KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt

KLIMA OG ENERGI

Verdens

bedste til grøn

omstilling

www.danskerhverv.dk

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Indhold

Klimaomstilling, vækst og velfærd

Mission 1: Grøn afbureaukratisering

Forslag 1:

Grøn whistleblower og grønt serviceeftersyn

Forslag 2:

Grøn ombudsmand

Forslag 3:

Det offentlige skal købe grønt ind

Forslag 4:

Officielle klimadata for fødevarer

Forslag 5:

Hurtig og markedsbaseret udbygning med vedvarende energi

Forslag 6:

Hurtigere godkendelse af bio solutions

Forslag 7:

Sæt offentlige data og forsyningsdata fri

Forslag 8:

Effektivisering af fjernvarmesektoren

Forslag 9:

Bæredygtige værdikæder

Mission 2: Grønt marked

Forslag 10:

En grøn skattereform

Forslag 11:

Midlertidigt elektrificeringsfradrag

Forslag 12:

En ambitiøs ETS-reform

Forslag 13:

En global CO2-afgift og en europæisk CO2-grænsetilpasningsmekanisme

Mission 3: Fremtidens grønne løsninger

Forslag 14:

Permanent F&U-fradrag på 130 pct. uden loft

Forslag 15:

Test- og demonstrationsfaciliteter for vind

Forslag 16:

Grøn strøm til grønne brændsler

Forslag 17:

Opskaleringsfaciliteter for bio solutions

Forslag 18:

National satsning på grønne proteiner

Økonomiske effekter og finansiering

Metode

DANSK ERHVERV

September, 2021

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Klimaomstilling,

vækst og velfærd

Antarktis smelter. Amazonas brænder. Sahara breder sig.

Verdenshavene stiger. Floderne går over deres bredder. Vilde

vejrfænomener bliver stadigt hyppigere. Ifølge den nyeste rap-

port fra FN’s klimapanel IPCC’s rammer vi temperaturstig-

ninger på 1,5 grader 10 år tidligere end forventet, allerede i

2030’erne. Den globale opvarmning er nu så fremskreden, at

verden står over for afgørende vendepunkter, som vil gøre det

umuligt at rette op på klimaskaderne i fremtiden.

Hvis vi vil sikre et fortsat stabilt og fremgangsrigt samfund

med økonomisk vækst på lang sigt, er det afgørende at få

styr på klimaforandringerne. Det kræver, at vi handler nu. I

Danmark. I EU. Og i resten af verden.

Det betyder også et valg. Ikke så meget mellem en grøn og en

sort fremtid. Men mellem en grøn fremtid, hvor vi via konkur-

rence og brug af markedskræfterne får skabt vækst og vel-

stand, der giver os flere penge til f.eks. mere velfærd. Eller en

grøn fremtid, hvor bureaukrati og kassetænkning hæmmer

væksten og velstanden og dermed gør os alle fattigere.

For vi har allerede mange af løsningerne på klimakrisen.

Innovative danske virksomheder og modige iværksættere

har givet os vindmøller, energieffektive produkter, enzymer

og nye bioteknologiske klimaløsninger for slet ikke at

nævne det store potentiale for effektiviseringer og res-

sourcebesparelser, som digitale løsninger giver. Det er løs-

ninger, som alle sammen kommer fra innovative virksom-

heder, understøttet af ambitiøse og stabile politiske aftaler.

Derfor bør overskriften for dansk klimapolitik være at in-

vestere i omstillingen af Danmark i dag samtidig med, at vi

giver virksomhederne de bedst mulige rammer til at ud-

vikle, skalere og eksportere de produkter og services, som

kan løse klimakrisen på lang sigt. Derved kan vi nå

2030-målet om 70 pct. reduktion i CO2-udeldningerne og

2050-målet om klimaneutralitet samtidig med, at vi skaber

grundlaget for ny økonomisk vækst.

For den grønne omstilling er ikke kun sund fornuft for at

begrænse den globale opvarmning. Det er også grundlaget

for en stor del af Danmarks fremtidige vækst. Danske virk-

somheder kan nemlig levere en lang række af de energi- og

klimaløsninger, som kan medvirke til at løse krisen, og det

giver uanede muligheder for ny innovation, nye markeder

og større eksport.

Samtidig kan vi hæve den globale barre for det muliges kunst

ved at vise, hvordan CO2-reduktioner går hånd i hånd med

vækst, udvikling og beskæftigelse. Hvordan klimaomstill-

ingen kan vise vejen for fremtidens vækst. Danmark vil først

for alvor vedblive med at være et grønt foregangsland, hvis vi

viser resten af verden, at klimaomstillingen kan skabe ny

vækst og velstand, som er forudsætningen for mere velfærd.

Realiseringen af de danske klimamål koster nemlig noget.

Det kan vi ikke komme uden om. Men vi kan grundlæg-

gende vælge to veje til klimaomstillingen.

Vi kan vælge at lade markedet – dvs. virksomhederne og

forbrugerne – drive klimaomstillingen alle de steder, hvor

det er muligt, med klare prissignaler og incitamentsstruk-

turer. Så alle betaler for deres egen forurening. Det er den

klart billigste og klogeste vej til klimamålene.

Eller vi kan vælge at en anden vej til klimaomstillingen, som

baserer sig på tilskudspuljer, subsidier og bureaukrati. Det

er en markant dyrere vej, som medfører et velfærdstab. Det

vil sige, at vi får mindre vækst og velstand, og at vi bruger

mange flere offentlige midler på omstillingen end nødven-

digt. Og dermed får færre penge til velfærd.

Hvis vi for alvor skal indfri vækstpotentialet i klimaomstill-

ingen, er der behov for en massiv politisk indsats og for

politisk mod for at sætte den grønne handlekraft i dansk

erhvervsliv fri. Så vi sikrer, at Danmark bliver verdens bed-

ste land til grøn omstilling.

”The sixth Assessment Report - Climate Change 2021: The Physical Science Basis”, The Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC), 2021

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Udgangspunktet er, at vi skal tænke klimaløsninger ind i en

global kontekst. Danske løsninger skal kunne anvendes i

resten af verden, så vi dermed får maksimal klimaeffekt.

Samtidig skal de tiltag, vi tager i Danmark, have fokus på

hele den værdikæde og ressourcekredsløb, som virksom-

hederne og produkterne indgår i. Det er ikke en klimaløsning

at lukke produktion i Danmark for blot at øge importen.

Tværtimod gør det ikke noget, hvis vores klimapolitik giver

incitament til at flytte klimabelastende produktion fra et an-

det land til Danmark, så længe det samlede klimareg-

nestykke globalt set er positivt. Vi skal kort sagt have en

klimapolitik med globalt udsyn. Vi skal ud af osteklokken.

Slutteligt er det vores ambition at Danmark skal være ru-

gekasse for fremtidens klimaløsninger. Vi skal udnytte

vores kompetencer, innovationskraft og den grønne handl-

ekraft i virksomhederne til at udvikle de klimaløsninger,

som andre lande kommer til at efterspørge. Vi har gjort det

med vindmøllerne, hvilket vi skal udbygge og udvikle, sam-

tidig med, at vi satser på udvikling, skalering, kommercial-

isering og eksport af de næste grønne løsninger.

Mange lande ser til Danmark som foregangsland på kli-

maområdet samtidig med, at de ikke ønsker at gå på kom-

promis med vækst, beskæftigelse og finanspolitisk hold-

barhed. Derfor er det afgørende, at vi vælger den

markedsbaserede vej til klimaomstilling, så vi undgår

velfærdstab, men i stedet viser, at vi både kan reducere ud-

ledningerne og netop gennem klimaomstillingen skabe

vækst, velstand og dermed forudsætningen for velfærd. Det

vil for alvor gøre Danmark til et grønt fyrtårn i fremtiden og

til et foregangsland, der er værd at kopiere og følge.

I dette udspil præsenterer Dansk Erhverv tre politiske mis-

sioner med i alt 18 konkrete forslag til, hvordan Danmark

kan blive verdens bedste til grøn omstilling. Det samlede

udspil og de 18 forslag rummer en afbureaukratisering og

regelforenkling af klimapolitikken. Samtidig efterlever ud-

spillet og de 18 forslag klimalovens principper om størst

mulig omkostningseffektivitet, social balance og grøn

konkurrenceevne. Det er helt centralt for et Danmark i ud-

vikling og balance (se metodeafsnittet for uddybning af den

metodiske tilgang):

Grøn afbureaukratisering

Trods Klimaloven og brede forlig om konkrete klimatil-

tag er der et hav af sektorlovgivning, regulativer og

standarder, som ikke er opdateret og i overensstem-

melse med klimamålene, og som dermed favoriserer

eksisterende sorte løsninger og bremser de nye

grønne. Mangel på information og andre markedsfejl

har samme effekt. Mission 1 handler om at fjerne så-

danne politiske, regulatoriske og markedsmæssige

benspænd. Der er behov for grøn afbureaukratisering.

Grønt marked

Udbredelsen af markedsmodne grønne teknologier i

stor skala holdes tilbage, fordi der i dag ikke er et reelt

marked for klimaomstillingen. Det skyldes, at ikke alle

sektorer med væsentlig CO2-udledning betaler for

deres udledning af drivhusgasser, og dermed mangler

incitament til at investere i klimaomstilling og grønne

løsninger. Når prisen på CO2-udledninger er nul, er det

svært for selv meget omkostningseffektive løsninger

at være konkurrencedygtige. Mission 2 handler derfor

om, hvordan vi kan give incitamenter til en markeds-

baseret klimaomstilling for de mange teknologier, som

vil kunne konkurrere med (og udkonkurrere) sorte løs-

ninger, såfremt alle betaler for deres CO2-forurening,

samtidig med, at vi undgår massiv udflytning af pro-

duktion for blot at øge importen. Et grønt marked giver

mere fair og lige vilkår for blandt andet SMV’er og

iværksættere, som udvikler nye grønne løsninger.

Fremtidens grønne løsninger

Mange klima- og energiteknologier er endnu kun på

forsøgs- eller demonstrationsstadiet. Og atter andre

kender vi slet ikke endnu. Mission 3 handler om at

skabe gode rammer for forskning og udvikling og for

test og demonstration, så danske virksomheder også i

fremtiden er blandt de bedste i verden til at udvikle,

skalere og eksportere grønne klimaløsninger.

”

Udbredelsen af markedsmodne

grønne teknologier i stor skala holdes

tilbage, fordi der i dag ikke er et reelt

marked for klimaomstillingen.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Mission 1:

Grøn afbureaukratisering

Klimaloven skal være overligger over dansk lovgivning og

regulering, så den til enhver tid siddende regering er jurid-

isk forpligtet til at reducere Danmarks drivhusgasudled-

ninger og nå klimamålene. I realiteten er der dog mange

regulatoriske barrierer for virksomhedernes grønne løs-

ninger, hvor uigennemsigtige og komplekse godken-

delsesprocesser og tariffer gør det vanskeligt at iværksætte

nye projekter. Samtidig kan tungt bureaukrati og eksempler

på uhensigtsmæssig forvaltningsskik i myndighedernes

sagsbehandling underminere investortilliden til Danmarks

grønne omstilling.

En håndfuld eksempler illustrerer behovet for at skabe

langt bedre rammevilkår for den grønne omstilling ved at

gennemføre en grøn afbureaukratisering:

Mellem Sjælland og Lolland vil European Energy op-

føre Danmarks første støttefri havvindmøllepark. Den

såkaldte Omø Sydpark skal forsyne 350.000 hus-

stande med grøn strøm. Projektet risikerer imidlertid

at strande, fordi man fra politisk hold ønsker at ud-

lægge hele Smålandsfarvet til fuglebeskyttelsesom-

råde. En undersøgelse har vist, at en havvind-

møllepark i det område årligt kan koste et begrænset

antal fugle livet. Samtidig skyder fritidsjægere årligt

10 gange det antal fugle, som parken forventes at for-

trænge.

Det er udtryk for sort prioritering i lovgivnin-

gen. Sagen er desuden et eksempel

på, at der ikke altid hersker god for-

valtningsskik i myndighedernes sags-

behandling. Miljøstyrelsen har nemlig

i fem år undersøgt fuglesituationen i

Smålandsfarvandet uden tilstrækkelig

information til ansøger og uden at

koordinere med andre myndigheder,

som parallelt hermed har givet diverse

godkendelser af havvindmølleparken

(f.eks. Energistyrelsen). På land

oplever vindudviklere ligeledes al-

vorlige problemer med at få endelig

godkendelse af deres planer om

opsætning af vindmøller.

Den danske startup Dall Energy har opfundet en ny

måde at udnytte biomasse fra nærområdet (i form af

park- og haveaffald) til energiproduktion. Det har

skabt et eksporteventyr for virksomheden i Frankrig. I

Danmark stod reguleringen indtil for nylig imidlertid i

vejen for, at man kunne udbytte eksempelvis haveaf-

fald til energiproduktion, og der er stadig uklarhed om

barrierer i grænsefladen mellem energi-, miljø- og

skattelovgivning.

Det tager i dag 7-8 år at få et biologisk plantebeskyt-

telsesmiddel på markedet og opnå godkendelse i Dan-

mark og EU generelt, fordi biologiske produkter skal

behandles efter de kemiske regler. Sagsbehandlings-

tiden inkluderer en ventetid på 2-3 år, før ansøgning-

sprocessen overhovedet påbegyndes. Når ansøgnin-

gen endelig behandles, bliver den juriske

godkendelsestid i 79% af tilfældene ikke overholdt.

