebiler
at levere støjsvagt om natten samt øge længde- og totalvægt
på lastbiler og styrke banegodstransporten. Vi skal forbedre
muligheden for at levere uden for myldretiden, og der skal
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren
2503560_0010.png
3.
Klimabeskatning
der virker
I dag har vi i Danmark et kludetæppe af afgifter på CO2 og energi, der ikke
understøtter den grønne omstilling og klimaindsatsen effektivt nok. DI
arbejder for en højere og mere ensartet CO2-beskatning, der sætter en
pris på drivhusgasserne og belønner investeringer i klimaløsninger. Derfor
skal vi reformere den grønne beskatning, hvor de nuværende energiafgifter
sænkes og trimmes i takt med udrulning af en højere og ensartet CO2-be-
skatning. For når det er CO2, vi vil af med, så er det CO2-udledninger, vi
skal beskatte, ikke brugen af energi. Vi foreslår derfor ikke højere afgifter,
men en omlægning så virksomhedernes samlede skattetryk ikke stiger.
Højere forventninger til CO2 - kvoteprisen vil med DI’s udspil til Grøn
Skattereform øge det grønne skattetryk på CO2, hvilket skal modsvares af
ændringer i de nuværende energiafgifter samt andre nødvendige tiltag så det
samlede skattetryk ikke stiger herunder, at indtægterne fra en CO2-afgift kan
geninvesteres i virksomhedernes grønne omstilling for at fremme mulig-
heder og incitamenter. Resultatet er stærkere incitamenter til at reducere
CO2-udledningen, hvilket resulterer i CO2-reduktioner på både kort og lang
sigt uden at forringe virksomhedernes konkurrenceevne.
Det er en ekstremt vigtig opgave at få på plads - for klimaudfordringen skal
håndteres samtidigt med, at vi sikrer virksomhedernes konkurrencevilkår i
en hård international konkurrence. Det er også en bunden politisk opgave,
da det fremgår tydeligt af den danske klimalov, at målet skal nås med reelle
reduktioner fra dansk jord. Vi kan ikke bare eksportere vores CO2-udled-
ninger til udlandet.
Det haster med at få udformet en klimabeskatning, der virker. De anlæg
og teknologier, der skal sikre os reduktionerne inden for energi, industri,
transport mv., skal leve i flere årtier. Så det er NU, vi skal sætte retning for
virksomhedernes fremtidige investeringer. 2030 er reelt en kort tidshori-
sont, hvis investeringerne skal nå at give CO2-effekt inden da.
Udvikling i 2030-manko ved gennemførsel af KLIMA/24/7 forslag
Mio. tons CO2
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Manko 2030
PtX
CCUS
11,79
Centralt skøn: Kvotepris på 600,-
-1,00
-1,30
-0,02
-0,33
-2,10 til -7,50
7,46
Manko
KLIMA/24/7 - Samlet effekt
CO2-reduktion
Lavt skøn: Kvotepris på 400,-
Højt skøn: Kvotepris på 800,-
4,33
-4,33
*Luftfartens
klimafond
Grøn omstilling
af den tunge
transport
DI´s udspil
til en Grøn
Skattereform
Manko efter
KLIMA/24/7
** Andre tiltag.
F.eks. udtagning af
lavbundsjorde
Anm.: Oprindelig manko er udregnet udfra Klimastatus og -fremskrivning 2021.
* Figuren viser kun nationale reduktioner. Reduktionen svarer til 20% af de samlede nationale udledninger i luftfarten. Der er et globalt potentiale på 0,9 mio. tons CO2.
**Andre tiltag kan findes i DI’s 2030-plan. Det inkluderer bl.a. tiltag inden for landbrug, transport, byggeri, etc.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren
2503560_0011.png
/DI foreslår:
Vedtag en højere og ensartet CO2-beskatning, der
bygger på EU’s kvotepris
En højere ensartet CO2-beskatning kan skabe klarhed ift.
fremtidens investeringer. Men Danmark kan ikke stå alene
- vores regulering får et meget større gennemslag, når vi
samarbejder med EU om at sætte en fælles pris på CO2.
