KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt

ØKONOMI OG MILJØ

2020

DANSK KLIMAPOLITIK FREM MOD 2030

RAPPORT FRA

FORMANDSKABET

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Det Miljøøkonomiske Råd blev oprettet i 2007 og har til opgave “at belyse samspillet

mellem økonomi og miljø samt effektiviteten i miljøindsatsen”. Rådet ledes af et for-

mandskab og består herudover af indtil 20 medlemmer. Formandskabet står også i spid-

sen for Det Økonomiske Råd. De Økonomiske Råds Sekretariat bistår formandskabet

med at udarbejde den årlige redegørelse til Det Miljøøkonomiske Råd og de halvårlige

redegørelser til Det Økonomiske Råd. Loven om De Økonomiske Råd er senest revide-

ret i forbindelse med vedtagelse af lovforslag L 118 den 2. marts 2021. Den seneste

lovændring indebærer, at De Økonomiske Råds formandskab skal efterse de regneprin-

cipper og –metoder, som anvendes af ministerierne. Loven kan ses på De Økonomiske

Råds hjemmeside: https://dors.dk/raad-vismaend/loven.

Professor Carl-Johan Dalgaard (formand), Københavns Universitet, professor Nabanita

Datta Gupta, Aarhus Universitet, professor Lars Gårn Hansen, Københavns Universitet

og professor Jakob Roland Munch, Københavns Universitet.

Finansministeriet:

Departementschef Peter Stensgaard Mørch,

Klima-, Energi- og For-

syningsministeriet:

Afdelingschef Maria Hindhede,

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri:

Departementschef Morten Niels Jakobsen,

Miljøministeriet:

Departements-

chef Henrik Studsgaard,

Danmarks Naturfredningsforening:

Kommunale organisatio-

ner:

Direktør Laila Kildesgaard,

WWF Verdensnaturfonden:

Afdelingschef Jacob Fjal-

land,

Friluftsrådet:

Formand Niels-Christian Levin Hansen,

Landbrug og Fødevarer:

Kli-

madirektør Niels Peter Nørring,

Dansk Affaldsforening/Dansk Fjernvarme og Dansk

Vand- og Spildevandsforening:

Direktør Kim Mortensen,

FH-Fagbevægelsens Hoved-

organisation/CO-industri og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd:

Formand Per Christen-

sen og næstformand Ejner K. Holst,

Dansk Erhverv:

Underdirektør Jes Brinchmann

Christensen,

Dansk Industri:

Politisk direktør Emil Fannike Kiær,

Forbrugerrådet Tænk:

Sekretariatsleder Christian Ege,

Dansk Energi:

Adm. direktør Lars Aagaard samt særligt

sagkyndige:

Professor Jette Bredahl Jakobsen, professor Mette Termansen, professor

Mogens Fosgerau og seniorforsker Berit Hasler.

Direktør

John Smidt,

vicedirektør

Jesper Gregers Linaa,

kontorchef

Christian Ellermann-

Aarslev, Morten Holm,

administrationschef

Per Ulstrup Johansen,

chefkonsulenter

Brian

Krogh Graversen, David Tønners, Dorte Grinderslev, Hans Bækgaard, Marie Møller

Kjeldsen, Mickey Petersen, Morten Raun Mørkbak, Nicolai Kaarsen, Niels Vestergaard,

Poul Schou,

specialkonsulenter

Anne Kristine Høj, Janne Nyborg Jensen, Kamilla Holm-

gaard, Line Block Hansen, Niels Christian Fredslund, Thomas Nyvang Dalgaard

fuld-

mægtige

Iben Büchler Nielsen, Jonas Ehn Bødker, Michael Studsgaard Sørensen,

Rune Tornøe Vølund

kontorfuldmægtige

Danne Nors Jørgensen, Karina Tilsted Ander-

sen samt

studentermedhjælpere

Anne Katrine Borgbjerg, Jonas Serup Weber, Paul

Lynggård Hansen, Sissel Marie Andersen, Volmer Rathmann Jahnsen.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

ØKONOMI OG MILJØ

2020

DANSK KLIMAPOLITIK FREM MOD 2030

RAPPORT FRA

FORMANDSKABET

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Økonomi og Miljø, 2020

Signaturforklaring:

•

Oplysning kan ikke foreligge/foreligger ikke

Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen

Publikationen kan bestilles hos:

Rosendahls - København

Vandtårnsvej 83 A

2860 Søborg

Tlf.: 43 63 23 00

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls.dk

Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:

De Økonomiske Råds Sekretariat

Emil Møllers Gade 41

8700 Horsens

Tlf.: 51 51 28 00

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.dors.dk

Twitter: @DORsSekretariat

Tryk:

Pris:

Oplag:

ISBN:

ISSN:

Rosendahls

175 kr. inkl. moms

650

978-87-93948-01-3

1903-1823

Publikationen kan elektronisk hentes på

De Økonomiske Råds hjemmeside: www.dors.dk

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Indhold

INDHOLD

FORORD

KAPITEL I

DANSK KLIMAPOLITIK FREM MOD 2030

I.1

Indledning

I.2

Status på den danske klimapolitik

I.3

Omkostningseffektiv opfyldelse af Danmarks klimamål

I.4

Ensartet drivhusgasbeskatning

I.5

Alternativer til en ensartet drivhusgasbeskatning

I.6

Sammenfatning og anbefalinger

Litteratur

SKRIFTLIGE INDLÆG FRA DET

MILJØØKONOMISKE RÅDS MEDLEMMER

ENGLISH SUMMARY AND RECOMMENDATIONS

106

112

119

153

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Forord

FORORD

Formandskabets rapport til Det Miljøøkonomiske Råds udskudte møde

indeholder kun et enkelt kapitel, omhandlende Dansk klimapolitik frem

mod 2030. En kort sammenfatning af kapitlets hovedkonklusioner og

anbefalinger findes i kapitlets afsnit I.6.

Vurderinger og anbefalinger er alene formandskabets. En første ver-

sion af rapporten (diskussionsoplægget) blev diskuteret på mødet i Det

Miljøøkonomiske Råd den 9. marts. I forhold til diskussionsoplægget

er der i boks I.17 foretaget en ændring i følsomhedsanalysen af læka-

geraten ved en drivhusgasafgift i landbruget på 100 kr. pr. ton CO

hvor den relative drivhusgasintensitet antages at svare til antagelserne

i Økonomi og Miljø 2019. Følsomhedsanalysen viser nu en lækagerate

på ca. 55 pct. mod ca. 45 pct. i diskussionsoplægget. Der er desuden

foretaget analyser af lækageraten ved en drivhusgasafgift i landbruget

på 1.200 kr. pr. ton CO

e. Endelig refereres der til følsomhedsanalyser

omkring antagelserne om ressourcerenten i landbruget og fiskeriet

samt antagelserne om lækageeffekterne i EU’s kvotesystem; følsom-

hedsanalyserne er nærmere præsenteret i det opdaterede baggrunds-

notat, der findes på De Økonomiske Råds sekretariats hjemmeside.

Derudover er der foretaget korrekturrettelser og mindre præciseringer

af teksten.

Rapporten indeholder endvidere rådsmedlemmers kommentarer til

analyserne og konklusionerne.

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

KAPITEL I

DANSK KLIMA-

POLITIK FREM

MOD 2030

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

KAPITEL I

DANSK KLIMAPOLITIK FREM MOD 2030

Opfyldelse af klimalovens mål om at reducere udlednin-

gerne i Danmark med 70 pct. i 2030 opnås omkostnings-

effektivt ved en ensartet beskatning af udledninger af alle

drivhusgasser.

Beregninger i kapitlet viser, at en ensartet drivhusgasbe-

skatning, der også omfatter landbrugets udledninger af

metan og lattergas, vil have en samfundsøkonomisk om-

kostning på knap 4 mia. kr. i 2030. En forudsætning for

dette er, at der hurtigt og troværdigt annonceres en afgift

på alle udledninger af drivhusgasser. I følge de præsente-

rede modelberegninger skal afgiften i 2030 udgøre om-

kring 1.200 kr. pr. ton CO

Omkostningerne stiger, hvis den nationale målsætning

skal nås under hensyn til dansk klimapolitiks effekt på de

globale udledninger, eller hvis afgiften ikke dækker alle ud-

ledninger. Modelberegninger viser også, at meromkostnin-

gerne bliver markant større, hvis man vælger at anvende

tilskud frem for afgifter til at nå reduktionsmålet.

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Indledning I.1

I.1

Mål om reduktioner

frem mod 2030 og

2050

INDLEDNING

Ifølge klimaloven, der blev vedtaget af Folketinget i juni 2020, skal

nettoudledningerne af drivhusgasser i Danmark i 2030 være reduceret

med 70 pct. i forhold til 1990, og senest i 2050 skal nettoudledningerne

være nul. Disse målsætninger kræver, at hastigheden i den grønne

omstilling skal øges markant i forhold til hastigheden fra 1990 til i dag.

Baggrunden for målsætningerne er blandt andet et håb om, at en

ambitiøs dansk klimapolitik kan inspirere andre lande til at øge klima-

ambitionerne. Dermed kan Danmark ideelt set blive et foregangsland,

der viser, hvordan andre lande kan udforme en mere ambitiøs klima-

politik.

Det nationale reduktionsmål i 2030 og målet om klimaneutralitet i 2050

opnås samfundsøkonomisk billigst med en ensartet beskatning af alle

udledninger af alle drivhusgasser. Skal disse målsætninger nås som

led i en foregangslandsstrategi, bør der tages hensyn til, hvordan

dansk klimapolitik påvirker udledningerne i andre lande. Hvis Danmark

primært opnår reduktionsmålene ved at flytte drivhusgasintensiv pro-

duktion til udlandet, er dansk klimapolitik ikke en model for

klimaomstilling, som resten af verden kan følge.

I kapitlet præsenteres modelberegninger af en omkostningseffektiv op-

fyldelse af 70 pct.-målsætningen gennem en ensartet drivhusgas-

beskatning. Med udgangspunkt i en foregangslandsstrategi er det

naturligt at inddrage, hvordan dansk klimapolitik påvirker udledning-

erne i andre lande gennem såkaldt drivhusgaslækage, dvs. den stig-

ning i omverdenens udledninger, der kan forventes, når udledningerne

i Danmark reduceres. I kapitlet præsenteres derfor også en afgifts- og

fradragsmodel, der omkostningseffektivt mindsker lækagen, og effek-

terne heraf illustreres med modelberegninger.

I kapitlet præsenteres endvidere en række andre modelberegninger,

som viser de samfundsøkonomiske omkostninger ved på forskellig vis

at lempe beskatningen af erhvervslivet. Konkret analyseres kon-

sekvenserne af at friholde metan, lattergas og F-gasser fra den ens-

artede beskatning – en friholdelse, som især vil omfatte landbruget,

der har store udledninger af metan og lattergas. I kapitlet præsenteres

også en beregning, der viser de mulige konsekvenser af at tilbageføre

en del af afgiftsprovenuet til erhvervslivet, samt en beregning, hvor 70

pct.-målsætningen opnås via tilskud frem for en ensartet drivhusgas-

beskatning.

Danmark som

foregangsland …

… stiller ekstra krav

til klimapolitikken

Modelberegninger af

en ensartet afgift …

… og af en model,

der mindsker

lækagen

Illustration af

ekstraomkostninger

ved forskellige

former for fradrag

og tilskud

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Indledning I.1

Kapitlets bidrag

Kapitlet præsenterer for første gang beregninger af de samlede

samfundsøkonomiske konsekvenser af en opnåelse af 70 pct.-målsæt-

ningen. Analyserne foretages i en sammenhængende modelramme,

der beskriver samspillet mellem virksomhedernes og husholdning-

ernes adfærd og drivhusgasudledningerne. En betydelig fordel ved

den anvendte modelramme er, at analysen inddrager de forskydninger

i erhvervsstrukturen, der opstår som følge af ændringer i klima-

politikken. Disse forskydninger spiller en central rolle i forhold til at

reducere udledningerne, men har ikke været inkluderet i hidtidige

vurderinger af omkostningerne ved at indfri 70 pct.-målsætningen.

Derudover giver kapitlet de første kvantitative estimater på mer-

omkostningerne ved at afvige fra en ensartet drivhusgasbeskatning.

Omkostningerne ved at opnå klimalovens målsætninger afhænger af

de forventede drivhusgasudledninger i udgangspunktet. Kapitlets be-

regninger tager udgangspunkt i et såkaldt

frozen policy-scenarie,

der

følger Energistyrelsens seneste basisfremskrivning. Dog er der i

grundscenariet medregnet virkninger af politiske aftaler, der er indgået

siden den seneste basisfremskrivning. Der er stor usikkerhed knyttet

til såvel basisfremskrivningen som til virkningerne af de politiske af-

taler, men det er ikke kapitlets formål at vurdere disse.

Der er foretaget en række afgrænsninger i analyserne:

•

Der foretages alene beregninger for 2030. Beregningerne for-

tæller dermed ikke noget om den optimale reduktionssti frem mod

2030, ligesom kapitlet ikke giver indsigt i, om reduktionsmålet i

2030 er et hensigtsmæssigt mellemmål frem mod 2050

Beregningerne inkluderer ikke alle de tilpasningsomkostninger,

der følger af klimapolitikken, dvs. de midlertidige omkostninger,

der er større, jo hurtigere klimaomstillingen skal finde sted

Klimapolitikkens betydning for den personlige indkomstfordeling

analyseres ikke

Den analyserede drivhusgasbeskatning dækker ikke udledninger

fra skov og øvrig arealanvendelse (LULUCF)

Endelig inddrager den kvantitative analyse ikke teknologiske

spillover-effekter

eller mulige effekter af dansk klimapolitik på

målsætningerne i resten af verden.

Baseline for

analyserne

Afgrænsning

•

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Status på den danske klimapolitik I.2

Kapitlets indhold

I afsnit I.2 opridses Danmarks klimapolitik og -målsætninger, herunder

Danmarks forpligtigelser over for EU. I afsnit I.3 gennemgås princip-

perne for en omkostningseffektiv opnåelse af reduktioner i lyset af, at

Danmark har en ambition om at være et foregangsland. I afsnit I.4 ana-

lyseres effekterne på dansk økonomi af en ensartet drivhusgasbeskat-

ning, der sikrer en opnåelse af 70 pct.-målsætningen i 2030, mens

effekterne ved forskellige afvigelser fra en ensartet drivhusgasbeskat-

ning analyseres i afsnit I.5. Kapitlet afsluttes med en sammenfatning

og en række anbefalinger baseret på kapitlets analyser.

I.2

STATUS PÅ DEN DANSKE

KLIMAPOLITIK

I juni 2020 vedtog Folketinget “Lov om klima”. Loven skal sikre, at

Danmark lever op til Parisaftalens målsætninger om at reducere den

globale opvarmning og de deraf følgende klimaskader.

Klimaloven

fastslår, at det overordnede mål er at opnå klimaneutralitet senest i

2050. Ud over dette langsigtede mål skal de danske udledninger af

drivhusgasser være reduceret med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990.

Dansk klimapolitik er underlagt EU’s klimapolitik, som sikrer opfyldelse

af EU’s målsætninger gennem nationale mål og forpligtelser for

medlemslandene. Den danske klimapolitik har indtil nu i høj grad været

tilrettelagt i forhold til opfyldelsen af forpligtigelserne i forhold til EU’s

målsætninger, jf. De Økonomiske Råd (2018).

EU’s målsætning for 2030 er af ministerrådet i december 2020 skærpet

fra en reduktion i de samlede drivhusudledningerne i EU-landene fra

40 pct. til 55 pct. i forhold til 1990. Trods skærpelsen er den danske

målsætning for 2030 fortsat mere ambitiøs end EU’s. Det er dog på

nuværende tidspunkt ikke besluttet, hvorledes EU’s reduktionsmål i

2030 bliver fordelt på de enkelte medlemslande.

Den danske klimapolitik består i dag af en række reguleringer i form af

afgifter, tilskudsordninger og tekniske krav. I dette afsnit gennemgås

det nuværende afgifts- og tilskudssystem og sammenhængen mellem

de danske klimamålsætninger og Danmarks EU-forpligtelser.

1) Parisaftalens overordnede målsætning er at holde den globale temperaturstigning et

godt stykke under 2°C og stræbe efter at begrænse temperaturstigningen til 1,5°C.

Opgaven for hvert land i Parisaftalen er at implementere en klimapolitik, som reducerer

udledningerne i forhold til aftalens målsætning.

Ny klimalov vedtaget

i 2020

Dansk klimapolitik

er underlagt EU’s

klimapolitik

Danmarks

klimamålsætning

for 2030 er mere

ambitiøs end EU’s

Fokus i afsnittet er

på afgifts- og

tilskudssystemet

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Status på den danske klimapolitik I.2

Indhold i afsnit

Indledningsvist beskrives udviklingen i de danske drivhusgasudled-

ninger siden 1990 og den forventede udvikling frem til 2030. Herefter

beskrives Danmarks klimamålsætninger og internationale forpligtelser,

og der foretages en kort gennemgang af den nuværende regulering af

udledningerne. Afsnittet afsluttes med en kort oversigt over Sveriges,

Hollands og Storbritanniens CO

- og energiafgifter. Formålet med

afsnittet er at give et overblik over og status på Danmarks klimapolitik,

som danner grundlag for de næste afsnit om principper for klimapolitik

og modelberegningerne.

DRIVHUSGASUDLEDNINGERNE I DANMARK

Opgørelse af

udledningerne af

drivhusgasser

De danske udledninger af drivhusgasser opgøres normalt i såkaldte

-ækvivalenter eller CO

e-enheder, jf. faktaboksen nedenfor.

Principperne for opgørelsen følger FN’s opgørelsesmetode. Den natio-

nale opgørelse indeholder dermed ikke udledninger fra danske aktivi-

teter i udlandet, herunder international transport. Den nationale opgør-

else omfatter heller ikke udledninger fra afbrænding af biomasse i

energiforsyningen. Antagelsen om klimaneutralitet for biomasse

diskuteres intensivt i mange sammenhænge, jf. blandt andet

Klimarådet (2018).

DRIVHUSGASSER OG CO

-ÆKVIVALENTER

Der er flere drivhusgasser end CO

, nemlig metan, lattergas og de

såkaldte F-gasser.

Drivhusgassernes samlede klimaeffekt er base-

ret på gassernes globale opvarmningspotentiale for de enkelte

gasser, som er meget forskellig. De omregnes derfor i en fælles

metrik, som kaldes CO

-ækvivalenter: CO

e. Omregningen sker for

at kunne opgøre den samlede effekt, men også for at kunne

sammenligne effekten af de forskellige gasser.

F-gasser er såkaldte fluorerede gasser, der er menneskeskabte gasser til

erstatning for ozonnedbrydende stoffer (ODS). Køling og aircondition er langt

de vigtigste anvendelsesområder for F-gasser.

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Status på den danske klimapolitik I.2

Store fald i

udledningerne

fra energisektoren

De samlede danske drivhusgasudledninger er faldet fra 76 mio. ton

e i 1990 til knap 55 mio. ton CO

e i 2018, svarende til et fald på 28

pct., jf. tabel I.1.

Faldet har været størst i energisektoren, hvor der er

sket en omlægning i retning af teknologier med lavere drivhusgas-

intensitet, f.eks. biomasse og vindmøller. Den eneste sektor, der har

oplevet stigende udledninger er transportsektoren.

TABEL I.1

UDLEDNING AF DRIVHUSGASSER

Udledningerne er angivet i 1000 ton CO

1990

Energiforsyning og affald

Landbrug

Transport

Industri og øvrige erhverv

Skov og øvrig arealanv.

I alt

Kilde:

2000

29.222

14.298

12.692

14.160

5.254

75.612

2010

26.187

12.950

13.624

10.285

545

63.591

2018

12.444

12.573

13.678

9.247

6.594

54.536

Ændring

-61 pct.

-21 pct.

25 pct.

-18 pct.

2 pct.

-28 pct.

31.672

15.815

10.941

11.217

6.457

76.103

Fra 1990 til 2018.

Også kaldet LULUCF: Land Use, Land Use Change and Forestry.

Nettoudledningerne fra skov og øvrige arealanvendelse svinger meget fra år til år og omkring 2010 var

nettoudledninger små.

Energistyrelsen (2020).

Hastigheden i

omstillingen skal

øges med ca. 50 pct.

for at nå målet i 2030

Den danske målsætning om at reducere udledningerne med 70 pct. i

2030 i forhold til 1990 kræver, at udledninger reduceres til 23,2 mio.

ton i 2030, svarende til en reduktion på 31,7 mio. ton i forhold til udled-

ningerne i 2018. Det kræver, at de årlige gennemsnitlige reduktioner

fra 2018 til 2030 mere end fordobles set i forhold til de årlige

gennemsnitlige reduktioner i perioden 2010 til 2018.

Energistyrelsen udgiver hvert år en basisfremskrivning af drivhusgas-

udledningerne, der aktuelt går frem til 2030. De forventede udledninger

er beregnet under et såkaldt

frozen policy-scenarie,

som bygger på

vedtagen politik frem til udgivelsestidspunktet, jf. Energistyrelsen

(2020). Basisfremskrivningen viser, at udledningerne vil falde med

2) I forbindelse med offentliggørelse af nye udledningstal for 2019 er de historiske

udledningstal fra 1990 revideret, jf. en orientering til folketingets Klima-, Energi- og

Forsyningsudvalget dateret, jf. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (2021). Ifølge

orienteringen vedrører de historiske ændringer især opgørelsen af udledningerne fra

skov og øvrig arealanvendelse. Da der er tale om foreløbige tal, som ikke foreligger

opdelt på sektorer, er de ikke anvendt i rapporten.

Reduktionsbehov

i 2030 på over

12 mio. ton CO

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Status på den danske klimapolitik I.2

omkring 11,9 mio. ton CO

e i 2030. Siden Basisfremskrivningen blev

offentliggjort, er der indgået en række aftaler på forskellige områder,

som samlet antages at give en yderligere reduktion på ca. 6,7 mio. ton

e i 2030, jf. Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet (2020).

Der

udestår dermed et reduktionsbehov i 2030 på ca. 13,2 mio. ton CO

Den forventede udvikling frem mod 2030 fremgår af figur I.1. Den

lodrette afstand mellem kurven og punktet benævnt “70 pct.-reduktion”

illustrerer reduktionsbehovet i 2030.

FIGUR I.1

DRIVHUSGASUDLEDNINGER I DANMARK

Udledninger siden 1990 og fremskrevet til 2030

Kilde:

Energistyrelsen (2020), DCE (2020) og egne beregninger.

Udledningerne fra

transport og land-

brug vil udgøre en

større andel i 2030

Faldet i de samlede udledninger frem imod 2030 er altovervejende

drevet af et fald i udledningerne fra energiforsyningen, jf. figur I.2. I

modsætning hertil ændrer udledningerne i de øvrige sektorer sig kun

lidt, hvilket blandt andet betyder, at udledningerne fra transport og

landbrug kommer til at udgøre en stigende andel af de samlede

udledninger frem mod 2030.

3) Nogle af disse sektoraftaler mangler dog at blive implementeret i konkret politik.

4) I modelberegningerne præsenteret i afsnit I.4 lægges til grund, at reduktionsbehovet er

på 16 mio. ton CO

e, og det er også den størrelse, der ligger bag figuren. Forskellen til

de nævnte 13,2 mio. ton skyldes, at der i figuren og grundscenariet til modelbereg-

ningerne ikke er taget højde for effekterne af “Grøn omstilling af vejtransport”, “Grøn

skattereform”, som først blev vedtaget i december 2020 og af ”Grønne elementer” i

Finansloven 2021.

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Status på den danske klimapolitik I.2

FIGUR I.2

FORDELING AF DRIVHUSGASUDLEDNINGEN MELLEM SEKTORER

Udledningerne falder især i el og opvarmning, mens udledninger fra transport stiger både målt i ton

(venstre figur) og som andel af de samlede udledninger (højre figur). Landbrug kommer til at udgøre

en stigende andel af udledningerne frem mod 2030.

Anm.:

Kilde:

Fremskrivning til 2030 er baseret på et

frozen policy

forløb.

Basisfremskrivningen 2020, Energistyrelsen (2020) og egne beregninger.

DANMARKS KLIMAMÅLSÆTNINGER OG INTERNATIONALE

FORPLIGTIGELSER

EU lægger de

overordnede

rammer for dansk

klimapolitik

Danmarks forpligtelse i henhold til Parisaftalen er indlejret i EU’s klima-

politik. EU-Kommissionen indmeldte i 2015 på vegne af EU-landene

en reduktion på 40 pct. i 2030 i forhold til 1990. Reduktionsmålet blev

i december 2020 skærpet, sådan at EU’s nye reduktionsmål er på 55

pct. i forhold til 1990. EU’s samlede reduktionsmål er fordelt på et

reduktionskrav til de kvoteomfattede virksomheder for hele EU under

et, og et reduktionskrav for den resterende del, dvs. de ikke-kvote-

omfattede sektorer samt reduktioner fra skov og øvrig areal-

anvendelse, som er fordelt på de enkelte medlemsstater. Der er endnu

ikke besluttet, hvordan det nye reduktionskrav skal fordeles mellem

kvote- og ikke-kvotesektor, eller hvordan de landespecifikke reduk-

tionskrav skal fordeles.

Det overordnede mål for dansk klimapolitik er som nævnt et

reduktionsmål på 70 pct. i 2030 og et krav om klimaneutralitet i 2050,

jf. Klimaloven. Ud over disse helt overordnede mål er der imidlertid en

række yderligere krav og målsætninger, som er en udmøntning af EU’s

klimapolitik eller af national lovgivning. I tabel I.2 er oplistet de vigtigste

Centrale danske

klimamål

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Status på den danske klimapolitik I.2

supplerende danske klimamålsætninger og EU-forpligtelser. De

forskellige forpligtelser og målsætninger gennemgås efter tabellen.

TABEL I.2

DANSKE KLIMAMÅLSÆTNINGER FREM MOD 2030

Ud over kravet om 70 pct. reduktion i 2030 er der en række yderligere nationale mål og EU-

forpligtelser. Tabellen giver en oversigt over, hvorvidt disse yderligere mål kan forventes opfyldt,

hvis 70-pct.-målet nås.

Målsætning

Mindst 55 pct. af det endelige energiforbrug

skal udgøres af

vedvarende energi

i 2030

Udfasning af kul

i elproduktionen i 2030

Ikke-kvotesektor:

39 pct. reduktion fra 2005

til 2030 af udledningen i ikke-

kvotesektoren

Ikke-stigende nettoudledninger fra skov og

øvrig arealanvendelse i 2021-30

Vedvarende energi i transport:

7 pct. af

energi i transportsektoren skal i 2030

komme fra vedvarende energikilder

Årlige

energibesparelser

i det endelige

energiforbrug i 2021-30 på 0,8 pct.

Grundlag

Energiaftale, 2018

EU-forpligtelse

Status

Opfyldes

måske

Opfyldes

måske

Opfyldes ikke

EU-forpligtelse

Opfyldes ikke

Markeringen

“

Opfyldes” /

“

Opfyldes ikke” /

“

Opfyldelse måske” er en vurdering af, om de pågældende mål

kan forventes opfyldt, givet at klimalovens overordnede 70 pct.-målsætning opfyldes. Vurderingen af de to

første mål (om vedvarende energi og udfasning af kul) er baseret på, at målene nås i Basisfremskrivningen,

mens de resterende er baseret på Klimarådets rapport fra 2020.

Reduktionsforpligtelsen i ikke-kvotesektoren er den, der gjaldt frem til december 2020, hvor EU skærpede

det samlede reduktionskrav for EU fra 40 til 55 pct. Det er sandsynligt, at Danmarks reduktionsforpligtelse

vil blive strammet.

Energistyrelsen (2020), Klimarådet (2020) og egen udvikling.

Kilde:

Mål om 55 pct.

vedvarende energi

og udfasning af kul

nås ret sikkert

EU har en målsætning om, at andelen af vedvarende energi i EU under

et skal udgøre mindst 32 pct. EU-målsætningen er endnu ikke

udmøntet som i nationale forpligtelser, men Danmark har som led i

Energiaftalen fra 2018 fastlagt et mål om en vedvarende energi-andel

i 2030 på mindst 55 pct. Det vurderes som meget sandsynligt, at denne

målsætning vil blive nået. I Energiaftalen er der også en målsætning

om at udfase brugen af kul i elforsyningen inden 2030. De sidste

kulfyrede værker har offentliggjort, at kul udfases inden for denne

tidsfrist.

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Status på den danske klimapolitik I.2

Det nuværende

reduktionskrav i

ikke-kvote sektoren

er på 39 pct.

Danmark har en EU-forpligtigelse om at reducere udledningerne i ikke-

kvotesektoren i 2030 med mindst 39 pct. i forhold til 2005.