Fødevareproducenter, som dyrker grøntsager og andre

fødevarer i vertikale farme, kan ikke få landbrugsstøtte,

fordi dyrkningen ikke foregår i jorden. I stedet gives

landbrugsstøtte per hektar, hvilket giver incitament til

at opdyrke så stor en del af naturen som muligt.

Dermed bremser landbrugsstøtten de facto nye inno-

vative grønne løsninger.

Økologireglerne er skruet sam-

men på en sådan måde, at nye grønne

fødevareløsninger med et meget lavt kli-

maftryk kan være udelukket fra at få det

røde ø-mærke. Det skyldes, at EU’s

økologiforordning kræver, at dyrkningen

sker i jord. Det er f.eks. tilfældet for al-

ternative proteiner, som er produceret

ved industriel fermentering ud fra natur-

gas eller metangas. Det er proteiner,

som ikke er produceret med brug af

pesticider eller andre kemikalier, men

som alligevel ikke kan få det miljøven-

lige ø-mærke.

”Jægere skyder vindmølle-bremsende ederfugle i hobetal”, nyhedsartikel https://energiwatch.dk/Energinyt/Politik___Markeder/article13167829.ece

”Klagenævn vender tommelen ned til vind- og solprojekt i Marsvinslund”, nyhedsartikel https://www.energy-supply.dk/article/view/799842/klagenaevn_

vender_tommelen_ned_til_vind_og_solprojekt_i_marsvinslund.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Den nuværende plastafgift er vægtbaseret, og da ma-

terialer af genbrugsplast ofte vejer mere end tils-

varende materialer af ny plastik, er afgiften højere for

emballage i 100 pct. genbrugsplast. Dermed er afgifts-

systemet en stopklods for grønne løsninger.

disse love og regler fremadrettet lever op til kli-

mamålene samt en oversigt over indkomne klager un-

der whistleblowerordningen og en redegørelse for,

hvordan regeringen har reageret på de enkelte klager.

Klimarådet giver herefter en vurdering af klage- og lo-

voversigten, som indgår i regeringens klimapolitiske

redegørelse.

Det regulatoriske serviceeftersyn skal sikre, at dansk

lovgivning og regulering er i overensstemmelse med kli-

mamålene, mens Den Grønne Whistleblowerordning skal

sikre, at de danske virksomheder gennem teknologisk ud-

vikling og grønne kommercielle løsninger kan bidrage til at

realisere klimamålene. Det vil styrke virksomhedernes

muligheder for at bidrage til at nå klimamålene, ligesom det

vil styrke investortilliden til Danmark.

Forslag 1:

Grøn whistleblower

og grønt serviceeftersyn

Der er i dag et hav af sektorlovgivning, regulativer og stand-

arder, som favoriserer eksisterende sorte og bremser nye

grønne løsninger. Derfor er der behov for et serviceefter-

syn, så love og regler er kompatible med klimamålene. Ser-

viceeftersynet skal både foretages indefra af centraladmin-

istrationen og den øvrige offentlige sektor selv, men

virksomheder skal ligeledes kunne få taget konkrete regu-

latoriske barrierer op. Dermed er serviceeftersynet også et

afbureaukratiseringseftersyn, hvor forældede og uhen-

sigtsmæssige regler fjernes.

Forslag 2:

Grøn ombudsmand

Vanetænkning og uhensigtsmæssig forvaltningsskik i myn-

dighedernes sagsbehandling kan ligeledes stå i vejen for

klimamålene. Der har været eksempler på, at myndighed-

erne ikke koordinerer, når der gives projektgodkendelser,

eller i tilstrækkelig grad informerer virksomhederne. Lige-

ledes har der været eksempler på, at godkendelser ændres

med tilbagevirkende kraft. Dermed kan bureaukrati stå i

vejen for både klimaomstilling og ny erhvervsudvikling og

arbejdspladser.

Folketingets Ombudsmand spiller en vigtig rolle i at sikre

god forvaltningsskik og effektiv sagsbehandling. Ombuds-

manden har i dag et særligt kontor for skatteområdet og et

for børneområdet, mens klima- og energiområdet dækkes

af de samme medarbejdere, som også skal håndtere sager

om bl.a. kommuner, sundhed, udlændinge og fonde og arv.

Dermed er der meget få ressourcer til at løfte sager, som

kan understøtte god regulering for at nå klimamålene.

Konkret foreslår Dansk Erhverv:

Et regulatorisk serviceeftersyn: Alle ministerier skal

gennemgå al ny samt den vigtigste eksisterende

lovgivning på bl.a. erhvervs-, energi- og miljøområdet

for at sikre, at lovgivningen er kompatibel med kli-

mamålene, og sikrer de bedst mulige rammebetingel-

ser for grøn vækst. Ligeledes skal kommuner, regioner

og andre myndigheder gennemgå klimakompatibi-

liteten af nye regler.

Der etableres en grøn whistleblowerordning, hvor bl.a.

grønne iværksættere og virksomheder kan anmelde

danske og europæiske regler, regulativer og para-

graffer, som udgør regulatoriske benspænd for, at de

kan sende nye grønne løsninger på markedet. De kan

også anmelde, hvis eksisterende sorte løsninger uhen-

sigtsmæssigt favoriseres af den gældende lovgivning

– fx gennem støtteordninger.

Regeringen skal i forbindelse med det årlige lovpro-

gram fremlægge en oversigt over fremskridt for at sikre

klimavenlig erhvervsregulering. Oversigten skal inde-

holde en oversigt over inkompatible love og regler og

en redegørelse for, hvordan regeringen vil sikre, at

Derfor foreslår Dansk Erhverv:

Der oprettes et særligt grønt kontor med fokus på kli-

maområdet hos Folketingets Ombudsmand. Dermed

bliver Folketingets Ombudsmand også en grøn om-

budsmand.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Det grønne kontor hos Ombudsmanden skal fungere på

samme måde som de øvrige kontorer. Forslaget ændrer

derved ikke ved Ombudsmandens mandat, men betyder

alene et større fokus på at sikre tidssvarende sagsbehan-

dling på det grønne område.

50 pct. af udbud i 2025 skal ske med totalomkostnin-

ger og funktionskrav.

Forslag 3:

Det offentlige

skal købe grønt ind

I 2019 udgjorde det samlede offentlige indkøb 356,7 mia. kr.,

hvilket svarer til 15 pct. af Danmarks BNP. Der er dermed

potentiale til, at den offentlige indkøbsmuskel bliver en

katalysator for grøn innovation og understøtter virksomhed-

ernes udvikling af nye grønne løsninger. Grønne og mere kli-

marigtige offentlige indkøb vil sikre ressourceeffektivitet i

dag, men også et konkurrencedygtigt erhvervsliv i morgen.

Men der mangler klimamål for det offentlige indkøb og for-

brug, og der mangler grønne krav i indkøbene. For brugen af

grønne krav i den offentlige sektors indkøb er i dag i høj

grad baseret på frivillighed og manglende fælles stand-

arder og målemetoder, hvilket betyder, at virksomheder

reelt ikke har et incitament til at levere grøn innovation

eller klimavenlige løsninger i udformningen af tilbud til of-

fentlige udbud.

Forslag 4:

Officielle klimadata

for fødevarer

Forbrugerne kan og vil gerne spille en vigtig rolle i den

grønne omstilling, og på samme måde vil virksomheder –

små som store – gerne udvikle bæredygtige måltider og til-

bud. Men det er i dag vanskeligt at handle bæredygtigt,

fordi der ikke er pålidelige og sammenlignelige informa-

tioner om f.eks. fødevarers klimaaftryk. Det samme gør sig

gældende for offentlige og private indkøbere af bl.a. kan-

tinedrift, som i dag ikke har mulighed for at sammenligne

konkurrerende leverandørers klimaaftryk.

Tænketanken Concito har lavet en database, der samler tal-

lene for klimabelastningen på tværs af fødevaregrupper. Det

samme har andre tænketanke og organisationer gjort. Men

tallene varierer markant. En række virksomheder har derfor

taget sagen i egen hånd og har sat egne klimamål eller er

gået i gang med egne forsøg med klimamærkning. De man-

glende officielle klimadata gør det markant dyrere for de en-

kelte virksomheder, da de selv skal udvikle egne data – og

det endda på et meget komplekst område. Det hæmmer

mange virksomheder i at komme i gang, og kan være en

særlig udfordring for SMV’er at finde ressourcerne og kom-

petencerne. Samtidig betyder de manglende officielle kli-

madata, at forbrugere og indkøbere ikke har mulighed for at

sammenligne på tværs af leverandører. I værste fald kan det

give grobund for mistanker om greenwashing, forvirring af

forbrugerne og i sidste ende manglende klimahandling.

Derfor foreslår Dansk Erhverv:

Bindende klimamål for reduktion af drivhusgasudled-

ninger fra offentlige indkøb og forbrug på fx 70 pct. i

2030, opgjort efter ens kriterier, der omfatter hele kli-

maaftrykket inden for og uden for Danmark.

Grønne krav skal indgå som konkurrenceparameter i

alle offentlige udbud. Klima- og miljøkrav skal som ud-

gangspunkt indgå som konkurrenceparameter, og til-

budsgivers evne til et levere innovative grønne løsninger

skal dermed evalueres. Fraviges dette, skal der være en

forklaring, f.eks. på baggrund af markedsanalyse.

Udvikling af harmoniserede klimadata samt positiv-

liste for klimastandarder til klimaberegninger, der kan

sikre en ensartet anvendelse mellem virksomheder og

offentlige indkøbere. Positivlisten skal bruge solide og

bredt accepterede kriterier til at udpege sine anbe-

falede standarder, der anerkendes i EU, internationalt,

samt inden for brancher og sektorer, og være i tråd

med de overordnede kriterier for opgørelse af klimaaf-

trykket (jf. pkt. 1).

Derfor foreslår Dansk Erhverv:

Der udarbejdes officielle og offentligt tilgængelige kli-

madata på fødevarer, som i første omgang giver

mulighed for sammenligninger af fødevarekategorier.

For at sikre uafhængighed, troværdighed og sammen-

lignelighed skal det offentlige, eksempelvis Fødevarem-

inisteriet, påtage sig opgaven med at kvalitetssikre og

certificere en model for klimadata for fødevarer. Senest

ved udgangen af 2022 skal forbrugere og indkøbere

kunne anvende klimadatabasen som grundlag for

vurdering af fødevarekategoriers klimaaftryk.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk styrkeposition: Vind

Derudover skal Fødevareministeriet senest i 2023 god-

kende livscyklusanalysemodeller til beregning af enkelte

fødevarers klimabelastning, som kan anvendes af

fødevareproducenter og leverandører, som ønsker at lave

mindre klimabelastende produkter end gennemsnittet.

I 2019 kom næsten halvdelen af strømmen i Danmark fra

de mere end 4.000 landvindmøller og 500 havvind-

møller.

Det er dog under 1 pct. af den samlede vind-

kapacitet i verden, som befinder sig i Danmark

, for i

store dele af verden vokser markedet for vind eksplosivt.

Datasættet skal give fødevareproducenter, detailhandel,

foodservicesektoren og andre virksomheder en letanven-

delig, omkostningseffektiv og ubureaukratisk adgang til

data for klimaaftrykket af de fødevarer, de producerer,

forarbejder, transporterer og sælger. Det skal være nemt at

handle grønt. Samtidig giver fælles LCA-modeller et ”race

to the top”, hvor reduktion af klimabelastningen bliver et

konkurrenceparameter.

Klimapotentialet for vind er enormt. Ifølge den internation-

ale energiorganisation IRENA kan vind, koblet med elektrif-

icering, give en fjerdedel af alle de CO2-reduktioner, som er

nødvendige for at nå Parisaftalens 2050-mål.

III

Det kræver dog en voldsom udbygning af vindkapac-

iteten, hvor den globale kapacitet for landvind skal vokse

med en faktor 9 og havvind med næsten en faktor 40 in-

den 2050. Det årlige investeringsbehov beløber sig til

mellem 1.300 og 2.000 milliarder kr.

.IV

Trods stigende international konkurrence står den dan-

ske vindmøllebranche stærkt positioneret til fortsat at

indfri dette kolossale eksportpotentiale med møllepro-

ducenter som Vestas i spidsen. I 2020 eksporterede den

danske vindmøllebranche for 54,1 mia. kr. med en omsæt-

ning på 142,6 mia. kr. i 2019. Beskæftigelsen var på

33.159 årsværk, hvoraf 64 pct. er faglærte og ufaglærte

og især placeret er i Region Midtjylland og Sydjylland.

Forslag 5:

Hurtig og markedsbaseret

udbygning med vedvarende energi

Hvis Danmark skal nå klimamålene og målet om 100 pct.

grøn strøm i 2030, er der behov for en langt hurtigere ud-

bygning med vedvarende energi, end tilfældet er i dag.