Derfor er EU’s fælles CO2-kvotesystem enormt vigtig for
vores bestræbelser på at prissætte CO2, og den effekt skal
naturligvis tænkes nøje sammen med den grønne danske
skattereform. EU’s fælles klimaindsats mindsker også risikoen
for CO2-lækage i både Danmark og EU. CO2-beskatningen
kan dog ikke stå alene, men skal suppleres med målrettede
tiltag for at sikre teknologiudvikling og etablering af grøn
infrastruktur. Tiltag som virksomhederne ikke kan drive alene,
og som kræver et tæt offentligt-privat samarbejde.
Sænk de nuværende energiafgifter i takt med
forøgelsen af CO2-prisen
Det er CO2, vi vil af med, og derfor er det CO2-udledninger, vi
skal beskatte – ikke brugen af energi. Den grønne skattere-
form skal trimme sejlene til at møde klimaudfordringen og
skal samlet være omkostningsneutral for erhvervslivet. Når
CO2-beskatningen skrues op, skal energiafgifterne derfor
skrues ned. Det vil også sikre omkostningseffektivitet og
fremme f.eks. grøn el og biobaserede løsninger.
Udvid ETS til at dække energiforbrug i bygninger,
transport og søfart - indfas ml. 2025-2030
En fælles EU CO2-pris, der dækker en større del af økonomi-
en, vil gøre den europæiske og den danske klimaindsats mere
omkostningseffektiv og mindre forvridende EU-landene imel-
lem. I dag er fjernvarme og el, som anvendes i bygninger og i
transport, allerede i kvotesystemet. Den øvrige del af energi-
forbruget i bygninger og transport kan med fordel flyttes over i
kvotesystemet. CO2-prisen skal suppleres af sektorstrategier
og sektorindsatser, så den nødvendige teknologiudvikling
sker. Udvidelse af ETS bør indfases i perioden 2025-2030.
Skab adgang til certificeret biogas til konkurren-
cedygtige priser
For at virksomhederne kan få godskrevet CO2-effekten af den
biogas, de benytter, skal de i dag købe biogascertifikater. Det
gør det betydeligt dyrere for virksomhederne at bruge biogas.
Derudover øges omkostningerne af, at virksomhederne også
betaler CO2-afgift af den CO2-neutrale biogas. En række
virksomheder er afhængige af biogas i deres produktionspro-
ces for at kunne reducere deres CO2-udledning. Derfor er det
vigtig, at virksomhederne har adgang til biogas til konkurren-
cedygtige priser for at kunne reducere deres CO2-udledning
betydeligt.
Sæt den samfundsmæssige kalkulationspris til at
svare til den forventede kvotepris
En ensartet CO2-beskatning baseret på kvoteprisen skal dæk-
ke den størst mulige del af økonomien. Offentlige anlægspro-
jekter skal også CO2-prisudsættes svarende til det fremtidige
CO2-beskatningsniveau.
Hæv den danske CO2-afgift til EU-kvoteniveau –
og lad den følge kvoteprisen op
DI foreslår, at den nuværende danske CO2-afgift øges til
CO2-kvoteprisens niveau på knap 400 kroner. Dernæst kan
CO2-afgiften så følge kvoteprisen frem til 2030, hvor niveauet
forventes at være over 600 kroner. DI’s forslag vil blandt
andet sikre mindre CO2-lækage. Den nuværende danske
CO2-afgift afspejler ikke udviklingen i EU’s CO2-kvotepris.
Aktuelt svinger kvoteprisen mellem 375 - 430 kroner, hvilket
er betydeligt højere end den danske CO2-afgift på sektorer,
der ikke er omfattet af kvoterne (180 kroner). Det første skridt
i den grønne skattereform skal være at ajourføre satserne til
kvoteprisen. Det næste skridt skal være gradvist at indfase
et prisforløb frem mod 2030 svarende til forventningen til
kvoteprisen frem mod 2030.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren
2503560_0012.png
4.