Reduk-

tionerne skal følge en lineær reduktionssti frem til 2030, hvilket

betyder, at der er et samlet reduktionskrav for ikke-kvotesektoren for

perioden 2021-30. Der er en række fleksibilitetsmekanismer indbygget

i EU-forpligtelsen. For det første kan over- og underskud i forhold til en

lineær reduktionssti overføres fra år til år. For det andet har Danmark

mulighed for at imødekomme reduktionerne ved at anvende kvoter.

For det tredje kan reduktioner i nettoudledninger fra LULUCF indgå

som led i målopfyldelsen.

Givet det overordnede mål om 70 pct. reduktion (ift. 1990) nås, er det

sandsynligt, at forpligtigelsen til at reducere med 39 pct. (ift. 2005) i

ikke-kvotesektoren vil blive overholdt. Da EU endnu ikke har udmeldt

nye landespecifikke reduktionskrav, der matcher det nye, strammere

reduktionskrav på 55 pct. for EU under et, er det dog muligt, at der

bliver behov for målrettede tiltag i ikke-kvotesektoren, selv om

Danmarks 70 pct.-mål nås.

En særlig problemstilling relateret til opfyldelse af kravet til reduktioner

i ikke-kvotesektoren er, at Danmark, som led i EU’s vandrammedirektiv

frem mod 2027, skal reducere kvælstofudledningerne markant. Da der

er en tæt sammenhæng mellem drivhusgas- og kvælstofudledningerne

i landbruget, vil opfyldelse af vandrammedirektivet bidrage til mål-

opfyldelsen i ikke-kvotesektoren.

Ud over kravet til ikke-kvotesektoren har EU også udmøntet et krav til

nettoudledningerne fra LULUCF. Kravet er, at nettoudledningerne i

perioden 2021-30 ikke må stige i forhold til en historisk reference-

periode. Den omtalte fleksibilitetsmekanisme for ikke-kvotesektoren

kan også benyttes til at anvende overskydende reduktioner i ikke-

kvotesektoren til overholdelse af LULUCF-målet.

Et yderligere element i EU’s klimapolitik er et krav om, at der skal være

mindst 7 pct. vedvarende energi i transportsektoren. Dette krav gælder

også specifikt for Danmark. Klimarådet (2020) påpeger, at det vil

kræve yderligere politiktiltag at leve op til kravet om, at halvdelen heraf

skal opnås ved anden-generations bioethanol og biogas.

Det er ikke sikkert, at

ikke-kvotesektoren

når reduktionskravet

Vandrammedirektiv

spiller sammen med

klimamål

Krav til ikke-

stigende

udledninger

fra LULUCF

Mål om vedvarende

energi i transport

kan kræve yderligere

tiltag

5) Ikke-kvotesektoren omfatter især udledninger fra landbrug, transport, individuel

opvarmning og ikke-energiintensive erhverv.

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Status på den danske klimapolitik I.2

Krav om

energibesparelser

kan også kræve

yderligere indsats

EU har et overordnet krav om, at energieffektiviteten skal forbedres.

Kravet har kun indirekte relevans for klimapolitikken, da kravet gælder

al energi – og ikke kun fossile brændsler. Konkret skal Danmark

reducere energiforbruget med 0,8 pct. årligt i perioden 2021 til 2030 i

forhold til det gennemsnitlige energiforbrug i 2016-18. Dette vil kræve

nye tiltag, jf. Klimarådet (2020).

Samlet set er det sandsynligt, at EU-forpligtelser og supplerende

nationale klima- og energimål vil forudsætte en indsats der ligger ud

over, det der er nødvendigt for at nå 70 pct.-målsætningen, som fore-

skrives i klimaloven. Generelle krav til energibesparelser og specifikke

mål for udvalgte teknologier i transportsektoren er eksempler på

fordyrende supplerende krav, der ligger ud over klimalovens mål-

sætning.

EU-forpligtigelser

kan fordyre den

danske omstilling

frem mod 2030

REGULERING AF DRIVHUSGASUDLEDNINGERNE I

DANMARK I DAG

-udledningerne

er reguleret; men

ikke metan og

lattergas i

landbruget

Reguleringen af drivhusgasudledningerne er primært rettet mod CO

udledningerne i energiforbrændingen. Udledningerne af F-gasser,

metan og lattergas fra en række erhverv er også reguleret, mens

udledningerne af metan og lattergas i landbruget ikke er. Der anvendes

en række forskellige reguleringsinstrumenter i form af afgifter, kvoter,

regler og standarder. Særligt på energiområdet er der en lang række

afgifter, som ikke direkte er pålagt udledning af drivhusgasser, men

som alligevel har betydning for de samlede udledninger.

I det følgende gives en kort beskrivelse af reguleringen af drivhus-

gasser i Danmark.

EU’s kvotesystem

bidrager til

omkostnings-

effektive reduktioner

Lidt under en tredjedel af udledningerne i Danmark er omfattet af EU’s

-kvotesystem, jf. boks I.1. Kvotesystemet, der især omfatter

produktion af el og varme samt energiintensive virksomheder, inde-

bærer, at de omfattede virksomheder skal aflevere kvoter, svarende til

de udledninger, de har. Nogle aktører får tildelt kvoter gratis, mens

andre skal købe kvoterne på markedet. Alle aktører kan købe og sælge

kvoter på markedet, hvilket giver alle en tilskyndelse til at reducere

udledningerne. Kvoteprisen vil i et velfungerende marked afspejle de

marginale omkostninger ved at reducere udledningerne og dermed

bidrage til en omkostningseffektiv fordeling af reduktionerne på tværs

af virksomheder i hele EU.

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Status på den danske klimapolitik I.2

BOKS I.1

EU'S KVOTESYSTEM OG TILDELING AF GRATISKVOTER

EU’s kvotesystem omfatter i Danmark udledninger af CO

fra den stationære energiforbrænding,

fra flytransport og fra nogle industrielle processer (f.eks. cementproduktion). Det samlede antal

kvoter på EU-niveau reduceres som led i EU’s klimapolitik med 2,2 pct. om året.

I Danmark ventes udledningerne fra kvotesystemet i 2030 at udgøre 22 pct. af de samlede danske

drivhusgasudledninger, mens andelen i 2018 var 31,5 pct. Reduktionen fra 2018 til 2030 vil primært

være drevet af omstillingen i el- og fjernvarmebranchen.

Kvoterne tildeles som hovedprincip ved auktioner. I den seneste reform af kvotesystemet, som

dækker 2021-30, vil der dog fortsat allokeres gratiskvoter på op til 100 pct. af udledningerne i de

energiintensive og konkurrenceudsatte brancher. Indtil 2025 tildeles øvrige brancher 30 pct. gratis-

kvoter, hvorefter tildelingen gradvist udfases frem mod 2030.

Mængden af gratiskvoter til den enkelte virksomhed bestemmes ud fra et benchmark af udlednings-

intensiteten for de bedste 10 pct. i branchen ved hjælp af følgende formel:

Antal gratiskvoter pr. år (tCO

/år) = Benchmark-intensitet (tCO

pr. produceret enhed) *

Gennemsnitlig produktion i basisperiode

Stor variation i den

effektive CO

beskatning

- og energiafgifter er et andet vigtigt instrument i klimapolitikken.

Det danske afgiftssystem er komplekst og indebærer en meget uens-

artet effektiv beskatning af CO

2.6

Den højeste effektive CO

-beskatning

finder sted i transportsektoren, hvor den effektive CO

-afgift på benzin

er over 2.000 kr./tCO

. De effektive afgifter for erhvervene er generelt

lavere, og nogle områder er helt fritaget, herunder kvote-omfattede

processer i industrien og landbrugets udledninger af metan og

lattergas.

I boks I.2 og tabel I.3 gives et kort overblik over de danske CO

- og

energiafgifter.

6) Da CO

-indholdet i fossile brændsler udgør en fast andel af deres energiindhold (GJ),

kan energiafgifter, hvor satsen er opgjort som kroner pr. GJ, omregnes til en afgift pr.

ton CO

. Summen af den omregnede energiafgift og CO

-afgiften benævnes

den

effektive CO

-afgift,

da den opgør den faktiske beskatning af CO

-udledningen.

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Status på den danske klimapolitik I.2

BOKS I.2

-, ENERGI-, OG ELAFGIFT

-afgiften er pålagt forbruget af fossile brændsler i energiforbruget i husholdninger og erhverv

med visse undtagelser i industrien. CO

-afgiften var i 2020 på 177 kr./ton CO

2a)

. Den pålægges

fossile brændsler (dvs. kul, naturgas og fyringsolie) og ikke-bionedbrydeligt affald, der anvendes i

industrien, fjernvarmeforsyningen, serviceerhvervene og husholdningerne. Der er desuden CO

afgifter på fossile brændsler, der anvendes i transportsektoren. Vedvarende energi-brændsler

(biomasse mv.) er fritaget for CO

-afgiften. Der er endvidere en række undtagelser for industrien,

hvor eksempelvis de kvoteomfattede produktionsprocesser (herunder elproduktion) er fritaget for

-afgifter af de brændsler, der medgår til produktionsprocessen.

-afgiften pålægges også de såkaldte F-gasser (HFC-, PFC- og SF6-stoffer). Afgiften fastlægges

på grundlag af stoffernes drivhuseffekt, således at udledningen af disse drivhusgasser

afgiftsmæssigt er ligestillet med CO

-afgiften.

Energiafgifterne på fossile brændsler, der er fastsat med udgangspunkt i deres energiindhold,

indgår også den effektive beskatning af CO

-udledningerne. Energiafgifterne varierer på tværs af

anvendelser, idet afgiften på opvarmning og transport er højest både målt pr. GJ og pr. ton CO

Målt i forhold til CO

-indholdet er afgiften på benzin den højeste (2.002 kr./CO

), efterfulgt af diesel

(1.349 kr./CO

) og naturgas til opvarmning (1172 kr./CO

). Erhvervene betaler enten ingen eller en

stærkt nedsat energiafgift for energi til proces, jf. tabel I.3.

Elforbruget er pålagt en elafgift. Den fulde sats for elafgiften var i 2020 89,2 øre/kWh (= 52,1 kr./GJ),

som betales af husholdninger, ikke-momsregistrerede virksomheder, det offentlige samt visse

liberale erhverv. Momsregistrerede virksomheder betaler en reduceret elafgift på 0,4 øre/kWh for

el, mens husholdninger betaler 0,08 øre/kWh for el anvendt til opvarmning. Andelen af vedvarende

energi i elproduktionen i Danmark er allerede i dag over 70 pct., jf. Energistyrelsen (2020), og det

forventes, at elproduktionen i løbet af få år vil blive baseret fuldt ud på vedvarende energi. Dette

understreger, at elafgiften ikke kan begrundes i forhold til den overordnede klimamålsætning.

Det samlede provenu fra energiafgifterne i 2019 var 33,2 mia.kr., hvoraf elafgiften udgjorde omkring

en tredjedel. Provenuet fra CO

-afgiften udgjorde i 2019 3,5 mia.kr.

-afgiften indekseres med nettopris-udviklingen, så den reale værdi fastholdes. Satsen for CO

-afgiften blev

oprindeligt fastsat i 2008 svarende til den forventede CO

-kvotepris.

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Status på den danske klimapolitik I.2

TABEL I.3

-AFGIFT, ENERGIAFGIFT OG EFFEKTIV CO

-BESKATNING

Den effektive CO

-beskatning varierer meget på tværs af erhverv og anvendelser

-afgift Energiafgift

Kr./tCO

Individuel opvarmning, fyringsolie

Individuel opvarmning, naturgas

Fjernvarme, Fyringsolie

Fjernvarme, naturgas

Fjernvarme, kul

Landbrug mv.

Transport, benzin

Transport, diesel

Industri, særlige processer, kvote

Industri, særlige processer, ikke-kvote

Nordsø og olieraffinering

Effektiv

-afgift

Kr./tCO

942

1.172

815

1.007

649

191

2.002

1.349

Kvote-

omfattet

----

Nej

Kr./GJ

56,7

47,3

1,0

133,0

87,0

0,0

177

149

177

Afgifterne på brændsler i fjernvarmeproduktionen er under forudsætning af, at fjernvarmeværket er

underlagt elpatronloven, og at det er en del af kvotesystemet.

Anm.: Udledninger af lattergas og metan fra landbruget er ikke afgiftsbelagt. Fossile brændsler til elproduktion

er også fritaget, hvilket til en vis grad skal ses i sammenhæng med, at der pålægges en afgift på for-

bruget af el. Elafgiften varierer mellem anvendelser.

Kilde: PwC 2020, Skatteministeriet (2020) og diverse love.

Også billedet i

mange andre lande

Billedet af en stærkt varierende effektiv CO

-beskatning genfindes

generelt i andre lande. OECD (2018) og Verdensbanken (2020) kon-

kluderer således i deres oversigtsrapporter, at den effektive CO

-be-

skatning i andre lande er meget uens på tværs af sektorer og brænd-

sler. Den uens beskatning skyldes, at afgiftssatserne ofte varierer

mellem forskellige anvendelser. De effektive afgiftssatser varierer også

markant mellem lande fra under 1 dollar (ca. 6 kr.) pr ton CO

i nogle

lande til 137 dollar (ca. 850 kr.) pr. ton i Sverige. Rapporterne viser

også, at der generelt ikke sker beskatning af andre drivhusgasser,

herunder metan og lattergas fra landbruget. Boks I.3. giver en oversigt

over CO

-beskatningen i Danmark, Sverige, Holland og Storbritannien.

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Status på den danske klimapolitik I.2

BOKS I.3

-BESKATNING I DANMARK, SVERIGE, HOLLAND OG

STORBRITANNIEN

Alle landene har generelle energiafgifter

Overordnet er strukturen i beskatningen, at der er generelle brændselsafgifter på fossile

brændsler, at vejtransporten efterfulgt af serviceerhvervene og boliger har den højeste

beskatning, og at industrien har en meget lavere beskatning, som følge af undtagelser (fradrag

/ refunderinger) og lavere afgiftsrater.

Holland har ikke CO

-afgifter. Storbritannien har et prisgulv i kvotesystemet

Danmark og Sverige har indført generelle CO

-afgifter i vejtransporten, i opvarmningen og i

industrien, hvor der for industrien dog er en lang række undtagelser. Storbritannien har siden

2013 haft et prisgulv i kvotesystemet, så kvotepris plus CO

-afgifterne mindst svarer til pris-

gulvet. Prisgulvet udgjorde 24 EUR i 2020. Holland har ikke CO

-afgifter.

Undtagelser i afgiftsbetaling

Virksomheder, der er omfattet af EU’s kvotesystem, betaler ikke CO

-afgifter i Danmark og

Sverige. I Danmark, Sverige og Holland er virksomhederne i stort omfang undtaget for betaling

af brændselsafgifter. I Storbritannien kan de energiintensive virksomheder opnå meget lave

brændselsafgifter, hvis de indgår en aftale med myndighederne om reduktioner.

Afgiftsstrukturen i Danmark og Sverige er næsten ens

Mens afgiftsstrukturen er relativt ens i Danmark og Sverige, er der to væsentlige forskelle i

afgiftssatserne. Den første forskel er, at Danmark har højere energiafgifter; mens Sverige har

højere CO

-afgifter, ca. 850 DKK/ton CO

. Den anden forskel er, at elafgiften for husholdninger

i Danmark er ca. tre gange større end i Sverige. Virksomhederne betaler i begge lande EU's

minimumssats.

Den effektive CO

-afgift er højest i Sverige

Den effektive CO

-afgift for den stationære energiforsyning, som er summen af brændsels- og CO

afgiften, er med 1.119 DKK. pr. ton højest i Sverige, efterfulgt af Danmark og Holland med hhv. 964

og 821 DKK pr. ton, mens Storbritannien med 189 DKK. pr. ton har den laveste beskatning.

Tilskud til

vedvarende

energi var i 2019

ca. 6,9 mia.kr.

I Danmark og i mange andre lande suppleres energi- og CO

-afgifter

med tilskud til vedvarende energikilder. I Danmark var det samlede

støttebeløb i 2019 på ca. 6,9 mia.kr., idet vindkraft med 4,4 mia.kr. var

den teknologi, der modtog det klart største støttebeløb, jf. Finansloven

for 2021. Forventningen er, at både landvind og solceller under det

nuværende energi- og CO

-afgiftssystem bliver konkurrencedygtige om

ganske få år. Derimod vil direkte støtte til havvind med stor sandsynlig

være nødvendigt frem til mindst 2030, jf. Energistyrelsen (2020). Heller

ikke biogas kan forventes at klare sig uden støtte inden 2030. Disse

konklusioner gælder under det nuværende afgiftssystem. Hvis en højere

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Status på den danske klimapolitik I.2

effektiv drivhusgasbeskatning får elprisen til at stige, kan disse

konklusioner ændre sig.

Tilskuddene er

primært givet som

prisstøtte

Historisk har tilskuddene til vedvarende energi været givet som

investeringsstøtte, løbende prisstøtte og som forsknings- og udviklings-

støtte. I dag er den dominerende form prisstøtte. Prisstøtten kan være

udformet på forskellige måder. Ved fast aftalt afregningspris pr. kWh vil

pristillægget afhænge af spotprisen, hvilket fører det til variation i den

udbetalte støtte år for år. De sidste par år har der været teknologineutrale

udbud for landvind og solceller, hvor der beregnes en fast prisstøtte pr.

kWh i forhold til de indkomne projekter. Fra og med udbuddet primo 2021,

vil denne prisstøtte være variabel. For havvind, hvor staten indtil i dag har

udbudt projekterne, ydes der variabel prisstøtte i forhold til det vindende

projekt.

Der er etableret nyere ordninger, hvor private aktører kan opstille

vedvarende energianlæg uden et statslig udbud (Energistyrelsen

2020). For havvindmøller er der

Åben-dør-ordningen,

og for landvind

er de første fem møller opstillet i 2019 uden støtte.

Power Purchase

Agreements

(PPA) er længerevarende aftaler mellem større elkunder

(f.eks. datacentre) og et energiselskab, der opfører og driver en vind-

mølle eller solcellepark. Disse ordninger forventes, jf. basisfrem-

skrivningen, at spille en stadig større rolle i udbygningen af vedvarende

energi, især solceller og landvindmøller.

Der har også været forskellige forsknings- og udviklingsprogrammer inden

for klima og vedvarende energi, der primært er karakteriseret ved at være

anvendelsesorienterede, og som derfor kan have karakter af erhvervs-

støtte. De seneste år har regeringen afsat flere midler til forskning inden

for klima og energi. I

Forslag til Finanslov 2021

er disse midler målrettet

bestemte teknologier, hvorved regeringen indirekte udpeger de teknolo-

gier, politikerne vurderer i fremtiden vil være konkurrencedygtige.

Nye aftaleformer

mellem større

efterspørgere

og udbydere vil

dominere i fremtiden

Forsknings- og

udviklingsstøtte har

været målrettet

bestemte

anvendelser

KONKLUSION

Udledningerne af drivhusgasser forventes at falde frem mod 2030, men der

er behov for yderligere tiltag for at nå 70 pct.-målet. Regeringen vurderer

således i den seneste Klimahandlingsplan, at mankoen i 2030 selv efter

indregning af de aftaler, der er indgået i løbet af 2020, er på 13,2 mio. ton

e. Dette udgør omkring 20 pct. af de forventede udledninger i 2030. Ud

over målsætningen om at reducere udledningen af drivhusgasser er den

danske klima- og energipolitik underlagt en række mål, som ikke

nødvendigvis vil kunne forventes opfyldt, selv om klimalovens reduktionsmål

nås. Det handler blandt andet om EU’s krav til energibesparelser. Endelig

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Omkostningseffektiv opfyldelse af Danmarks klimamål I.3

viser gennemgangen i afsnittet, at den effektive drivhusbeskatning varierer

kraftigt mellem brancher og anvendelser. Beskatningen af benzin er højest,

mens den effektive CO

-beskatning i dele af industrien er meget lav – og helt

fraværende for landbrugets udledninger af metan og lattergas.

I.3

OMKOSTNINGSEFFEKTIV

OPFYLDELSE AF DANMARKS

KLIMAMÅL

Et bredt flertal i folketinget står bag målsætningen om at reducere

udledningerne af drivhusgas fra Danmark med 70 pct. i 2030 i forhold

til 1990-niveauet og om at sikre klimaneutralitet i 2050. Med disse mål

har Danmark valgt en mere ambitiøs klimapolitik end størstedelen af

verdens lande.

Baggrunden for den ambitiøse klimapolitik er blandt andet et håb om,

at inspirere andre lande til at øge klimaambitionerne. Dermed kan

Danmark ideelt set blive en model for, hvordan andre lande kan

udforme en mere ambitiøs klimapolitik. Kort sagt at Danmark skal være

et foregangsland i klimapolitikken.

De nationale reduktionsmål nås samfundsøkonomisk billigst med en

ensartet afgift på alle udledninger af drivhusgasser. Skal disse mål

imidlertid også opnås som led i at være et foregangsland, bør der tages

andre hensyn end klimalovens reduktionsmål. Hvis Danmark, for

eksempel, når reduktionsmålene ved at flytte drivhusgasintensiv

produktion til udlandet og i stedet importerer drivhusgasintensive pro-

dukter, er politikken ikke en model, som resten af verden kan følge.

I afsnittet begrundes det indledningsvist, hvorfor indførelsen af en

ensartet afgift på udledninger af alle typer af drivhusgasser er den

omkostningseffektive vej til at reducere udledningerne. Herefter

diskuteres den videnskabelige litteraturs bud på, hvordan en sådan

afgift kan suppleres og justeres, hvis målet med klimapolitikken er at

reducere de globale udledninger. Med udgangspunkt i denne gennem-

gang diskuteres, hvilke justeringer af den afgiftspolitik, som sikrer

omkostningseffektive nationale reduktioner, der bør overvejes, når

ambitionen er at være foregangsland. Herefter følger der en kort

diskussion om, hvordan fordelingsmæssige og erhvervsøkonomiske

hensyn kan påvirke klimapolitikken. Afslutningsvist diskuteres nogle af

Klimapolitikken er

mere ambitiøs i

Danmark end i de

fleste andre lande

Fokus på

omkostnings-

effektivitet og

foregangsland

Ensartet afgift og

fokus på reduktioner

af globale

udledninger

Afsnittets indhold

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Omkostningseffektiv opfyldelse af Danmarks klimamål I.3

de praktiske udfordringer, der kan være forbundet med at imple-

mentere klimapolitikken.

Opfølgning med

illustrative model-

beregninger i de

følgende afsnit

I de følgende afsnit I.4 og I.5 præsenteres en række model-

beregninger, der illustrerer konsekvenserne af at indføre en ensartet

afgift på alle drivhusgasudledninger i Danmark samt forskellige

afvigelser herfra, herunder en lækagekorrektionsmodel, der er

inspireret af konklusionerne i dette afsnit.

OMKOSTNINGSEFFEKTIV REDUKTION AF NATIONALE

DRIVHUSGASUDLEDNINGER

En ensartet afgift på alle typer af drivhusgasudledninger skaber

incitamenter til at foretage de billigst mulige reduktioner på tværs af

samfundets virksomheder og husholdninger. En ensartet beskatning

af nationale drivhusgasudledninger sikrer dermed en omkostnings-

effektiv opnåelse af en målsætning, der alene fokuserer på de

nationale udledninger af drivhusgasser, jf. boks I.4. I det følgende

uddybes dette ligesom der gøres rede for at regulering med tilskud,

regler og tekniske krav ikke giver tilskyndelse til en omkostningseffektiv

omstilling.

En afgift på drivhusgasudledninger giver den enkelte virksomhed en

tilskyndelse til at reducere udledningerne op til det punkt, hvor

omkostningen ved at reducere svarer til afgiften. Dermed tilskyndes

virksomheden til at vælge den billigste kombination af tiltag. Nogle

virksomheder ændre deres inputsammensætning ved fx at gennem-

føre energibesparelser eller indkøbe nyt produktionsudstyr, mens

andre vil ændre deres varesortiment. Eftersom virksomhederne hver

især gennemfører de tiltag, som er billigere end afgiften, opnås de

samlede reduktioner billigst muligt på tværs af alle virksomheder.

En drivhusgasafgift betyder, at en virksomhed foruden udgifter til at

reducere drivhusgasudledningerne også belastes med afgiftsbetaling

for de drivhusgasudledninger, som virksomheden ikke fjerner. Dette

øger omkostningerne og dermed prisen på virksomhedens produkter

svarende til afgiftsbetalingen for den tilbageværende forurening. Det

gennemslag på priserne, som afgiften medfører, er vigtigt for, at

forbruget drejes mod mindre drivhusgasintensive produkter.

Ensartet CO

e-afgift

bidrager til billigst

mulig målopfyldelse

Virksomheder

tilskyndes til at

mindske udledninger

billigst muligt

En drivhusgasafgift

øger priserne på

drivhusgasintensive

produkter …

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Omkostningseffektiv opfyldelse af Danmarks klimamål I.3

BOKS I.4

DRIVHUSGASAFGIFT SOM EN OMKOSTNINGSEFFEKTIV REGULERING

Når alle virksomheder og husholdninger står over for den samme pris for udledninger af ét ton

drivhusgasser gives der tilskyndelse til, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved at nå et givet

reduktionsmål minimeres. Dette sker, fordi omkostningerne ved at reducere udledningerne med et

ekstra ton bliver ens på tværs af alle virksomheders og husholdningers reduktionsmuligheder. Den

pågældende virksomhed eller husholdning har dermed et incitament til at finde den billigste måde

at reducere udledningerne på, og de virksomheder og husholdninger, som har de laveste

reduktionsomkostninger, reducerer mest, jf. Baumol og Oates (1988), se figur A. En ensartet og

bredt dækkende drivhusgasbeskatning sikrer netop en sådan ensartet pris på alle udledninger.

FIGUR A

OMKOSTNINGSEFFEKTIV REDUKTION AF DRIVHUSGASSER

Figur A illustrerer fordelingen af en reduktion på 18 enheder mellem to virksomheder ved en afgift.

I figuren er vist reduktionsomkostningskurver for to virksomheder A og B, hvor A har de laveste

reduktionsomkostninger. Med en drivhusgasafgift på

��

vil virksomhed A reducere udledningerne

med 12 enheder og virksomhed B vil reducere med 6 enheder. Virksomhed A reducerer mere, da

dens reduktionsomkostninger er lavere end virksomhed Bs reduktionsomkostninger. De samlede

omkostninger ved at reducere er summen af arealerne

��

��½.

Afgiften er omkostningseffektiv, da

det ikke er muligt at fordele reduktionen mellem A og B på en anden måde uden at de samlede

omkostninger øges. Fx vil en ligelig reduktionsforpligtigelse på 9 enheder til hver virksomhed

medfører at arealernes samlede størrelse øges.

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Omkostningseffektiv opfyldelse af Danmarks klimamål I.3

BOKS I.4

DRIVHUSGASAFGIFT SOM EN OMKOSTNINGSEFFEKTIV

REGULERING, FORTSAT

En forudsætning for, at en ensartet afgift på drivhusgasudledninger medfører en omkostnings-

effektiv opnåelse af reduktionsmålet er, at alle øvrige sideeffekter, f.eks. lokal luftforurening eller

trafiktrængsel, er reguleret optimalt, jf. blandt andet De Økonomiske Råds formandskab (2018).

Hvis det ikke er tilfældet, bør de pågældende sideeffekter så vidt muligt reguleres særskilt frem for

at justere drivhusgasafgiften.

Med en ensartet afgift på alle drivhusgasudledningerne vælger forureneren selv, hvordan udled-

ningerne reduceres, herunder muligheden for at udvikle og anvende ny teknologi. Dermed stiller

afgiftssystemet ikke krav til, at politikerne har kendskab til de forskellige reduktionsmuligheder og

potentialer på tværs af virksomheder og husholdninger.

… og bidrager til

grøn omstilling i

erhvervslivet

Ændringen i forbruget bidrager til en tilsvarende forskydning i produk-

tionen. Virksomheder, der producerer drivhusgasintensive produkter,

og som ikke kan omstille produktionen, vil opleve et fald i efter-

spørgslen og må derfor indskrænke eller helt ophøre med at produ-

cere. Herved frigives ressourcer i form af kapital og arbejdskraft, som

kan anvendes i virksomheder, hvis produktion er mindre drivhusgas-

intensiv. Omkostningsbelastning af virksomhederne i forhold til deres

drivhusgasudledninger er dermed afgørende for, at den løbende

udskiftning af drivhusgasintensive virksomheder med nye mindre

drivhusgasintensive virksomheder kan bidrage til den grønne om-

stilling. Med en drivhusgasafgift bliver det vanskeligere for drivhusgas-

intensive virksomheder at overleve og lettere for nye ikke-drivhusgas-

intensive virksomheder at opstå og vokse.