I Danmark og i EU er der i dag et komplekst og vidtforgrenet

juridisk system til beskyttelse af truede fugle, mus, havdyr

mv. Naturbeskyttelse er et fuldstændig legitimt hensyn,

ligesom udbygningen af vedvarende energi er afgørende for

at nå det legitime klimahensyn. Imidlertid har de seneste år

vist, at der er en skævhed i balancen mellem hensynet til

naturbeskyttelse og hensynet til klimaet. Eksempelvis er

European Energys støttefri havvindmøllepark ved Omø Syd

i fare for at blive dømt ud på grund af den danske forto-

lkning af Natura 2000-reglerne.

Foruden naturbeskyttelse sættes havvindmøller bagerst i

køen efter forsvaret. Eksempelvis er kun halvdelen af det

areal ved Hesselø i Kattegat, som er egnet til havvind, ble-

vet screenet af Energistyrelsen, fordi den anden halvdel er

reserveret til militært øvelsesområde. Derudover betyder

den nyligt indførte vetoret over kystnære havvindmøller til

kommunerne, at det fremover vil blive yderst vanskeligt at

få opført nye kystnære havvindmølleparker.

På land er situationen lige så alvorlig. Her betyder lokale

særinteresser, konservative afstandskrav og ikke mindst en

ny fortolkningspraksis af naturbeskyttelsesreglerne fra

Planklagenævnets side, at den nødvendige udbygning med

f.eks. landvind i Danmark er under alvorligt pres.

Vedvarende energi er forudsætningen for sikkerhed, vækst

og naturbeskyttelse. Derfor skal vedvarende energi ikke

Kilde:

Wind Denmark

”Fakta om vind i Danmark”, Wind Denmark samt ”Clean Energy Sources

- Wind Energy”, State of Green

”Wind Energy”, International Renewable Energy Agency (IRENA)

III

”FUTURE OF WIND: Deployment, investment, technology, grid integra-

tion and socio-economic aspects”, International Renewable Energy

Agency (IRENA), 2019

”FUTURE OF WIND: Deployment, investment, technology, grid integra-

tion and socio-economic aspects”, International Renewable Energy

Agency (IRENA), 2019

”Arbejdspladser og eksport”, Wind Denmark

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

sættes bagerst i køen efter alle mulige andre, ganske vist

ofte legitime, interesser og hensyn.

Derudover er det en udfordring, at åben dørordningen er

under alvorligt pres til fordel for en planstyret model, der

alene baserer sig på statslige udbud. Åben dørordningen

sikrer en yderst samfundsøkonomisk effektiv udbygning

med vedvarende energi, fordi parker er støttefri, og – mindst

lige så vigtigt – øger det hastigheden i udbygningen af ved-

varende energi markant.

den fysiske planlægning. Specifikt skal vedvarende

energi tilføjes listen af nationale interesser i kom-

muneplanlægning på linje med f.eks. produktionsvirk-

somheder og store husdyrbrug.

Åben dørordningen for udbygning af støttefri ved-

varende energi på markedsvilkår skal styrkes og være

udgangspunktet i udbygningen. Ordningen suppleres af

statslige udbud.

Derfor foreslår Dansk Erhverv:

Regeringen skal udarbejde en national strategi for ud-

bygningen af vedvarende energi frem mod 2025 og

dernæst 2030 og følge op med nødvendige politiske

initiativer for at sikre en markedsdrevet og tilstrække-

lig udbygning af landvind, havvind og sol for at nå kli-

mamålene i 2030 og 2050.

Til vands skal der reserveres tilstrækkeligt store og

sammenhængende havområder med højkvalitetsvind

til udvikling af havvindmølleparker.

På land skal klima indgå som et væsentligt hensyn i

Forslag 6:

Hurtigere godkendelse

af bio solutions

Bioteknologiske klimaløsninger – såkaldte bio solutions –

rummer et enormt klima- og vækstpotentiale, men ram-

mevilkårene er i dag langt fra optimale. Blandt andet tager

det 7-8 år at få et biologisk plantebeskyttelsesmiddel på

markedet og opnå godkendelse i EU. Det inkluderer en ven-

tetid på 2-3 år, før ansøgningsprocessen overhovedet påb-

egyndes. Når ansøgningen endelig behandles, bliver den

juriske godkendelsestid i 79 pct. af tilfældene ikke over-

holdt.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Det fællesoffentlige datasætkatalog

Det fællesoffentlige datasætkatalog er et katalog, der

har til hensigt at samle metadata om alle myndigheders

datasæt. Datasætkataloget giver et overblik over hvilke

datasæt, der findes, og der er ikke nogen begrænsninger

på hvem, der kan hente og videreanvende de oplysninger,

som man finder i det fællesoffentlige datasætkatalog.

I modsætning hertil tager processen kun 2-3 år i USA. Kon-

sekvensen er, at danske virksomheder ofte tvinges til at

placere deres udvikling, innovation og produktion i eksem-

pelvis Nord- eller Sydamerika, og at innovative biologiske

løsninger udvikles til andre markeder.

Den langsomme proces i Danmark og EU skyldes for det

første mangel på kapacitet og ekspertise i systemet til at

behandle ansøgninger. Her kan Danmark forbedre situa-

tionen ved at tilføre ressourcer til en national godkendelse-

shub (såkaldt rapporterende medlemsstat for godkendelse

af plantebeskyttelsesmidler i den nordlige zone i EU), f.eks.

placeret i Miljøstyrelsen.

For det andet skyldes det, at biologiske løsninger ifølge

EU-lovgivning behandles efter de kemiske regler. Disse er,

naturligt nok, mere restriktive end de behøver at være for

naturlige, biologiske produkter, grundet risiciene ved kemi-

ske produkter for mennesker og natur. Fremadrettet bør

biologiske alternativer få forrang frem for kemiske produk-

ter, når ansøgninger behandles. Det er tilfældet i USA, og

bør ligeledes være det i EU.

https://arkitektur.digst.dk/node/618

transporten. Digitalisering er drivkraften i den grønne om-

stilling og vil ifølge World Economic Forum muliggøre en 15

pct. reduktion af den samlede klimabelastningen.

I dag er det i praksis uoverskueligt eller helt umuligt at

finde ud af, hvem der ligger inde med hvilke data, og

hvordan man får fat på dem. Ingen har det komplette over-

blik, og iværksættere og etablerede virksomheder og or-

ganisationer har svært ved at navigere mellem myndigheder

og kan opleve stor forskel mellem de enkelte myndigheders

og forsyningsselskabers måde at behandle henvendelser

på.

Vi har set diverse forsøg fra forskellige myndigheder på at

skabe overblik, men ingen har skabt ét samlet. Danmark får

dårlig placering på EU’s benchmark for området, og Fi-

nansministeriet fik i 2019 kritik af Rigsrevisionen, som of-

fentliggjorde en kortlægning, der viser, at der findes 921

åbne statslige datasæt, som udstilles ikke færre end 88

forskellige steder. Rigsrevisionen undersøgte alene de stat-

slige datasæt. Hertil kommer data fra kommuner, regioner,

forsyningsselskaber mv.

Der ligger derfor betydelige potentialer i at skabe et bedre

overblik over de offentligt tilgængelige data, slippe flere

data løs og samtidig udrydde de tekniske begrænsninger

for at få adgang til dem. Det vil nedbringe bureaukrati i den

offentlige sektor og forbedre service for genanvendelse af

data, hvis der er en samlet indgang til data.

Derfor foreslår Dansk Erhverv:

Der etableres et dansk Centre of Excellence, som

agerer kontaktpunkt for ansøgninger til Danmark som

rapporterende medlemsstat i EU.

Samtidig laves en fast track-ordning, så bæredygtige

og biologiske løsninger placeres øverst i bunken af

godkendelser.

Parallelt hermed skal Danmark arbejde for en modernise-

ring af EU-reglerne, så godkendelsesprocessen for biolo-

giske løsninger ikke behandles efter kemiske forskrifter.

Forslag 7:

Sæt offentlige data

og forsyningsdata fri

Data er råstof for innovation i hænderne på virksomheder,

ikke mindst på klimaområdet. Det kan være geografiske

data, data om vejr, befolkningstæthed eller energiforbruget

på landets skoler. Derfor er offentlige data centrale i den

grønne omstilling.

Vi har brug for digitale teknologier og et solidt datagrund-

lag i kampen om klimaet, f.eks. når vi skal indfase langt

mere vindmøllestrøm i elnettet, når der skal udvikles

grønne varmeløsninger, eller når vi sætter grøn strøm til

Derfor foreslår Dansk Erhverv:

Revision af varmeforsyningsloven, elforsyningsloven,

lov om naturgasforsyning og vandforsyningsloven, så

forsyningsselskaberne pålægges at stille data frit til

rådighed, med respekt for GDPR og privatlivets fred,

som led i deres offentlige forpligtigelse og varetagelse

af en monopolopgave.

Staten placerer et entydigt ansvar for arbejdet med

statens data i Finansministeriet, hvor der etableres en

ny enhed, der skal fungere som én indgang til offent-

”Exponential Roadmap: Scaling 36 solutions to halve emissions by 2030”, World Economic Forum (Johan Falk og Owen Gaffney), 2019

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

lige data, og som sikrer, at alle ministerier løbende

ajourfører oplysninger om egne datasæt i det fællesof-

fentlige datasætkatalog.

Finansministeriet etablerer et offentligprivat samarbe-

jde om at udvikle indsatsen med data fra offentlige

myndigheder og forsyningsselskaber til klimaformål og

om at hjælpe virksomheder og andre med at navigere i

datasæt.

Forslag 8:

Effektivisering

af fjernvarmesektoren

I Danmark har vi et yderst veludbygget fjernvarmesystem.

64 pct. af de danske husholdninger får deres varme gen-

nem fjernvarmeforsyningen , og flere kobles løbende på

nettet. Derfor er det vigtigt, at fjernvarmeforsyningen

effektiv og lever op til en række krav, bl.a. om at følge den

generelle produktivitetsudvikling i konkurrenceintensive

sektorer.

Effektiviseringer i fjernvarmesektoren har indtil nu ikke

været reguleret på en måde, som har givet fjernvarmeselsk-

aberne incitament til at foretage effektiviseringer svarende

til effektiviseringerne i andre, konkurrenceudsatte virk-

somheder. Det skyldes, at dele af fjernvarmeselskabernes

aktiviteter (transport af varmt vand) er et naturligt monopol

inden for deres respektive netområder, og at de derfor ikke

møder konkurrence fra andre udbydere. Samtidig har regul-

eringen af sektoren ikke sikret konkurrence i de dele af

fjernvarmesektoren, hvor der er et marked og mulighed for

konkurrence.

Dertil kommer en udfordring med prisen på fjernvarme. I

dag afhænger prisen på fjernvarme for forbrugerne af de

omkostninger, som fjernvarmevirksomheden afholder. Med

andre ord kan manglende effektivisering i en fjernvarmev-

irksomhed, som f.eks. medfører et forøget varmetab og

dermed højere omkostninger, efterfølgende overvæltes på

fjernvarmekunderne. Det giver ikke incitament for fjernvar-

mevirksomheden til at holde omkostningerne nede, hvilket

naturligvis er en stor ulempe for kunderne, som betaler en

højere pris for deres fjernvarme end nødvendigt.

Forsyningstilsynet har i en analyse dokumenteret store po-

tentialer med effektivisering i fjernvarmesektoren, når man

sammenligner de mest effektive med de mindst effektive

fjernvarmeselskaber. Der er potentiale for en løbende årlig

besparelse på op til 2,2 mia. kr. for hele sektoren, hvoraf 1,4

mia. kr. tilfalder forbrugerne, som dermed får en øget

købekraft, mens 542 mio. kr. tilfalder erhvervslivet, som

dermed får forbedret deres konkurrenceevne.

Det er en

besparelse, som vil ramme bredt, fra villaejerne i

forstæderne til den knap 1 mio. danskere, der bor i en al-

men bolig opvarmet med fjernvarme.

Varmeområdet er samtidig præget af et uhensigtsmæssigt

muligt sammenfald mellem ejer og myndighed, idet kom-

munen både kan eje lokale varmeselskaber og produktion-

senheder og samtidig afgøre tvister på varmemarkedet og

lave lokal varmeplanlægning.

Varmesektorens nuværende indretning er ligeledes ikke

hensigtsmæssig ud fra et klimaperspektiv. For når nødven-

dige effektiviseringer ikke bliver gennemført, bruger vi

både flere penge og mere energi end ellers. Dermed bliver

det dyrere at nå Danmarks og EU’s klimamål.

Derfor foreslår Dansk Erhverv:

En reform af varmesektoren, inspireret af de seneste

års grønne reformer af elmarkedet, så produktion og

distribution af fjernvarme reguleres adskilt.

Distribution skal reguleres som et naturligt monopol

efter en benchmarkmodel, som det kendes fra elsek-

toren, mens varmeproduktionen skal konkurren-

ceudsættes i langt videre udstrækning end i dag.

Derved bliver der skabt gennemsigtige lokale mark-

eder for levering af varme til fjernvarmenettet, hvor

virksomheder kan konkurrere på pris, kvalitet og bind-

ingsperioder. Det vil give incitamenter til ikke bare ef-

fektiviseringer men også til innovation og til at invest-

ere i nye teknologier, udnytte overskudsvarme mv.