Den offentlige sektor som
klimafrontløber
Staten, regionerne og kommunerne køber årligt varer og tjenester for omkring 355 mia. kroner.
Det er mange penge – penge, der kan skabe reel forandring, hvis de bruges på en måde, der
understøtter den grønne omstilling. Penge, der kan kickstarte markedet for grønne produkter og
understøtte erhvervslivets investeringer i grønne løsninger.
De offentlige udbud i dag er meget kortsigtede, og handler alt for enøjet om anskaffelsespris og
ikke om de samlede omkostninger over produktets levetid. Grønne produkter er i nogle sektorer
dyrere at fremstille, og hvis produkterne ikke bliver efterspurgt, alene fordi de indledningsvist er
lidt dyrere at indkøbe, så bliver der heller ikke investeret i den fortsatte udvikling og forskning.
Her kan politikerne anvise vejen til grøn efterspørgsel både privat og offentligt. Industrien har 1.
generationsløsningerne klar af grønne løsninger, og hvis 2. og 3. generation skal udvikles, skal 1.
generation efterspørges nu, blandt andet via offentlige grønne indkøb og klare rammer.
Grønne krav til indkøbene i den offentlige sektor er en central løftestang for nye grønne investe-
ringer og løsninger i erhvervslivet.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren
2503560_0013.png
/DI foreslår:
Vedtag et mål om 80 pct. bæredygtige og grønne offentlige indkøb
i 2025
Det offentlige skal bane vejen for grønne investeringer ved at øge efterspørgslen.
Det vil på lang sigt gøre grønne investeringer mere rentable. Den offentlige sektor
har en stor betydning for den grønne omstilling, og kan allerede i dag begynde
at tage afgørende skridt mod 70 pct. reduktion af CO2. Derfor er der brug for et
fælles pejlemærke for stat, regioner og kommuner om, at 80 pct. af det offent-
lige vareindkøb er bæredygtigt i 2025. Det indebærer, at indkøb og udbud af
kontrakter skal tage afsæt i EU’s grønne indkøbskriterier og eksempelvis kravene
bag mærkeordninger som EU-blomsten og det nordiske Svanemærke. Blikket skal
hæves fra anskaffelsespris til også at se på totalomkostninger og hele værdikæden
- herunder hvad der sker med produkterne efter endt levetid. Derudover skal der
lægges vægt på kvalitet i evalueringen af tilbud, og der skal tænkes i grøn logistik
af varelevering.
Energirenover de offentlige bygninger
De offentlige bygninger i Danmark står for en væsentlig del af det danske energi-
forbrug. Der er behov for en systematisk gennemgang af energirenoveringspoten-
tialerne i alle offentlige bygninger på tværs af kommuner, regioner og staten. Alle
offentlige bygninger bør leve op til energieffektivitetsdirektivets nuværende krav til
de statslige bygninger. Langt størstedelen af den samlede offentlige bygningsmas-
se er ejet af kommunerne eller regionerne.
Lav en grøn indkøbsstrategi for hele den offentlige sektor
Regeringens strategi for grønne indkøb bør ikke kun gælde de statslige indkøb,
men alle offentlige indkøb, også kommuner og regioner. De offentlige indkøb
favner bredt, og naturligvis bør kommuner og regioner være en del af strategien
om, at offentlige indkøb skal have et markant lavere klimaaftryk, som bidrager til
de danske mål for klimaet.