Der er i dag en række afgifter på blandt andet energi, som ikke er

målrettet forurenende udledninger, hvilket medfører, at selv om

drivhusgasafgiften er ensartet, vil den effektive beskatning af udled-

ningerne blive forskellig, jf. afsnit I.2. De eksisterende afgifter, der ikke

er målrettet andre forurenende udledninger, bør derfor udfases, så den

effektive beskatning af drivhusgasudledningerne bliver ens.

I princippet kan tilskyndelser, der svarer til en drivhusgasafgift, opnås

gennem et system med omsættelige kvoter svarende til EU-ETS. Et

sådant system kan ligesom en afgift give omkostningseffektive incita-

menter til såvel kort som langsigtet tilpasning. Imidlertid har kvote-

systemet en række ulemper sammenlignet med en afgift. Den

væsentligste er, at virksomhederne påføres usikkerhed om kvote-

prisens udvikling, som i modsætning til en afgift ikke vil være kendt.

Eksisterende

energiafgifter skal

udfases for at sikre

ensartet beskatning

Kvoter á la EU-ETS

kunne i princippet

bruges, men svært

at se i praksis

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Omkostningseffektiv opfyldelse af Danmarks klimamål I.3

Samtidig er det en forudsætning, at kvotemarkedet er stort og

velfungerende, og at de administrative omkostninger ikke er for store.

Tilskud fordyrer

omstillingen …

I stedet for en drivhusgasafgift kan den grønne omstilling fremmes

gennem tilskud til grønne teknologier og tiltag. Tilskud giver til-

skyndelse til at benytte det subsidierede tiltag, men tilskyndelsen er

knyttet til selve tilskuddet og ikke nødvendigvis til den reduktion af

udledningerne, som tiltaget medfører, jf. boks I.5. Da virksomheder er

forskellige, kan reduktionen i udledningerne, som et givet tiltag med-

fører, variere meget fra virksomhed til virksomhed. Selv om tilskuds-

satsen svarer til den gennemsnitlige reduktion af udledningerne ved

tiltaget, vil incitamentet på de enkelte virksomheder ikke gøre det, hvis

effekten på udledningerne varierer mellem virksomhederne. Der kan

også være klimatiltag, som er vanskelige at observere og tilskuds-

belægge. Dermed giver tilskud i almindelighed ikke incitament til

omkostningseffektive reduktioner på den enkelte virksomhed eller til

en omkostningseffektiv fordeling af indsatsen mellem virksomhederne.

Endelig giver tilskud ikke en omkostningsbelastning af virksomhederne

i forhold til den tilbageværende drivhusgasudledning, hvorved incita-

mentet til forskydning mod en mindre forurenende forbrugssammen-

sætning og virksomhedsstruktur svækkes.

UDFORDRINGER VED EN TILSKUDSSTRATEGI

BOKS I.5

En række problemstillinger betyder, at tilskud øger de samfundsøkonomiske omkostninger ved at

opnå en given reduktionsmålsætning sammenlignet med en ensartet drivhusgasbeskatning.

Valg af teknologier og tilskudssatser

Tilskud retter sig sjældent direkte mod udledningerne ligesom en drivhusgasafgift. Dette gør det

vanskeligt at fastsætte tilskuddet på en måde, der giver en ensartet omkostning pr. reduceret

drivhusgasudledning på tværs af teknologier, virksomheder og husholdninger. Der er derfor

betydelig risiko for, at der vil blive givet tilskud til teknologier, der har en meget høj omkostning pr.

drivhusgasreduktion, mens der samtidigt er teknologier med en lavere omkostning pr. drivhusgas-

reduktion, som ikke modtager tilskud. Usikkerheden omkring fastlæggelsen af tilskuddets størrelse

kan desuden give interessegrupper muligheder for at kunne påvirke tilskudssatserne.

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Omkostningseffektiv opfyldelse af Danmarks klimamål I.3

BOKS I.5

UDFORDRINGER VED EN TILSKUDSSTRATEGI, FORTSAT

Overkompensation

Problemstillingen med at fastsætte tilskudssatser og udvælge teknologier betyder, at visse

virksomheder og husholdninger vil modtage tilskud, som ligger ud over det nødvendige for at opnå

en given teknologisk omstilling. Overkompensationen kan ske (i) ved, at der gives tilskud til

husholdninger eller virksomheder, der ved et fravær af tilskud, ville have valgt teknologien alligevel

og (ii) ved, at tilskudssatsen væsentligt overstiger det tilskud, som var tilstrækkelig for, at

husholdningen eller virksomheden ville vælge teknologien. Det reelle tilskud pr. enhed af den nye

teknologi er dermed større end det påtænkte tilskud.

Administrative omkostninger

For at imødekomme de to ovennævnte problemstillinger, vil tilskud ofte være forbundet med en

række regler og reguleringer, som potentielt kan betyde langt større administrative omkostninger

for både det offentlige samt husholdninger og virksomheder sammenlignet med en drivhusgasafgift

Erhvervsmæssige ændringer og øvrige tilpasninger

Tilskudsstrategien betyder, at de samlede omkostninger i bedste fald er uændrede og sandsynligvis

vil falde for virksomheder, der modtager tilskud. Dermed har virksomhederne ikke tilskyndelse til at

ændre inputsammensætningen eller ændre produktionen i retning af lavere drivhusgasindhold.

Dermed sker der ikke en tilpasning i erhvervsstrukturen, der bidrager til reduktioner. For at opnå en

given reduktionsmålsætning må der foretages dyrere reduktioner andre steder, hvilket øger de

samfundsøkonomiske omkostninger.

Finansieringsbehov

En tilskudsstrategi vil medføre et behov for finansiering via de offentlige finanser. I det omfang dette

sker ved at hæve forvridende skatter øges omkostningerne ved den grønne omstilling. Hvis

finansieringsbehovet dækkes ved øget offentlig gældsætning, vil der være omkostninger forbundet

herved. Selvom renten på statsgælden for nærværende er lav, eller sågar negativ, er der stadig

alternativomkostninger ved at bruge offentlige midler, som bør tages i betragtning.

Omstillingsomkostningerne pålægges danske skatteydere

Finansiering af tilskudsstrategien via de offentlige finanser betyder, at det er de danske skatteydere,

der betaler omstillingsomkostningerne. Ved en ensartet drivhusgasbeskatning følges princippet om

at “forureneren betaler” og omstillingsomkostningerne vil ligge ved virksomheder, som producerer

drivhusgasintensive produkter og ved de husholdninger, der efterspørger drivhusintensive

produkter. Fordelingen af omkostningen ved den grønne omstilling er forskellig mellem afgiftsvejen

og tilskudsvejen.

… det gør regler og

krav også

Den grønne omstilling kan også fremmes gennem regler og tekniske

krav. Ligesom tilskud er regler og krav vanskelige at fastlægge omkost-

ningseffektivt. Ligesom for tilskud betyder regulering gennem regler og

tekniske krav, at tilskyndelsen til den grønne omstilling dæmpes, da

der ikke betales afgift af den tilbageværende udledning.

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Omkostningseffektiv opfyldelse af Danmarks klimamål I.3

Regler og tekniske

krav et alternativ,

hvis udledninger

ikke kan opgøres

Regler og tekniske krav kan dog være et alternativ til en drivhusgas-

afgift på områder, hvor det ikke er muligt at måle eller beregne

udledningerne. Omvendt vil tilskud, regler og tekniske krav på om-

råder, hvor der kan pålægges en afgift, fordyre den grønne omstilling,

fordi de omkostningseffektive incitamenter, som afgiften giver, derved

forvrides.

Der er tilfælde, hvor tilskud kan være berettiget. Hvis der kan identifi-

ceres positive sideeffekter (positive eksternaliteter), som markedet

ikke selv frembringer, kan der ved at give tilskud sikres en bredere

virkning i økonomien. Et eksempel på en positiv sideeffekt er, at

virksomhedernes incitament til at foretage forskning og udvikling med

stort spredningspotentiale kan være mindre end den samfunds-

økonomiske gevinst herved. Dette gælder særligt for grundforsk-

ningen, herunder grundforskning relateret til grønne teknologier. Dette

kan begrunde offentlig støtte til grundlagsskabende forskning med

stort spredningspotentiale, jf. Acemoglu mfl. (2012) og Greaker mfl.

(2018).

Et andet eksempel på positive sideeffekter er netværkseffekter, som

gør det relevant at lade det offentlige understøtte opbygningen og ud-

rulningen af en ny teknologi, hvis der er et stigende afkast med et

stigende antal brugere. Eksempelvis kan det offentlige spille en rolle i

planlægningsfasen for udbredelse af ladestandere til elbiler, hvis den

enkelte investor ikke tager tilstrækkelig højde for, at en ny ladestander

også øger efterspørgslen ved de eksisterende ladestandere. Hardman

mfl. (2018) sandsynliggør, at antallet og udbredelsen af ladestandere

er afgørende for forbrugere, der overvejer at købe en elbil. Generelt

gælder, at offentlige tiltag bør begrundes i og rettes mod konkrete

markedsfejl, der ikke er reguleret i udgangspunktet.

Dog kan der være

argumenter for

tilskud til forskning

og udvikling …

… og for at

understøtte

udrulning af nye

teknologier med

netværkseffekter

OMKOSTNINGSEFFEKTIV REDUKTION AF DE GLOBALE

UDLEDNINGER

Ambition om at være

foregangsland

sætter fokus på

globale udledninger

Ambitionen om, at Danmark skal være et foregangsland i

klimapolitikken, kan begrunde, at der ud over de nationale reduk-

tionsmål også tages hensyn til den effekt, dansk klimapolitik har på

udledninger i udlandet. I den videnskabelige litteratur formuleres dette

hensyn typisk som en målsætning om at reducere de globale

udledninger udover, hvad der følger af den nationale reduktions-

målsætning. I det følgende fokuseres der på forskningens bidrag til,

hvordan den nationale klimapolitik kan indrettes, hvis den har til formål

at reducere de globale, og ikke de nationale drivhusgasudledninger. I

det efterfølgende underafsnit diskuteres hvad implikationerne for

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Omkostningseffektiv opfyldelse af Danmarks klimamål I.3

udformningen af dansk klimapolitik, der som primært mål har nationale

reduktioner, men med en foregangslandsambition, er.

Forskellige former

for drivhusgas-

lækage:

Danske udledningsreduktioner medfører ikke nødvendigvis globale

reduktioner af samme omfang. Årsagen er, at dansk klimapolitik

påvirker drivhusgasudledningerne i udlandet gennem Danmarks

import og eksport af varer og tjenester, og gennem EU's kvotemarked.

Der kan skelnes mellem tre kanaler for denne såkaldte drivhusgas-

lækage:

•

Handelslækage:

Denne opstår, når virksomheder er begrænsede i

deres muligheder for at videregive øgede omkostninger i form af

øgede priser til deres forbrugere på grund af international kon-

kurrence. Især drivhusgasintensive og konkurrenceudsatte bran-

cher, som producerer varer, der er nemme at substituere, står over

for denne udfordring. Danske og udenlandske forbrugere vil som

konsekvens flytte en del af deres forbrug af drivhusgas-intensive

produkter fra dansk til udenlandsk producerede varer. Konsekven-

sen er, at en del af den produktion, der udleder drivhusgasser, og

som i dag finder sted i Danmark, flytter til udlandet. Det kan både

dække over skift i markedsandele, outsourcing af dele af produk-

tionen eller udflytning af virksomheder

Brændselsprislækage:

En strammere dansk klimapolitik vil

reducere den danske efterspørgsel efter fossile brændsler. Reduk-

tionen af den danske efterspørgsel vil mindske verdensmarkeds-

prisen på fossile brændsler en smule. Den lavere pris øger

imidlertid forbruget af fossile brændsler i udlandet. Derfor vil faldet

i udledningerne af drivhusgasser i Danmark i et vist omfang blive

modsvaret af øget forbrug af fossile brændsler i udlandet

Kvotemarkedslækage:

I EU giver kvotesystemet (EU ETS),

anledning til lækage. Det skyldes, at en andel af de kvoter, som

ikke bruges i Danmark som følge af en klimapolitisk stramning, kan

ende med at blive brugt i andre EU-lande i stedet.

Via udenrigshandel

Via fossile brændsler

•

Via EU’s kvotemarked

•

Teknologiske

spillover-effekter

kan reducere de

globale udledninger

Ud over de nævnte effekter i form af lækage kan den nationale klima-

politik principielt påvirke de globale udledninger gennem

teknologiske

spillover-effekter.

Hvis klimapolitikken strammes i eksempelvis Euro-

pa, øges efterspørgslen efter klimavenlige produktionsteknologier,

hvilket giver et større incitament til at udvikle disse teknologier. De

klimavenlige teknologier kan imidlertid benyttes overalt i verden. En

positiv sidegevinst ved en ambitiøs europæisk klimapolitik kan derfor

være, at lande uden for Europa anvender flere klimavenlige produk-

tionsteknologier, hvorved de globale udledningerne reduceres.

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Omkostningseffektiv opfyldelse af Danmarks klimamål I.3

Internationale aftaler

og bindende mål

kan modvirke

lækage

Drivhusgaslækagen fra den nationale klimapolitik mindskes generelt,

jo mere ambitiøs omverdenens klimapolitik er. Deraf følger, at lækagen

bliver mindre, jo mere omfattende de internationale klimaaftaler bliver.

Lande med bindende reduktionsmålsætninger, eksempelvis som følge

af Parisaftalen, vil principielt set ikke øge sine udledninger som

reaktion på danske klimapolitiske tiltag. Et andet eksempel på

bindende mål, der begrænser lækagen, er EU’s krav om drivhus-

gasreduktioner i ikke-kvotesektoren. Hvis alle lande i hele verden

havde samme bindende reduktionsmål, overflødiggøres lækagepro-

blematikken helt, og hvert land kunne forfølge de nationale reduk-

tionsmål uden hensyntagen til afledte lækageeffekter.

Litteratur om omkostningseffektiv reduktion af de globale

udledninger

Det meste af litteraturen retter sig mod udformning af afgiftssystemer,

der omkostningseffektivt reducerer de globale udledninger med fokus

på handelslækage.

Effektiv regulering

ved målsætning om

globale reduktioner

Hoel (1996) undersøger, hvordan et afgiftssystem kan indrettes, hvis

et land alene har som målsætning at reducere de globale udledninger

af drivhusgasser. Hoel finder, at det optimale afgiftssystem i så fald

indebærer en ensartet indenlandsk drivhusgasafgift samt import-

afgifter og eksportsubsidier, som afspejler den effekt på udlandets

drivhusgasudledninger, som import og eksport af de pågældende

produkter har. Importafgifterne sikrer, at de indenlandske priser på

importerede varer afspejler omkostningen ved den drivhusgasudled-

ning, der er forbundet med at producere varerne i udlandet. Endelig

sikrer eksportsubsidierne, at der tages højde for, at eksporten for-

trænger udenlandsk produktion og derved drivhusgasudledning i ud-

landet. Dette system sikrer en ensartet beskatning pr. global

drivhusgasudledning og den ensartede afgift i indlandet fører i så fald

til omkostningseffektive reduktioner i de indenlandske drivhusgas-

udledninger.

Det er imidlertid vanskeligt at indføre denne type importafgifter og

eksportsubsidier i Danmark på grund af lovgivningen for EU’s indre

marked og de generelle WTO-regler. Det er tillige administrativt

vanskeligt at pålægge en importafgift, som svarer til produkternes

drivhusgasindhold, da det kræver detaljeret viden om, hvordan varerne

fremstilles i udlandet. Endelig kan indførelsen af importafgifter og

7) Bemærk at effekten på udlandets udledninger er kompliceret at beregne, da en

importafgift kan medføre, at udlandet vil afsætte produkterne på andre markeder.

Dermed reduceres udledningerne mindre end hvad drivhusgasindholdet i importen

betinger. Den korrekte beregning vil skulle tage højde for disse ændrede varestrømme.

Vanskeligt at benytte

importafgifter og

eksportsubsidier

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Omkostningseffektiv opfyldelse af Danmarks klimamål I.3

eksportsubsidier medføre gengældelse fra handelspartnere i form af

forhøjede toldsatser, hvilket reducerer politikkens omkostnings-

effektivitet.

Branchespecifikke

afgifter eller

outputbaserede

fradrag kan sikre

lækagekorrektion

Hvis importafgifter og eksportsubsidier ikke kan benyttes, må der

korrigeres for lækage gennem andre instrumenter, som er mulige at

gennemføre i praksis. Én mulighed er at indføre differentierede driv-

husgasafgifter, som afhænger af lækagen fra forskellige brancher.

Mere præcist kan der pålægges branchespecifikke drivhusgasafgifter,

hvor mere lækageudsatte brancher betaler lavere afgifter, jf. Hoel

(1996), Sørensen (2018), Kruse-Andersen og Sørensen (2019) og

Sørensen (2020a). En anden mulighed er at give de mest lækage-

udsatte brancher et såkaldt outputbaseret fradrag i afgiftsbetalingen,

som er baseret på virksomhedens produktionsomfang, jf. faktaboks.

Dermed subsidieres virksomhedernes produktion med en sats, der

modsvarer den udenlandske udledning, der fortrænges, fordi importen

af konkurrerende produkter falder eller fordi virksomhedernes eksport

stiger. Bernard mfl. (2007) og Fowlie og Requant (2020) påpeger, at

det er velfærdsforbedrende at indføre det outputbaserede fradrag i

drivhusgasafgiften fremfor at differentiere afgiften, da det output-

baserede fradrag ikke påvirker virksomhedernes direkte tilskyndelser

til reduktioner, som drivhusgasafgiften giver.

OUTPUTBASERET FRADRAG

Et outputbaseret fradrag i afgiftsbetalingen er knyttet til en

virksomheds produktion af et givet produkt, som medfører drivhus-

gasudledninger. Fradraget er proportional med virksomhedens

produktion af produktet, jf. Hagem mfl. (2020), og fradraget beregnes

som en fradragssats ganget med virksomhedens produktion af

produktet. Fradraget svarer dermed til et subsidier til produktionen.

Fradragssatsen (kr./outputenhed) bestemmes ud fra CO

e-afgiften

(kr./CO

e) og et mål for udledningsintensiteten (CO

e/outputenhed).

Dette mål skal være eksogent bestemt, så den enkelte virksomhed

ikke kan påvirke fradragssatsen.

Outputbaserede

fradrag og

anvendelsesafgift

kan reducere

lækagen mere

omkostningseffektivt

Böhringer mfl. (2017) viser, at velfærden kan forbedres yderligere, hvis

det outputbaserede fradrag i afgiftsbetalingen suppleres med afstemte

anvendelsesafgifter, jf. boks I.6. Anvendelsesafgiften pålægges al

indenlandsk brug af produkter fra virksomheder, der modtager et

outputbaseret fradrag, dvs. både endeligt forbrug og input i videre

forarbejdning, men ikke eksporten. Anvendelsesafgiften pålægges

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Omkostningseffektiv opfyldelse af Danmarks klimamål I.3

uanset om produktet er produceret indenlandsk eller i udlandet (dvs.

importeret). Forfatterne redegør for, at dette fradrags- og afgiftssystem

svarer til eksportsubsidier og importafgifter, såfremt satserne ikke

differentierer mellem lande og såfremt de danske og de udenlandske

produkter, som de konkurrerer med, er nære substitutter. Det

outputbaserede fradrag og anvendelsesafgiften skal ideelt afspejle det

fald i den udenlandske udledning, som øget eksport og reduceret

import medfører. Der er således principielt de samme krav til viden om,

hvor meget udenlandske udledninger der fortrænges, som ved

fastsættelse af importafgifter og eksporttilskud.

Systemet er

robust overfor

måleusikkerhed og

lobbyvirksomhed

Forfatterne peger endvidere på, at koblingen mellem fradrag og

forbrugsafgifter giver en vis robusthed over for både usikkerhed i

opgørelsen af lækageeffekter og lobbyvirksomhed ved fastlæggelsen af

de output-baserede afgiftsfradrag. Hvis virksomheder reelt ikke er i

konkurrence med udlandet, vil anvendelsesafgiften udligne fradraget.

Omvendt er dette ikke tilfældet for eksporterede produkter, fordi de er

undtaget anvendelsesafgiften. Og det er heller ikke tilfældet for

produkter, der konkurrerer med importerede produkter, for de pålægges

også anvendelsesafgift. Dermed er tilskyndelsen til at blive en del af

systemet mindre for virksomheder, der reelt ikke er i international

konkurrence.

For lande i EU er der er særlig form for lækage, som skyldes EU's

kvotemarked. Begrænsning af denne form for lækage tilsiger prin-

cipielt, at satsen for drivhusgasafgift skal være lavere i kvotesektoren.

Sørensen (2020a) analyserer omkostningseffektive reduktioner af de

globale udledninger for et land, som er omfattet af et internationalt

kvotemarked. Et centralt resultat er, at der ikke bør foretages fradrag

for kvoteprisen i afgiften inden for kvotesektoren. Årsagen er, at

kvoteprisen for det enkelte land i sig selv udgør en ekstra samfunds-

økonomisk omkostning ved at udlede CO

i kvotesektoren sammen-

lignet med at udlede CO

i ikke-kvotesektoren. Den ekstra omkostning

opstår, fordi ikke-brugte kvoter kan sælges til udlandet.

Senere i afsnittet konkluderes imidlertid, at et foregangslandsargument

kan begrunde, at den effektive sats for drivhusgasafgiftssats er den

samme inden for og uden for kvotesektoren, så kvoteprisen mod-

regnes i afgiftsbetalingen for kvoteomfattede virksomheder.

Lækage via EU’s

kvotemarked:

Det kan være billigst

ikke at modregne

kvoteprisen i

afgiften

Foregangslands-

argumenter tilsiger

imidlertid mod-

regning af kvotepris

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Omkostningseffektiv opfyldelse af Danmarks klimamål I.3

BOKS I.6

LÆKAGEKORREKTION MED OUTPUTBASERET FRADRAG

SUPPLERET MED ANVENDELSESAFGIFT

Böhringer mfl. (2017) kombinerer en afgift på udledninger af alle drivhusgasser og et outputbaseret

fradrag med en anvendelsesafgift på indenlandsk producerede og importerede varer. Effekten af

dette bliver, at udledningerne fra produktionen af produkter til hjemmemarkedet er fuldt

afgiftsbelagte (da det outputbaserede fradrag er lig med anvendelsesafgiften) og at forbrugerne

derved modtager det rigtige prissignal i forhold til produkternes drivhusgasintensitet. Samtidig

understøttes eksporten, da anvendelsesafgiften ikke pålægges eksporten. Dermed minder dette

system meget om det effektive lækagesystem med drivhusgasafgift, importafgifter og

eksportsubsidier (Hoel 1996).

Forfatterne viser, at de to systemer – importafgifter og eksportsubsidier hhv. fradrag og

anvendelsesafgifter – giver de samme effekter, hvis satserne for importafgiften og eksportsubsidier

for hvert produkt ikke er differentieret mellem samhandelslandene og når de indenlandske og

udenlandske produkter er nære substitutter. Böhringer mfl. (2017) argumenterer for, at disse

antagelser ofte foretages i empiriske analyser, fordi der i praksis ikke kan skelnes mellem forskellige

lande, se f.eks. Kuik og Hofkes (2010). Forfatterne argumenterer for, at systemet alene bør

anvendes for de produkter, hvor der er stor risiko for lækage.

Bernard (2007) og Fowlie og Requant (2020) har udledt et konkret udtryk for den optimale

outputbaserede fradragssats (kr./output), her betegnet som

��:

(1)

��

− ��

hvor

��

∗

∆

er den generelle drivhusgasafgift,

��

er drivhusgasudledningerne,

��

er output og

∆

angiver ændring i variablen.

Lækageraten,

��,

er defineret som:

�� ≡ −

til:

(2)

��

− ��

∗

∆

, og dermed kan fradragssatsen omformuleres

��

∗ �� ∗

∆

hvor

∆��

⁄

∆��

er den marginale udledningsintensitet i den danske produktion. Lækageraten

og udledningsintensiteten kan opgøres på produktniveau, virksomhedsniveau, brancheniveau og

på landeniveau.

For at beregne fradragssatsen skal lækageraten og den marginale udledningsintensitet kunne

bestemmes på produktniveau. Udtrykket i (2) for fradragssatsen anvendes senere under

diskussionen af praktisk implementering af lækagekorrektionsmodellen.

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Omkostningseffektiv opfyldelse af Danmarks klimamål I.3

Undersøgelser af lækagerater

En række studier, der anvender generelle ligevægtsmodeller (CGE-

modeller), har undersøgt, hvor store lækageraterne kan forventes at

være og hvor effektivt forskellige politiske tiltag kan forventes at

reducere lækagen. Der er også en anden litteratur som ved hjælp af

empiriske analyser ser på, om et lands strengere klimapolitik i forhold

til samhandelslandenes klimapolitik fører til lækage, dvs. at produktion

og dermed udledningerne flytter ud. Først omtales udvalgte CGE-

resultater med udgangspunkt i beskrivelsen i Det Økonomiske Råd

(2019).

Importafgifter og

eksportsubsidier har

en væsentlig effekt

på lækagen …

Böhringer mfl. (2012) samler resultater fra 12 forskellige CGE-

modeller, som benyttes til at beregne effekten af drivhusgas-korrige-

rede importafgifter og eksportsubsidier. I analysen antages det, at en

koalition af industrialiserede lande indfører en ensartet drivhusgasafgift

samt drivhusgas-korrigerede importafgifter og eksportsubsidier, som

sikrer en drivhusgas-reduktion på 20 pct. Analysen viser, at

lækageraten alene med en ensartet afgift på drivhusgaser i

gennemsnit er 12 pct., mens dette tal reduceres til 8 pct., hvis man

indfører drivhusgas-korrigerede importafgifter og eksportsubsidier.

Resultatet viser således, at lækagen kan reduceres med en tredjedel

via disse instrumenter, men også at den absolutte effekt er begrænset.

Samtidig viser analysen, at omkostningsbyrden i højere grad lægges

over på landene uden for koalitionen, da disse landes eksport til

koalitionen pålægges told.

Hvor effektivt drivhusgas-korrigerede importafgifter og eksport-

subsidier kan modvirke lækage afhænger af, hvor præcist indholdet af

drivhusgasser i diverse varer eller produktkategorier kan beregnes.

Böhringer mfl. (2018) finder f.eks., at lækageraten ved en reduktion på

20 pct. af udledningerne i OECD via et fælles CO

-kvotesystem er ca.

14 pct. Perfekte CO

-korrigerede importafgifter kan reducere

lækageraten til ca. 5 pct., mens mere realistiske CO

-korrektioner

reducerer lækageraten til omkring 10 pct.

Den omkostningseffektive

korrektion reducerer lækagen til knap 10 pct., hvor der er taget højde

for ændrede varestrømme i de globale værdikæder.

… men effekten

svækkes ved

upræcis beregning

af CO

e-indhold

8) Hvis importafgifterne er perfekt CO

-korrigerede, vil afgiftssatsen være givet ud fra

-indholdet for den enkelte importvare, hvor der også tages højde for den indirekte

-udledning forbundet med produktionen af mellemprodukter. Böhringer mfl. (2018)

betragter også flere mere praktisk implementerbare systemer, for eksempel

importafgifter som kun pålægges de direkte CO

-udledninger forbundet med produk-

tionen af importerede varer.

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Omkostningseffektiv opfyldelse af Danmarks klimamål I.3

Begrænset effekt på

lækageraten af

kvotetildelinger

Litteraturen finder generelt, at gratis tildeling af kvoter har en

begrænset effekt på lækageraten. For eksempel undersøger Böhringer

mfl. (2010) effekten af at indføre et kvotesystem for energiintensive

virksomheder. Forfatterne analyserer lækagen afhængig af om prove-

nuet fra kvoterne tilbageføres (svarende til gratiskvoter) eller ej (bort-

auktionering). Forfatterne finder, at en tilbageførelse af provenuet fra

kvoteauktionerne kun reducerer lækageraten lidt – for Europa fra ca.

28 pct. til ca. 24 pct. og for USA fra 10 pct. til ca. 9 pct.

Både Fischer og Fox (2012) og Fowlie og Requant (2020) viser i

modsætning til dette, at outputbaserede fradrag, der netop er designet

til at modvirke lækage, kan være relativt effektive i forhold til at

reducere lækageraten. Fischer og Fox (2012) viser i en modelbaseret

analyse, at outputbaserede fradrag til amerikanske, lækageudsatte

sektorer reducere lækagen med mellem 70 og 100 pct. af den

lækagereduktion, der vil finde sted med importtold og eksportsubsidier.

Fowlie og Requant (2020) finder i et nyere studie – også på ameri-

kanske data – at outputbaserede fradrag kan reducere lækageraterne

op til ca. 50 pct. i forhold til lækagen uden fradrag. Reduktionen i

lækageraten bliver dog mindre, hvis det outputbaserede fradrag ikke

kan målrettes præcist til de relevante produkter og processer.