Tidssvarende regulering af varmesektoren, hvor myn-

dighedsrollen adskilles fra ejerskabet. Såfremt der er

tale om kommunalt ejede varmeselskaber, bør den/de

pågældende kommune(r) ikke også varetage planlægn-

ings- eller myndighedsrollen. Den bør i disse tilfælde i

”Fakta om fjernvarme”, Dansk Fjernvarme, august 2020

Dansk Erhvervs beregninger pba. ”Analyse af effektiviseringspotentialet i fjernvarmesektoren”, Forsyningstilsynet, april 2020. I beregningerne opregnes

det i analysen identificerede potentiale for effektivisering til at være gældende for hele fjernvarmesektoren.

”EU’s klima- og energipolitik”, Energistyrelsen.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

stedet placeres hos regionen, Forsyningstilsynet eller

Energistyrelsen for at sikre en klar adskillelse mellem

ejerskab og myndighedsrolle på samme måde, som

statens majoritetsejerskab af Ørsted i dag også er

adskilt fra myndighedsrollen.

Derfor foreslår Dansk Erhverv, at:

Der etableres et Partnerskab for Bæredygtigt Tøj og

Tekstiler, som anbefalet af Klimapartnerskabet for

Handel, f.eks. i regi af Lifestyle & Design Cluster eller

anden faglig kompetent netværksorganisation, der al-

lerede er aktiv inden for tekstil og mode.

Udviklingsbistanden med fokus på bæredygtig handel

skal opprioriteres og forankres tydeligere i danske

virksomheder, NGO’er og fagbevægelse. Bistanden til

området bør fordobles, og kobles tættere til danske

virksomheder og civilsamfundsorganisationer, f.eks.

hos en dansk multistakeholderplatform, så mest

muligt af den genererede viden forankres hos danske

aktører og forankres hos det brede erhvervsliv, ind-

købere og organisationer.

Der skal som led i udviklingsarbejdet være fokus på at

sammenkoble danske klimatilpasningsløsninger med

indsatserne i de lokalområder i verden, der er ramt af

klimaforandringer.

Forslag 9:

Bæredygtige værdikæder

I Danmark er der stort fokus på bæredygtige forretning-

smuligheder i forlængelse af virksomhedernes eksport.

Men der er også god grund til at se på klimaaftrykket fra

importen til Danmark, og danske virksomheders klimaaf-

tryk i andre lande gennem deres værdikæder.

De forbrugsbaserede udledninger udgør en stigende andel

af Danmarks samlede udledninger. I 2019 skete 47 pct. af

de forbrugsbaserede udledninger på dansk grund, mens de

øvrige 53 pct. stammer fra forbrug af importerede varer og

serviceydelser.

For mange danske virksomheder er virkeligheden den, at

der finder væsentlige klimapåvirkninger sted i de globale

værdikæder uden for Danmarks grænser. Servicevirksom-

heder (bortset fra transport) har generelt lavere inden-

landsk udledning end produktionsvirksomheder, men en

højere importeret udledning.

Samtidig skal vi ikke glemme,

at rygraden i vores virksomhedsstruktur består af små og

mellemstore virksomheder.

Hvis vi skal tackle klimakrisen, skal vi også håndtere de

udledninger, som finder sted uden for landets grænser, og

som indgår i de værdi- og forbrugskæder, som både store

og små virksomheder samt forbrugerne indgår i.

Derudover rummer det potentialer at tænke danske virk-

somheders ekspertise og innovationskraft ind som en del

af løsningen, når lokalsamfund rundt om i verden, der er

ramt af klimaforandringer, skal tilpasse sig. Det rummer

danske eksportpotentialer, men kræver også en tæt sam-

menhæng mellem udviklingspolitikken, klimapolitikken og

eksportområdet. Derfor er der stor opbakning fra Dansk

Erhverv til, at der som en start er etableret et Center for

Bæredygtige værdikæder og en styrket importrådgivning

under Trade Council, som regeringen netop har foreslået.

Men disse initiativer kan ikke stå alene.

”Global Afrapportering 2021”, Energistyrelsen, side 27

Axcel Future, januar 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Mission 2:

Grønt marked

Danmark har grundlæggende to veje til at nå klimamålene om

70 pct. reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2050, når det

handler om udrulning af markedsmodne klimaløsninger med

global effekt. Den ene vej bygger på forbud, påbud, puljer,

planlægning, regulatoriske krav og bureaukrati.

I dag findes der eksempelvis tilskudspuljer og støtteordninger

til energibesparelser i bygninger, til energieffektiviseringer i

virksomheder, til energiproduktion ved anvendelse af bio-

masse, udfasning af olie- og gasfyr, afkobling fra gassystemet,

udrulning af fjernvarme mm..

Det er alt sammen tilskud, som

ikke handler om demonstration eller udvikling af nye løs-

ninger og teknologier, men som mere har karakter af drifts-

støtte til allerede modne teknologier.

Den anden vej baserer sig på markedet. Her betaler forure-

neren for forureningen samtidig med, at man gør det ”billig-

ere” at drive virksomhed ved at lempe erhvervsbeskatningen.

Herved træffer virksomheder og forbrugere de bedste, mest

effektive klimavalg for at omstille deres produktion eller for-

brug. I den markedsdrevne vej står prissignaler i stedet for

både røde stopskilte, løftede pegefingre og statsstøtte til

politisk udvalgte teknologier og løsninger.

Den markedsbaserede vej er centreret omkring en ambitiøs

grøn skattereform, hvor en CO2-afgift sikrer, at klimabelast-

ningen ved en vare eller service afspejler sig i prisen. Når det

bliver dyrere at forurene, gives incitament til at klimaomstille

sig, samtidig med at det bliver mere attraktivt for virksomhed-

erne at investere i vækst og udvikling.

Ifølge De Økonomiske Vismænd vil den bureaukratiske til-

skudsvej gøre det væsentlig dyrere at leve op til 2030-målet

end med den markedsbaserede vej. Modelberegninger

viser, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved til-

skudsvejen er mindst tre gange så høje som den markeds-

baserede vej med en ensartet klimaafgift. Helt konkret kan

det koste 10,6-14,1 mia. kr. mere, da det samfundsøkonom-

iske velfærdstab ved den markedsbaserede vej (isoleret

set) vil være 3,7-7,6 mia. kr. mod 17,8 mia. kr. for tilskudsve-

jen. Danmark bliver med andre ord fattigere, end vi be-

høver. Samtidig koster tilskudsvejen statskassen dyrt. For

med tilskudsvejen til at opnå 70 pct.-målsætningen vil om-

kostningerne for de offentlige finanser i 2030 være 49,4

mia. kr. mod kun 4,3 mia. kr. ved en ensartet drivhusgas-

beskatning.

Der er med andre ord et velfærdstab ved at vælge tilskudsve-

jen til klimaomstilling, f.eks. ved at undtage bestemte sektorer

fra klimakrav eller ved at tilgodese udvalgte teknologier med

subsidier.

Når man vurderer den mest optimale klimastrategi for Dan-

mark, er det vigtigt at huske på, at Danmark ikke er en boble.

Derfor kan en grøn skattereform i Danmark ikke stå alene på

lang sigt. Dansk økonomi er fuldstændig integreret i resten

af Europas økonomi gennem det indre marked og den

globale økonomi, og det er derfor afgørende at tænke dansk

CO2-beskatning sammen med det europæiske kvotehan-

delssystem. Ligeledes stopper klimaforandringerne heller

ikke ved Europas ydre grænser, men er i sin natur verden-

somspændende. På sigt skal en CO2-skat derfor også være

global. Det vil give de bedste incitamenter til at klimaom-

stille værdi- og forsyningskæder og dermed elimere risikoen

for lækage, dobbelt bogføring eller udslip uden beregning.

”

Der er et velfærdstab ved at vælge tilskuds-

vejen til klimaomstilling.

“Redegørelse om erhvervsfremme mv. 2021”, Erhvervsministeriet, side 10, samt “Tilskuds- og støtteordninger”, Energistyrelsen

”Dansk klimapolitik frem mod 2030 – Økonomi og Miljø, 2020”, De Økonomiske Råd, marts 2021, tabel I.11

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

”

Dansk Erhverv foreslår en grøn skattereform for at nå de klimapolitiske målsætninger

på en samfundsøkonomisk effektiv måde.

Forslag 10:

En grøn skattereform

I den tilskudsbaserede tilgang til klimapolitik dominerer

”pick the winner”-strategier og tilskudspuljer til én eller

ganske få specifikke teknologier. Derved bliver omstill-

ingen uhensigtsmæssig omkostningsfuld, så vi får kli-

malækage af vækst, velstand og velfærd.

De Økonomiske Vismænd påpeger, at ”tilskud i alminde-

lighed ikke [giver] incitament til omkostningseffektive re-

duktioner på den enkelte virksomhed eller til en omkost-

ningseffektiv

fordeling

indsatsen

mellem

virksomhederne… Der er derfor betydelig risiko for, at der

vil blive givet tilskud til teknologier, der har en meget høj

omkostning pr. drivhusgasreduktion, mens der samtidigt er

teknologier med en lavere omkostning pr. drivhusgasreduk-

tion, som ikke modtager tilskud. Usikkerheden omkring

fastlæggelsen af tilskuddets størrelse kan desuden give in-

teressegrupper muligheder for at kunne påvirke tilskuds-

satserne.” Vismændene peger ligeledes på udfordringer

med overkompensation, administrative byrder og overvælt-

ning af forurenernes omkostning ved omstilling på skattey-

derne.

En markedsbaseret tilgang til klimapolitik med en ensartet

afgift på alle drivhusgasudledninger (herefter ”CO2-afgift”)

giver omvendt alle grønne teknologier lige markedsvilkår og

giver virksomhederne klare, troværdige og gennemskuelige

incitamenter for at investere i udvikling og omstilling. Det

er nemlig helt afgørende at kende det fremtidige omkost-

ningsbillede – dvs. CO2-afgifterne – når man som virksom-

hed træffer beslutninger om investeringer. Med tilskud-

spuljer skal virksomheder omvendt satse på, at deres

teknologivalg er det samme som politikernes og myn-

dighedernes, for dermed at kunne modtage tilskud.

Derfor foreslår Dansk Erhverv en grøn skattereform som et

centralt og nødvendigt værktøj til at nå de klimapolitiske

målsætninger om 70 pct. reduktion i 2030 og klimaneutral-

itet i 2050 på en samfundsøkonomisk effektiv måde. Helt

centralt i skattereformen står en høj, ensartet afgift på alle

drivhusgasudledninger, med et bundfradrag for særligt

konkurrenceudsatte virksomheder.

Det er dog vigtigt, at den grønne skattereform ikke bare

skaber incitament til omstilling, men også sikrer det nød-

vendige råderum hos virksomhederne til at investere i om-

stillingen, så skattereformen ikke har negativ effekt på

virksomhedernes beslutning om fortsat at drive virksom-

hed i Danmark. Derfor bør CO2-afgiften modsvares af en

lempelse i selskabsskatten

og en halvering af energiaf-

gifter ekskl. diesel- og benzinafgiften

. Herved får virk-

somhederne med CO2-afgiften et incitament til omstilling,

mens selskabsskattelempelsen og afgiftslempelsen sikrer,

at deres konkurrenceevne samlet set styrkes, hvis de om-

stiller sig.

Derudover er det afgørende, at skattereformen samlet set

bidrager til et Danmark i balance. For så vidt angår virk-

somheder, skal en fastlagt plan for indfasning og en lang

indfasningsperiode sikre, at virksomhederne både får viden

om deres fremtidige omkostninger til CO2-afgiften samt til-

strækkeligt tid til at gennemføre omstilling. Ligesom det

sikrer, at de virksomheder, der løber forrest i den grønne

omstilling, vil blive belønnet med lavere omkostninger. Det

styrker virksomhedernes konkurrenceevne, og det giver

Danmark en grøn konkurrencefordel.

Desuden vil et bundfradrag til særligt konkurrenceudsatte

sektorer være nødvendigt for at undgå klimalækage i form

af udflytning af produktion fra Danmark.

For husholdningerne vil en lempelse i elafgiften og en hal-

vering af energiafgifterne komme alle til gavn. Alle hush-

oldninger vil få omtrent samme besparelse i kroner og øre,

hvilket giver en relativt større besparelse i forhold til ind-

komst blandt lavindkomstgrupper. Ved at lade benzin- og

dieselafgiften følge samme stigningstakten i vores nab-

olande sikrer vi, at pendlere uden for storbyerne fortsat kan

komme på arbejde, men at grænsehandlen af benzin og

diesel ikke stiger.

En dansk CO2-afgift spiller sammen med det europæiske

kvotesystem (ETS) ved de facto at lægge en prisbund under

kvoteprisen (jf. forslag 12). Det giver virksomhederne fo-

rudsigelighed til at træffe langsigtede investeringsbeslut-

ninger. Såfremt ETS på et tidspunkt dækker hele sam-

fundsøkonomien med en kvotepris svarende til den danske

”Dansk klimapolitik frem mod 2030 – Økonomi og Miljø, 2020”, De Økonomiske Råd, marts 2021, side 24-25

Selskabsskattelempelsen foreslås neutraliseret for finansielle institutioner (finansierings- og forsikringsselskaber) med f.eks. en øget lønsumsafgift,

som set i VækstplanDK (2013)

Reduktionen af energiafgifter ekskl. benzin- og dieselafgiften med 50 pct. sker under hensyntagen til EU’s energibeskatningsdirektiv.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

”

Selvom tilskudspuljer kan virke politisk tillokkende, er den bureaukratiske

tilskudsvej i praksis med til at sænke omstillingshastigheden.