Gør den kollektive trafik CO2-neutral
Den kollektive trafik skal styrkes og gøres CO2-neutral. Fremtidens togmateriel
og drivmidler skal være grønne, der skal prioriteres CO2-neutrale busser i alle nye
offentlige kontrakter, og der skal investeres i bedre sammenhæng mellem cykel og
kollektiv transport. Selv om vi får flere grønne biler, så er den kollektive transport
med bus og tog et energieffektivt alternativt, der kan være med til at reducere
transportens klimapåvirkning. Derfor skal der skabes bedre sammenhæng i den
kollektive transport, så den er et attraktivt alternativt, der giver flere passagerer.
Busser og tog skal også køre på alternative drivmidler, men det må ikke føre til
dyrere og dårligere kollektiv trafikbetjening. En infrastrukturplan frem mod 2030
skal derfor indeholde konkrete forslag til styrket kollektiv trafikbetjening.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren
2503560_0014.png
5.
Et ambitiøst EU og
internationalt samarbejde
Danmark lever af at eksportere. Med eksport og salg på markeder ude i verden bidrager danske virksom-
heder til at løse klimaudfordringen internationalt.
Håndteringen af klimaforandringer er et internationalt anliggende, og et ambitiøst og velfungerende
samarbejde i EU og på tværs af lande og regioner er altafgørende for, at vi kan løse klimaudfordringen.
Danmark skal være foregangsland, men i sidste ende skal udfordringen løses af verdenssamfundet i
fællesskab. Paris-aftalen, international handelspolitik, udviklingspolitikken og FN’s 17 Verdensmål er alt
sammen drivkræfter i den globale grønne omstilling. Med Joe Bidens klimatopmøde og nye klimaløfter,
EU’s højere klimaambitioner samt COP26 til november, er klimadagsordenen på rette vej. Og banen er
kridtet op for nye grønne markedsmuligheder – i benhård konkurrence.
Vi skal tænke klima ind fra starten. COVID-19-krisen har ikke svækket klimadagsordenen, og den mulig-
hed skal vi gribe. Genopretningspakkerne i Danmark, EU og globalt vil bidrage til at styrke handel og eks-
port af grønne løsninger. EU’s genopretningsfond på hele 750 mia. euro skal i høj grad bidrage til, at det
bliver en grøn – og digital – genstart af Europa. Det er en gylden mulighed for danske virksomheder. Dog
bør andelen af EU-midler, der går til grøn omstilling, i praksis være klart højere end minimumskravet på
37 pct. - med fokus på blandt andet bygningsrenovering, udvikling af nye grønne teknologier, skalering af
Power-to-X projekter og fangst og lagring af CO2.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren
2503560_0015.png
/DI foreslår:
Regeringen skal arbejde for en effektiv implemen-
tering af EU’s klimamål
Danmarks udledning af drivhusgasser udgør i dag 0,1 pct. af
de samlede globale udledninger - svarende til godt 45 mio.
tons årligt. EU udleder samlet 8-9 pct. af de globale drivhus-
gasudledninger - svarende til godt 3,5 mia. tons årligt. Derfor
vil klimaeffekten af danske klimaløsninger og den danske
klimaindsats blive mangedoblet, når EU’s klimaambitioner
øges. EU’s nye 2030 klimamål på mindst 55 pct. vil give årlige
CO2-reduktioner svarende til 15 gange Danmarks samlede
udledning. Der bliver brug for de løsninger, dansk erhvervsliv
mestrer. Danmark har en reel mulighed for at trække EU i
en mere ambitiøs klimaretning, Danmark bør arbejde for et
overordnet klimamål i EU på 55 pct. – og supplerende mål for
energieffektivisering på 40 pct. og et vedvarende energi-mål
på 45 pct. i 2030. Danske virksomheder er blandt verdens
absolut dygtigste, når det kommer til løsninger indenfor
vedvarende energi og energieffektivisering.