I den empiriske del af litteraturen er det også blevet analyseret, om

klimapolitik har påvirket virksomheders beslutninger om udflytning af

produktion. Aldy og Pizer (2015) finder i en analyse af 450 ameri-

kanske energiintensive virksomheder, at mens de analyserede klima-

politiske tiltag har reduceret virksomhedernes produktionsomfang med

omkring 5 pct., så er nettoeksporten kun reduceret med 0,8 pct.; dette

indikerer, at lækageeffekten er lille. Dussaux mfl (2020) undersøger,

hvilke faktorer der har påvirket franske fremstillingsvirksomheders

udledninger i Frankrig og udenfor Frankrig. Baseret på en analyse af

ca. 5.000 virksomheder finder forfatterne, at de franske virksomheder

ved outsourcing nedbringer deres CO

-intensitet, og at der er CO

lækage indenfor virksomhederne. Forfatterne kan imidlertid ikke

påvise, at dette er en følge af den franske klimapolitik. Verdensbanken

(2019) konkluderer med udgangspunkt i en gennemgang af de få

empiriske studier, der er lavet, at det endnu ikke er påvist, at der er

betydelig lækage som følge af CO

-afgifter eller CO

-kvoter.

Konklusionen på litteraturgennemgangen er, at det i princippet er

muligt at tage hensyn til de globale udledninger ved at supplere en

ensartet afgift på alle udledninger med outputbaserede fradrag og

anvendelses-afgifter. Dette system har en vis robusthed overfor fejl i

beregningen af de lækagerater, som fradrags- og afgiftssatserne er

baseret på. Litteraturen peger imidlertid også på den store usikkerhed,

Outputbaserede

fradrag kan reducere

lækageraten

Empiriske analyser

har svært ved at

finde lækagerater

af betydning

Konklusion:

Lækagen kan i

teorien adresseres,

men der er stor

usikkerhed

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Omkostningseffektiv opfyldelse af Danmarks klimamål I.3

der er forbundet med at bestemme og beregne lækagerater, og at dette

i praksis kan reducere effekten af lækagekorrektion betydeligt. De

praktiske udfordringer trækker endvidere mod, at et lækage-

korrektionssystem koncentrerer sig om de brancher, som er i særlig

risiko for lækage. Senere i afsnittet behandles en række praktiske

udfordringer ved at implementere systemet.

DANSK KLIMAPOLITIK SOM FOREGANGSLAND

Ideen med et

foregangsland er at

inspirere andre

lande

Udledningen af drivhusgasser i Danmark udgør kun en lille del af de

globale udledninger og har i sig selv kun en meget begrænset

betydning for klimaudfordringerne. Et væsentligt argument for, at

Danmark ikke bare skal reducere udledningerne for at leve op til de

internationale forpligtelser, men gå foran, hviler således ikke på de

direkte klimaeffekter af danske reduktioner, men på, at Danmark kan

inspirere andre lande til at forfølge en mere ambitiøs klimapolitik.

Ambitionen om at fungere som foregangsland indebærer, at dansk

klimapolitik skal kunne være en attraktiv model for andre lande, og at

den danske klimapolitik meningsfyldt skal kunne reproduceres. I dette

afsnit diskuteres en række forhold omkring tilrettelæggelsen af den

danske klimapolitik, som er relevante i denne sammenhæng.

Et grundlæggende krav til dansk klimapolitik er, at den bør være

omkostningseffektiv. Det er en fordel for Danmark selv, men må også

opfattes som helt afgørende for, at andre lande vil finde politikken

attraktiv. Hvis Danmark ønsker at agere foregangsland, pålægges

klimapolitikken forskellige former for restriktioner, som i sig selv øger

omkostningerne. Pålægges klimapolitikken restriktioner ud over dem,

der kan begrundes i ønsket om at være foregangsland, stiger omkost-

ningerne yderligere. Det er naturligvis et politisk valg, hvor stor vægt

foregangslandsargumentet skal have, og hvordan der skal tages

hensyn til erhvervsøkonomiske og fordelingsmæssige konsekvenser.

En vigtig indsigt er imidlertid at inddrages sådanne supplerende hen-

syn i klimapolitikken, vil den alt andet lige blive mere omkostningsfyldt,

hvilket svækker foregangslandsargumentet. Det er derfor vigtigt, at

hensyn af denne art eksplicit formuleres, og at de ekstra omkostninger

fremstår særskilt.

En klimapolitik, der indebærer at udledningerne i væsentligt omfang

flyttes til andre lande gennem handelslækage, er ikke en model, der

generelt kan reproduceres i resten af verden. Det er således konsistent

med et forgangslandsargumentet, at der tages hensyn til dansk

klimapolitiks påvirkning af udledningerne i udlandet som følge af

Dansk klimapolitik

skal kunne

reproduceres

1. Omkostnings-

effektivitet er et

vigtigt element i

rollen som

foregangsland

2. Reduceret

handelslækage er

forenelig med at

være foregangsland

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Omkostningseffektiv opfyldelse af Danmarks klimamål I.3

lækage. Hensynet til de globale udledninger nævnes også eksplicit i

klimaloven. Med fokus på foregangslandsargumentet er det derfor na-

turligt, at klimapolitikken i et eller andet omfang tilrettelægges, så den

tager højde for handelslækage, eksempelvis gennem outputbaserede

fradrag i afgiftsbetalingen og anvendelsesafgifter på produkter fra de

brancher, som er i risiko for lækage.

3. Kan et

foregangsland

baserer omstillingen

på importeret

biomasse?

Biomasse er i dag en essentiel vedvarende energikilde i den danske

energiforsyning, og Danmark har en stor import af biomasse. Netto-

import af biomasse er ikke i sig selv i modstrid med at fungere som

foregangsland, selvom det i sagens natur ikke er en strategi, der kan

forfølges af alle lande. Ambitionen om foregangsland nødvendiggør

imidlertid ikke, at de konkrete teknologier, som tages i anvendelse i

Danmark skal kunne reproduceres i (alle) andre lande. En omkost-

ningseffektiv, global klimapolitik kan således bygge på eksport af

biomasse fra nogle lande, der har gode muligheder for dette, mens

andre lande importerer. Hvis efterspørgslen efter biomasse stiger,

øges prisen, og udbuddet vil øges.

En forudsætning for brug af biomasse er naturligvis, at det sker bære-

dygtigt, og at klimabelastningen indgår på en retvisende måde i

opgørelsen af reduktionsmålet. Der pågår en diskussion om, hvordan

produktion og afbrænding af biomasse bør håndteres, jf. blandt andet

Klimarådet (2018). Såfremt konventionerne ændres, eksempelvis for

at tage højde for den tidsforskydning, der er mellem afbrænding og

gen-opbygning af CO

i biomassen, vil det gøre biomasse mere

drivhusgasintensive. Dette vil relativt nemt kunne håndteres ved at

pålægge biomasse en CO

-afgift, der afspejler den klimatiske

betydning af denne forsinkelse, hvilket vil være konsistent med en

foregangslandsstrategi.

En ambitiøs klimapolitik i et enkelt land eller en gruppe af lande vil, som

tidligere nævnt, føre til, at verdensmarkedsprisen på fossile brændsler

falder. Den lavere pris vil føre til øget forbrug af fossile brændsler i

andre lande, der ikke fører klimapolitik, og dermed vil nationale

reduktioner delvis modvirkes af større udledninger i udlandet. Denne

lækageeffekt ved reduceret forbrug af fossile brændsler er uundgåelig.

For lande, der udvinder fossile brændsler er der dog en mulighed for

at modvirke denne effekt ved gennem reduktion af udvindingen at

påvirke verdensmarkedsprisen og derigennem reducere den globale

efterspørgsel efter fossile brændsler og dermed de globale udled-

ninger, jf. eksempelvis Fæhn (2019).

Biomasse er ikke

nødvendigvis 100

pct. klimaneutral

4. Effekter via

markedet for fossile

brændsler

Reduktion af

udvindingen kan

reducere globale

udledninger …

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Omkostningseffektiv opfyldelse af Danmarks klimamål I.3

… hvilket gør

beskatning

konsistent med

ambitionen om

foregangsland

Det kan blive et vigtigt bidrag til at reducere de globale udledninger,

hvis flere lande, der udvinder fossile brændsler, reducerer deres

udvinding eksempelvis i forbindelse med indgåelse af nye inter-

nationale aftaler, jf. boks I.7. Det er således konsistent med en fore-

gangslandsambition, hvis et land supplerer den nationale klimapolitik

med en beskatning af olie- og gasudvindingen. Dette vil begrænse

produktionen, hvilket alt andet lige øger verdensmarkedsprisen på

fossile brændsler. Det vil samtidig reducere udledningerne forbundet

med udvindingen. I Danmark er der indgået en bred politisk aftale, om

at produktionen skal indstilles senest i 2050.

REDUKTION AF UDBUDDET AF FOSSILE BRÆNDSLER

BOKS I.7

Fæhn mfl. (2017) har analyseret, hvorledes et olieproducerende land omkostningseffektivt kan

adressere lækage via oliemarkedsprisen, når landet ønsker at reducere de globale udledninger

relateret til afbrænding af fossile brændsler.

Den optimale politik består af en kombination af en national CO

-afgift, der reducerer den

indenlandske efterspørgsel på fossile brændsler, og af en afgift på udvinding af olie, der reducerer

udbuddet af fossile brændsler. Kombinationen er optimal, når de marginale omkostninger ved de to

måder at reducere udledningerne på er ens. I en numerisk analyse viser Fæhn mfl. (2017), at den

optimale politik for Norge er, at 2/3 af reduktionen af udledningerne skal komme fra en reduktion af

olieudvindingen. Resultatet afhænger blandt andet af antagelserne omkring oliemarkedet og

priselasticiteterne.

Asheim mfl. (2019) foreslår, at en gruppe af olie- og kulproducerende lande går sammen i en

koalition om at begrænse udbuddet af fossile brændsler på de internationale markeder.

Begrænsninger i udbuddet kan neutralisere det prisfald på verdensmarkedet for fossile brændsler,

der følger af en ambitiøs klimapolitik, som blandt andet fokuserer på at begrænse efterspørgslen

efter fossile brændsler.

Baggrunden for analysen i Asheim mfl. (2019) er, at det langt fra er alle lande, der har bindende

mål for reduktioner af udledningerne, og at summen af landenes klimapolitik på nuværende

tidspunkt ikke er nok til at indfri Paris-aftalens målsætninger. Med andre ord, der er free-riding af en

række lande. Forfatterne foreslår derfor at supplere Paris-aftalen med en aftale, som begrænser

udbuddet af fossile brændsler. Landene, som free-rider, vil ikke opleve det samme prisfald som

uden en sådan aftale, hvilket betyder, at fordelene ved free-riding reduceres. En af de større

hindringer for effektiviteten af klimapolitik, der reducere efterspørgslen efter fossile brændsler,

fjernes dermed.

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Omkostningseffektiv opfyldelse af Danmarks klimamål I.3

5. Lækage via

kvotemarkedet

For EU-landene spiller lækage via EU's kvotemarked en væsentlig

rolle. For at tage hensyn til kvotemarkedslækagen skal afgiftssatsen

reduceres inden for kvotesektoren, svarende til den stigning i de

udenlandske udledninger, der følger af salg af kvoter. Det skyldes, at

lækagen er knyttet direkte til reduktionen i udlandets køb af kvoter –

og ikke til nedgang i produktionen. Som påpeget tidligere i afsnittet

tilsiger en omkostningseffektiv reduktion af de globale udledninger

desuden, at drivhusgasafgiften lægges oven i kvoteprisen, da kvote-

prisen udgør en ekstra samfundsøkonomisk omkostning ved at udlede

inden for kvotesektoren.

Imidlertid er der ikke kvotemarkedslækage for EU som helhed, ligesom

der heller ikke er en mulighed for EU som helhed at sælge ubenyttede

kvoter. Derfor vil en dansk klimapolitik, der tager hensyn til

kvotemarkedslækage, ikke kunne reproduceres af EU (eller for lande

uden for EU). Selvom det øger de samfundsøkonomiske omkost-

ninger, vil det derfor være konsistent med en foregangslandsstrategi

at benytte samme effektive afgiftssats i kvotesektoren som i ikke-

kvotesektoren. Dette medfører, at der kan gives fradrag for kvoteprisen

i afgiftsbetalingen. Hvis kvoteprisen stiger, eksempelvis som følge af

højere ambitionsniveau i EU’s klimapolitik, vil det føre til, at den

nominelle afgiftssats i kvotesektoren kan reduceres. Stiger kvoteprisen

helt op til det afgiftsniveau, der gælder i ikke-kvotesektoren, vil det

betyde, at der ikke længere pålægges en ekstra CO

-afgift i

kvotesektoren.

Naturligt at give

fradrag for

kvoteprisen

FORDELINGSHENSYN

Klimapolitik påvirker

virksomheder og

husholdninger

En omkostningseffektiv afgiftsbaseret klimapolitik belaster i første

omgang de virksomheder, brancher og forbrugere, som direkte og

indirekte baserer deres produktion og forbrug på produkter og proces-

ser, der udleder drivhusgasser.

Konsekvensen for virksomhederne afhænger imidlertid ikke

udelukkende af, hvor meget de udleder i udgangspunktet. Nogle virk-

somheder kan således have relativt let ved at omstille produktionen,

eller de har muligheder for at lade omkostningerne gå videre til for-

brugerne. Hvis efterspørgslen reagerer relativt lidt på prisændringer,

vil denne gruppe af virksomheder stort set ikke blive berørt af en

ambitiøs klimapolitik, der i høj grad bygger på drivhusgasafgifter. I

disse tilfælde vil det være forbrugerne, der bærer den væsentligste del

af omkostningen på kort sigt.

Nogle virksomheder

rammes ikke

nævneværdigt …

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Omkostningseffektiv opfyldelse af Danmarks klimamål I.3

… mens andre kan

tvinges til at

indskrænke eller

lukke helt

Andre virksomheder kan i højere grad være afhængige af input, som

giver anledning til udledning af drivhusgasser, og samtidig kan de

måske have vanskeligt ved at omstille produktionsprocessen. Hvis

sådanne virksomheder samtidig agerer på et marked, hvor efter-

spørgslen er stærkt prisfølsom, eksempelvis fordi en stor del af

produktionen afsættes i konkurrence med udenlandske aktører, kan

virksomhederne blive tvunget til at indskrænke eller ultimativt lukke. I

disse tilfælde vil klimapolitikken have konsekvenser for såvel virksom-

hedsejerne, der vil se, at deres virksomhed mister værdi, som for

medarbejderne, der risikerer at blive arbejdsløse i kortere eller længere

perioder.

Konsekvenserne for virksomheder og beskæftigelsen i de særligt

udsatte brancher kan mindskes, hvis drivhusgasafgiften indfases grad-

vist. Friholdes bestemte erhverv eller virksomheder fra afgiften eller

gives de pågældende virksomheder fradrag i afgiftsbetalingen fast-

holdes produktion og beskæftigelse i disse erhverv. I stedet øges

omkostninger og beskæftigelsen falder i resten af økonomien, fordi der

her skal foretages flere reduktioner i udledningerne. Som bereg-

ningerne i afsnit I.5 viser, vil konsekvensen blive, at den afgift, som

husholdningerne og de øvrige erhverv skal betale, bliver højere; hvor

meget mere afhænger af, hvor meget og hvordan erhvervene

kompenseres.

En drivhusgasafgift vil også påvirke indkomstfordelingen blandt hus-

holdningerne. Omkostninger til opvarmning, transport og visse føde-

varer vil stige og føre til et fald i realindkomsten. Samtidig vil ændringer

i beskæftigelsen mellem virksomheder og brancher kunne give

anledning til perioder med arbejdsløshed og dermed lavere indkomst.

De forskellige husholdninger vil ikke blive ramt ens. Jo større andel af

forbruget, der udgøres af opvarmning, transport og visse fødevarer, jo

mere vil husholdningen blive påvirket – enten fordi forbrugsmønstret

skal ændres, eller fordi forbrugsudgiften stiger. Der er ikke gennemført

beregninger af de fordelingsmæssige konsekvenser af en omkost-

ningseffektiv klimapolitik i denne rapport, og det er ikke oplagt, at

indførelsen af en ensartet drivhusgasafgift kombineret med en kraftig

reduktion eller afskaffelse af energiafgifterne vil påvirke fordelingen

signifikant.

Men hvis de fordelingsmæssige konsekvenser er uønsk-

ede, vil oplagte instrumenter være at justere på progressionen i skatte-

systemet eller på overførselssystemet.

Gradvis indfasning

kan mindske

omkostningerne …

… men sær-

behandling øger

de samlede

omkostninger

Husholdningerne

rammes også

Mulige uønskede

effekter på

fordelingen bør

håndteres i skatte-

eller overførsels-

systemet

9) I Kraka (2020) foreslås det at indføre en ensartet drivhusgasafgift og en delvis

udfasning af de eksisterende energiafgifter. De finder, at en sådan grøn afgiftsreform

vil være fordelingsmæssig neutral.

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Omkostningseffektiv opfyldelse af Danmarks klimamål I.3

PRAKTISK IMPLEMENTERING

I det følgende redegøres for nogle af de valg og praktiske udfordringer,

der er ved at indføre en ensartet drivhusgasafgift og ved at supplere

denne med fradrag i afgiftsbetalingen og anvendelsesafgifter.

Implementering af en ensartet drivhusgasafgift

Afgiftsbasen skal

være så stor muligt

For at drivhusgasafgiften kan være omkostningseffektiv skal den

pålægges så stor en andel af udledningerne som muligt. Ideelt skal

drivhusgasafgiften pålægges udledningerne direkte, hvilket forud-

sætter, at de kan opgøres eller beregnes med rimelig sikkerhed.

Afgiften skal endvidere kunne opkræves uden alt for store admini-

strative omkostninger.

Opkrævningen af drivhusgasafgift ved forbrænding af fossile brænd-

sler er en overkommelig administrativ udfordring. Afgiften kan rettes

direkte mod CO

-udledningerne, der nemt kan beregnes med ud-

gangspunkt i de enkelte brændslers kemiske sammensætning, og

samtidig er det administrative system langt hen allerede på plads. CO

udledninger relateret til industrielle processer, herunder produktion af

glas og cement, er ligeledes administrativt enkelt at implementere, da

udledningerne i forvejen reguleres i EU’s kvotesystem, og noget til-

svarende gør sig gældende for afbrænding af affald, jf. boks I.8. I 2030

skønnes omkring 66 pct. af Danmarks udledninger dermed at kunne

afgiftsbelægges uden nævneværdige administrative eller praktiske

problemer.

Landbrugets udledninger af lattergas og metan ventes at udgøre

omkring 28 pct. af Danmarks samlede udledninger i 2030. Udled-

ningerne kan ikke måles direkte, men det er muligt at opgøre de bereg-

nede udledninger på basis af den enkelte bedrifts aktiviteter opgjort i

bedriftsregnskabet, jf. De Økonomiske Råd (2018) og Klimarådet

(2020a). Når afgiftsbetaling skal baseres på beregnede størrelser

mindskes præcisionen, men det vurderes i de to nævnte kilder, at en

beregning af udledninger vil være tilstrækkeligt præcis til at kunne

danne grundlag for en afgift. Der vil være administrative omkostninger,

blandt andet til kontrol, men de nødvendige oplysninger indsamles i

stor udstrækning allerede i dag, eller de kan relativt enkelt indsamles.

-udledninger

fra fossile brændsler

kan nemt opgøres

Landbrug kan

afgiftsbelægges

eksempelvis

baseret på bedrifts-

regnskaber

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Omkostningseffektiv opfyldelse af Danmarks klimamål I.3

BOKS 1.8

ENSARTET DRIVHUSGASAFGIFT: ADMINISTRATIVE OVERVEJELSER

En CO

e-afgift på afbrænding af fossile brændsler er nem at implementere. Afgiften beregnes ud

fra brændslernes kulstofindhold – og for større stationære kilder på en direkte måling af

udledningerne. Afgiften opkræves i dag typisk sammen med andre energiafgifter på fakturaen fra

energileverandøren, jf. PwC (2020). De administrative omkostninger ved at beskatte CO

udledningerne er dermed relativt små og vil højest sandsynligt falde, hvis de forskellige undtagelser

i den nuværende beskatning fjernes. I affaldsforbrændingen er CO

-udledningen i dag ligeledes

reguleret af CO

-afgiftsloven og kvoteloven, og udledningerne er enten beregnet baseret på

stikprøver eller for de største værker på direkte målinger. De kan derfor afgiftspålægges uden ekstra

omkostninger. For at de enkelte forbrændingsanlæg har tilskyndelse til at reducere CO

udledningerne, bør den fossile del af affaldet måles regelmæssigt.

Udledninger af ikke-energirelateret CO

i industrien (industrielle processer), f.eks. i cement-

produktionen, beregnes allerede i dag, da disse udledninger er en del EU's kvotesystem, og de

ekstra administrative omkostninger vil derfor være minimale.

Drivhusgasafgiften på metan og lattergas fra landbruget kan fastlægges på baggrund af beregnede

udledninger baseret på bedriftsregnskaber for den enkelte landbrug, jf. Klimarådet (2020) eller

baseret på data for afgrødevalg, antal dyr mv., jf. De Økonomiske Råd (2018). Det er ikke et perfekt

målrettet system, da afgiften ikke er baseret på målinger af drivhusgasserne. Det betyder blandt

andet, at der kan være reduktionsmuligheder, som ikke bliver gennemført, hvis afgiften ikke giver

tilstrækkelig præcist signal om disse muligheder. Denne manglende præcision vil øge de samfunds-

økonomiske omkostninger ved at opnå reduktioner inden for landbruget. Omkostningerne ved at

beregne udledninger vurderes at være begrænsede, da de vil kunne baseres på oplysninger, som

i al væsentlighed indsamles i forvejen. En afgiftsbelægning vil dog indebære større omkostninger til

kontrol.

Måling af udledninger af metan i affaldssektoren og af lattergas i spildevandssektoren, så disse kan

indgå i afgiftsbasen, vil være forbundet med ekstra omkostninger. Hvis det ikke er muligt at afgifts-

belægge beregnede udledninger af disse drivhusgasser, kan udledningerne reguleres gennem

målrettede krav og regler. Aftalen

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi,

som

blev indgået i juni 2020, indebærer, at der indføres grænseværdier for lattergasudledninger på

større rensningsanlæg.

For skov og øvrig arealanvendelse skal der udvikles et system til opgørelsen af udledninger og

optag. Det vil være naturligt at fokusere en sådant system på ændringer i arealanvendelsen.

Sådanne ændringer kan nemt observeres, og netto-udledninger eller netto-optag (som vil skulle

udløse et subsidier svarende til drivhusgasafgiften) som følge af den ændrede arealanvendelse vil

kunne beregnes med udgangspunkt i et passende sæt af standardantagelser. Udfordringer med at

opbygge et system til at dække hele området behøver ikke forsinke implementeringen på del-

områder, hvor det er muligt.

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Omkostningseffektiv opfyldelse af Danmarks klimamål I.3

Lækagekorrektion, outputbaserede fradrag og anvendelsesafgift

Klimarådets

lækagemodel svarer

til Böhringer mfl.

(2017)

I deres rapport fra 2020 beskriver Klimarådet et afgiftssystem

bestående af en ensartet CO

e-afgift, et outputbaseret fradrag og en

anvendelsesafgift. Modellen svarer i store træk til den teoretiske

omkostningseffektive afgiftsmodel med lækagekorrektion (Böhringer

mfl. 2017).

Klimarådets foreslår at opdele de danske virksomheder i to grupper alt

efter, hvor lækageudsatte de er. De ikke-lækageudsatte virksomheder

skal ikke indgå i systemet med fradrag og anvendelsesafgift og skal

derfor betale den fulde drivhusgasafgift uden fradrag. De lækage-

udsatte virksomheder opdeles i to undergrupper, alt efter om de produ-

cerer homogene produkter, eller deres produktion består af hetero-

gene produkter. Virksomheder, der producerer homogene produkter,

får fradrag i afgiftsbetalingen, og produkterne pålægges anvendelses-

afgift. Virksomheder, der producerer heterogene produkter, kan få et

fast (produktionsuafhængigt) bundfradrag i afgiftsbetalingen, og der

pålægges ikke nogen anvendelsesafgift. I boks I.9 præsenteres en

række overvejelser i forhold til fradragstype i afgiftsbetalingen.

Anvendelsesafgiften udgør en administrativ udfordring. Hvis anvend-

elsesafgiften pålægges i første handelsled, dvs. så tæt på produk-

tionen som muligt, vil det sikre de relevante prissignaler, når

omkostningerne overvæltes i prisen, i hele forsyningskæden og

reducere omkostningerne ved at opkræve og kontrollere afgiften. For

importerede produkter betyder det, at afgiften pålægges hos

importøren, som det kendes fra eksempelvis momsen. Anvendelses-

afgiften skal kun pålægges indenlandsk anvendelse, hvilket betyder,

at eksporten skal friholdes (som man også kender det fra eksempelvis

moms). Det betyder, at der skal opbygges et system, så afgiften kan

følges gennem de forskellige produktionsled, sådan at den kan

refunderes ved eksport. Et sådan system vil kræve ekstra admini-

strative omkostninger, og det kan derfor overvejes, om anvendelses-

afgiften i praksis mere hensigtsmæssigt kan pålægges den endelige,

indenlandske anvendelse af slutproduktet, dvs. som en forbrugsafgift.

Der sondres mellem

lækage og ikke-

lækageudsatte

virksomheder

Anvendelsesafgiften

kan indføres i første

handelsled, men

ikke uden ekstra

administrative

omkostninger

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Omkostningseffektiv opfyldelse af Danmarks klimamål I.3

BOKS I.9

FORSKELLIGE TYPER FRADRAG I AFGIFTSBETALINGEN

I denne boks opsummeres en række fordele og ulemper ved forskellige former for fradrag i afgifts-

betalingen.

Fradrag i afgiftsbetalingen

Med et fradrag i afgiftsbetalingen fastsættes en virksomheds samlede afgiftsbetaling som

bruttoafgiften (drivhusgasafgiftssatsen gange virksomhedens drivhusgasudledninger) fratrukket

fradraget i afgiftsbetalingen. Såfremt en virksomheds fradrag overstiger bruttoafgiften, skal

virksomheden ikke betale en drivhusgasafgift. Virksomheden subsidieres dog ikke, da dette kan

være i modstrid med EU’s statsstøtteregler. Når fradraget overstiger bruttoafgiften, har virksom-

heden ikke yderligere incitament til at reducere sine drivhusgasudledninger. Denne problemstilling

stiger, desto højere fradragene sættes.

Produktionsafhængigt eller -uafhængigt fradrag?

De samfundsøkonomiske omkostninger ved at tildele virksomheder et fradrag for drivhusgasafgiften

minimeres med et fradrag, der påvirker virksomhedernes produktionsbeslutninger så lidt som

muligt, både med hensyn til produktionsmængden og med hensyn til reduktionstiltag i produktionen.

I praksis kan et fradrag gøres tilnærmelsesvist produktionsuafhængigt ved at give et bundfradrag

baseret på historiske udledninger.

En virksomhed med et produktionsuafhængigt fradrag kan reducere sine udledninger uden at

reducere sit fradrag, ved at mindske produktionen. Derfor bør man være særlig opmærksom på, at

et produktionsuafhængigt fradrag ikke sættes så højt, så fradraget overstiger visse virksomheders

bruttoafgift.

Hvis der er en målsætning om at opretholde produktion og beskæftigelse i et erhverv og mindske

lækagen, bør et fradrag så vidt muligt knyttes til produktionen i det pågældende erhverv. Et produk-

tionsafhængigt fradrag sænker virksomheders marginale produktionsomkostninger. Dermed

forværres de forurenende virksomheders konkurrenceevne i forhold til omverdenen ikke i samme

grad som uden et fradrag, og faldet i produktionen og beskæftigelsen begrænses. Et fradrag, der

er uafhængig af produktionen, kan modvirke lækage som følge af udflytning af produktionen, men

ændrer derimod ikke på virksomhedernes marginale produktionsbeslutninger, så længe brutto-

afgiften overstiger fradraget.

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Omkostningseffektiv opfyldelse af Danmarks klimamål I.3

BOKS 1.9

FORSKELLIGE TYPER FRADRAG I AFGIFTSBETALINGEN, FORTSAT

Værdier eller mængder?

Et fradrag knyttet til produktionen i mængder af et specifikt produkt er en effektiv metode til at

opretholde produktionen af det pågældende produkt. Et fradrag baseret på værdier vil ikke modvirke

lækage i samme grad. Det skyldes, at virksomheder med en drivhusgasafgift og et generelt

værdibaseret fradrag har incitament til at ændre produktsammensætning mod produkter, der er

mindre forurenende. Dermed mindskes produktionen af de forurenende produkter, hvorved

fradragets lækagemodvirkende effekt reduceres, fordi de forurenende produkter i højere grad

produceres i udlandet, hvormed lækagen stiger.