CO2-afgift, vil det reelt være kvotesystemet, som driver

omstillingen, og den danske afgift vil i realiteten være over-

flødig bortset fra funktionen som prisbund under kvote-

prisen.

Men fordi den grønne skattereform endnu ikke er en real-

itet, investeres der i dag stadig i fossile energiløsninger.

Indtil en grøn skattereform er implementeret, bør der der-

for etableres en midlertidig incitamentsordning til elektrif-

icering, så forbrugere og virksomheder ikke kommer til at

låse sig fast i uhensigtsmæssig fossil energiinfrastruktur.

Et midlertidigt elektrificeringsfradrag skal give virksom-

heder og forbrugere sikkerhed for deres omkostninger ved

klimaomstilling. Samtidig sikrer retten til fradrag, at virk-

somheder og forbrugere, der ønsker at omstille sig, hele

tiden kan gennemføre elektrificeringsprojekter med frad-

rag.

Det står i modsætning til i dag, hvor man risikerer at skulle

vente lang tid på, at tilskudspuljer åbner, eller at søge

forgæves pga. stor rift om den givne tilskudspulje. De hidti-

dige erfaringer med tilskudspuljer i Danmark er nemlig

blandede. Nogle puljer oversøges, mens andre ikke søges i

tilstrækkelig grad. Bygningspuljen, som boligejere kan søge

til energibesparende boligforbedringer, måtte ved seneste

ansøgningsrunde i april 2021 lukke allerede efter første

dag, hvor der var søgt om flere midler end den samlede pul-

jes størrelse på 250 mio. kr.

Den store søgning af Bygningspuljen er positiv og viser, at

danske husholdninger ønsker at energieffektivisere deres

boliger. Men tilskudspuljer leder til en stop-go-adfærd, hvor

boligejere venter med nødvendige projekter i håbet om at få

tilskud næste gang, puljen åbner. Denne afventning i invest-

eringer mærkes blandt de virksomheder, som producerer

eller installerer varmepumper eller andre grønne løsninger.

Det sænker hastigheden af den grønne omstilling.

Modsat har tilskudspuljen for energieffektiviseringer i erh-

vervslivet ikke stor nok søgning. I alle fire tilskudsrunder i

2020 og 2021 er der ikke blevet søgt i høj nok grad i forhold til

puljens størrelse. Kun 29 pct. af de afsatte midler blev søgt i

den eneste runde.

Det skyldes, at ansøgningsprocessen er

for administrativt tung for virksomhederne, bl.a. fordi der

stilles en række tunge administrative krav til virksomhederne.

Selvom målrettede puljer, tilskud og teknologispecifikke

støtteordninger for modne teknologier måske lyder godt og

Konkret foreslår Dansk Erhverv:

Der indføres en generel afgift på alle drivhusgasudled-

ninger (CO2e) på 1000 kr. i 2030, som indfases lineært

fra 2024, hvor CO2-afgiften udgør den til den tid gæl-

dende kvotepris.

Særligt konkurrenceudsatte virk-

somheder med høje CO2e-udledninger får et bund-

fradrag, som delvist finansieres ved at omlægge

tilskudspuljer til sektorerne.

Der indføres en CO2-afgift på 1000 kr. for landbruget

med en indfasningsperiode, som starter, når ret-

visende klimabedriftsregnskaber foreligger. Indfasnin-

gen starter på niveauet for den til den tid gældende

kvotepris.

En trinvis lempelse af selskabsskatten på 3 procent-

point frem mod 2024, så selskabsskatten er 19 pct. i

2024.

En reduktion af elafgiften for husholdninger på 10 øre

pr. kWh, svarende til omtrent 10 pct. af de samlede af-

gifter på el før moms.

En halvering af energiafgifter, undtagen el til hushold-

ninger, benzin- og dieselafgifter.

Stigning i diesel- og benzinafgifter i takt med vores

nabolande.

Forslag 11:

Midlertidigt

elektrificeringsfradrag

Elektrificering er centralt i omstillingen til klimaneutralitet.

En ambitiøs grøn skattereform med en høj ensartet CO2-af-

gift i 2030 vil drive elektrificeringen og få Danmark væk fra

olie, gas og kul.

Der antages en kvotepris på 400 kr. i 2024 hvor CO2-afgiften indfases. Det antages yderligere at kvoteprisen er 400 kr. i 2028, hvor CO2-afgiften ind-

fases for landbruget.

Såfremt kvoteprisen i hhv. 2024 og 2028 er højere, forbedrer dette det samlede udspils provenuvirkning.

Det antages, at indfasningen af CO2-afgiften for landbruget senest påbegyndes i 2028.

”Bygningspuljen lukker for ansøgninger”, nyhedsartikel, https://www.mynewsdesk.com/dk/energistyrelsen/pressreleases/bygningspuljen-lukker-for-an-

soegninger-3088499

”Energistyrelsen har stadig sværere ved at afsætte midler fra grøn erhvervspulje”, nyhedsartikel https://energiwatch.dk/Energinyt/Cleantech/article13045112.ece

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Figur 1:

Kvotepriser, kr./ton CO2

Kr. pr. ton CO2

350

300

250

200

150

100

Kilde:

Closing ECX EUA Futures prices, Continuous Contract #1. Non-adjusted Euro price based on spot-month continuous contract calcula-

tions, https://sandbag.be/index.php/carbon-price-viewer/

Anm:

Udvikling i prisen på CO2-kvoter fra 2008 til 2021.

kan virke politisk tillokkende, er den bureaukratiske til-

skudsvej i praktisk med til at sænke omstillingshas-

tigheden. Det er hverken til gavn for husholdningerne, virk-

somhederne eller klimaet. Dansk Erhverv ønsker et

midlertidigt elektrificeringsfradrag frem for puljer og til-

skud, indtil en grøn skattereform er implementeret.

Forslaget om et midlertidigt elektrificeringsfradrag på 25.000

kr. pr. person forventes at koste 180 mio. kr. i 2024, hvorefter

det udfases frem mod 2027. Omkostningen er beregnet på bag-

grund af et scenarie, hvor efterspørgslen efter varmepumper

stiger med 15 pct. årligt frem mod 2025. Efterspørgslen for-

ventes dermed i 2025 at være på godt 30.000 varmepumper.

Derfor foreslår Dansk Erhverv:

Et målrettet og midlertidig elektrificeringsfradrag på

25.000 kr./person til investeringer i elektrificering af

private boliger, f.eks. med varmepumper. Forslaget fi-

nansieres gennem en konvertering af bygningspuljen

skrotningsordningen

og afkoblingsordningen. Hånd-

værkerfradraget afskaffes. Det midlertidige elektrifi-

ceringsfradrag udfases i takt med, at CO2-afgiften ind-

fases (jf. forslag 10).

Et midlertidigt elektrificeringsfradrag til virksomheder

ved en forøgelse af afskrivningsgrundlaget for invest-

eringer i elektrificering og energieffektivisering. Fors-

laget finansieres gennem en konvertering af tilskud-

spuljen

til

energieffektiviseringer

erhvervs

virksomheder og fjernvarmepuljen.

Forslag 12:

En ambitiøs ETS-reform

Dansk Erhverv er stor tilhænger af EU’s kvotehandelssystem

(ETS), som giver et samlet prissignal på tværs af EU-lande, og

som samtidig er designet til at beskytte mod klimalækage – dvs.

at europæiske virksomheder får en konkurrenceulempe pga.

høje CO2-omkostninger i forhold til virksomheder udenfor EU.

Dansk Erhverv bakker fuldt ud op om en udvidelse af kvo-

tesystemet til andre sektorer som transport og bygninger.

Samtidig er det nødvendigt, at en række fundamentale

mangler og problemer ved selve ETS-systemet udbedres.

Tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger til helårsbeboelse

Støtte til individuelle varmepumper ved skrotning af olie- og gasfyr

Tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i erhvervsvirksomheder

Tilskud til projekter vedrørende udrulning af fjernvarmedistributionsnet

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Den kvotepris, som virksomheder skal betale for at udlede

et ton CO2, er en funktion af både politiske beslutninger,

den økonomiske aktivitet og den teknologiske udvikling.

Kvoteprisen har historisk været meget svingende, som det

fremgår af figur 1 på næste side.

For eksempel kollapsede kvoteprisen i forbindelse med fi-

nanskrisen og den efterfølgende økonomiske krise, da der

ikke skete en justering i mængden af kvoter, som blev sendt

på markedet, trods kollaps i produktionen og dermed efter-

spørgslen efter kvoter. Samtidig kan teknologiske gennem-

brud påvirke efterspørgslen og dermed kvoteprisen.

En sådan fluktuerende kvotepris er ikke velegnet til at drive

investeringer i omstillingen væk fra fossile brændsler til

grønne løsninger, da virksomheder har behov for at kunne

budgettere og økonomistyre langsigtet, når de skal træffe

investeringsbeslutninger med en afskrivningsperiode på

måske et årti eller mere.

På grund af prisudsvingene besluttede Storbritannien i

2013 at indføre en national prisbund under kvoteprisen i

energisektoren for at give virksomhederne forudsigelighed

og investeringssikkerhed for investeringer i den grønne om-

stilling.

Dansk Erhverv vil med forslaget om en grøn skat-

tereform ligeledes indføre en national prisbund under

kvoteprisen i Danmark (jf. forslag 10). For at være mest ef-

fektiv bør en prisbund dog indføres på europæisk niveau.

Da kvotesystemet oprindeligt blev udviklet, var direkte ele-

ktrificering af energiintensive processer ikke en teknisk og

økonomisk realistisk vej til klimaomstilling i stor skala. Det

er imidlertid tilfældet i dag, hvor elektrificering er den helt

store motor i klimaomstillingen. ETS er dog designet sådan,

at energiintensive virksomheder modtager gratiskvoter,

som kan videresælges. Hvis en energiintensiv virksomhed

elektrificeres, falder den uden for ETS, og mister dermed

gratiskvoterne, hvis videresalg ellers ville kunne finansiere

elektrificeringen af processerne. Derfor er der behov for at

justere ETS, så den understøtter elektrificering af energiin-

tensive virksomheder.

Endelig understøtter kvotesystemet ikke udviklingen af tek-

nologier til negative-CO2 emissioner, eksempelvis gennem

CCS på biomassefyrede kraftværker eller CO2-fangst di-

rekte fra luften og efterfølgende lagring. Systemet er heller

ikke designet til at understøtte produktion af nye grønne

brændsler, produktion af brint på vedvarende energi og PtX.

Produktion af brint på naturgas modtager i dag gratiskvoter,

men det gør produktion af brint på strøm fra vedvarende en-

ergi via elektrolyse ikke. Det skævvrider markedet og fast-

holder nye investeringer i fossil brintproduktion.

Derfor foreslår Dansk Erhverv:

Der indføres en europæisk prisbund i EU’s kvotesys-

tem for at øge investeringssikkerheden for virksom-

hedernes investeringer i den grønne omstilling. Det

kan eksempelvis ske ved at øge den lineære reduk-

”Climate Change Levy and Carbon Price Floor Bulletin commentary”, UK Gov., juni 2021

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

tionsfaktor fra 2,2 til mellem 3,5 og 5,5 pct. og samti-

dig indføre en minimumspris på kvoterne i de løbende

auktioner, på samme måde som vi kender det fra min-

imumspriser på andre auktioner.

Kvotesystemet udvides til også at omfatte transport og

bygninger.

ETS skal understøtte elektrificering af processer i en-

ergiintensive virksomheder, der i dag tildeles

gratiskvoter. Det kan f.eks. være ved at fortsætte tilde-

lingen af gratiskvoter efter konverteringen fra fossile

brændsler til elektricitet.

ETS skal give incitament til negative emissioner, ud-

vikling af PTX samt produktion af brint på vedvarende

energi. Det kan bl.a. være ved enten at fjerne

muligheden for gratiskvoter til produktion af brint på

fossilt brændsel eller ved at tildele gratiskvoter til

brintproduktion på grøn strøm.

kostningerne ved at pålægge energiintensive produkter, pro-

duceret udenfor EU, samme CO2-omkostninger, som

konkurrerende produkter, produceret i EU.

Derfor foreslår Dansk Erhverv:

Forslag 13:

En global CO2-afgift

og en europæisk CO2-grænse-

tilpasningsmekanisme

Den optimale og mest enkle tilgang til løsning af klimaud-

fordringen vil være indførelsen af en global CO2-afgift. Hvis

alle betaler det samme for CO2-udledningen, vil der være

sund og ens konkurrencevilkår på tværs af lande, mellem

virksomheder og mellem forskellige teknologier. Det vil ikke

bare være en ubureaukratisk løsning, der fremmer innova-

tion og udvikling i alle virksomheder – store som små og på

tværs af lande. Det vil også være den langt billigste vej til at

nå Paris-aftalens mål om at holde temperaturstigningen un-

der 1,5 grader. Selvom der kan synes lang vej til en global

CO2-afgift, bør det stadig være målet for en aktiv dansk og

europæisk diplomatisk indsats.

Forslaget fra EU-Kommissionen om en CO2-grænsetil-

pasningsmekanisme kan ses som et skridt på vejen mod en

global CO2-afgift. Forslaget bygger på ønsket om at undgå

klimadumpning i EU, hvor CO2-intensive produkter som ce-

ment, stål, gødning mm. kan produceres billigere udenfor

EU, da virksomheder udenfor EU ikke er underlagt samme

klimakrav og CO2-omkostninger som virksomheder i EU.