Skab bedre finansieringsinstrumenter til udvikling
og investering i grønne projekter på emerging
markets
Konkret bør der afsættes 300 mio. kroner til projektudvikling
af grønne projekter i udviklingslande og på emerging markets
i samarbejde med danske virksomheder. IFU (Investerings-
fonden for udviklingslande) bør gives bedre muligheder for at
yde lånefinansiering, og Nordisk Investeringsbank bør igen få
bedre muligheder for at tilbyde forskellige typer finansiering
på flere emerging markets. Klima er en investeringsdagsorden
- og et konkurrenceparameter. Derfor er det nødvendigt at
opruste indsatserne for at fremme internationale investerin-
ger, herunder i forhold til de udviklingslande der ikke selv har
den fornødne finansiering, viden og kapacitet til at håndtere
klimaforandringerne.
Regeringen bør arbejde for, at EU-landenes gen-
opretningsplaner skaber reel vækst
EU-landenes nationale genopretningsplaner skal skabe reel
merværdi i forhold til vækst, konkurrencekraft, grøn og digital
omstilling. De skal ikke fylde huller i offentlige budgetter eller
finansiere allerede planlagte projekter. Forordningen for EU’s
genopretningsfacilitet fastslår, at Kommissionen skal udar-
bejde et scoreboard, som evaluerer og rangerer EU-landenes
genopretningsplaner i forhold til målene for EU’s genop-
retningsplan. Desuden bør Kommissionen have fokus på
effekterne af investeringerne og ikke kun, hvor mange penge,
der bliver investeret. DI opfordrer regeringen til at arbejde for
gennemsigtighed og en bæredygtig anvendelse af midlerne.
Regeringen skal arbejde for at højne de grønne
ambitioner i EU-landenes genopretningsplaner
Andelen af grønne og digitale investeringer kan komme tæt
på 100 pct. fremfor kravet om 37 pct. Regeringen har derfor
en vigtig opgave i at påvirke tilblivelsen og overvågningen af
de enkelte EU-landes genopretningsplaner. EU’s økonomi-
ske muskler skal koble den økonomiske genopretning med
klimaomstillingen. EU’s samlede genopretningsindsats på
750 mia. euro skal udnyttes til at fremme grøn omstilling og
digitale løsninger, der understøtter omstillingen.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren
2503560_0016.png
6.
Et klimavenligt
ressourceforbrug
Vi kigger ind i en verden, hvor presset på jordens ressourcer stiger. Der er ganske enkelt ikke nok
ressourcer i verden til at fortsætte ud ad den vej, som vi kender i dag. Det skal vi handle på. Det kræver
langsigtede, strategiske beslutninger og investeringer, som i sidste ende kan sikre nye måder at designe,
producere, sælge og forbruge produkter på, så produkter og materialer bruges igen og igen.
Kan erhvervslivet eksempelvis øge brugen af genanvendte materialer yderligere i produktionen, vil det
udover at gavne økonomien, også mindske efterspørgslen efter råstoffer og andre nye ressourcer. Om-
kring halvdelen af de samlede globale udledninger af drivhusgasser skyldes udvinding og forarbejdning af
naturressourcer. Det vil derfor også have en klimagevinst, hvis vi kan genanvende mere affald. Samtidig
reduceres CO2e-udledningen fra udvinding og forarbejdning af råvarer, og energiforbruget i produktio-
nen falder, da det at anvende genanvendte materialer ofte kræver mindre energi end anvendelse af nye
råvarer.
Der er behov for, at tænke ressourceforbrug på tværs af værdikæder og sektorer, så vi kan udnytte de
knappe ressourcer bedre, finde de gode synergier og øge produktiviteten i samfundet. Her er det også
vigtigt, at virksomhederne kender rammerne for at kunne investere i et bæredygtigt ressourceforbrug,
der også giver mening på langt sigt. Det er ikke mindst relevant for alle de SMV’er, der i disse år vil blive
pålagt, at kunne dokumenterer deres produkters klimaaftryk for at være leverandører.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren
2503560_0017.png
/DI foreslår:
Investér i en grøn genanvendelsessektor - Afsæt 500 mio. kroner
Bedre genanvendelse betyder bedre brug af klodens begrænsede ressourcer. Det
bør Danmark investere betydeligt i. Regeringen bør afsætte en pulje på 500 mio.