Et værdibaseret fradrag kan dog være nemmere at implementere frem for et produktspecifikt fradrag

i brancher, der producerer mange forskellige varer og tjenester. Et værdibaseret fradrag kan

eksempelvis baseres på virksomhedernes momsregnskab.

TABEL A

Fradragstype

FORDELE OG ULEMPER VED FORSKELLIGE TYPER FRADRAG

Uafhængigt af

produktion

Afhængigt af

produktion

Mængde

Afhængigt af

produktion

Værdi

(X)

Mindskede reduktioner via

- forskydninger i erhvervsstruktur

- tiltag i produktionen

Modvirker lækage

Understøtter produktion og

beskæftigelse i omfattede erhverv

Administrativ relativt simpelt

--------------------------- Ulemper ---------------------------

(X)

--------------------------- Fordele ----------------------------

Anm.:

X og ingen X indikerer, at der er en entydig sammenhæng, mens (X) indikerer, at sammenhængen er

tvetydig.

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Omkostningseffektiv opfyldelse af Danmarks klimamål I.3

Udfordring ved at

afgrænse hvilke

virksomheder, der

får outputbaserede

fradrag …

… og vigtigt at deres

produkter også

pålægges

anvendelsesafgift

I praksis kan det vise sig vanskeligt at foretage en effektiv

lækagekorrektion via outputbaserede fradrag og anvendelsesafgifter.

Beregningen af retvisende afgifts- og fradragssatser er forbundet med

stor usikkerhed, fordi der ikke er perfekt information om de aktuelle

branche- og produktspecifikke lækagerater. Samtidig er afgræns-

ningen mellem brancher og produkter, der skal omfattes, en

administrativ og kontrolmæssig udfordring, som kan mindske effekten

af systemet på de globale udledninger. De samfundsøkonomiske

omkostninger samt effekten på de globale udledninger, der kan

forventes i praksis, bør derfor undersøges nærmere. Der er grund til at

formode, at en sådan afvejning vil tilsige, at der kun foretages

lækagekorrektion gennem outputbaserede fradrag og anvendelses-

afgifter i nogle få drivhusgasintensive brancher, der producerer

homogene og internationalt handlede produkter, som eksempelvis

elektricitet, cement og mælk, jf. Klimarådet (2020). Det er dog vigtigt at

understrege, at der bør indføres modsvarende anvendelsesafgifter for

de produkter, hvor der gives outputbaserede fradrag i afgifts-

betalingen. Som tidligere nævnt giver det en vis robusthed både over-

for usikkerheden i opgørelsen af lækageeffekter og overfor eventuel

lobbyvirksomhed, jf. tidligere underafsnit.

Klimarådet argumenter for, at man på grund af de praktiske og admi-

nistrative udfordringer kan vælge at give et fast produktionsuafhængigt

fradrag for lækageudsatte brancher, der producerer heterogene

produkter. Kraka (2020) foreslår mere generelt et fast fradrag baseret

på historiske udledninger, idet der lægges op til, at fradraget udfases

frem mod 2030. Det faste fradrag giver en mindre lækagereduktion end

et produktionsafhængigt fradrag. Et fast fradrag er i praksis nemmere

at administrere end et outputbaseret fradrag, og samtidig er en

administrativ fordel, at der ikke er behov for en anvendelsesafgift, når

der gives fast produktionsuafhængigt fradrag.

Afslutningsvist kan det være værd at bemærke, at centrale elementer af

den skitserede lækagekorrektionsmodel er ved at blive implementeret i

praksis i udlandet. Provinsen British Columbia i Canada har således

valgt indføre en ensartet CO

-afgift kombineret med et outputbaseret

fradrag på afgiftsbetalingen for de største og mest energiintensive og

konkurrenceudsatte virksomheder. Endvidere påtænker Holland, at

implementere

outputbaseret

fradrag

kommende

drivhusgasafgiftssystem for de virksomheder, der i dag modtager

gratiskvoter i EU's kvotesystem med udgangspunkt i de benchmark, der

findes i dag som en del af kvotesystemet, jf. Gerlagh mfl. (2019).

Et fast fradrag er

enkelt og billigere,

men også mindre

effektivt i forhold til

lækage

Lækagekorrektion i

praksis: British

Columbia i Canada

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Omkostningseffektiv opfyldelse af Danmarks klimamål I.3

Opsamlende og perspektiverende bemærkninger

Der er i dette afsnit opnået en række konklusioner baseret på

målsætningerne i klimaloven i forhold til design af en omkost-

ningseffektiv klimapolitik, som har et foregangslandsperspektiv, og

som tillige kan gennemføres i praksis. Disse konklusioner er

opsummeres i boks I.10.

BOKS I.10

KONKLUSIONER I AFSNITTET

Gennemgangen af den teoretiske og empiriske litteratur peger på følgende hovedkonklusioner:

•

Ensartede CO

e-afgifter giver tilskyndelse til den samfundsøkonomisk billigste opnåelse af

nationale reduktionsmål

Eksisterende afgifter, som påvirker CO

e-udledningerne og støtteordninger, bør som

udgangspunkt udfases for at sikre en ensartet pris på alle udledninger af drivhusgasser

Den samfundsøkonomisk billigste omstilling opnås ved at supplere CO

e-afgiften med tilskud

(svarende til CO

e-afgiften) til negative udledninger

Ud fra ønsket om at være foregangsland giver det mening at fokusere på de globale

udledninger:

Fokus på globale udledninger indebærer, at det kan være relevant at korrigere for

lækage. Dette kan i princippet gøres omkostningseffektivt ved at supplere en ensartet

e-afgift med outputbaserede fradrag og en anvendelsesafgift

Fokus på globale udledninger kan også begrunde reduktioner i udvindingen af fossile

brændsler

Generelt vil afvigelser fra en ensartet CO

e-afgift, herunder hensyn til globale udledninger,

give anledning til en højere CO

e-afgift og en større samfundsøkonomisk omkostning ved

opfyldelse af nationale reduktionsmål.

•

Den praktiske og empiriske gennemgang har herudover peget på følgende forhold:

•

En bredt dækkende ensartet CO

e-afgift er enkel at indføre for afbrænding af fossile

brændsler. CO

e-afgiften vurderes at kunne udbredes til beregnede udledninger af metan og

lattergas fra landbruget. Herved vil omkring 94 pct. af de forventede danske udledninger i

2030 være dækket

Beregningen af lækagerater, der er grundlaget for beregningen af det outputbaserede fradrag

og anvendelsesafgiften i lækagekorrektionsmodellen, er usikker og meget afhængig af udvik-

ling i drivhusgasintensitet og klimapolitik i udlandet. Lækageraterne må derfor forventes at

variere betydeligt over tid

Lækagekorrektion baseret på outputbaserede fradrag og anvendelsesafgiften er forbundet

med administrative udfordringer og vil formentlig kun være relevant for brancher med høj

lækage og med relativt homogene produkter.

•

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Ensartet drivhusgasbeskatning I.4

I.4

ENSARTET

DRIVHUSGASBESKATNING

I dette afsnit analyseres hvordan dansk økonomi påvirkes i 2030 af en

opnåelse af 70 pct.-målsætningen via en ensartet drivhusgas-

beskatning. Da 70 pct.-målsætningen dækker alle udledninger fra

dansk territorie, opnås målsætningen omkostningseffektivt ved at

erstatte eksisterende klimarelaterede afgifter og tilskud med en

ensartet drivhusgasafgift på alle udledninger, jf. afsnit I.3.

Der er ikke tidligere foretaget beregninger af de samlede samfunds-

økonomiske konsekvenser af en opnåelse af 70 pct.-målsætningen i

en modelramme, der beskriver sammenhængen mellem drivhusgas-

udledninger og dansk økonomi. Dermed tages der højde for generelle

ligevægtseffekter, herunder brancheforskydninger som følge af tilpas-

ninger til ændrede priser hos virksomheder og forbrugere.

Beregningerne tager udgangspunkt i et grundscenarie, der afspejler

“frozen policy”, dvs. hvordan drivhusgasudledninger samt energi-

forbrug og -produktion tegner sig fremover, hvis der ikke besluttes nye

tiltag på klima- og energiområdet. I afsnittet beregnes de samfunds-

økonomiske omkostninger ved at opnå 70 pct.-målsætningen i forhold

til dette frozen policy-scenarie.

I grundscenariet lever Danmark ikke op til alle sine forpligtelser over

for EU jf. afsnit I.2, og en indfrielse af disse forpligtelser indebærer en

reduktion af drivhusgasudledningerne. De beregnede omkostninger

kan derfor fortolkes som omkostningerne ved at leve op til EU-

forpligtelserne

plus

meromkostningerne ved den danske klimalov. Der

foretages ikke en vurdering af omkostningerne ved alene at leve op til

EU-forpligtelserne i dette kapitel.

Klimaloven indeholder både 70 pct.-målsætningen for 2030 og en mål-

sætning om klimaneutralitet i 2050. Beregningerne afspejler en

omkostningseffektiv opnåelse af 70 pct.-målsætningen i 2030. Bereg-

ningerne afspejler derimod ikke en omkostningseffektiv opnåelse af

klimaneutralitet i 2050 i fravær af 70 pct.-målsætningen for 2030. En

omkostningseffektiv opnåelse af klimaneutralitet i 2050 vil sandsyn-

ligvis indebære en mindre reduktion i 2030, end hvad 70 pct.-

Formål:

Konsekvenser af en

ensartet drivhusgas-

beskatning i 2030

Første beregninger

af de samlede

effekter af en

opnåelse af 70 pct.-

målsætningen

Udgangspunktet er

et frozen policy-

grundscenarie …

… hvor Danmarks

forpligtelser over for

EU ikke er opfyldt

Beregningerne viser

ikke den

omkostnings-

effektive

reduktionssti frem

mod klimaneutralitet

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Ensartet drivhusgasbeskatning I.4

målsætningen tilsiger, jf. Kruse-Andersen (2021).

Til gengæld

mindsker 70 pct.-målsætningen sandsynligvis de akkumulerede

udledninger over hele perioden. Den statiske modelramme, der

benyttes til denne rapport, giver ikke mulighed for at identificere den

omkostningseffektive reduktionssti frem mod klimaneutralitet i 2050.

Næste afsnit viser

konsekvenserne af

særlige hensyn

I afsnit 5 beregnes meromkostningerne ved at mindske omfanget af

lækage til udlandet og dermed de globale drivhusgasudledninger. I

afsnit 5 foretages også beregninger af meromkostningerne ved at

afvige fra en ensartet drivhusgasbeskatning på forskellig vis. Konkret

beregnes konsekvenserne af en lempeligere beskatning af landbruget,

af at give et generelt fradrag for afgiften, samt af at opnå målsætningen

gennem tilskud frem for en afgift.

Herunder beskrives indledningsvist metoden bag kapitlets bereg-

ninger. Dernæst præsenteres de beregnede effekter på dansk økono-

mi i 2030 af en ensartet drivhusgasbeskatning samt effekterne på

udlandets udledninger. Til sidst sammenlignes resultaterne med tidlig-

ere undersøgelser af omkostningerne ved at opnå 70 pct.-mål-

sætningen.

Afsnittets indhold

METODE

Kapitlets

beregninger baseres

på en generel

ligevægtsmodel

Kapitlets analyser er baseret på en til formålet tilpasset version af den

generelle ligevægtsmodel REFORM. Der er tale om en statisk model

med mange brancher, som er kalibreret til det danske national-

regnskab. Dermed er modellen velegnet til at beskrive de komplekse

omstillinger, der sker ved større reformer af afgifts- og tilskuds-

systemet. Modellen er beskrevet i boks 1.11.

Modellen er tilpasset, så den kan beskrive de relevante kilder til lavere

drivhusgasudledninger i Danmark. Modellen er blandt andet udvidet

med en beskrivelse af virksomhedernes forbrug af transport,

elektricitet, fjernvarme og forskellige biobaserede og fossile brændsler.

Til modellen er der tilknyttet et emissionsregnskab, der beskriver

virksomhedernes og husholdningernes udledninger af forskellige typer

drivhusgasser, øvrig luftforurening samt kvælstof i landbruget.

Modellen er kalibreret til data for 2016 og er efterfølgende fremskrevet

til 2030 baseret på Energistyrelsens basisfremskrivning og De

Økonomiske Råds formandskab (2020).

10) I en aggregeret investeringsmodel med to perioder, der er kalibreret til danske forhold,

viser Kruse-Andersen (2021), at 2030-målsætningen alt andet lige forøger

omkostningerne ved at nå klimaneutralitet i 2050.

Modellen er

fremskrevet til

2030 …

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Ensartet drivhusgasbeskatning I.4

BOKS I.11

DEN GENERELLE LIGEVÆGTSMODEL

I boksen beskrives den anvendte model ganske kortfattet. Modellen og beregningerne er yderligere

beskrevet i baggrundsnotatet til kapitlet.

Virksomheder

Virksomhederne tilhører 59 forskellige brancher, der hver især anvender input i form af bygnings-

kapital, maskinkapital, transportmidler, materialer, forskellige typer af energigoder samt arbejds-

kraft. Virksomhederne profitoptimerer, og deres efterspørgsel efter disse produktionsfaktorer er

bestemt af en nestet CES-produktionsfunktion. De private virksomheder i modellen agerer under

uperfekt konkurrence og sætter priserne som en markup over enhedsomkostningerne.

Energigoder og udledninger

De fleste brancher i modellen producerer et ensartet ikke nærmere defineret produkt, men der-

udover producerer enkelte brancher et eller flere energigoder, der er beskrevet i fysiske mængder.

Energigoderne anvendes af de øvrige brancher i modellen, og virksomhedernes energirelaterede

udledninger kobles direkte til anvendelsen af energigoderne. De ikke-energirelaterede udledninger

knytter sig til anvendelsen af bygningskapital mv. (herunder jord og besætning i landbruget) eller til

virksomhedernes produktion. Modellen beskriver udledninger af forskellige typer drivhusgasser,

øvrig luftforurening samt kvælstof i landbruget, og der skelnes mellem territorielle udledninger og

udledninger fra international transport. Biomasse antages at være CO

-neutralt.

Særligt om energiforsyningen

Elektricitet produceres af de tre brancher

“kraftvarmeværker”, “affaldsforbrænding

mv.” og

“sol

vind”. Ved et skifte i produktionen fra kraftvarmeværker og affaldsforbrænding til sol og vind

medregnes en stigning i omkostningerne i transmissionsnettet. Fjernvarme produceres af

kraftvarmeværker, affaldsforbrænding og fjernvarmeværker. Hos kraftvarmeværker og affalds-

forbrænding antages produktionen af fjernvarme at følge elproduktionen, mens fjernvarmeværker

producerer den resterende efterspurgte mængde fjernvarme. Nordsøproduktionen fastholdes på et

eksogent niveau.

Husholdninger

Husholdningerne har nytte af forbrug og fritid, og arbejdsudbuddet (timedeltagelsen) afhænger af

reallønnen. Husholdningerne modtager løn, offentlige transfereringer samt afkast på deres formue,

og fastsætter sit forbrug og opsparing, så formuen stiger i samme takt som resten af økonomien.

Formuen er placeret i udenlandske aktiver og i danske virksomheder. Husholdningernes

formueindkomst og modellens velfærdsmål påvirkes derfor ved stød (fx politiktiltag) til modellen, der

ændrer værdien af danske virksomheder, herunder som følge af ændringer i erhvervsstrukturen.

Privatforbrugets fordeling, herunder drivhusgasudledninger fra forbrug af benzin og diesel til

transport samt olie og naturgas til opvarmning, er bestemt i et nestet CES-forbrugssystem. Der

udbydes én type arbejdskraft af husholdningerne på et arbejdsmarked, hvor reallønnen tilpasser

sig, så ledighedsprocenten ligger på et fast strukturelt niveau.

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Ensartet drivhusgasbeskatning I.4

BOKS 1.11

DEN GENERELLE LIGEVÆGTSMODEL, FORTSAT

Udenrigshandel

Virksomheder og husholdninger substituerer mellem materialer og energigoder fra indenlandske og

udenlandske producenter med en branchespecifik elasticitet. Udlandets efterspørgsel efter danske

varer er ligeledes bestemt af branchespecifikke elasticiteter. For el, råolie og naturgas antages de

danske priser kun at kunne afvige fra verdensmarkedspriserne i et begrænset omfang.

Den offentlige sektor

Den offentlige sektor opkræver skatter, afholder et forbrug og udbetaler tilskud og overførsler under

forudsætning af et balanceret budget. I marginaleksperimenterne antages det offentlige forbrug at

være fastlagt på et eksogent niveau. Balancen på det offentlige budget sikres enten via en ændret

lumpsum-overførsel til husholdningerne eller en ændring i arbejdsindkomstskatten.

Drivhusgasafgift og EU’s kvotesystem

Modellen indeholder en detaljeret beskrivelse af det eksisterende skatte- og tilskudssystem, og der

er indført en række nye afgifter og tilskud, herunder en afgift på drivhusgasudledninger samt

forskellige typer af tilskud til virksomhederne. EU’s kvotesystem modelleres som en særskilt afgift

på CO

-udledninger for virksomheder i kvotesektoren. Afgiften svarer til en eksogen kvotepris og

gælder for en eksogen andel af de energi- og ikke-energirelaterede CO

-udledninger i hver branche.

Gratiskvoter modelleres som et outputbaseret tilskud til virksomhederne i kvotesektoren. Provenuer

fra afgiften (kvoter) og udgifter til tilskuddet (gratiskvoter) tilfalder den danske stat.

Fremskrivning

Modellen fremskrives fra 2016 til en ny baseline i 2030 med udgangspunkt i Energistyrelsens

seneste basisfremskrivning, De Økonomiske Råds formandskab (2020) og en videreførelse af

historiske trends i dansk økonomi. Derudover medregnes effekterne af politiske aftaler indgået efter

seneste basisfremskrivning, til og med september 2020, jf. Energistyrelsen (2020b) og

Energistyrelsen (2020c). I grundscenariet for 2030 er reduktionsbehovet i forhold til 70 pct.-

målsætningen 16 mio. ton CO

e. Hvis politiske aftaler indgået efter september 2020 medregnes, er

reduktionsbehovet ca. 13,2 (inkl. aftalen med Aalborg Portland), jf. Klima-, Energi-, og

Forsyningsministeriet (2020).

Kalibrering til eksterne marginale reduktionsomkostningskurver (MAC-kurver)

For hver branche tilpasses virksomhedernes reduktionsmuligheder til eksterne tekniske vurderinger

af reduktionsmulighederne ved at kalibrere en række centrale elasticiteter i modellen, så der er en

tæt sammenhæng mellem modellens egenskaber og eksternt beregnede, partielle MAC-kurver for

2030. Denne tilgang benyttes til at kalibrere reduktionsmulighederne inden for proces- og

rumvarme, tung vejtransport og i landbruget. For landbruget er MAC-kurverne baseret på

beregninger på Esmeralda-modellen, jf. Jensen (2018), samt konkrete tekniske tiltag i landbruget,

jf. Dubgaard og Ståhl (2018). Disse MAC-kurve afspejler omkostningerne ved at implementere en

drivhusgasafgift via bedriftsregnskaber, dvs. baseret på realistisk beregnede udledninger og ikke

de faktiske udledninger. For proces- og rumvarme og tung transport er MAC-kurverne baseret på

hhv. Ea Energianalyse (2020) og Ea Energianalyse (2019).

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Ensartet drivhusgasbeskatning I.4

… og kalibreret til

eksterne vurderinger

af reduktions-

muligheder

Beregningerne er baseret på tekniske vurderinger af reduktions-

mulighederne, men på et aggregeret niveau. Centrale parametre i

modellen er kalibreret, så modellen replikerer marginale reduktions-

omkostningskurver (MAC)-kurver for de enkelte erhverv i 2030.

Desuden er Carbon Capture & Storage (CCS) tilføjet til modellen som

en teknologi, som modellens virksomheder gør brug af ved

tilstrækkeligt høje niveauer for drivhusgasafgiften, jf. boks I.12. En

direkte kobling mellem en makroøkonomisk model og mange konkrete

teknologier kræver, at der udvikles en mere omfattende modelramme.

Dette arbejde foregår i regi af GrønREFORM, der udvikles af DREAM-

gruppen og forskere fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet.

Beregningerne for dansk økonomi kombineres med beregninger på

den globale handelsmodel GTAP-E. Det giver mulighed for at belyse

konsekvenserne af dansk klimapolitik på drivhusgasudledningerne i

omverdenen under konkrete forudsætninger om omverdenens

klimapolitik.

Der er flere fordele ved den valgte metode sammenlignet med mere

simple opgørelser af omkostningerne ved tiltag i den grønne omstilling.

For det første

inddrager modellen flere typer af reduktionsmuligheder.

Virksomhederne kan reducere drivhusgasudledningerne ikke blot ved

at ændre inputsammensætning (eksempelvis når kraftvarmeværker

skifter fra naturgas til klimaneutralt biomasse) men også ved at ændre

produktsammensætning eller produktionens størrelse (eksempelvis

mindsket produktion i landbruget som følge af mindsket efterspørgsel

efter oksekød).

For det andet

medregnes generelle ligevægtseffekter. En vigtig effekt

er eksempelvis, at lønniveauet i økonomien falder, hvis virksom-

hederne efterspørger mindre arbejdskraft, når deres konkurrenceevne

forringes af en drivhusgasbeskatning. Når lønniveauet falder,

forbedres konkurrenceevnen i forhold til udlandet i brancher med lave

drivhusgasudledninger (f.eks. ikke-energiintensiv industri), hvor

eksporten, produktionen og beskæftigelsen stiger.

For det tredje

giver modellen mulighed for at evaluere effekten af

reformer med et konsistent samfundsøkonomisk velfærdsmål, der

angiver det antal kroner, som danske husholdninger skal modtage

efter en reform, for at de synes at grundforløb og alternativforløb er lige

gode.

Lækage medregnes

gennem GTAP-E

Modellen inddrager

mange reduktions-

muligheder …

… generelle

ligevægtseffekter …

… og et konsistent

velfærdsmål

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Ensartet drivhusgasbeskatning I.4

BOKS I.12

CARBON CAPTURE & STORAGE

Hvis CO

opfanges og lagres (dvs. gemmes væk i undergrunden i isolation fra atmosfæren), kaldes

teknologien for CCS – Carbon Capture & Storage. CCS er et instrument, der kan anvendes til at

reducere CO

-udledninger fra afbrænding af fossile brændsler, såsom kul, olie og naturgas eller

fossile materialer som f.eks. plastik. CCS er billigst i tilknytning til store stationære enheder så som

kraftvarmeværker, stål- og cementfabrikker og affaldsforbrænding, hvor koncentrationen af CO

høj. CCS kan også anvendes i forbindelse med energiproduktion baseret på biomasse og biogas,

som også udleder CO

i atmosfæren, selvom det regnskabsmæssigt opgøres som CO

-neutrale

processer. Dette betegnes som BECCS (Bio-Energy with Carbon Capture & Storage).

CCS og BECCS reducerer begge udledningerne af CO

, men tæller forskelligt med i FN’s

opgørelsesmetode, der ligger til grund for Danmarks klimalov. Ifølge FN’s opgørelsesmetode

medfører CO

-reduktioner via CCS, at drivhusgasudledningerne ændres fra positive til nul. Via

BECSS vil CO

-reduktioner derimod reducere udledningerne fra nul til negative. Begrundelsen er,

at hele processen fra plantning af træ til lagring af CO

efter afbrænding medvirker til et negativt

-regnskab i atmosfæren. Teknologier som BECCS, der skaber negative udledninger, giver

mulighed for, at der kan være positive udledninger fra f.eks. landbrug i 2050, hvor Danmark ifølge

klimaloven skal opnå klimaneutralitet (netto-nul udledninger).

CCS i praksis

CCS betegner et system af teknologier til fangst, komprimering, transport og lagring af CO

Fangst:

Den mest teknologisk fremskredne fangstmetode indebærer en adskillelse af CO

fra

røggassen efter afbrændingen af fossile brændsler, biomasse, affald, osv. Selve

fangstprocessen indebærer en tilsætning af f.eks. aminosyrer til røggassen, hvorved CO

’en

opsamles. Processen kræver gentagne temperaturændringer og pumpearbejde, der medfører et

stort energiforbrug til el, afkøling og opvarmning. Flere leverandører på det kommercielle marked

leverer denne teknologi i dag, blandt andet på danske biogasanlæg.

Komprimering:

Efter opfangningen skal den filtrerede CO

typisk affugtes og tilpasses til en

passende væske- eller gasform i et kompressionsanlæg. Der er et stort elforbrug forbundet

herved.

Transport:

’en kan transporteres over land via jernbane, lastbil eller rørledninger, og offshore

via skibstransport eller rørledninger.

Lagring:

Den mest realistiske lagring af CO

over de næste 10-20 år vurderes at være offshore

lagring i Norge, jf. Ea Energianalyse (2020). Udtømte olie- og gasfelter er blandt de bedst egnede

steder til nedpumpning og langtidsdeponering af CO

, da geologer i forvejen er bekendt med

lokaliteterne. Alternativt kan CO

’en lagres dybt under jorden i porøse geologiske lag. Denne type

lagring har været anvendt i forbindelse med Sleipner-projektet i Norge, verdens første offshore

CCS-projekt, der siden 1996 har lagret omkring 20 mio. ton CO

CCS vurderes at spille en nøglerolle for at mindske den globale opvarmning, jf. IPCC (2018). Ultimo

2020 var der på verdensplan 65 CCS-faciliteter, heraf 26 i drift, jf. Global CCS Institute (2020).

Fortsættes

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Ensartet drivhusgasbeskatning I.4

BOKS 1.12

CARBON CAPTURE & STORAGE, FORTSAT

CCS i modelberegningerne

Det antages i beregningerne, at der gives et tilsvarende tilskud til negative udledninger (via BECCS),

når positive udledninger af drivhusgasser pålægges en afgift. Virksomheder i brancherne

cementindustri, kraftvarmeværker og affaldsforbrænding antages at investere i en særlig type

bygningskapital, der muliggør CCS- og BECCS, når det bliver rentabelt. Dette sker for hhv. CCS og

BECCS ved tilstrækkeligt høje niveauer for hhv. drivhusgasafgiften og -tilskuddet. Prisen på den

særlige type bygningskapital er baseret på en ekstern analyse, der er udarbejdet til dette kapitel, jf.

tabel A.

TABEL A

OMKOSTNINGER VED CCS OG BECCS I DANMARK I 2030

Estimerede omkostninger

Antaget i beregningerne

Grund-

scenarie

800-1.000

Følsomheds

analyse

500-700

Kr. pr. ton CO

Kraftvarmeværker

Cementindustri

Affaldsforbrænding mm.

Anm.:

Bedste

bud

902

923

920

Nedre

grænse

495

508

Øvre

grænse

1.139

1.168

1.161

Det bedste bud på omkostningerne ligger ikke centralt i intervallet, da den nedre og øvre grænse for

transport- og lagringsomkostningerne afspejler konkrete scenarier, jf. Ea Energianalyse (2020).

Omkostningsestimaterne er baseret på en antagelse om, at CO

’en transporteres fra Danmark til lagring

offshore i Norge. Det antages dermed, at CCS og BECCS tæller med i FN’s klimaregnskab for Danmark,

selvom lagringen ikke finder sted i Danmark.

Ea Energianalyse (2020) og egne antagelser

Kilde:

For de givne omkostninger antages den potentielle mængde af CCS og BECCS dog at være

begrænset. Årsagen er, at det kun er en begrænset andel af CO

’en, der kan opfanges fra

røggassen, og at omkostningerne er højere end angivet i tabel A for mindre anlæg. Konkret antages

det i beregningerne, at CCS og BECCS maksimalt kan dække en fast andel af hhv. de samlede

-udledninger og det samlede biomasseforbrug i hver branche, jf. tabel B.

TABEL B

Branche

ANDELE AF UDLEDNINGER, DER KAN INDFANGES

Andel af CO

udledninger, der kan

indfanges (CCS)

0 pct.

50 pct.

Andel af biomasse og biobaseret

affald, der kan skabe negative

udledninger (BECCS)

85 pct.

50 pct.

(Centrale) kraftvarmeværker

Cementindustri

Affaldsforbrænding mm.

Anm.:

Kilde:

Klimarådet (2020a) og Niras (2020).

-udledningerne, der kan indfanges, dækker både energi- og ikke-energirelaterede udledninger.

Beregningsmetoden er yderligere beskrevet i baggrundsnotatet til kapitlet.

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Ensartet drivhusgasbeskatning I.4

Beregning tager

også højde for

omkostninger ved

nedskrivning af ikke-

udtjent

kapitalapparat

For det fjerde

betyder kalibreringsmetoden, at beregningerne implicit

tager højde for omkostningerne ved nedskrivning af ikke-udtjent

kapitalapparat, selvom modellen er statisk. Hvis virksomheder som følge

af eksempelvis en drivhusgasafgift vælger at nedskalere eller omlægge

produktionen over en kort tidshorisont, må eksisterende kapitalapparat

muligvis tages ud af brug (nedskrives), før det er udtjent. Beregningerne

inkluderer omkostningerne ved nedskrivning af ikke-udtjente maskiner

og anlæg, men ikke bygninger, jord og husdyrsbesætning.