Målet med forslaget er at sikre ens konkurrencevilkår for

virksomheder udenfor og indenfor EU i relation til klimaom-

Danmark skal arbejde aktivt for en global CO2-afgift, så

vi sikrer ens konkurrencevilkår og en omkostningseffe-

ktiv opfyldelse af alle landes respektive klimaforplig-

tigelser. I første omgang skal Danmark arbejde for en

global CO2-afgift gennem EU.

En ambitiøs CO2-grænsetilpasningsmekanisme, så det

undgås, at virksomheder udenfor EU kan udkonkurrere

virksomheder indenfor EU via klimadumping.

CO2-grænsetilpasningsmekanismen bør fokusere på de

mest CO2-belastende produkter som cement, stål, alu-

minium, gødning mm. og være i overensstemmelse med

rammerne i WTO, og udformes, så den ikke giver anled-

ning til handelskonflikter. Derudover skal det sikres, at

der ikke kan gives dobbelt kompensation, så en given

virksomhed både kan få tildelt gratiskvoter under ETS

og samtidig få en unfair konkurrencefordel ved, at

konkurrerende virksomheder udenfor EU pålægges kli-

maafgift gennem CO2-grænsetilpasningsmekanismen.

Europæiske virksomheder, som mister gratiskvoter som

følge af CO2-grænsetilpasningsmekanismen, risikerer

at miste konkurrencekraft på eksportmarkederne i for-

hold til konkurrenter uden for EU. Derfor bør der ind-

føres en eksportkompensation, når virksomheder fra

EU eksporterer til lande udenfor EU.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Mission 3: Fremtidens

grønne løsninger

”

I Danmark lever vi af

viden og af at omsætte

viden til produkter,

services og løsninger.

Danske virksomheder har med stor succes udviklet, skaleret

og kommercialiseret vindmøller, bioteknologiske klimaløs-

ninger og effektiviseringsteknologier såsom termostater,

vandpumper og vinduer. Danmark har med andre ord i den

grad sat den globale barre for klimahandling højt. Og det dan-

ske samfund har nydt godt af stærke virksomheder, titusind-

vis af arbejdspladser og milliardstore eksportindtægter og

skattebetalinger.

Men Danmarks globale førerposition er under pres. Andre

lande satser massivt på vedvarende energi, og tilbyder attrak-

tive test- og udviklingsordninger i jagten på at tiltrække virk-

somheder og arbejdspladser. Alene inden for bioteknologi

bruger USA fem gange så mange penge på forskning og ud-

vikling, som vi gør i Europa.

Og amerikanske startups inden

for alternative proteiner tiltrak i 2020 17,8 mia. kr. i invest-

eringer, mens startups inden for avancerede materialer tiltrak

19,5 mia. kr. på bare ét år.

Hvis Danmark også i fremtiden skal udvikle verdens bedste

grønne løsninger, er der behov for at skabe langt bedre ram-

mer for forskning og udvikling, test og demonstration og

skalering af produktionen, end tilfældet er i dag. Og der er

behov for nationale satsninger på de vigtigste klimateknolo-

giske styrkepositioner – herunder særligt vind og PtX samt bio

solutions.

Det skal sikre, at de teknologier, som endnu ikke er markeds-

modne, bliver videreudviklet og reducerer omkostningerne, så

de kan konkurrere på det globale marked for klima- og

energiteknologier.

”Measuring the economic footprint of the biotechnology industry in Europe”, Europa Bio, WifOR institute, December 2020, side 42

“Investment & market overview. Alternative protein”, Innovation Centre Denmark Silicon Valley.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Forslag 14:

Permanent

F&U-fradrag på 130 pct. uden loft

I Danmark lever vi af viden og af at omsætte viden til produk-

ter, services og løsninger. Vores virksomheder og universi-

teter har stærke forsknings- og udviklingsmiljøer inden for

bl.a. grønne teknologier, som kan bidrage til klimamålene, og

skabe nye eksporteventyr, når andre lande skal hente inspi-

ration til at nå deres klimamål. Vi har gjort det før med vin-

denergi. Vi skal gøre det igen.

I regeringens udspil

Danmark kan mere 1

foreslås et per-

manent F&U-fradrag på 130 pct., hvilket er positivt, da virk-

somheder derved får adgang til et forhøjet fradrag for deres

investeringer i forsknings- og udviklingsaktiviteter. Det

bidrager til vækst og skaber arbejdspladser i Danmark. Ud-

spillet lægger dog op til et loft på 50 mio. kr. for hver virk-

somheds fradragsberettigede F&U-aktiviteter. Men de te-

knologiske landvindinger, som skal få os i mål med

klimaomstillingen i fremtiden kræver store og flerårige in-

vesteringer i forsknings- og udviklingsfaciliteter og længere

projektforløb. Derfor er det afgørende, at F&U-fradraget ikke

kun gøres permanent, men også at loftet på 50 mio. kr. af-

skaffes. Et lavt loft kan eksempelvis gøre det sværere for

danske virksomheder at blive ved med at være verdens-

førende i at udvikle fremtidens grønne løsninger i stor skala.

Derfor er der behov for at fjerne loftet helt.

Forslag 15:

Test-

og demonstrations-

faciliteter for vind

Danske virksomheder har gjort vindmøller til en kommerciel-

succes og til en af de vigtigste klimateknologier overhovedet.

Men selvom Danmark har årtiers erfaring at stå på, er danske

virksomheder under stigende globalt konkurrencepres. Den

internationale konkurrence kræver hurtigere udvikling og lan-

cering af nye produktioner og lavere omkostninger. Teknisk

betyder det, at vindmøllerne bliver højere, at der bliver flere

varianter med større fleksibilitet, og at vindmøller indtænkes

som en del af hybrid- og Power-to-X-energiløsninger.

Hvis Danmark også i fremtiden skal være verdens førende

vindmølleeksportør, og hvis virksomhederne skal fastholde og

udbygge antallet af arbejdspladser i Danmark, er der behov

for en markant national satsning. Et helt afgørende værktøj i

den forbindelse er tidssvarende test- og demonstrationsfaci-

liteter. Udvikling, test og produktion er nemlig tæt forbundet.

I dag er der imidlertid ikke nok testpladser i Danmark til at

matche behovet, og vilkårene på de eksisterende testpladser

giver ikke industrien de mest konkurrencedygtige vilkår. Der er

for få testpladser med for lave maksimumshøjder, lejen er hø-

jere end de reelle udgifter, og der stilles uhensigtsmæssige krav

om deling af forretningskritiske data i forbindelse med leje af

stande. Derudover skal der være langt bedre vilkår for at teste

både land- og havvindmøller uden for de nationale testcentre.

Derfor foreslår Dansk Erhverv:

F&U-fradrag på 130 pct. bør gøres permanent og uden

loft.

Derfor foreslår Dansk Erhverv:

Der etableres flere testpladser ved de nationale test-

centre. Standlejen skal afspejle de reelle udgifter. Og

der må kun stilles krav om deling af forretningskritisk

data i meget begrænset omfang og under helt speci-

fikke omstændigheder.

Tiphøjderestriktionerne skal løbende justeres, så de

afspejler behovet for at teste stadigt højere vindmøller.

Der oprettes en statslig kompensationspulje for kom-

muner, som stiller kommercielle testområder til

rådighed for vindmølleproducenter.

Der oprettes en statslig pulje til test og demonstration

af havvind på havet.

Et permanent fradrag på 130 pct. af alle investeringer i forsk-

ning og udvikling vil give virksomheder sikkerhed for om-

kostninger for deres forsknings- og udviklingsprojekter og

skabe et klart incitament til at igangsætte længerevarende

og mere omfattende projekter inden for grøn forskning og

udvikling. På den måde sikrer vi, at vi får skabt stærke incita-

menter og gode forudsætninger for at udvikle flere grønne

guldæg i Danmark, som kan eksporteres globalt og afhjælpe

klimakrisen, også uden for de danske grænser.

”Danmark kan mere 1”, regeringen, september 2021.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Forslag 16:

Grøn strøm

til grønne brændsler

Grøn strøm er en af de store motorer i klimaomstillingen.

Det er alt fra varmepumper, som erstatter olie- og gasfyr,

elektrificeringstiltag, som fortrænger fossile brændsler i

danske virksomheder, og elbiler, som skifter oliepumpen

fra Mellemøsten ud med dansk vindmøllestrøm.

Men ikke alt kan komme direkte over på grøn strøm. Fly,

skibe og tung transport er endnu ikke klar til at køre direkte

på grøn strøm (eksempelvis i form af batterier). Her er brint

og Power-to-X (PtX) en lovende fremtidig løsning, hvor grøn

strøm omdannes til brint via elektrolyse, som derefter raff-

ineres og omdannes til flydende brændstof.

Det potentielle marked for PtX er gigantisk, men det samme

er den globale konkurrence, idet mange lande satser på

Power-to-X, og der er en stejl læringskurve for at bringe

omkostningerne ned, så det grønne alternativ bliver

konkurrencedygtigt med de fossile produkter, der anvendes

i dag.

Danmark er godt positioneret til den internationale konkur-

rence med stærke kompetencer og ressourcer inden for

bl.a. vind. Men skal vi blive en del af PtX-eventyret, kræver

det politisk fokus på udvikling af PtX som en fremtidig

dansk styrkeposition.

grønne, bæredygtige brændsler. Det vil gøre handel

med PtX-produkter på tværs af landegrænser muligt,

hvorved værdien af det grønne brændsel for forbru-

geren øges.

Der gives tilskud til demonstration af nulemission-

skøretøjer til tung transport, f.eks. brint- og el-lastbi-

ler, så der kan høstes danske erfaringer og innovation

i transporterhvervets omstilling.

Forslag 17:

Opskaleringsfaciliteter

for bio solutions

Bio solutions, dvs. bioteknologiske klima- og fødevareløs-

ninger, er et område, hvor der normalt kræves betydelige

millioninvesteringer i bygninger og produktionsanlæg for at

gå fra forsknings- til industriel skala. En af udfordringerne i

Danmark er mangel på adgang til pilot- og demonstrations-

faciliteter, som kan hjælpe nye bio solutions-virksomheder

med at opskalere deres teknologier og gøre dem markeds-

modne. Det hæmmer opstartsvirksomhedernes udvikling

og vækstmuligheder og kan i sidste ende betyde, at disse

virksomheder søger udenlands for at finde kapital eller pro-

duktionsfaciliteter.

Derfor foreslår Dansk Erhverv:

Der etableres en eller flere opskaleringsfaciliteter,

som kan indgå i eksisterende bio solutions-erhvervsk-

lynger. Nye virksomheder, der har opnået proof of con-

cept i laboratoriet skal mod overkommelig betaling

kunne fortsætte deres opskaleringsproces på en

sådan facilitet, hvor der skal være fornødent basisud-

styr til brug for bio solutions-produktion, såsom ek-

sempelvis en biofermenteringslinje, laboratorie- og

testfaciliteter og downstream-udstyr til filtrering, tør-

ring, pakning mv.

Derfor foreslår Dansk Erhverv:

En samlet strategi for PtX med støtte til demonstra-

tionsprojekter inden for hele værdikæden omkring

PtX.

Sikring af efterspørgslen ved at få et grønt forsvar, hvor

forsvaret forpligtiger sig til indkøb og anvendelse af

PtX-brændsler, samt etablering af en klimafond for

den kommercielle luftfart.

Forenkling af udvikling af havvindmølleprojekter samt

opdatering af tarif- og nettilslutningsmodellen, så den

understøtter PtX-anlæg uden at indebære en PSO-

lignende finansiering af PtX.

En troværdig dansk og efterfølgende EU-certificering

af PtX-produkter og -teknologier, der dokumenterer de

Som anbefalet af Vækstteam Sjælland afsættes midler

til et betydeligt offentligt indskud i etableringen af fa-

ciliteterne. De skal dog være privat ejet og drevet af

aktører med erfaring fra og forankring i bio solutions-

miljøet. Det vil sikre det fornødne engagement og kom-

mercielle fundament, som er afgørende for en langtid-

sholdbar model.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

”

En væsentlig del af stigningen i den globale proteinefterspørgsel kan med fordel

dækkes af industrielt producerede grønne proteiner.

Dansk styrkeposition: Bio solutions

Bio solutions er bioteknologiske klimaløsninger til bl.a.

landbrug og fødevareproduktion. Det drejer sig eksem-

pelvis om biologiske plantebeskyttelsesmidler som al-

ternativ til kemiske pesticider, biogødning, alternative

proteiner og bionedbrydelig plastik.

Forslag 18:

National satsning på

grønne proteiner

Den globale efterspørgsel efter protein vokser markant. Derfor

forventes kødproduktionen at vokse fra 263 til 445 millioner

ton fra 2018 til 2050 uden udvikling af grønne alternativer.

vigtig del af stigningen i den globale proteinefterspørgsel kan

med fordel dækkes af industrielt producerede grønne pro-

teiner, som er et grønt supplement til traditionelt kødprotein.

Samtidig kan grønne proteiner til foder reducere klimabelast-

ningen fra den animalske kødproduktion.