kroner til at kickstarte investeringer i sorterings- og genanvendelsesteknologier
og faciliteter i Danmark. Implementering af Klimaplanen for en grøn affalds-
sektor og cirkulær økonomi giver private aktører adgang til at byde på sortering
og genanvendelse af affald fra husholdningerne. Flere virksomheder går derfor
med konkrete investeringsplaner, men de har svært ved at finde finansiering til
investeringer i sortering og genanvendelse af affald, da det er et umodent marked
og ukendt område med nye teknologier. Der er behov for en pulje, der kan give et
rygstød til de virksomheder, der ønsker at investere i en grøn genanvendelsessek-
tor i Danmark.
En klima- og energineutral vandsektor i 2030 kan øge eksporten af
vandteknologi
Den danske vand- og spildevandssektor arbejder på at blive energi- og klimaneu-
tral i 2030. Alle forsyningsselskaber har meldt deres ambitioner ind i en såkaldt
”Paris-model”. Det giver dels en CO2- besparelse i Danmark, dels giver det afsæt
for øget eksport af energieffektive danske løsninger, der vil medføre betydelige
CO2e besparelser i hele verden. De danske ambitioner giver ligeledes et godt
afsæt for at indarbejde krav om energi- og klimamål i EU’s vanddirektiver. Det er
ambitionen at forøge den danske vandteknologi-eksport fra 20 mia. kroner i 2020
til 40 mia. kroner i 2030. Sikring af en god vandforsyning er vigtig for alle samfund
- og påvirker både de sociale og sundhedsmæssige vilkår. Vandforsyningerne kom-
mer under et stigende pres som følge af klimaforandringerne. Danske løsninger
der kobler vandforsyning, grøn omstilling og klimahensyn effektivt sammen vil
opleve en stigende international efterspørgsel i fremtiden både i EU og globalt.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren
2503560_0018.png
KLIMA/24/7
KLIMA/24/7 og de
offentlige finanser
KLIMA/24/7 belaster isoleret set de offentlige finanser bl.a. på grund af udgifter til forskning
og udvikling. I KLIMA/24/7 er der jf. nedenstående tabel blevet prioriteret ca. 2�½ mia. kr. i
2022, ca. 1�½ mia. kr. i 2025 og ca. 3�½ mia. kroner i 2030. Størstedelen af udgifterne kommer
fra tiltag vedrørende Morgendagens grønne teknologier. Teknologier med blandt andet udgifter
til en målretning af den offentlige forskning og udvikling til det grønne område. Disse udgifter
forventes særligt at medføre CO2-reduktioner via Power-to-X (PtX) og Carbon capture utilisation
and storage (CCUS), men andre grønne innovative løsninger kan også bidrage.
Udgifterne forbundet med specifikt CCUS og PtX er i høj grad tilskud til drift af anlæggene, og er
dermed løbende omkostninger.
Det offentlige mindreprovenu finansieres hovedsageligt gennem råderummet og politikforslag,
som øger arbejdsudbuddet.
Tabel - Provenumæssige konsekvenser af KLIMA/24/7
2021-priser, mio. kr.
Morgendagens grønne teknologier
Heraf udgifter til PtX og CCUS
Heraf Luftfartens Klimafond
Heraf tilskud til tung transport på alternative drivmidler
Heraf målretning af forskning og udvikling til det grønne
område
Klimabeskatning der virker
Grøn og digital sammenhængskraft
Den offentlige sektor som klimafrontløber
Et ambitiøst EU og internationalt samarbejde
Et klimavenligt ressourceforbrug
2022
-1.690
-
-100
-90
-1.500
-
-
-
-300
-500
2025
-1.590
-
-
-90
-1.500
-
-
-
-
-
2030
-4.090
-2.500
-
-90
-1.500
500
-
-
-
-
Samlet provenueffekt
-2.490
-1.590
-3.590