Modelberegningerne inkluderer ikke andre typer af tilpasnings-

omkostninger, dvs. midlertidige omkostninger, der er større, jo

hurtigere klimaomstillingen skal finde sted. Beregningerne inkluderer

ikke, at omkostningerne ved at bygge nye bygninger eller installere nye

maskiner over en kort periode stiger mere end 1:1 med mængden af

ny kapital som følge af kapacitetsbegrænsninger. Omkostninger som

følge af omstillingen af arbejdsstyrken til en ny erhvervsstuktur,

herunder perioder med ledighed, oplæring og kompetenceudvikling,

medregnes heller ikke. Endelig undervurderes velfærdstabet ved

ændringer i forbruget i det omfang, at det tager tid for forbrugerne at

vænne sig til en ny forbrugssammensætning (habit-formation).

Tilpasningsomkostningerne kan mindskes ved en hurtig, troværdig

annoncering af den fremtidige klimapolitik. Hvis det eksempelvis i god

tid er kendt, at en drivhusgasafgift vil forringe betingelserne i et erhverv

fremover, vil færre vælge at søge ind i erhvervet, og der vil i højere

grad ske en naturlig afgang fra erhvervet i stedet for en tvungen

afgang, eksempelvis som følge af konkurser.

Beregningerne baseres på en statisk modelramme, og dermed

udelades dynamiske elementer, der kan have betydning for

resultaterne. Ved en troværdigt annonceret stigende drivhusgasafgift

frem mod opnåelsen af klimaneutralitet i 2050 må det eksempelvis

forventes, at virksomhederne vil udjævne investeringerne, hvilket kan

påvirke dansk økonomi i 2030. Ligeledes vil husholdningernes op-

sparing og forbrug formentligt afvige fra det beregnede statiske

ligevægtsniveau i 2030.

Naturressourcer som jord i landbruget og fiskekvoter i fiskeriet er ikke

inkluderet i den generelle ligevægtsmodel. I det omfang ejerskabet af

disse ressourcer genererer et overnormalt afkast (en ressourcerente),

vil den pålagte afgift i et vist omfang sænke afkastet af disse

ressourcer, f.eks. jordpriserne i landbruget. Dette vil mindske gennem-

slaget af afgiften på outputpriserne og dermed medføre mindre sektor-

forskydninger end beregnet i denne rapport. Udeladelsen af disse

effekter medfører alt andet lige en overvurdering af de beregnede

Andre typer

tilpasnings-

omkostninger

medregnes ikke

Tilpasnings-

omkostningerne

afhænger af

annoncerings-

tidspunktet

Der medregnes

ikke dynamiske

effekter …

… eller effekter af

eksempelvis

faldende jordpriser

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Ensartet drivhusgasbeskatning I.4

beskæftigelseseffekter i landbruget og fiskeriet og en undervurdering

af de samlede samfundsøkonomiske omkostninger. Med en antagelse

om en positiv ressourcerente stiger de samfundsøkonomiske

omkostninger ved at opnå 70 pct.-målsætningen, da der i så fald ikke

sker samme reduktion i produktionen og dermed drivhusgas-

udledningerne i landbruget og fiskeriet, hvormed drivhusgasafgiften

skal sættes højere og reduktionerne skal øges andre, dyrere, steder i

økonomien.

Konsekvenser for

indkomstfordelingen

belyses ikke

Beregningerne fortæller ikke noget om reformernes konsekvenser for

indkomstfordelingen. Derimod viser beregningerne fordelingskonse-

kvenserne på tværs af erhverv.

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI AF EN ENSARTET

DRIVHUSGASBESKATNING

Effekterne i 2030 af

en reduktion på 16

mio. ton CO

I dette afsnit beregnes effekterne i 2030 af at indføre en ensartet

drivhusgasbeskatning, der sikrer en opnåelse af 70 pct.-målsætningen

med udgangspunkt i et frozen policy-grundscenarie. Beregningerne

baseres på en reduktion af de territorielle nettoudledninger af drivhus-

gasser med 16 mio. ton CO

e i 2030. Målt i forhold til 1990 er 49 pct.-

point af reduktionerne foretaget i grundscenariet, og beregningerne

viser effekten af at reducere drivhusgasudledningerne med de reste-

rende 21 pct.-point for at opnå 70 pct.-målsætningen.

De 16 mio. ton CO

e afspejler et bud på reduktionsbehovet i 2030 som

opgjort i november 2020. Det centrale skøn i den seneste basis-

fremskrivning, der blev udgivet i juni 2020, viser et reduktionsbehov på

20 mio. ton CO

e i 2030. Efter udgivelsen af den seneste basis-

fremskrivning blev de politiske aftaler “Klimaaftale for energi og industri

mv. 2020” og “Aftale om Klimaplan for en grøn affaldssektor og

cirkulær økonomi” indgået i juni 2020. Ligeledes blev der i september

2020 indgået en samarbejdsaftale mellem regeringen og Aalborg

Portland om drivhusgasreduktioner frem mod 2030. Energistyrelsen

vurderer, at disse aftaler tilsammen reducerer drivhusgasudled-

ningerne fra dansk territorie med 3,84 mio. ton i 2030. Effekterne af

I grundscenariet

medregnes effekter

af flere politiske

aftaler indgået i

2020 …

11) I baggrundsnotatet til rapporten præsenteres en følsomhedsanalyse, hvor produk-

tionen i det vegetabilske landbrug og fiskeriet holdes konstant. Denne antagelse

afspejler, at der er en positiv ressourcerente, der forbliver positiv for alle jorde/

fiskeområder, når der indføres en ensartet drivhusgasbeskatning. Samtidig antages det

i følsomhedsanalysen, at der ikke sker nogen substitution mellem jord/fisk og andre

produktionsfaktorer, når der indføres en drivhusgasbeskatning.

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Ensartet drivhusgasbeskatning I.4

disse aftaler er medregnet for at nå reduktionsbehovet på 16 mio. ton

e i grundforløbet i denne rapport.

… men ikke alle

Politiske aftaler indgået efter september 2020 medregnes derimod

ikke

i grundforløbet, herunder aftalerne om “Grøn omstilling af vejtrans-

porten” og “Grøn skattereform” fra december 2020. I Klima-, Energi-,

og Forsyningsministeriet (2020), hvor disse aftaler medregnes,

opgøres reduktionsbehovet til ca. 13,2 mio. ton (inkl. aftalen med

Aalborg Portland). I det omfang reduktionsbehovet overvurderes i

grundscenariet i denne rapport, overvurderes de beregnede omkost-

ninger ved at opnå 70 pct.-målsætningen.

Med undtagelse af aftalen om “Grøn skattereform” har de politiske

aftaler øget de samfundsøkonomiske omkostninger ved at opnå 70

pct.-målsætningen, da aftalerne baserer sig på tilskud og andre tiltag

på forskellige områder frem for en ensartet drivhusgasbeskatning. Hvis

de samme reduktioner i stedet var opnået med en ensartet drivhusgas-

afgift, ville den samlede omkostning ved at nå 70 pct.-målsætningen

blive mindre.

I beregningerne erstattes den eksisterende CO

-afgift af en generel

afgift på alle drivhusgasudledninger territorielt i Danmark med

undtagelse af udledninger fra skov og øvrig arealanvendelse.

I beregningerne fratrækkes kvoteprisen fra satsen på drivhusgas-

afgiften for CO

-udledninger i kvotesektoren, selvom der fra et

effektivitetsmæssigt synspunkt kan argumenteres for, at kvoteprisen

ikke

bør fratrækkes drivhusgasafgiften, jf. diskussionen i afsnit I.3.

Der gives ligeledes et tilskud til negative udledninger af drivhusgasser

med samme sats som afgiften på positive udledninger. Tilskuddet giver

tilskyndelse til reduktioner i nettoudledningerne af drivhusgasser på

samme vis som afgiften. I beregningerne er BECCS den eneste

teknologi, der giver negative udledninger, jf. beskrivelsen i boks I.12

ovenfor.

Aftalerne øger

omkostningerne ved

at opnå 70 pct.-

målsætningen

Der indføres en

ensartet

drivhusgasafgift …

… dog med et

nedslag for

kvoteprisen i

kvotesektoren …

… samt et

tilsvarende tilskud til

negative

udledninger

12) Samarbejdsaftalen med Aalborg Portland er en frivillig aftale. I beregningerne antages,

at en beskatning af Aalborg Portland kun fører til yderligere reduktioner i forhold til

aftalen, hvis de beregnede reduktioner overstiger de aftalte reduktioner.

13) Kvoteprisen antages at være 208 kr. pr. ton i 2030, i 2018-priser, baseret på

stated

policies-scenariet

i IEA (2019).

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Ensartet drivhusgasbeskatning I.4

Afgiften pålægges

beregnede

udledninger i

landbruget …

Drivhusgasafgiften er ensartet pr. CO

-ækvivalent for alle typer af

drivhusgasser, herunder ikke-energirelaterede udledninger af metan

og lattergas i landbruget. Da det i praksis ikke er muligt at indføre en

drivhusgasafgift direkte på disse udledninger, lægges afgiften på de

beregnede udledninger fra aktiviteterne i landbruget, jf. afsnit I.3.

I beregningerne er udledninger fra skov og øvrig arealanvendelse

(LULUCF) undtaget for afgiften. Der er praktiske udfordringer ved at

implementere en afgift på LULUCF-udledninger, jf. afsnit I.3. Ifølge

Klimarådet (2020b) kan udledninger fra kulstofrige lavbundsjorder dog

afgiftsbelægges, hvor afgiftsgrundlaget for de enkelte bedrifter baseres

på informationer om bedrifternes areal. Ifølge Klimarådet (2020b) vil

det med afgiftsniveauer på mellem 360 og 600 kr. pr. ton CO

e blive

økonomisk fordelagtigt for bedrifterne at udtage de fleste lavbunds-

jorder, hvilket kan reducere de samlede danske drivhusgasudledninger

med op mod 4,1 mio. ton CO

e, dvs. en fjerdedel af reduktionsbehovet

i beregningerne i denne rapport. I det omfang, at drivhusgasafgiften

således kan pålægges LULUCF-udledninger, og udledningerne kan

reduceres,

overvurderes

det beregnede afgiftsniveau og de samfunds-

økonomiske omkostninger ved at opnå 70 pct.-målsætningen i denne

rapport, mens konsekvenserne for landbruget

undervurderes.

Der foretages flere forskellige beregninger. I alle beregninger erstattes

den eksisterende CO

-afgift med en ensartet drivhusgasafgift. Der

regnes på scenarier både med og uden udfasning af øvrige

eksisterende energiafgifter (olie-, gas- og kulafgifterne samt elafgiften).

Når disse afgifter udfases, skal drivhusgasafgiften sættes til et højere

niveau for at indfri 70 pct.-målsætningen. Samlet set bidrager reformen

dog til en mere ensartet beskatning af drivhusgasudledningerne,

hvilket mindsker den samlede skatteforvridning og velfærdstabet ved

at opnå 70 pct.-målsætningen.

- og NO

-afgifterne og bilrelaterede afgifter, herunder benzin-

afgiften, registreringsafgiften, vægtafgiften og den grønne ejerafgift,

udfases ikke i beregningerne. Disse afgifter mindsker andre, betyde-

lige eksternaliteter såsom luftforurening, trængsel og ulykker i trafik-

ken. Effekterne af en samlet omlægning af bilbeskatningen, så beskat-

ningen i højere grad målrettes eksternaliteterne ved bilisme, med-

regnes således ikke i denne rapport.

Der medregnes ikke en udfasning af klimarelaterede tilskud, herunder

tilskud til elproduktion med vedvarende energi og biogas. En ens-

artning af den samlede effektive drivhusgasbeskatning vil indebære en

udfasning af disse tilskud samt andre klimarelaterede afgifter og regler,

som ikke indgår i modelberegningerne. Beregningerne undervurderer

… men ikke

LULUCF-

udledninger

Scenarier med og

uden eksisterende

energiafgifter

Der medregnes ikke

ændringer i

bilbeskatningen …

… eller en udfasning

af tilskud til

vedvarende energi

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Ensartet drivhusgasbeskatning I.4

dermed potentialet ved en samlet ensartning af drivhusgas-

beskatningen.

AFGIFTSNIVEAUET I 2030

Afgiften skal være

omkring 1.000 kr.

pr. ton CO

e …

Beregningerne på den generelle ligevægtsmodel viser, at afgiften skal

stige til et niveau på omkring 1.000 kr. pr. ton CO

e i 2030 for at sikre

en opnåelse af 70 pct.-målsætningen, jf. den grønne kurve i boks I.13.

Dette gælder, hvis de eksisterende energiafgifter ikke udfases.

En udfasning af de eksisterende energiafgifter medfører isoleret set en

stigning i drivhusgasudledningerne, og drivhusgasafgiften skal derfor

sættes til et højere niveau i 2030 for fortsat at indfri 70 pct.-

målsætningen. Beregningerne viser, at afgiftssatsen skal stige til ca.

1.200 kr. pr. ton CO

e, jf. den røde kurve i boks I.13.

Der er usikkerhed om niveauet for afgiften, da afgiften i høj grad er

bestemt af potentialet for CCS-teknologi. En følsomhedsanalyse viser,

at afgiftsniveauet skal sættes til op imod 2.000 kr. pr. ton CO

e, hvis

CCS ikke implementeres i cementindustrien og implementeres i

mindre grad på kraftvarmeværker, jf. omstående boks I.14. Hvis der

slet ikke anvendes CCS, skal afgiften som udgangspunkt sættes til et

meget højt niveau for at opnå 70 pct.-målsætningen. Med stigende

afgifter er det dog muligt, at potentielle reduktionsteknologier, som ikke

er med i modellen og som i dag er for dyre, bliver implementeret,

hvorved det meget høje afgiftsniveau ikke bliver nødvendigt.

… eller omkring

1.200 kr. pr. ton,

hvis eksisterende

energiafgifter

udfases

Afgiftsniveauet

afhænger i høj grad

af potentialet for

CCS

14) Der er ikke inkluderet øvrige såkaldte backstop-teknologier i beregningerne, da de ikke

spiller nogen rolle for resultaterne givet grundantagelserne om CCS.

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Ensartet drivhusgasbeskatning I.4

BOKS I.13

DRIVHUSGASAFGIFT OG DRIVHUSGASREDUKTIONER I 2030

I grundscenariet til denne rapport er 49 pct. af reduktionerne, målt i forhold til 1990, foretaget i 2030.

Den grønne kurve viser, hvordan de sidste reduktioner mod 70-pct.-målsætningen kan opnås ved

et stigende niveau for drivhusgasafgiften i 2030. En udfasning af eksisterende energiafgifter øger,

isoleret set, drivhusgasudledningerne og reduktionsbehovet, jf. den røde kurve.

Det antages i beregningerne, at CCS bliver rentabelt, men at potentialet er begrænset, ved et

afgiftsniveau fra 800-1.000 kr. pr. ton. Uden udfasning af de eksisterende energiafgifter indfries 70

pct.-målsætningen før potentialet for CCS er udnyttet. Hvis eksisterende energiafgifter udfases,

udnyttes potentialet for CCS før indfrielsen af 70 pct.-målsætningen. Derfor må afgiften hæves til et

niveau omkring 1.200 kr. pr. ton, jf. den røde kurve.

FIGUR A

SAMMENHÆNG MELLEM DRIVHUSGASAFGIFT

OG DRIVHUSGASREDUKTIONER I 2030

Anm.:

De striblede streger viser udviklingen fra et grundscenarie uden en

drivhusgasafgift, men med en kvotepris i kvotesektoren til et scenarie

med en ensartet drivhusgasbeskatning på 200 kr., hvor CO

-kvoteprisen

modregnes i drivhusgasbeskatningen.

Egne beregninger.

Kilde:

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Ensartet drivhusgasbeskatning I.4

BOKS I.14

BETYDNING AF CSS FOR DRIVHUSGASAFGIFTEN

Boksen viser, at CCS er en væsentlig forudsætning for, at 70 pct.-målsætningen kan opnås med et

niveau for den ensartede drivhusgasbeskatning på omkring 1.200 kr. pr. ton CO

Som udgangspunkt viser beregningerne et potentiale for CCS på omkring 6,5 mio. ton CO

i 2030,

hvoraf BECCS udgør godt 5 mio. CO

, jf. det vandrette stykke på den røde linje i figur A. Dette

potentiale er baseret på konkrete antagelser om andelen af CO

-udledninger, der kan indfanges i

hhv. kraftvarmeværker, affaldsforbrændinger og cementfabrikker, jf. boks I.12. Det er dog stor

usikkerhed omkring, i hvilket omfang CCS kan nå at blive implementeret i 2030. Hvis CCS

eksempelvis ikke implementeres i cementindustrien og implementeres i mindre grad på kraft-

varmeværkerne (konkret at der kun udføres BECCS på 50 pct. af biomasseforbrændingen mod 85

pct. i grundforløbet), reduceres potentialet for CCS til omkring 3,5 mio. ton CO

, jf. den grå kurve i

figur A. Der skal derfor ske yderligere reduktioner i resten af økonomien for at opnå 70 pct.-

målsætningen, hvormed drivhusgasbeskatningen skal øges til op imod 2.000 kr. pr. ton CO

FIGUR A

BETYDNING AF CCS FOR AFGIFT OG

DRIVHUSGASREDUKTIONER I 2030

Anm.:

Kilde:

Figuren viser scenariet, hvor eksisterende energiafgifter er udfaset.

Egne beregninger.

Den lyserøde kurve viser et scenarie, hvor der slet ikke implementeres yderligere CCS frem mod

2030. I så fald skal drivhusgasafgiften sættes til et meget højt niveau for at nå 70 pct.-målsætningen.

Den samlede pris på at indfange og lagre CO

antages som udgangspunkt at ligge mellem 800-

1.000 kr. pr. ton CO

. Eksterne vurderinger sandsynliggør dog, at prisen på CCS kan være lavere i

2030, jf. boks I.12. I beregningen, hvor eksisterende energiafgifter udfases, har en lavere pris på

CCS dog ikke betydning for afgiftsniveauet i 2030. Årsagen er, at potentialet udnyttes fuldt ud i

begge beregninger, jf. den grønne kurve.

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Ensartet drivhusgasbeskatning I.4

VELFÆRDSEFFEKTER

Velfærdstabet

udgør ca. 7 mia. kr.

i 2030 …

Velfærdstabet ved at opnå 70 pct.-målsætningen opgøres til ca. 7 mia.

kr. eller 0,3 pct. af BNP i 2030, jf. kolonne (1) i omstående tabel I.4.

Velfærdstabet, eller de samfundsøkonomiske omkostninger, angiver

det beløb, som danske husholdninger skal modtage for at være lige så

godt stillet efter reformen som i udgangspunktet, jf. omstående boks

I.15.

Hvis de eksisterende energiafgifter udfases, og drivhusgasafgiften i

stedet sættes til et højere niveau, viser beregningerne, at velfærds-

tabet omtrent halveres og udgør knap 4 mia. kr., jf. kolonne (2) i tabel

I.4. Det mindre velfærdstab afspejler, at der isoleret set er en velfærds-

gevinst ved at ensarte den effektive beskatning af drivhusgasud-

ledningerne i Danmark, der i dag er ganske forskelligartet, jf. afsnit I.2.

Ved at ensarte beskatningen sikres det, at reduktionerne foretages de

steder, hvor det er samfundsøkonomisk billigst.

De samfundsøkonomiske omkostninger kan opdeles i forskellige

særskilte effekter. Den mest betydende konsekvens af en drivhus-

gasafgift er, at husholdningernes nominelle, disponible nettoindkomst

falder med omkring 7 mia. kr., jf. kolonne (1) i tabel I.4. Indkomstfaldet

mindsker husholdningernes forbrugsmuligheder og velfærd. Den

lavere indkomst skyldes hovedsageligt et fald (dvs. en lavere

stigningstakt) i det nominelle lønniveau. Lønniveauet falder, fordi

afgiften stiller forurenende virksomheder dårligere i den internationale

konkurrence. Disse virksomheder må derfor sænke produktionen og

efterspørger færre medarbejdere. Den mindskede efterspørgsel efter

arbejdskraft sænker det generelle lønniveau i økonomien sammen-

lignet med grundscenariet.

… eller knap

4 mia. kr., hvis

eksisterende

energiafgifter

udfases

Velfærdstabet

skyldes lavere

indkomst …

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Ensartet drivhusgasbeskatning I.4

TABEL I.4

EFFEKTER I 2030 AF EN ENSARTET DRIVHUSGASBESKATNING, DER

OPFYLDER 70 PCT.-MÅLSÆTNINGEN

Tabellen viser effekterne på dansk økonomi i 2030 af at indføre en ensartet drivhusgasbeskatning,

der sikrer en indfrielse af 70 pct.-målsætningen sammenlignet med grundscenariet. Der gives et

nedslag i afgiften for kvoteprisen i kvotesektoren og et tilskud til negative udledninger.

(Beregning nr.)

Det offentlige merprovenu /

finansieringsbehov dækkes af…

Eksisterende energiafgifter…

Drivhusgasafgift, kr. pr. ton

Velfærdsændring, herunder

- Indkomsteffekt

- Priseffekt

- Fritidseffekt

Modelberegnet velfærdsændring

- Mindsket luftforurening

- Mindskede kvælstofudledninger

Velfærdsændring i alt

(pct. af BNP)

(1)

(2)

(3)

(4)

ændret lumpsum-overførsel

til husholdningerne

fastholdes

996

udfases

1.200

ændret

arbejdsindkomstskat

fastholdes

996

udfases

1.198

------------------------- Mia. kr. -------------------------

-6,7

-5,3

+1,5

-10,5

+2,2

+1,1

-7,2

(-0,3)

-18,7

+11,6

+0,2

-6,9

+2,1

+1,2

-3,7

(-0,1)

-5,1

-4,9

+0,6

-9,4

+2,2

+1,1

-6,1

(-0,2)

-19,3

+11,4

+0,6

-7,3

+2,1

+1,2

-4,0

(-0,2)

----------------------- Mia. kr. (Pct.) -----------------------

Bruttoværditilvækst

Privatforbrug

Offentlige finanser (lumpsum-

overførsel til husholdningerne)

-11,4 (-0,5)

-12,2 (-1,0)

+11,9

-7,1 (-0,3)

-7,3 (-0,6)

-4,3

-8,4 (-0,4)

-10,2 (-0,8)

-8,2 (-0,4)

-8,0 (-0,7)

----------------------------- Pct. -----------------------------

Forbrugerprisindeks

Nominel løn

Realløn efter skat

Arbejdsudbud (timer)

Anm.:

Kilde:

+0,4

-1,6

-2,0

-0,2

-1,0

-1,3

-0,3

-0,0

+0,4

-1,6

-0,8

-0,1

-1,0

-1,3

-0,8

-0,1

Effekterne på den samlede bruttoværditilvækst og det samlede privatforbrug er opgjort i faste priser.

Alle beløb angives i 2016-priser. Den eksisterende CO

-afgift udfases i alle beregninger, mens olie-,

gas- og kulafgifterne samt elafgiften udfases i (2) og (4).

Egne beregninger.

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Ensartet drivhusgasbeskatning I.4

BOKS I.15

DET ANVENDTE VELFÆRDSMÅL

De samfundsøkonomiske omkostninger opgøres i denne rapport som den ækvivalerende variation,

dvs. det antal kroner, som husholdningerne i den generelle ligevægtsmodel skal modtage for at

synes, at grundforløb og alternativ er lige gode. De samfundsøkonomiske omkostninger afhænger

dermed af de konkrete antagelser om husholdningernes nyttefunktion, herunder hvor villige

husholdningerne er til at mindske forbruget af drivhusgasintensive varer og tjenester til fordel for

andre varer og tjenester. I tabel I.4 er den ækvivalerende variation dekomponeret i en

indkomsteffekt, en priseffekt og en fritidseffekt.

Dertil tillægges værdien af de formodentligt vigtigste eksterne effekter i form af helbredseffekter fra

luftforurening samt værdien af mindskede kvælstofudledninger. Helbredseffekter fra luftforurening

medregnes ved at gange enhedspriser fra Andersen m.fl. (2019) på de modelberegnede

udledninger af SO

, NO

, NH

og PM

2,5

Der medregnes alene (mindskede) helbredsomkostninger

i Danmark fra danske udledninger, og dermed hverken (mindskede) helbredsomkostninger i

udlandet fra danske udledninger eller (øgede) helbredsomkostninger i Danmark som følge af

udledninger i udlandet (gennem lækage). Der medregnes ikke ændrede helbredsomkostninger fra

eventuelle ændringer i anvendelsen af brændeovne.

Værdien af mindsket kvælstofudledninger medregnes med en enhedspris på 200 kr., da dette

afspejler reduktionsomkostningerne ved opfyldelsen af 2027-målene for kystvand, jf. Jacobsen

(2017). Der medregnes alene en værdi af kvælstofreduktioner, der bidrager til en opnåelse af 2027-

målene for kystvande. Der medregnes ikke helbredsgevinster fra mindskede udledninger af nitrat til

grundvandet.

I det omfang at den lokale luftforurening og kvælstofudledninger er regelreguleret, overvurderes

velfærdsgevinsterne ved at reducere disse udledninger.

Der er andre eksternaliteter, der ikke er medregnet, eksempelvis trængsel, støj, ulykker og slidtage

i trafikken, støjgener fra luftfart eller lugtgener fra biogasanlæg. Effekter fra udledninger af fosfor og

pesticider og påvirkning af biodiversiteten medregnes ligeledes ikke.

Det kan i sig selv have en værdi for danske borgere at reducere den globale opvarmning og de

globale klimaskader. Denne gevinst indgår heller ikke i det anvendte velfærdsmål.

Beregningerne fortæller ikke noget om effekter på indkomstfordelingen af reformerne. Såfremt der

er uønskede fordelingseffekter, som man ønsker at neutralisere via skatte- og overførselssystemet,

kan der være ekstra omkostninger herved, der ikke indgår i det beregnede velfærdsmål.

I det omfang SO

- og NO

-udledninger er afgiftsbelagt svarende til helbredsomkostningerne, giver

reduktioner af SO

og NO

ikke samlet set ændringer i det beregnede velfærdsmål. SO

- og NO

-afgifterne

er dog betydeligt lavere end de anvendte helbredsomkostninger i beregningerne.

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Ensartet drivhusgasbeskatning I.4

… og højere priser

En anden konsekvens af drivhusgasafgiften er, at den fører til

prisstigninger på drivhusgasintensive varer og tjenester. Eksempelvis

viser beregningerne, at oksekød og mejeriprodukter bliver ca. 10 pct.

dyrere, mens benzin og diesel til transport bliver ca. 20 pct. dyrere.

Priserne stiger, fordi virksomheder i et vist omfang kan overvælte af-

giften i priserne, så afgiftsbyrden delvist bæres af forbrugerne. Selvom

forbrugerne i et vist omfang skifter over til billigere, herunder impor-

terede, varer og tjenester, udhuler prisstigningerne husholdningernes

købekraft svarende til et velfærdstab på omkring 5 mia. kr.

Hvis de eksisterende energiafgifter udfases, samtidig med at

drivhusgasafgiften indføres, falder forbrugerpriserne derimod samlet

set svarende til en velfærdsgevinst på ca. 12 mia. kr., jf. kolonne (2) i

tabel I.4. Selvom drivhusgasafgiften nu må sættes til et højere niveau

for at opnå 70 pct.-målsætningen, bliver elektricitet og naturgas samlet

set billigere. Det afspejler, at husholdningernes forbrug af disse varer i

dag beskattes for højt i forhold til deres effekt på drivhusgas-

udledningerne i Danmark.

De offentlige finanser påvirkes via provenuet fra drivhusgasafgiften,

udgifterne til tilskuddet til negative udledninger, udgifterne ved at

udfase de eksisterende energiafgifter samt afledte effekter i den

generelle ligevægtsmodel. Uden udfasning af de eksisterende energi-

afgifter medfører reformen et samlet merprovenu på omkring 12 mia.

kr., men hvis de eksisterende afgifter udfases, er reformen samlet set

underfinansieret med 4 mia. kr. I beregningerne i kolonne (1) og (2) i

tabel I.4 holdes de offentlige finanser neutrale via en ændret lumpsum-

overførsel til husholdningerne. I scenariet med en udfasning af de

eksisterende afgifter betyder de mindskede offentlige overførsler, at

husholdningernes disponible nettoindkomst samlet set reduceres med

knap 20 mia. kr. Husholdningernes forbrugsmuligheder forringes

samlet set, da indkomstfaldet overstiger gevinsten fra lavere priser, jf.

kolonne (2) i tabel I.4.