Grønne proteiner er proteiner som mad til mennesker eller

dyrefoder, eksempelvis dyrket af mikroalger i tanke, produc-

eret af metangas med input af biomasse. Det er løsninger ud-

viklet af danske virksomheder. Grønne proteiner kan dermed

skabe eksport og nye arbejdspladser i Danmark. Samtidig er

der et enormt klimapotentiale i grønne proteiner, som, med et

konservativt estimat, kan reducere de globale udledninger i

2030 svarende til ca. 22 gange Danmark årlige udledninger.

Grønne proteiner skal imidlertid i dag godkendes som nye

fødevarer under den europæiske novel food-lovgivning.

Derfor tager det mindst 3 år for at få et produkt på marke-

det. Hvis vi skal nå klimamålene, er det alt for lang tid.

Bio solutions rummer et meget stort klimapotentiale. En

analyse fra HBS Economics viser et globalt reduktion-

spotentiale på over 4 mia. ton CO2e i 2030, hvis man op-

skalerer eksisterende løsninger. Det svarer til over 6 pct.

af de globale udledninger i 2030.

Danmark står ideelt positioneret til at udnytte de store

eksportpotentialer, som den globale klimaomstilling

giver for bio solutions. Ifølge Teknologisk Institut er bi-

oteknologi Danmarks næststærkeste styrkeposition, kun

overgået af vindteknologi.

Danmark har da også al-

lerede stærke virksomheder inden for bio solutions, såvel

store virksomheder som Novozymes og Chr. Hansen samt

en underskov af start-ups med innovative idéer (f.eks.

NatuRem Bioscience og Unibio).

Den danske bio solutionssektor står for et BNP-bidrag på

13,5 mia. kr., eksporterer for næsten 27 mia. kr. og

beskæftiger af 6.800 fuldtidspersoner, hvoraf 40 pct. er

faglærte og ufaglærte, især centreret omkring Hovedsta-

den og Nordvestsjælland.

III

Derfor foreslår Dansk Erhverv:

Et nationalt mål om, at der i Danmark i 2030 årligt pro-

duceres 250.000 ton industrielt producerede grønne

proteiner. Et 2030-mål for grønne proteiner vil være et

vigtigt pejlemærke for industrien og sende et signal

om, at Danmark har ambition om at være verdens-

førende på dette område på samme måde, som et mål

for vedvarende energi har været afgørende for ud-

vikling og skalering af vedvarende energiløsninger.

Som opfølgning på 2030-målet bør regeringen udarbe-

jde en strategi i tæt dialog med erhvervslivet. Strate-

gien skal bidrage til at understøtte sektorens vækst,

bl.a. ved at fjerne regulatoriske snubletråde.

Danmark skal sætte sig i spidsen for en reform af

EU-reglerne, så grønne proteiner kan godkendes hurti-

gere end i dag.

”CO2-reduktionspotentialet fra biosolutions i 2030” analyse for Dansk

Erhverv, HBS Economics, marts 2021

”Verdens ledende Science & Engineering-regioner: Portræt af 30 re-

gioner med markante S&E-styrker”, Teknologisk Institut, 2020

III

”Biosolutions i Danmark”, HBS Economics, marts 2021

”Meat: the Future: Time for a Protein Portfolio to Meet Tomorrow’s Demand”, World Economic Forum, januar 2018

”CO2-reduktionspotentialet fra biosolutions i 2030”, HBS Economics, Analyse for Dansk Erhverv, marts 2021

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Økonomiske

effekter og finansiering

Tabel 1:

Effekten af Dansk Erhvervs model ift. DØRS’ tilskudsvej i 2030.

DØRS Optimal Tilskudsstrategi1

Dansk Erhvervs klimaudspil

CO2-afgift: -4-5 mia. kr.

Øvrige tiltag: +10,3 mia. kr.

+0,1 mia. kr.

Velfærdsvirkning

-17,8 mia. kr.

Offentlige finanser

-49,4 mia. kr.

Kilde:

Egne beregninger samt De Økonomiske Råd.

Anm.:

Velfærdsvirkningen er målt ved BNP for Dansk Erhvervs klimaudspil. Tallene for tilskudsvejen er baseret på De Økonomiske Råds beregninger af

”optimal tilskudsstrategi”, mens tallene i Dansk Erhvervs klimaudspil er baseret på egne beregninger. De offentlige finanser kan ikke sammenlignes 1-1,

da Dansk Erhvervs klimaudspil ikke medregner omstillingsadfærd, men tabellen giver en god illustration af forskellen på de samlede effekter af hhv. til-

skudsvejen og markedsvejen. BNP-effekten af den grønne skattereform ved Dansk Erhvervs model er skønnet til -4-5 mia.kr. på baggrund af DØRS’

beregninger af velfærdstabet som følge af en ensartet drivhusgasafgift på 1200 kr./tCO2e jf. tabel I11 (se fodnote 23).

Med dette grønne vækstudspil viser Dansk Erhverv en

markedsbaseret vej til klimaomstilling med en grøn skattere-

form som omdrejningspunkt (ensartet drivhusgasafgift på

1000 kr., generel lempelse af energiafgifter på 50 pct., ekskl.

på benzin og diesel, lempelse af elafgiften for husholdninger

på 10 pct. samt selskabsskattelempelse på 3 procentpoint).

Den grønne skattereform er suppleret dels af en målrettet

afbureaukratiseringsindsats for at fjerne regulatoriske barri-

erer og snubletråde for allerede markedsmodne teknologier

(herunder ved at effektivisere fjernvarmesektoren) (mission

1), dels af stærke incitamenter til og gode rammer for at ud-

vikle fremtidens teknologier (mission 3).

Over for den markedsbaserede vej, som Dansk Erhverv

foreslår, står den bureaukratiske tilskudsvej, som bl.a. er

belyst af Det Økonomiske Råd i det, de kalder en ”optimal

tilskudsstrategi” i deres analyse fra marts 2021 af dansk

klimapolitik frem mod 2030. Opgørelser af markeds- og til-

skudsvejen ses af ovenstående tabel 1.

Som det fremgår af tabel 1, skønnes Dansk Erhvervs kli-

maudspil at forbedre dansk økonomi med 5-6 mia. kr. i

2030, svarende til 0,2 pct. af BNP. Til sammenligning for-

ringer tilskudsvejen dansk velfærd med 17,8 mia. kr. Samti-

dig vil tilskudsvejen koste næsten 50 mia. offentlige skat-

tekroner i 2030, mens markedsvejen i Dansk Erhvervs

klimaudspil er provenuneutral.

”Økonomi og miljø 2020 – Dansk klimapolitik frem mod 2030”, De Økonomiske Råd, marts 2021, tabel I.11

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Økonomiske effekter

De økonomiske effekter for erhvervslivet, husholdningerne

og den offentlige sektor af den grønne skattereform, effek-

tivisering af fjernvarmesektoren og F&U-fradraget ses i ta-

bel 2. Tabellen indeholder den direkte virkning af forslaget

om effektiviserings af fjernvarmesektoren (dvs. inden ad-

færd tilpasses som følge af det ændrede omkostnings-

billede) og effekten efter dynamiske virkninger af et perma-

nent F&U-fradrag på 130 pct. uden loft. For den grønne

skatte-reform er der kun delvist medregnet adfærd, da

selve omstillingsadfærden som forslaget medfører, er svær

at kvantificere.

Tabel 2:

Positive økonomiske virkninger for husholdninger, erhverv og offentlig sektor i 2030, mia. kr.

Grøn

skattereform

(umiddelbar virkning)

0,5

0,3

1,9

+2,7

Effektivisering af

fjernvarmesektoren

(umiddelbar virkning)

0,8 - 1,4

0,1 – 0,2

0,3 - 0,6

+1,2 til 2,2

Permanent F&U

på 130 pct.

(dynamisk)

0,0

1,0

+1,0

Husholdninger

Offentlig sektor

Erhverv

Ialt

Kilde:

Dansk Erhverv beregninger pba. Danmarks Statistik, Skatteøkonomisk Redegørelse 2019 mv.

Anm:

Bemærk, at der i efterfølgende tabeller og beregninger medtages delvis adfærd af den grønne skattereform. I denne tabel anvendes umiddelbar

virkning for at illustrere ændringen i omkostningsbilledet for sektorer, inden deres adfærd ændres. Yderligere er energiafgiftslempelser for den finan-

sielle sektor er neutraliseret efter samme model som i Vækstplan DK fra 2013. F&U er beregnet ud fra 2018-tal. Forbedringen i den offentlige sektor

føres tilbage i statskas-sen og indgår dermed i finansieringen af det samlede udspil. Erhverv dækker alle sektorer, inkl. forsyning, industri, service og

landbrug.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Samfundsøkonomiske effekter

tabel 3 viser de samfundsøkonomiske effekter af udspillet.

Her medregnes de dynamiske virkninger af forslagene, idet

de samlet tilskynder til både klimaomstilling, øget beskæf-

tigelse og øget vækst. Tabellen viser en markant økonomisk

vækst og fremgang i beskæftigelsen af det samlede udspil

samt en provenuneutral påvirkning af de offentlige finanser

(efter adfærdsændringen).

Tabel 3:

Samfundsøkonomiske virkninger af udvalgte forslag, mia. kr.

Forslagenes påvirkning af …

Beskæftigelse

(fuldtid)

BNP

(mia. kr.)

Offentlige finanser

(mia. kr.)

Effektivisering af fjernvarmesektoren

Grøn skattereform

Midlertidigt elektrificeringsfradrag

Permanent F&U-fradrag på 130 pct.

Samlet virkning

900

N/A

200

+1.100

0,0

4,3 – 5,3

N/A

1,0

+5,6 til 6,3

0,2

0,3

0,6

-1,0

+0,1

Kilde:

Finansministeriet, Skatteministeriet, Beskæftigelsesministeriet, DA og egne beregninger.

Anm.:

Kolonnen ”Offentlige finanser” viser provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd.

Beskæftigelseseffekt

En ”optimal tilskudsstrategi” medfører ifølge De Økonomi-

ske Vismænd en beskæftigelseseffekt på +3.300 personer.

Effekten er dog ikke en varig virkning, da jobbene fo-

rudsætter, at der er finansiering til dem via tilskudsmidler

på finansloven (17,6 mio. kr. pr. beskæftiget person, når

trækket på de offentlige finanser fordeles ud pr. ”ekstra”

beskæftiget).

Beskæftigelseseffekten af Dansk Erhvervs Dansk Erhvervs

klimaudspil er på +1.100 personer.

I modsætning til til-

skudsvejens midlertidigt beskæftigede, er der med Dansk

Erhvervs forslag tale om varige jobs, da markedsvejen ska-

ber varig økonomisk vækst og større incitament til at

ansætte arbejdskraft (permanent F&U-fradrag på 130 pct.).

Indfasningsperioden

Under indfasningen er udspillet underfinansieret, pga. sel-

skabsskattelempelsen, som indfases fra 2022 for at sikre

kapital til virksomhedernes grønne investeringer, indtil

CO2-afgiften er fuldt indfaset. Med et prissignal og en tid-

lig udmelding om størrelsen på afgiften vil virksomhederne

være tilskyndet til at fremrykke grønne investeringer, så

disse foretages inden 2024, hvorfra CO2-afgiften indfases.

F&U-fradraget forhøjes til 130 pct. uden loft allerede fra

2022 for at sikre, at omkostningerne ved nye og nødvendige

teknologier bringes hurtigt ned. På den måde modnes nye

grønne teknologier, så flere virksomheder kommer til at

have lavere omkostninger ved af gennemføre en omstilling

end ved at betale den høje CO2e-afgift på 1000 kr./ton

CO2e. Udspillets samlede finansiering ses i figur 2.

Der er ikke beregnet BNP-, beskæftigelses- og ginivirkning af midlertidigt elektrificeringsfradrag, da dette er udfaset i 2030. Eneste virkning af fors[1]

laget, som gør sig gældende i 2030, er afskaffelsen af håndværkerfradraget og Erhvervspuljen til energieffektiviseringer, som forbedrer de offentlige fi-

nanser med 0,6 mia. kr.

I den beregnede beskæftigelseseffekt medregnes ikke adfærdsvirkninger af at indføre en CO2-afgift på 1.000 kr., da omfanget af disse ikke kendes på

nuværende tidspunkt.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Figur 2:

Provenueffekt af udspillets forslag i indfasningsperioden 2021-2030

Kilde:

Egne beregninger.

Administrative besparelser

Udover at være en samfundsøkonomisk ineffektiv og dyr

vej til klimamålene, medfører en tilskudsbaseret vej også

en række konkrete administrationsomkostninger, som ikke

i sig selv bidrager til omstillingen. Alt afhængig af, hvilken

tilskudspulje der er tale om, er den gennemsnitlige admin-

istrationsprocent ca. 6,5 pct. for en tilskudspulje, løbende

helt op til 19 pct. af puljens samlede størrelse.

Der anvendes hvert år godt 70 mio. kr. på bare at adminis-

trere tre tilskudspuljerne til energieffektiviseringer i hus-

holdninger og erhverv. Samlet set over den 10-års periode,

hvori tilskudspuljerne maksimalt løber, koster administra-

tionen af dem godt 545 mio. kr.