Hvis merprovenuet fra drivhusgasafgiften anvendes til at sænke

arbejdsindkomstskatten (proportionalt for alle indkomstniveauer i den

konkrete beregning), reduceres det samlede beregnede velfærdstab

med ca. 1 mia. kr., jf. kolonne (3) i tabel I.4. Det lavere velfærdstab

afspejler gevinsterne ved at anvende provenuet til at fjerne en

forvridende skat, her eksemplificeret ved arbejdsindkomstskatten. Hvis

Med en udfasning af

eksisterende

energiafgifter falder

forbrugerpriserne …

… men det

provenutabet skal

finansieres

Velfærdstabet

mindskes, hvis et

merprovenu

anvendes til at

fjerne en forvridende

skat …

15) Prisændringerne er angivet for danskproducerede og importerede varer tilsammen men

ekskl. avancer i engros- og detailhandelen. Den samlede prisstigning inkl. avancer er

derfor lidt mindre end angivet.

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Ensartet drivhusgasbeskatning I.4

provenuet anvendes til at reducere mere forvridende afgifter, er

gevinsten større.

… men øges, hvis et

finansieringsbehov

dækkes af en

forvridende skat

Da der er tale om et nettofinansieringsbehov og ikke et merprovenu i

scenariet, hvor de eksisterende energiafgifter udfases,

stiger

det

samlede beregnede velfærdstab derimod, fra 3,7 mia. kr. til 4,0 mia.

kr., hvis reformen finansieres af en højere arbejdsindkomstskat, jf.

kolonne (4) i tabel I.4.

Der er også afledte gevinster af drivhusgasbeskatningen. Da real-

lønnen falder, vælger nogle husholdninger at arbejde færre timer og

holde mere fri. I scenariet uden udfasning af de eksisterende energi-

afgifter udgør værdien af denne ekstra fritid 1,5 mia. kr., og arbejds-

udbuddet falder med 0,2 pct., jf. kolonne (1) i tabel I.4. Faldet i real-

lønnen efter skat bliver dog mindre, hvis merprovenuet anvendes til at

sænke indkomstskatten, jf. kolonne (3). Hvis de eksisterende energi-

afgifter udfases, er det ikke lige så attraktivt for husholdningerne at

holde mere fri, da reallønnen er stort set uændret, jf. kolonne (2).

Luftforureningen i Danmark fra udledninger i Danmark af SO

, NO

og PM

2,5

reduceres i takt med drivhusgasudledningerne, og dette

mindsker helbredsomkostningerne med godt 2 mia. kr. i alle scena-

rierne, jf. i tabel I.4. Det største bidrag til de mindskede helbredsom-

kostninger stammer fra reducerede ammoniakudledninger i land-

bruget. I det omfang disse udledninger er reguleret via regelregulering,

undervurderes det modelberegnede velfærdstab, da regelregulering

ikke indgår i den generelle ligevægtsmodel.

Ifølge beregningerne reduceres kvælstofudledningerne i landbruget

med ca. 20.000 ton, når 70 pct.-målsætningen opnås via en ensartet

drivhusgasbeskatning. Reduktionerne i ammoniak- og kvælstof-

udledningerne i landbruget skyldes primært, at produktionen i land-

bruget reduceres. Når produktionen mindskes, reduceres den an-

vendte mængde af gødning og dermed ammoniak- og kvælstof-

udledningerne. Dertil medregnes reduktioner som følge af, at land-

bruget som reaktion på en drivhusgasafgift i højere grad antages at

benytte tiltag i produktionen, der reducerer drivhusgas-, ammoniak- og

kvælstofudledningerne. Det drejer sig om et skifte fra husdyr- til

kunstgødning samt anvendelse af gylleforsuring og nitrifikations-

Velfærdstabet

mindskes af mere

fritid …

… mindsket

luftforurening …

… og bedre

vandmiljø

16) Eksempelvis reguleres ammoniakudledninger fra landbruget i et vist omfang, bl.a. via

krav om overdækning af gylletanke og krav til nye stalde, jf. De Økonomiske Råds

Formandskab (2018). Hvis omkostningerne pr. ton for landbruget ved regelreguleringen

præcis modsvarer helbredsomkostningerne pr. ton udledt ammoniak, er der samlet set

ikke en samfundsøkonomisk gevinst ved at mindske udledningerne.

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Ensartet drivhusgasbeskatning I.4

hæmmere. Når kvælstofudledningerne mindskes, reduceres omkost-

ningerne ved at leve op til Danmarks forpligtelser i EU’s vandramme-

direktiv. Reduktionsbehovet i 2027 er fordelt på forskellige delvands-

oplande og antages i alt at udgøre ca. 6.000 ton udledt kvælstof.

Beregningerne indikerer, at reduktionsmålene opfyldes for samtlige

delvandsoplande med en ensartet drivhusgasbeskatning. Værdien af

reduktionerne beregnes til i alt godt 1 mia. kr. baseret på en skyggepris

på 200 kr. pr. kg udledt kvælstof.

Velfærdstabet

afhænger af

potentialet for

CCS …

Potentialet for CCS i 2030 har stor betydning for velfærdstabet ved at

opnå 70 pct.-målsætningen. Prisen på CCS i 2030 antages som ud-

gangspunkt at ligge mellem 800-1.000 kr. pr. ton CO

. Hvis CCS kun

koster 500-700 kr. pr. ton CO

, jf. den grønne kurve i boks I.14, redu-

ceres velfærdstabet med en udfasning af eksisterende energiafgifter

med ca. 2,5 mia. kr. Hvis der kun kan implementeres CCS i et be-

grænset omfang, jf. den grå kurve, stiger velfærdstabet fra knap 4 mia.

kr. til omkring 5 mia. kr. Såfremt der slet ikke implementeres CCS i

2030 bliver velfærdstabet op mod 10 mia. kr., jf. den lyserøde kurve.

Beregningerne viser, at en opnåelse af 70 pct.-målsætningen har en

meget lille betydning for den samlede velstandsfremgang, hvis

målsætningen opnås med en ensartet drivhusgasafgift, jf. den røde

kurve i figur I.3. Dette gælder selv uden anvendelse af CCS, jf. den

grønne kurve. Figuren viser udviklingen i det reale privatforbrug.

Reduktionen i det reale privatforbrug som følge af opnåelsen af 70 pct.-

målsætningen svarer omtrent til velfærdstabet som følge af lavere

indkomst og højere priser.

… men er begrænset

i forhold til den

samlede

velstandsfremgang

FORDELING AF REDUKTIONER

Reduktionerne sker i

høj grad via CCS …

Beregningerne viser, at det bliver rentabelt at benytte carbon capture

& storage (CCS) i stor stil til at opnå 70 pct.-målsætningen i 2030. Ca.

40 pct. af de samlede reduktioner stammer fra anvendelse af CCS, jf.

de røde områder i figur I.4. Figuren viser, at de territorielle

nettoudledninger i Danmark udgør 38,7 mio. ton CO

e i grundscenariet

i 2030. For at opnå 70 pct.-målsætningen, skal nettoudledningerne

reduceres med 16 mio. ton CO

e til 22,8 mio. ton CO

e. CCS kan

benyttes dels til at reducere positive CO

-udledninger og dels til at

skabe negative udledninger. Det antages i beregningerne, at der gives

et tilskud til negative udledninger svarende til afgiften på de positive

udledninger. Uden dette tilskud skal reduktionerne i højere grad

foretages andre steder, og velfærdstabet bliver større.

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Ensartet drivhusgasbeskatning I.4

FIGUR I.3

UDVIKLING I DET PRIVATE FORBRUG

Det reale privatforbrug stiger over tid med undtagelse af kortere

perioder med økonomisk tilbageslag. En opnåelse af 70 pct.-

målsætningen står ikke i vejen for en fortsat stigning i det reale

privatforbrug.

Anm.:

Forløbet med opnåelse af 70 pct.-målsætningen er baseret på

scenarie (2), hvor eksisterende energiafgifter udfases, og det

offentlige merprovenu overføres lumpsum til husholdningerne.

Danmarks statistik, De Økonomiske Råds formandskab (2020) og

egne beregninger.

Kilde:

… tiltag i

produktionen …

I det omfang det er teknisk muligt og rentabelt, tilpasser forurenende

virksomheder sig til drivhusgasafgiften ved at mindske forbruget af

fossile brændsler, der benyttes til transport, opvarmning og processer.

Landbrugsbedrifter har ligeledes i nogen grad mulighed for at reducere

udledningerne af metan og lattergas fra besætninger og afgrøder.

Beregningerne viser, at 5,8 mio. ton CO

e af de samlede reduktioner

på 16 mio. ton CO

e stammer fra tiltag i produktionen i scenariet med

udfasning af de eksisterende energiafgifter, jf. figur I.4.

På trods af disse reduktionsmuligheder stiger de forurenende

virksomheders omkostninger, og de taber konkurrenceevne og må

sænke produktionen og beskæftigelsen. Med tiden finder arbejds-

kraften dog beskæftigelse i andre, mindre forurenende, brancher, hvor

produktionen stiger. Disse forskydninger i erhvervssammensætningen

bidrager netto med reduktioner for ca. 4,6 mio. ton CO

e, og en

væsentlig del af disse reduktioner sker som følge af mindsket

produktion i landbruget, jf. figur I.4. Landbruget (ekskl. LULUCF) står

… og forskydninger i

erhvervsstrukturen

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Ensartet drivhusgasbeskatning I.4

for ca. en tredjedel af de samlede udledninger i grundscenariet i 2030,

og beregningerne viser, at landbruget ligeledes kommer til at stå for

ca. en tredjedel af reduktionerne ved en ensartet drivhusgas-

beskatning, jf. tabel I.5.

FIGUR I.4

DRIVHUSGASUDLEDNINGER I 2030

Figuren viser drivhusgasudledningerne og -reduktionerne i 2030 som følge af en ensartet

drivhusbeskatning, der sikrer en indfrielse af 70 pct.-målsætningen. Reformen medfører en

reduktion i nettoudledningerne af drivhusgasser i Danmark med 16 mio. ton CO

e – fra 38,7 til 22,8

mio. ton CO

Anm.:

Figuren viser scenarie (2), hvor eksisterende energiafgifter udfases, og hvor reformen finansieres via

en mindsket lumpsum-overførsel til husholdningerne. Figuren viser de territorielle udledninger. Der er

negative udledninger på 0,9 mio. ton CO

e i grundscenariet, der er fratrukket fra

“øvrige

virksomheder”

i figuren.

Egne beregninger.

Kilde:

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Ensartet drivhusgasbeskatning I.4

TABEL I.5

DRIVHUSGASREDUKTIONER SOM FØLGE AF EN ENSARTET

DRIVHUSGASBESKATNING, DER OPFYLDER 70 PCT.-

MÅLSÆTNINGEN

Tabellen viser drivhusgasreduktionerne i 2030 som følge af en ensartet drivhusafgift, der sikrer en

indfrielse af 70 pct.-målsætningen. Den første kolonne angiver fordelingen af udledningerne i

grundscenariet, mens de øvrige kolonner angiver ændringer i forhold til grundscenariet.

(Beregning nr.)

Eksisterende energiafgifter…

Fordeling i

2030

Pct.

Landbrug

Fødevareindustri

Forsyning

Industri

Private tjenester

Offentlige tjenester

Øvrige virksomheder

Husholdninger

Negative udledninger

LULUCF

I alt

Anm.:

(1)

fastholdes

(2)

Udfases

(1)

fastholdes

(2)

udfases

-------------------- Reduktioner --------------------

---- Mio. ton CO

e ----

5,4

0,2

1,5

1,6

0,9

0,1

0,5

5,3

5,8

0,2

1,7

1,6

0,7

0,1

0,2

0,3

5,3

--- Fordeling i pct. ---

1,4

0,6

2,8

3,3

100

1,4

0,8

1,5

1,8

100

1,4

1,3

-2

100

Tabellen viser scenarierne, hvor det offentlige merprovenu / finansieringsbehov dækkes af en ændret

lumpsum-overførsel til husholdningerne.

“Landbrug”

dækker landbrug og gartnerier.

“Fødevareindustri”

dækker føde-, drikke- og tobaksindustri.

“Forsyning”

dækker nordsøproduktionen, olieraffinaderier, el-,

gas-, varme- og vandforsyning samt affaldsforbrænding mv.

“Industri”

dækker øvrig industri og

forarbejdning.

“Øvrige

virksomheder” dækker skovbrug, fiskeri og byggeri. Beregningsnummer henviser

til kolonnerne i tabel I.4.

Egne beregninger

Kilde:

Reduktionerne sker i

mindre grad hos

husholdningerne

Når husholdningerne benytter benzin og diesel til transport samt olie

og naturgas til opvarmning, udledes der drivhusgasser. Når priserne

stiger som følge af drivhusgasafgiften, mindsker husholdningerne i

nogen grad forbruget af disse forurenende produkter, men ifølge

modelberegningerne er disse reduktioner begrænsede. Mens udled-

ninger hos husholdningerne udgør 16 pct. af de samlede drivhus-

gasudledninger i 2030, udgør reduktionerne som følge af drivhus-

gasafgiften blot 1-3 pct. af de samlede reduktioner, jf. tabel I.5.

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Ensartet drivhusgasbeskatning I.4

Reduktionerne afspejler i høj grad et skifte fra fossildrevne biler til

elbiler og i mindre grad en reduktion i den samlede bilisme eller i

mængden af individuel opvarmning.

Forskydninger i

beskæftigelsen på

20.000-22.000

årsværk

Beregningerne viser, at der er et samlet beskæftigelsesfald på ca.

20.000-22.000 årsværk på tværs af alle brancher med faldende

beskæftigelse, jf. tabel I.6. Beskæftigelsen falder særligt i brancher

som fiskeri og indenrigsluftfart, hvor prisstigninger på brændstof har

stor betydning, samt i landbruget og i fødevareindustrien. I landbruget

falder beskæftigelsen med ca. 13.000-15.000 årsværk eller ca. en

fjerdedel, mens beskæftigelsen i fødevareindustrien falder med ca.

4.000 årsværk eller 8 pct. Faldet i produktionen og beskæftigelsen i

landbruget og fødevareindustrien skyldes, at denne sektor udleder

meget, har begrænsede reduktionsmuligheder, eksporterer relativt

meget og derfor rammes hårdt i den internationale konkurrence af

drivhusgasafgiften.

I takt med, at lønniveauet falder, konkurrenceevnen forbedres, og

produktionen stiger i andre dele af økonomien, stiger beskæftigelsen

dog i andre brancher. I brancher med øget beskæftigelse stiger

beskæftigelsen samlet set med ca. 14.000 årsværk, hvis eksisterende

energiafgifter fastholdes. I så fald falder den samlede beskæftigelse

med 6.300 årsværk, jf. kolonne (1) i tabel I.6. Beskæftigelsesfaldet

skyldes, at husholdningerne vælger at arbejde færre timer, fordi real-

lønnen falder i det pågældende scenarie. Det samlede antal personer

i beskæftigelse er uændret. Hvis eksisterende energiafgifter udfases,

stiger beskæftigelsen i ikke-forurenende brancher lige så meget, som

beskæftigelsen falder i forurenende brancher, og den samlede

beskæftigelse er omtrent uændret, jf. kolonne (2). Beskæftigelses-

stigningen er bredt funderet mellem serviceerhverv og de ikke-

forurenende dele af industrien.

Beskæftigelsen

stiger i brancher, der

ikke forurener

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Ensartet drivhusgasbeskatning I.4

TABEL I.6

ÆNDRINGER I BESKÆFTIGELSEN I 2030

Tabellen viser ændringerne i beskæftigelsen i 2030 som følge af en ensartet drivhusafgift, der sikrer

en indfrielse af 70 pct.-målsætningen. Den første kolonne angiver niveauet for beskæftigelsen i

grundscenariet, mens de øvrige kolonner angiver ændringer i forhold til grundscenariet.

(Beregning nr.)

Eksisterende energiafgifter…

Årsværk

Landbrug

Fødevareindustri

Forsyning

Industri

Private tjenester

Øvrige

Niveau i 2030

59.000

48.000

31.000

259.000

1.518.000

1.223.000

(1)

fastholdes

(2)

udfases

------------- Ændring ------------

-12.900 (-22 pct.)

-4.000 (-8 pct.)

-200 (-0,7 pct.)

+2.500 (+1,0 pct.)

+3.700 (+0,2 pct.)

+4.700 (+0,4 pct.)

-19.900

+13.600

-6.300 (-0,2 pct.)

-14.500 (-25 pct.)

-4.500 (-9 pct.)

+600 (+1,9 pct.)

+3.200 (+1,3 pct.)

+9.600 (+0,6 pct.)

+4.500 (+0,4 pct.)

-22.100

+21.100

-1.000 (-0,0 pct.)

Brancher med mindsket beskæftigelse i alt

Brancher med øget beskæftigelse i alt

I alt

Anm.:

Tabellen viser scenarierne, hvor det offentlige merprovenu / finansieringsbehov dækkes af en ændret

lumpsum-overførsel til husholdningerne.

“Landbrug”

dækker landbrug og gartnerier.

“Fødevareindustri”

dækker føde-, drikke- og tobaksindustri.

“Forsyning”

dækker nordsøproduktionen, olieraffinaderier, el-,

gas-, varme- og vandforsyning samt affaldsforbrænding mv.

“Industri”

dækker øvrig industri og

forarbejdning.

“Øvrige”

dækker skovbrug, fiskeri, byggeri og offentlige tjenester. Niveauet for

beskæftigelsen er baseret på nationalregnskabsbeskæftigelsen, der er opgjort i antal beskæftigede og

ikke antal årsværk. Beskæftigelsesændringerne er dog angivet som årsværk, da ændringer i arbejdstid

medregnes. Beregningsnummer henviser til kolonnerne i tabel I.4.

Egne beregninger.

Kilde:

Beskæftigelsen i

landbruget falder

med ca. 3 pct. om

året frem mod 2030

I landbruget reduceres den gennemsnitlige årlige vækstrate i

beskæftigelsen fra 2019 til 2030 fra -0,5 pct. i grundscenariet til -3,1

pct. med en ensartet drivhusgasbeskatning, der opnår 70 pct.-

målsætningen, jf. tabel I.7.

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Ensartet drivhusgasbeskatning I.4

TABEL I.7

UDVIKLING I BESKÆFTIGELSEN FREM MOD 2030

Tabellen viser den historiske udvikling samt den gennemsnitlige årlige vækst i beskæftigelsen frem

mod 2030 med og uden en ensartet drivhusafgift, der sikrer en indfrielse af 70 pct.-målsætningen.

----- Historisk udvikling ----

Gennemsnitlig

årlig vækstrate i pct.

2000-2010

Landbrug

Fødevareindustri

Forsyning

Industri

Private tjenester

Øvrige

I alt

Anm.:

---- Fremskrivning ----

Grund-

scenarie

Opnåelse af 70

pct.-målsætning

2010-2019

-0,0

-1,1

-0,4

+0,8

+1,4

+0,3

+0,8

------- 2019-2030 -------

-0,5

-0,4

+1,6

+0,3

+0,2

+0,8

+0,4

-3,1

-1,3

+1,8

+0,4

+0,2

+0,8

+0,4

-2,4

-3,1

+0,0

-3,3

+0,9

+0,4

+0,1

Tabellen viser scenarie (2), hvor eksisterende energiafgifter udfases, og hvor reformen finansieres af en

mindsket lumpsum-overførsel til husholdningerne.

“Landbrug”

dækker landbrug og gartnerier.

“Fødevareindustri”

dækker føde-, drikke- og tobaksindustri.

“Forsyning”

dækker nordsøproduktionen,

olieraffinaderier, el-, gas-, varme- og vandforsyning samt affaldsforbrænding mv.

“Industri”

dækker øvrig

industri og forarbejdning.

“Øvrige”

dækker skovbrug, fiskeri, byggeri og offentlige tjenester. Beregnings-

nummer henviser til kolonnerne i tabel I.4.

Danmarks Statistik og egne beregninger.

Kilde:

LÆKAGE

Lækage: Når

udledninger stiger i

udlandet som følge

af dansk klimapolitik

Når konkurrenceudsatte, forurenende virksomheders omkostninger

stiger som følge af drivhusgasafgiften, taber de markedsandele til

udenlandske konkurrenter. Dermed stiger produktionen i udlandet.

Nogle virksomheder i Danmark vælger tilmed at flytte hele eller dele af

produktionen til udlandet som følge af de højere omkostninger. Når

produktionen og drivhusgasudledningerne flytter til udlandet som følge

af dansk klimapolitik, kaldes det lækage, jf. beskrivelsen i afsnit I.3.

EU’s kvotesystem er en central kilde til lækage i Danmark. Når danske

virksomheder udleder mindre og derfor efterspørger færre CO

-kvoter,

er der flere kvoter til rådighed for virksomheder i resten af EU. Der er

imidlertid virksomheder og investorer, der gemmer kvoterne til senere

brug i forventning om en stigende kvotepris. Derfor finder stigningen i

Lækagen via

kvotesystemet finder

sted over en lang

periode …

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Ensartet drivhusgasbeskatning I.4

udledningerne i resten af EU sted over hele perioden frem til 2060,

hvor der ikke er flere kvoter i kvotesystemet. I beregningerne

medregnes den akkumulerede stigning over hele perioden.

… og er mindre end

100 pct. på lang sigt

Selv på lang sigt stiger de akkumulerede udledninger indenfor

kvotesektoren i resten af EU ikke 1:1 med reduktionen i Danmark. Det

skyldes de særlige mekanismer, der er forbundet med markeds-

stabilitetsreserven. Da en dansk drivhusgasafgift frem mod 2030

reducerer værdien af kvoter frem mod 2030 i forhold til senere, øger

virksomheder og investorer kvoteopsparingen på kort sigt. Dermed

øges kvoteoptaget i markedsstabilitetsreserven. Hvis mængden af

kvoter i markedsstabilitetsreserven overstiger mængden af

auktionerede kvoter forrige år, annulleres de overskydende kvoter

permanent. Derfor er lækageraten indenfor kvotesystemet ved en

reduktion i danske virksomheders kvoteefterspørgsel frem mod 2030

ikke 100 pct. på lang sigt, men kun ca. 20 pct., jf. De Økonomiske Råds

formandskab (2018).

Ifølge beregningerne stiger udledningerne i udlandet samlet set med

ca. 3,3 mio. ton CO

e, jf. tabel I.8. Landbruget (i resten af verden ekskl.

EU) står for ca. to tredjedele af denne stigning. Derudover sker der en

betydelig stigning i udledningerne fra energiforsyningen i EU, hvilket

skyldes lækagen via EU ETS. Beregningerne viser en samlet lækage-

rate – indenfor og udenfor kvotesektoren tilsammen – ved indførsel af

en ensartet drivhusgasbeskatning på ca. 21 pct.

Lækageraten på 21 pct. er lavere end den beregnede langsigtede

lækagerate på ca. 52 pct. i De Økonomiske Råd (2019). Den lavere

lækagerate skyldes blandt andet, at der medregnes reduktioner via

CCS i denne rapport, at lækageeffekter indenfor EU’s kvotesystem er

begrænset frem mod 2030, og at den beregnede lækagerate er lavere

i landbruget i denne rapport end i De Økonomiske Råd (2019). Den

lavere lækagerate i landbruget skyldes en bedre modellering af den

danske landbrugssektor ift. De Økonomiske Råd (2019), som betyder,

at landbruget antages at have bedre muligheder for at foretage

reduktioner uden at sænke produktionen. Lækageraten er også lavere

i landbruget som følge af opdaterede data om ændringer i drivhus-

gasintensiteten i dansk landbrug sammenlignet med drivhusgas-

intensiteten i landbruget i udlandet. Der er dog betydelig usikkerhed

om den relative drivhusgasintensitet, jf. boks I.16 og boks I.17.

I afsnit I.5 undersøges mulighederne for at mindske lækagen og

dermed de globale udledninger ved at afvige fra en ensartet drivhus-

gasbeskatning.

Lækagerate på ca.

21 pct. i 2030 …

… er mindre end i De

Økonomiske Råd

(2019)

Lækagekorrektion

undersøges i næste

afsnit

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Ensartet drivhusgasbeskatning I.4

TABEL I.8

EFFEKTER PÅ DE GLOBALE UDLEDNINGER AF EN DANSK

DRIVHUSGASAFGIFT

Tabellen viser ændringerne i drivhusgasudledningerne i Danmark og globalt som følge af en

ensartet drivhusafgift i Danmark, der sikrer en indfrielse af 70 pct.-målsætningen. Tallene angiver

ændringer i forhold til grundscenariet.

(Beregning nr.)

Eksisterende energiafgifter…

Drivhusgasudledninger i…

(a) Danmark

(b) Resten af EU

Globalt: (a)+(b)+(c)

Lækagerate: -((b)+(c))/(a)

Anm.:

(1)

fastholdes

(2)

udfases

------- Mio. ton CO

e -------

-16,0

+0,6

+2,7

-12,6

21 pct.

-16,0

+0,6

+2,7

-12,6

21 pct.

Kilde:

Beregningerne er beskrevet i boks I.16. Tabellen viser scenarierne, hvor det offentlige merprovenu /

finansieringsbehov dækkes af en ændret lumpsum-overførsel til husholdningerne. Beregningsnummer

henviser til kolonnerne i tabel I.4.

Egne beregninger.

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Ensartet drivhusgasbeskatning I.4

BOKS I.16

LÆKAGEBEREGNINGER

I denne rapport beregnes lækageeffekterne ved at kombinere beregningerne for dansk økonomi

(med den generelle ligevægtsmodel, jf. boks I.11) med beregninger for udlandet, der er baseret på

en version af den globale handelsmodel GTAP-E, der er fremskrevet til 2030. Beregningerne er

beskrevet i detaljer i baggrundsnotatet. Der medregnes to typer af lækage:

Lækage via udenrigshandelen

opstår, når konkurrenceudsatte, forurenende virksomheder

taber markedsandele til udenlandske konkurrenter eller vælger at flytte hele eller dele af

produktionen til udlandet som følge en stramning af klimapolitikken i Danmark. Dermed stiger

produktionen og udledningerne i udlandet. Samtidig reduceres dansk import af fossile

brændsler, hvilket sænker verdensmarkedsprisen og øger udledningerne i udlandet.

Lækage via kvotemarkedet

opstår, når danske, kvoteomfattede virksomheder udleder mindre

og derfor efterspørger færre CO

-kvoter. Dermed er der flere kvoter til rådighed for

virksomheder i resten af EU.

I den generelle ligevægtsmodel for Danmark beregnes effekterne på udledninger i Danmark,

kvoteforbruget hos danske virksomheder, samt hhv. importen til og eksporten fra Danmark for hver

af modellens brancher. Derefter foretages der en beregning på GTAP-E, hvor Danmarks eksport

og import i hver branche ændres tilsvarende. Dette påvirker produktionen (fordelt på regioner og

brancher) og de samlede udledninger i udlandet. Effekterne i kvotesystemet medregnes i GTAP-E

via et tilskud, der giver en eksogen stigning i CO

-udledningerne i kvotesektoren i resten af EU. Den

eksogene stigning beregnes som reduktionen i Danmarks kvoteforbrug i 2030 ganget med 20 pct.

Denne “EU ETS-lækagerate” på 20 pct. baseres på en særskilt dynamisk model, som blev udviklet

i De Økonomiske Råds formandskab (2018), og afspejler de langsigtede effekter af en reduktion i

kvoteefterspørgslen i Danmark fra 2021-2030.

Lækageeffekter gennem faktormarkederne, dvs. som følge af flytning af arbejdskraft og kapital

mellem Danmark udlandet, medregnes ikke. Lækage gennem politiske incitamenter, teknologiske

spillover-effekter og gennem effekter på EU’s finanser (eksempelvis som følge af mindsket EU-

støtte til dansk landbrug) medregnes heller ikke. Det antages, at dansk økonomi ikke påvirkes af

feedback-effekter fra ændringerne i udlandet.

Klimapolitikken i udlandet

Udlandets klimapolitik har afgørende betydning for lækagen. Beregningerne afspejler det konkrete

stated policies-scenarie

i IEA (2019), hvor annoncerede politikændringer og målsætninger gennem-

føres frem mod 2030. Det valgte scenarie er mere ambitiøst end

current policies-scenariet,

der

svarer til ’frozen policy’, men markant mindre ambitiøst end

sustainable development-scenariet,

der

er konsistent med Parisaftalen. I GTAP-E-beregningerne holdes de samlede drivhusgasudledninger

ikke-kvotesektoren

i resten af EU konstant. Denne antagelse afspejler, at den kommende klimalov

i EU (Green Deal) medfører en bindende begrænsning på ikke-kvotesektoren for alle lande i EU.

Der indføres ikke yderligere begrænsninger på drivhusgasudledningerne i resten af verden,

eksempelvis som følge af en bindende opfyldelse af Parisaftalens målsætninger.