Dette beløb dækker kun

det offentliges administrationsomkostninger ved at drive

puljerne, og ikke private virksomheders og husholdningers

omkostninger ved at søge om puljerne. Disse forventes

også at være væsentlige

Sammenfatning

Opsummerende giver den markedsbaserede vej en række

markante fordele i forhold til tilskudsvejen til at nå

70%-målet:

•

Højere økonomisk vækst.

Enorm besparelse for skatteyderne.

Højere disponibel indkomst for husholdningerne (efter

afgiftsbetalinger).

Flere varige jobs (frem for midlertidigt beskæftigede).

Svar på Finansudvalget spørgsmål nr. 2 af 4. september (2020-2021)

Egne beregninger med udgangspunkt i tre specifikke puljer: Tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger til helårsbeboelse

(”Bygningspuljen”), Tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i erhvervsvirksomheder og Støtte til individuelle varmepumper ved skrotning

af olie- og gasfyr. De tre puljer udmøntes over forskellige årrækker, og beregningerne er dermed gennemsnitsbetragtninger med udgangspunkt i peri-

oden 2021-2026. Efter 2026 er administrationsomkostningen ca. 30 mio. kr. årligt, forudsat at puljerne ikke forlænges og udvides, samt at der ikke kom-

mer nye puljer til.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Metode

De tre missioner

Klimaomstillingen bør gennemføres på den mest omkost-

ningseffektive måde. Derfor er Dansk Erhvervs tilgang til

klimapolitik baseret på en tretrinsmodel, som ved at tage

udgangspunkt i de enkelte teknologiers markedsmoden-

hed sikrer mest mulig konkurrenceevne og de bedst mulige

vækstbetingelser for virksomhederne. Det er en tilgang,

som bl.a. Det Miljøøkonomiske Råd også anvender.

Det første trin i modellen omhandler teknologier, hvor

reduktions- og vækstpotentialerne er høje, men hvor

teknologierne ikke udbredes på markedet pga. bu-

reaukratiske regler, forældet regulering, markedsfejl,

asymmetrisk information eller behov for f.eks.

markedsstandarder. Her bør sættes ind på områder

som standarder, regulering mv.

Det andet trin i modellen omhandler markedsmodne

teknologier, hvor fraværet af en reel prissætning af

omkostningerne ved drivhusgasudledning hindrer

deres udbredelse i stor skala. Her er en grøn skattere-

form det centrale virkemiddel.

Det tredje trin i modellen omhandler teknologier, som

endnu ikke er markedsmodne. Her bør sættes ind med

bedre muligheder for forskning, udvikling, test og

demonstration.

I dette politiske udspil er metoden omsat til tre missioner:

Mission 1: Grøn afbureaukratisering

skal sikre, at regula-

toriske benspænd, forældede regelsæt, mangel på informa-

tion og andre markedsfejl ikke står i vejen for, at virksom-

heder kan sende allerede markedsmodne teknologier og

løsninger på markedet. Omkostningen ved at gennemføre

forslagene i mission 1 er enten lav, fraværende eller direkte

negativ. Mission 1 giver dermed CO2-reduktioner uden

samfundsøkonomiske meromkostninger, når man medreg-

ner virksomhedernes forbedrede vækstpotentialer.

Mission 2: Grønt marked

skal sikre et reelt marked for kli-

maomstillingen, så markedsmodne grønne løsninger kan

konkurrere med sorte løsninger på lige vilkår, og give virksom-

heder incitament og råderum til at reducere deres CO2-udled-

ninger ved brug af eksisterende grønne teknologier. Mission-

ens forslag er ikke gratis, men forslagene i mission 2, særligt

den grønne skattereform, viser en meget mere omkostningse-

ffektiv vej til at nå klimamålene end tilskudsvejen.

Mission 3: Fremtidens grønne løsninger

skal sikre gode

rammebetingelser for udvikling, test og demonstration, så

Danmark også i fremtiden er blandt verdenseliten til at op-

finde og udvikle nye grønne teknologier. Forslagene i mission

3 er mere omkostningstunge end forslagene i mission 1 og 2,

men er til gengæld en essentiel investering i fortsat dansk

vækst, eksport og fremtidige arbejdspladser. Der er tale om

teknologier, som endnu ikke er markedsmodne, hvorfor en

CO2-afgift ikke kan sikre deres udbredelse i stor skala.

Nedenfor er metoden vist på en såkaldt MAC-kurve

, som

illustrerer, hvor meget enkelte tiltag inden for hver mission

koster ift. deres CO2-reduktionspotentiale.

Figur 3:

Omkostningseffektivitet af tiltag til klimaomstilling

Grøn

afbureaukratisering

D K K / To n pr. v i rkem i d d el

Grønt marked

Fremtidens grønne

løsninger

Fjern regulatoriske

benspænd

Mi o. ton s CO 2e

Grøn skattereform

Forskning, udvikling og

demonstration

Mission 1

Kilde:

Dansk Erhverv

Mission 2

Mission 3

”Økonomi og miljø 2020 – Dansk klimapolitik frem mod 2030”, De Økonomiske Råd, marts 2021

En Marginal Abatement Cost Curve (MAC-kurve) estimerer omkostninger og volumen af reduktioner i CO2-emissioner. I figur 3 er MAC-kurvens omkost-

ninger og reduktionspotentialer opdelt efter virkemiddel og mission.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Beregning af

effekten på BNP og beskæftigelse

Dansk Erhvervs beregninger af forslagenes virkning på BNP

og beskæftigelse tager udgangspunkt i eksisterende bereg-

ninger foretaget på baggrund af bl.a. Finansministeriets

svar på en række folketingsspørgsmål, samt i beregninger

foretaget på baggrund af Skatteøkonomisk Redegørelse

2019 mv. Da BNP-virkningen er beregnet særskilt for de en-

kelte forslag, indgår potentielle synergieffekter af at ind-

føre flere af forslagene samtidigt ikke i beregningerne. Der-

udover medregnes ikke den dynamiske virkning på den

ekstensive margin af at hæve og fastholde F&U-fradraget,

da denne er svær at kvantificere.

af den indførte CO2-afgift, er ikke medtaget, da den er svær

at kvantificere. Det betyder, at provenuberegninger relat-

eret til indførsel af en CO2-afgift på 1.000 kr. er mekaniske

og ikke medtager omstillingsadfærd. Det er dog en klar for-

ventning, at CO2-afgiften vil medføre omfattende æn-

dringer i virksomhedernes adfærd.

En række af forslagene har desuden en omlægnings- eller

implementeringsomkostning, som dog vil være et mindre

engangsbeløb. Disse startomkostninger forventes at blive

modsvaret fuldt ud af sparede omkostninger til administra-

tion i forbindelse med de eksisterende ordninger, som fors-

lagene erstatter.

Beregning af

konsekvenserne på de offentlige finanser

Beregningen af effekten på de offentlige finanser af dette

udspils forslag medtager delvist adfærd og tilbageløb. Hvad

angår selskabsskattelempelsen på 3 procentpoint, er ad-

færd og tilbageløb medregnet og giver dermed udtryk for

den dynamiske virkning af forslaget. Andre adfærdsvirk-

ninger, som virksomhedernes omstillingsadfærd som følge

Beregning af

effekten på indkomstfordelingen

Samlet set får husholdninger skatte- og afgiftslempelser

på 0,5 mia. kr. Introduktionen af en ensartet CO2-afgift på-

virker husholdningernes disponible indkomst negativt,

men dette modsvares af lempelser af el- og energiafgift-

erne. Samtidig betyder effektivisering af fjernvarmesek-

toren en reduktion af energiudgifterne for husholdningerne.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Figur 4:

Klimaeffekt af Dansk Erhvervs udspil Dansk Erhvervs klimaudspil i 2030

Kilde:

Energistyrelsen, 2021: Klimastatus og -fremskrivning 2021 samt egne beregninger.

Anm.:

Klimaeffekten er forbundet med en vis usikkerhed, men følger DØRS’ rapport ”Økonomi og miljø 2020 – Dansk klimapolitik frem mod 2030”.

Det er værd at bemærke, at alle klimafremskrivninger indeholder antagelser om adfærd og forventninger til teknologiomkostninger og -udvikling.

Forventningen er, at private husholdningers fjernvarmefor-

brug kan effektiviseres for op til 1,4 mia. kr. Derved vil af-

giftsændringerne og effektiviseringer af fjernvarmesek-

toren isoleret set betyde en fremgang i den disponible

indkomst på knap 2 mia. kr. for danske husholdninger. Da

knap 40 pct. af det private fjernvarmeforbrug afholdes i al-

mene boliger

, vil effektiviseringer af fjernvarmesektoren

særligt give et løft til disponible indkomster blandt lavind-

komstgrupper.

Samlet set vil forslagene om effektivisering af fjernvar-

mesektoren og grøn skattereform medføre en reduktion i

ginikoefficienten på ca. 0,1 procentpoint.

eksisterende energiafgifter kunne give de nødvendige re-

duktioner for at nå 70 pct.-målet.

Dansk Erhverv foreslår en CO2-afgift på 1.000 kr./ton samt

en halvering af de eksisterende energiafgifter, ekskl. ben-

zin- og dieselafgiften, men foreslår i tillæg hertil at fjerne

en række administrative barrierer og markedsfejl, der står i

vejen for, at eksisterende grønne løsninger kan indfri det

fulde reduktionspotentiale (mission 1). Derudover foreslås

en række tiltag til at gøre nye teknologier til CO2-reduk-

tioner billigere (mission 3), hvilket forventes at give en øget

reduktion i de sidste år frem mod 2030.

Dansk Erhvervs forslag til en grøn skattereform indfases

over en årrække. Prissignalet i 2030 vil dog allerede fra det

tidspunkt, hvor beslutningen træffes, have en adfærdsef-

fekt på grønne investeringer. Det gælder også, selvom

drivhusgasafgiften ikke er særligt høj i de første år, hvilket

også De Økonomiske Vismænd har påpeget.

Klimaeffekt

Dansk Erhvervs klimaudspil giver en markant klimaeffekt,

primært gennem indførelsen af en CO2-afgift. Ifølge De

Økonomiske Vismænd vil en ensartet CO2-afgift på 1.200

kr./ton med afskaffelse af de eksisterende energiafgifter

eller en CO2-afgift på 996 kr./ton med fastholdelse af de

Dansk Erhvervs beregninger på baggrund af BL.dk og Energistatistikken 2019.

Dansk Erhvervs beregninger. Indirekte påvirkning (overvæltning på forbrugerne af meromkostningen for en ny CO2e-afgift til erhverv) er ikke

medtaget i beregningerne.

”Økonomi og miljø 2020 – Dansk klimapolitik frem mod 2030”, De Økonomiske Råd, marts 2021, side 57

”Økonomi og miljø 2020 – Dansk klimapolitik frem mod 2030”, De Økonomiske Råd, marts 2021, side 108

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Klimalækage og velfærdstab

For at minimere risikoen for traditionel klimalækage –

forstået som udflytning af CO2-udledninger, evt. også af

virksomheder og arbejdspladser, til udlandet – foreslår

Dansk Erhverv tre tiltag:

1. Et bundfradrag for særligt konkurrenceudsatte sek-

torer med høj CO2-udledning, eksempelvis landbruget

og den tunge industri, hvor risikoen for klimalækage er

stor.

En forskudt indfasning af CO2-afgiften for land-

brugssektoren, som betyder, at landmændene på bag-

grund af bedriftsregnskaber kan træffe langsigtede

grønne investeringsbeslutninger, før CO2-afgiften er

fuldt indfaset.

Selskabsskattelempelse på 3 pct-point og halveringen

af energiafgifterne (ekskl. benzin- og dieselafgifter)

betyder, at det generelt bliver billigere at drive virk-

somhed i Danmark, hvis man kan gøre det grønt.

Udover klimalækage i traditionel forstand er det mindst lige

så afgørende også at tage højde for velfærdstabet af hhv.

tilskuds- og markedsvejen til klimaomstillingen. Velfærds-

tab er en betegnelse for den forværring af dansk velfærd,

der sker, hvis de offentlige finanser belastes i forbindelse

med landets grønne omstilling, og hvis væksten generelt

hæmmes.

Følges tilskudsvejen til 70 pct-målsætningen, som skitseret

af DØRS’ beregninger for en ”optimal tilskudsstrategi”

, vil

det i 2030 betyde et træk på de offentlige finanser på knap

50 mia. kr. Det er altså knap 50 mia. kr., der kunne være

gået til andre prioriteter på de offentlige budgetter, eksem-

pelvis flere sygeplejersker eller pædagoger, renovering af

folkeskoler eller skattelempelser.

”Økonomi og Miljø 2020 – Dansk klimapolitik frem mod 2030”, De Økonomiske Råd, marts 2021

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Vi handler på vegne af vores medlemmer

I Dansk Erhverv handler vi hver dag på vegne af 18.000

medlemsvirksomheder og flere end 100 brancheforeninger.

Vi er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for et af

verdens mest handlekraftige erhvervsliv.

Vi tilbyder rådgivning inden for medarbejder- og virksom-

hedsforhold og politisk gennemslagskraft. Vores indsatser

bygger på medlemmernes aktive deltagelse i netværk og

udvalg.

I Dansk Erhverv arbejder vi hver dag for, at Danmark bliver

verdens bedste land at drive virksomhed i. Til gavn for

arbejdspladser, velstand og Danmark i fremgang.

Vi arbejder for et Danmark med sammenhængskraft og

handlekraft.