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Ensartet drivhusgasbeskatning I.4

BOKS I.17

SAMMENLIGNING MED DE ØKONOMISKE RÅD (2019)

Lækageraten ved en ensartet drivhusgasafgift beregnes i denne rapport til 21 pct. Det er en markant

lavere lækagerate end den beregnede lækagerate ved en ensartet drivhusgasafgift i De

Økonomiske Råd (2019) på 52 pct. De primære årsager til den lavere lækagerate er:

1) En mindre andel af reduktionerne finder sted i kvotesektoren

I beregningerne i denne rapport finder 19 pct. af reduktionerne i drivhusgasudledningerne sted i

kvotesektoren ved indførslen af en ensartet drivhusgasbeskatning, der sikrer en opnåelse af 70 pct.-

målsætningen. I De Økonomiske Råd (2019) er det tilsvarende tal 64 pct. af reduktionerne ved

indførsel af en ensartet drivhusgasafgift på 100 kr. pr. ton CO

e. Da lækageraten generelt er højere

i kvotesektoren end i ikke-kvotesektoren, trækker dette ned i den samlede lækagerate i denne

rapport. Den mindre andel af reduktionerne i kvotesektoren skyldes, at der i denne rapport

medregnes reduktioner via carbon capture & storage, at der gives et nedslag for kvoteprisen i

kvotesektoren, og at modellen er fremskrevet til 2030. Fremskrivningen betyder, at udledningerne i

kvotesektoren udgør en mindre andel i grundscenariet sammenlignet med beregningerne i De

Økonomiske Råd (2019), der var baseret på det historiske år 2011.

2) Lækageraten er lavere indenfor EU’s kvotesystem

Lækageraten indenfor EU ETS afhænger af længden af og tidspunktet for det pågældende tiltag. I

denne rapport anvendes en EU ETS-lækagerate på 20 pct., hvilket afspejler de langsigtede effekter

af en midlertidig reduktion i Danmarks kvoteefterspørgsel fra 2021-2030. I De Økonomiske Råd

(2019) blev der anvendt en EU ETS-lækagerate på 83 pct., svarende til en reduktion af

kvoteefterspørgslen fra 2020-2060. Lækageraten er højere i dette tilfælde, da markeds-

stabilitetsreserven ifølge modelberegningerne stopper sit kvoteindtag i 2039. Effekter efter 2039

trækker derfor i retning af en lækagerate på 100 pct. Hvis der lægges en EU ETS-lækagerate på

83 pct. til grund for beregning (2) med en ensartet drivhusgasbeskatning, stiger lækageraten fra 21

pct. til 29 pct., jf. baggrundsnotatet.

3) Lækageraten er lavere i landbruget

Den beregnede lækagerate ved en drivhusgasafgift på 100 kr. pr. ton CO

e i landbruget er nu lavere

(ca. 25 pct.) end i De Økonomiske Råd (2019) (ca. 75 pct.). Lækageraten ved en drivhusgasafgift

på 1.200 kr. pr. ton CO

e i landbruget opgøres i denne rapport til ca. 35 pct. Lækageraten er højere

ved et højere niveau for afgiften, da de billigste reduktionstiltag anvendes først; ved højere

afgiftsniveauer sker en mindre andel af reduktionerne via reduktionstiltag i produktion og en større

andel via mindsket produktion og eksport, der fører til drivhusgaslækage. Der er flere årsager til den

lavere lækagerate i landbruget. For det første er drivhusgasintensiteten, målt som

drivhusgasudledninger pr. bruttoværditilvækst, nu samlet set er højere i landbruget i Danmark end

i resten af verden (ekskl. EU), hvor det modsatte er tilfældet i De Økonomiske Råd (2019).

Fortsættes

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Ensartet drivhusgasbeskatning I.4

BOKS I.17

SAMMENLIGNING MED DE ØKONOMISKE RÅD (2019), FORTSAT

Beregningerne i De Økonomiske Råd (2019) er baseret på 2011-data fra GTAP-databasen. Ifølge

disse data var landbruget i resten af verden (ekskl. EU) 12 pct. mere drivhusgasintensivt end dansk

landbrug, jf. figur A.

Beregningerne i denne rapport er baseret på to forskellige økonomiske

modeller, en for Danmark og en for udlandet, der hver især er fremskrevet til 2030. Som ud-

gangspunkt antages landbruget i resten af verden at være 42 pct.

mindre

drivhusgasintensivt end

dansk landbrug i 2030, jf. den stiplede røde kurve. Den relative drivhusgasintensitet i 2030 afhænger

imidlertid af en række usikre antagelser relateret til såvel kalibreringen i basisåret som

fremskrivningen af modellerne. Hvis landbruget i resten af verden som i De Økonomiske Råd (2019)

antages at være 12 pct.

mere

drivhusgasintensivt end dansk landbrug, jf. den grønne kurve, stiger

den beregnede lækagerate ved en 100 kr.-afgift i landbruget fra ca. 25 pct. til ca. 55 pct. Den

beregnede lækagerate ved en 1.200 kr.-afgift stiger fra ca. 35 pct. til ca. 85 pct.

FIGUR A

RELATIV DRIVHUSGASINTENSITET I LANDBRUGET

Anm.:

Kilde:

Figuren viser drivhusgasudledningerne pr. BVT i landbruget i resten af verden (ekskl.

EU) divideret med drivhusgasudledningerne pr. BVT i dansk landbrug.

GTAP-databaser for 2004, 2007, 2011 og 2014 samt egne beregninger.

Den anden årsag til den lavere lækagerate i landbruget er en forbedret modellering af

reduktionsmulighederne i dansk landbrug ift. De Økonomiske Råd (2019), som betyder, at

landbruget i højere grad kan reducere udledningerne uden at sænke produktionen. De bedre

reduktionsmuligheder i landbruget betyder, at nævneren i lækageraten (reduktioner i Danmark)

stiger, og at tælleren (øgede udledninger i udlandet som følge af mindsket dansk eksport) falder –

begge dele bidrager til en lavere lækagerate.

Endelig er lækageraten lavere, fordi danske husholdninger antages i højere grad at substitutere

væk fra specifikke typer fødevarer, f.eks. mejeriprodukter, når de stiger i pris, i denne rapport

sammenlignet med De Økonomiske Råd (2019).

Der sammenlignes med resten af verden ekskl. EU, da udledningerne i ikke-kvotesektoren i EU antages

ikke at stige som følge af bindende klimamålsætninger. I opgørelsen af den relative drivhusgasintensitet er

drivhusgasintensiteten i resten af verden ikke vægtet med regionernes handel med Danmark eller i forhold

til de enkelte aktivitetstypers andele af BVT i Danmark. I modelberegningerne er det drivhusgasintensiteten

i de aktivitetstyper og regioner, hvor produktionen stiger mest, der er afgørende for lækagen, og ikke

drivhusgasintensiteten i resten af verden som helhed.

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Ensartet drivhusgasbeskatning I.4

TIDLIGERE UNDERSØGELSER

De samfundsøkonomiske omkostninger i 2030 ved en opnåelse af 70

pct.-målsætningen er tidligere undersøgt med udgangspunkt i Energi-

styrelsens basisfremskrivning.

Klimarådet: 16 mia.

kr. i 2030

Klimarådet vurderer, at en ensartet drivhusgasafgift på omkring 1.500

kr. pr. ton CO

e i 2030 kan bringe Danmark tæt på at indfri 70 pct.-

målsætningen, jf. Klimarådet (2020a). Den samfundsøkonomiske

omkostning herved vurderes til ca. 16 mia. kr. i 2030. Klimarådets skøn

er baseret på vurderinger af marginalomkostningerne for en række

kendte teknologier, der skal bruges for at indfri 70-procentsmålet, og

tager ikke højde for flere af de reduktionsmuligheder, der findes i en

generel ligevægtsmodel.

Til sammenligning beregnes de samfundsøkonomiske omkostninger

ved at opnå 70-målet til 3,7-7,2 mia. kr. i denne rapport. Der er flere

årsager til, at de beregnede omkostninger er lavere i denne rapport

end i Klimarådet (2020a).

For det første

medregnes effekterne af

politiske aftaler, der er indgået siden sidste basisfremskrivning, i

grundscenariet i denne rapport. Disse aftaler reducerer reduktions-

behovet i 2030 fra ca. 20 mio. ton CO

e til ca. 16 mio. ton CO

For det andet

medregnes flere reduktionsmuligheder hos virksom-

hederne i denne rapport. Først og fremmest medregnes ændringer i

erhvervsstrukturen, der mindsker produktionen i drivhusgasintensive

brancher. Derudover antages virksomhederne i denne rapports bereg-

ninger at kunne reducere udledningerne ikke kun gennem tekniske

tiltag men også via mere generelle tilpasninger af produktionen, dvs.

gennem substitution mellem arbejdskraft, materialer og øvrige input-

faktorer. Endelig medregnes større reduktionsmuligheder i landbruget

og via CCS i denne rapport end i Klimarådet (2020a). Reduktions-

mulighederne i industrien er derimod sammenlignelige.

For det tredje

er de samfundsøkonomiske omkostninger i denne

rapport beregnet eksplicit som ændringen i danske husholdningers

velfærd. Det har flere implikationer. Eksempelvis tages der i denne

rapport højde for, at prisstigninger hos danske eksporterende virksom-

heder rammer udenlandske og ikke kun danske husholdninger, og at

husholdningerne har mulighed for at fravælge drivhusgasintensive

produkter, når de stiger i pris, i stedet for at betale den højere pris.

Endelig medregnes, at en andel af danske virksomheder ejes af

udenlandske ejere. Når danske virksomheder falder i værdi som følge

af drivhusgasafgiften, fordeles tabet mellem danske og udenlandske

ejere.

Omkostningerne er

lavere i denne

rapport pga. en

mindre manko …

… flere reduktions-

muligheder hos

virksomhederne …

… og hos

husholdningerne

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Ensartet drivhusgasbeskatning I.4

Der er reduktions-

muligheder, der ikke

medregnes i denne

rapport

Omvendt er der medregnet reduktionspotentialer i Klimarådet (2020a),

som ikke medregnes i indeværende rapport, herunder primært

udtagning af kulstofrige jorder. Det trækker isoleret set i retning af

højere samfundsøkonomiske omkostninger i denne rapport end i

Klimarådet (2020a).

CEPOS vurderer de lavest mulige samfundsøkonomiske omkost-

ninger ved at realisere 70 pct.-målet til 22,5 mia.kr. i 2030, jf. Brøns-

Petersen (2020). CEPOS vurderer desuden, at de samfundsøkono-

miske omkostninger stiger til 27,7 mia. kr. i 2030, hvis landbruget

friholdes. CEPOS’ beregninger bygger på tre særskilte delmodeller for

hhv. personbiler, landbruget og øvrige udledninger, der hver især er

baseret på få generelle parametre. I beregningen antages en skygge-

pris på landbrugets udledninger på 1.400 kr./ton CO

e samt en

drivhusgasbeskatning på 1.155 kr. ton CO

e på øvrige udledninger

med undtagelse af person- og varebiler. Årsagerne til de lavere

omkostninger i denne rapport vurderes generelt at være de samme

som for Klimarådet (2020a).

Del 4 af Skatteministeriets afgifts- og tilskudsanalyse på energi-

området inkluderer en analyse af en omlægning af de nuværende

(differentierede) energiafgifter og -tilskud til “den samfundsøkonomisk

optimale struktur”, jf. Sekretariatet for afgifts- og tilskudsanalysen på

energiområdet (2018). Der regnes ikke på en politisk fastsat

målsætning om reduktioner i udledningerne, men på effekterne af at

ensarte den effektive beskatning pr. GJ for alle fossile brændsler.

Beregningerne viser, at satsen skal være 19,9 kr./GJ for et uændret

fossilt brændselsforbrug, og den samfundsøkonomiske gevinst ved

denne ensartning beregnes til 7,9 mia. kr.

Forskellen mellem velfærdseffekterne i kolonne (1) og (2) i tabel I.4 i

denne rapport på 3,5 mia. kr. kan ligeledes tolkes som velfærds-

gevinsten ved en ensartning af afgifterne. Foruden selve beregnings-

metoden er der dog flere årsager til, at dette tal ikke kan sammenlignes

direkte med Skatteministeriets analyse.

For det første

inkluderer

Skatteministeriets analyse kun en ensartning af beskatningen af fossile

brændsler (~CO

-udledninger) fra stationære kilder og dermed ikke

andre drivhusgasudledninger (f.eks. i landbruget) eller CO

udledninger fra transport (f.eks. benzinforbrug).

Dette

mindsker

alt

CEPOS: 22,5 mia. kr.

i 2030

Skatteministeriet:

Gevinst ved

ensartning af

beskatning på 7,9

mia. kr.

Skatteministeriet

medregner ikke

udledninger i

landbrug og

transport …

17) I analysen fastsættes en ensartet afgiftssats pr. GJ og ikke pr. ton CO

e. Der er en

forskel, da CO

e-indholdet pr. GJ er forskelligt for forskellige brændsler.

18) Brændstof til landbrugets traktorer mv., til fiskeriet samt til sø-, bane- og luftfart indgår

i Skatteministeriets analyse.

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Alternativer til en ensartet drivhusgasbeskatning I.5

andet lige den beregnede samfundsøkonomiske gevinst sammen-

lignet med beregningen i denne rapport.

… baserer sig

på et andet

grundscenarie …

For det andet

er niveauet for fossile brændsler betydeligt højere i

Skatteministeriets analyse end i denne rapport, da analysens baseline

tager udgangspunkt i 2025 fra Energistyrelsen (2017). Beregningerne

i denne rapport er baseret på a) 2030 og ikke 2025, b) en nyere

basisfremskrivning, herunder flere politiske aftaler, der er indgået siden

sidste basisfremskrivning, samt ikke mindst c) en opnåelse af 70 pct.-

målsætningen via en høj drivhusgasafgift og -tilskud. Alle disse

elementer sænker de fossile brændsler i grundscenariet i denne

rapport sammenlignet med Skatteministeriets analyse, hvilket alt andet

lige øger den beregnede samfundsøkonomiske gevinst i Skatte-

ministeriets analyse sammenlignet med denne rapport.

For det tredje

inkluderer Skatteministeriet en række tiltag, der ikke

medregnes i denne rapport, herunder afskaffelse af energiselskab-

ernes energispareindsats, fiskale tariffer på el, tilskud til elproduktion

med vedvarende energi samt særligt store tilskud til opgradering af

biogas. Ligeledes medregnes en afskaffelse af den eksisterende CO

afgift i både kolonne (1) og (2) i tabel I.4, og effekten heraf indgår ikke

i de 3,5 mia. kr. Disse elementer trækker i retning af en højere

samfundsøkonomisk gevinst i Skatteministeriets analyse sammen-

lignet med denne rapport.

… og medregner

andre tiltag end i

denne rapport

I.5

ALTERNATIVER TIL EN

ENSARTET

DRIVHUSGASBESKATNING

Det foregående afsnit viser, hvordan dansk økonomi påvirkes i 2030

af en opnåelse af 70 pct.-målsætningen via en ensartet drivhusgas-

beskatning. I dette afsnit analyseres de samfundsøkonomiske effekter

ved at opnå samme målsætning med alternativer til en ensartet

drivhusgasbeskatning. Konkret analyseres en målopnåelse 1) med en

korrektion af beskatningen, der mindsker drivhusgaslækagen til

udlandet og dermed de globale drivhusgasudledninger, 2) med en

lempelse af beskatningen i landbruget, 3) med et generelt fradrag til

virksomhederne for drivhusgasafgiften og 4) gennem tilskud frem for

en drivhusgasbeskatning.

Formål: Belyse

alternativer til en

ensartet drivhusgas-

beskatning

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Alternativer til en ensartet drivhusgasbeskatning I.5

Alle beregninger

afspejler en

reduktion på 16 mio.

ton CO

e i 2030

Ligesom i foregående afsnit baseres beregningerne i dette afsnit på et

frozen policy-grundscenarie, hvor der i 2030 udestår reduktioner af de

territorielle nettoudledninger af drivhusgasser på 16 mio. ton CO

e for

at opnå 70 pct.-målsætningen. Beregningerne viser størrelsesordenen

af effekterne i 2030. Der vil også være effekter i årene frem mod 2030

i takt med, at den pågældende regulering indføres.

Tabel I.9 viser en oversigt over de beregninger, der præsenteres i dette

afsnit. Alle beregningerne er blevet tildelt et nummer i parentes, så der

kan refereres til beregningerne. Beregningerne (2) og (4) fra afsnit I.4

viser effekterne af at indføre en ensartet drivhusgasbeskatning. I

beregningerne (5) og (6) indføres et outputbaseret fradrag til udvalgte

brancher samt en tilsvarende afgift på indenlandsk anvendelse,

svarende til den lækagekorrektionsmodel, der er beskrevet i afsnit I.3.

I (7) og (8) lempes beskatningen i særligt landbruget via en generel

friholdelse af metan, lattergas og F-gasser fra beskatning. I (9) og (10)

gives et generelt outputbaseret fradrag for drivhusgasafgiften til

virksomhederne. I (11) og (12) opnås 70 pct.-målsætningen via tilskud

til negative udledninger, elektrificering samt reduktionstiltag i

landbruget og cementindustrien.

I beregningerne (4), (8), (10) og (12) dækkes det offentlige mer-

provenu/finansieringsbehov af en ændret arbejdsindkomstskat. I de

øvrige beregninger dækkes det offentlige merprovenu/finansierings-

behov af en ændret lumpsum-overførsel til husholdningerne.

Overblik over

afsnittets

beregninger

Forskellige

antagelser om

finansiering

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Alternativer til en ensartet drivhusgasbeskatning I.5

TABEL I.9

OVERSIGT OVER AFSNITTETS BEREGNINGER

Tabellen giver et overblik over beregningerne i afsnittet.

(Beregning nr.)

(2) & (4)

Præsenteret

i afsnit I.4

(5)-(6)

(7)-(8)

(9)-(10)

(11)-(12)

------- Nye beregninger i dette afsnit -------

Optimal

tilskuds-

strategi

Ensartet

Lækage- Lempelse

Generelt

drivhusgas- korrek-

i land-

fradrag

beskatning

tion

bruget

Udfasning af eksisterende

-afgift

Udfasning af eksisterende

energiafgifter

Ensartet afgift på CO

-udledninger

med fradrag for kvoteprisen

- Tilsvarende afgift på

metan, lattergas og F-gasser

- Tilsvarende tilskud til

negative udledninger

Outputbaseret fradrag

for afgiften

- Kun for udvalgte erhverv, samt

tilsvarende anvendelsesafgift

Tilskud til elektrificering samt

andre reduktionstiltag

Anm.:

I beregningerne med tilskud erstattes den eksisterende CO

-afgift med en ensartet CO

-afgift i ikke-

kvotesektoren svarende til kvoteprisen.

I beregningerne (4), (8), (10) og (12) dækkes det offentlige merprovenu/finansieringsbehov af en ændret

arbejdsindkomstskat. I de øvrige beregninger dækkes det offentlige merprovenu/ finansieringsbehov af

en ændret lumpsum-overførsel til husholdningerne.

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Alternativer til en ensartet drivhusgasbeskatning I.5

HENSYN TIL LÆKAGE

Afvejning mellem

velfærdstab og

globale

merreduktioner

Dansk klimapolitik må forventes at medføre drivhusgaslækage, dvs. en

stigning i produktionen og dermed udledningerne i udlandet, som

delvist opvejer klimaeffekten af de nationale reduktioner. Bereg-

ningerne i afsnit 4 antyder, at en reduktion i udledningerne på 16 mio.

ton CO

e i 2030 via en ensartet drivhusgasafgift medfører en stigning

i udledningerne i udlandet på ca. 3,3 mio. ton CO

e, svarende til en

lækagerate på 21 pct. Lækagen kan mindskes ved at justere

klimapolitikken, dvs. ved at afvige fra princippet om en ensartet

beskatning af alle territorielle drivhusgasudledninger. En sådan stra-

tegi vil dog alt andet lige gøre det dyrere at opnå 70 pct.-målsætningen.

En metode til at mindske lækagen, der ikke er i modstrid med inter-

nationale handelsaftaler, er at supplere den ensartede drivhusgasafgift

med et outputbaseret fradrag og en tilsvarende afgift på indenlandsk

anvendelse af de pågældende produkter (både danskproducerede og

importerede produkter), jf. afsnit I.3. Denne type lækagekorrektion

øger Danmarks eksport og mindsker Danmarks import af drivhus-

gasintensive produkter sammenlignet med en ensartet drivhusgas-

beskatning. Øget dansk eksport og mindsket dansk import af klima-

belastende produkter bidrager til at sænke produktionen og dermed

udledningerne i udlandet.

I det følgende foretages der to modelberegninger, der trinvist illustrerer

effekterne af denne type lækagekorrektion. I den første beregning

suppleres den ensartede drivhusgasbeskatning med et outputbaseret

fradrag for drivhusgasafgiften til udvalgte, lækageudsatte brancher, jf.

boks I.18. Samtidig justeres niveauet for drivhusgasafgiften, så 70 pct.-

målsætningen fortsat opnås.

I hver branche skaleres fradraget med en branchespecifik lækagerate.

Denne justering sikrer, at fradraget er størst i brancher, der via deres

produktionsbeslutninger medfører store ændringer i udledningerne i

udlandet. I praksis er der dog ikke perfekt information om lækage-

raterne i de enkelte erhverv. De beregnede gevinster ved fradraget

overvurderes i det omfang, den i praksis anvendte skalering ikke

afspejler de faktiske lækageeffekter.

Litteraturen anviser

et outputbaseret

fradrag samt en

anvendelsesafgift

Trin 1: Et

outputbaseret

fradrag til udvalgte

brancher

Fradraget skaleres

med

branchespecifikke

lækagerater

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Alternativer til en ensartet drivhusgasbeskatning I.5

BOKS I.18

MODELBEREGNING AF FRADRAG TIL UDVALGTE BRANCHER

I den konkrete beregning knyttes fradraget til produkter fra brancherne “kvægbedrifter”,

“svinebedrifter”, “kraftvarmeværker”, “fremstilling af metal” og “fremstilling af kemikalier” i den

generelle ligevægtsmodel. Beregningen afspejler, at fradraget knyttes til de specifikke

lækageudsatte produkter slagtekvæg og råmælk, svin, elektricitet og specifikke metaller og

kemikalier. De udvalgte brancher tjener alene som illustration af effekterne, og udvælgelsen er ikke

baseret på en egentlig analyse. I praksis kan flere produkter udvælges baseret på indikatorer for

den branchespecifikke lækage, herunder branchernes energiintensitet og eksportandel.

Tabel A viser drivhusgasafgiften samt det outputbaserede fradrag, der indføres i de forskellige

beregninger, som andel af salgsprisen i hver branche. Fradragets andel af afgiftsbetaling er baseret

på modelberegnede branchespecifikke lækagerater. Dog antages det i beregningen, at fradraget

udgør maksimalt 80 pct. af afgiftsbetalingen i hver branche. Denne antagelse afspejler, at fradraget

tildeles på en måde, der sikrer, at ingen virksomheder modtager et fradrag, der er større end

afgiftsbetalingen. De branchespecifikke lækagerater er beregnet som stigningen i udlandets

udledninger som andel af reduktionen i udledningerne i Danmark ved indførslen af en drivhusgas-

afgift på 500 kr. pr. ton CO

e i hver af de pågældende brancher. Der er en betydelig usikkerhed

knyttet til disse beregnede lækagerater. Det skyldes blandt andet, at lækageraterne er højere, jo

større afgift, brancherne pålægges.

TABEL A

FRADRAG I DE UDVALGTE BRANCHER

(a)

Fradragets andel

af afgiftsbetaling

Pct.

(b)

Drivhusgas-

afgift

(a)∙(b)

Fradrag &

anvendelsesafgiftt

------- Andel af salgspris, pct. -------

29,7

4,8

2,1

0,7

0,4

23,8

0,4

0,2

0,5

0,3

Slagtekvæg og råmælk

Svin

Elektricitet

Metaller

Kemikalier

Kilde:

Egne beregninger.

Brancher som olieraffinaderier, der producerer fossile brændsler, bør generelt ikke modtage

fradraget baseret på et lækageargument. Øget eksport eller mindsket import fra disse brancher

sænker ikke men øger drivhusgasudledningerne i udlandet. Årsagen er, at forbruget og ikke kun

produktionen af disse produkter medfører drivhusgasudledninger. Øget eksport eller mindsket

import af fossile brændsler sænker verdensmarkedsprisen, og derfor stiger forbruget af fossile

brændsler og drivhusgasudledningerne i udlandet, selvom produktionen reduceres i udlandet.

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Alternativer til en ensartet drivhusgasbeskatning I.5

Fradraget øger

velfærdstabet …

Beregningen viser, at velfærdstabet stiger fra ca. 3,7 mia. kr. til ca. 4,5

mia. kr., når de udvalgte brancher modtager et outputbaseret fradrag

for drivhusgasafgiften, jf. kolonne (5) sammenlignet med kolonne (2) i

tabel I.10.

Fradraget, der afhænger af den producerede mængde, reducerer

prisen på produkterne fra de udvalgte brancher. Dette giver isoleret set

en velfærdsgevinst gennem lavere forbrugerpriser. Fradraget gør dog

også, at forbrugere og producenter ikke modtager det rigtige prissignal,

da priserne på de udvalgte produkter ikke længere afspejler

produkternes drivhusgasudledninger. Forbruget af de pågældende

produkter falder dermed ikke lige så meget som med en ensartet driv-

husgasbeskatning. Dermed sættes en central reduktionsmekanisme i

et vist omfang ud af spil; nemlig reduktioner som følge af, at de

pågældende drivhusgasintensive brancher mindskes i størrelse, mens

mindre drivhusgasintensive brancher (f.eks. tjenesteerhverv) vokser i

størrelse. Uden denne mekanisme må reduktionerne i højere grad

komme fra dyrere tiltag i produktionen eller hos husholdningerne. Det

afspejler sig ved, at drivhusgasafgiften må hæves fra 1.200 til 1.430 kr.

pr. ton CO

e for fortsat at opnå 70 pct.-målsætningen.

Når prisen på de udvalgte produkter falder, øges efterspørgslen efter

disse produkter, særligt i udlandet. Beregningen viser, at faldet i

eksporten af drivhusgasintensive produkter reduceres med en tredje-

del, når fradraget indføres, jf. kolonne (5) sammenlignet med kolonne

(2) i tabellen. Mens eksporten stiger i brancher, der får fradraget, falder

eksporten i brancher, der ikke får fradraget. Årsagen er, at den højere

drivhusgasafgift alt andet lige øger produktionsomkostningerne i alle

brancher. Når virksomhederne i brancher uden fradraget som reaktion

herpå hæver priserne, falder eksporten. Da drivhusgasintensiteten i

brancherne

med

mindsket

eksport

lavere

end

drivhusgasintensiteten i brancher med øget eksport, er nettoeffekten

en reduktion i de globale udledninger.

Beregningerne viser, at udledningerne i udlandet stiger med ca. 0,9

mio. ton CO

e mindre end i scenariet uden fradrag. Da velfærdstabet

stiger med ca. 0,8 mia. kr., koster hvert ton global merreduktion

dermed ca. 900 kroner i tabt velfærd i denne beregning.

I den konkrete beregning er det i særlig høj grad eksporten af mejeri-

produkter, der øges, sammenlignet med en ensartet drivhusgas-

beskatning. Årsagen er, at drivhusgasafgiften i særlig høj grad rammer

kvægbedrifter, hvor udledningerne er store, og at den beregnede

lækagerate i denne branche er høj. Det outputbaserede fradrag udgør

… da reduktioner via

forskydninger i

erhvervsstrukturen

mindskes

Fradraget øger

eksporten af

drivhusgasintensive

produkter …

… og sænker

lækagen

Særlig stor stigning i

eksporten af

mejeriprodukter

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Alternativer til en ensartet drivhusgasbeskatning I.5

TABEL I.10

OMKOSTNINGER OG MERREDUKTIONER VED LÆKAGEKORREKTION

Tabellen viser de globale merreduktioner og meromkostningen pr. global merreduktion ved

indførslen af et outputbaseret fradrag til udvalgte brancher samt en tilsvarende anvendelsesafgift.

(Beregning nr.)

(2)

Ensartet

drivhusgas-

beskatning

Drivhusgasafgift, kr. pr. ton

Velfærdsændring, heraf

- Indkomsteffekt

- Priseffekt

- Fritidseffekt

- Luftforurening og vandmiljø

Velfærdsændring i alt

(a) Meromkostning ift. (2)

Drivhusgasudledninger, heraf

- i Danmark

- i resten af EU

- i resten af verden

Globalt

(b) Merreduktion ift. (2)

Lækagerate, pct.

Meromkostning pr.

global merreduktion: (a)/(b)

1.200

(5)

+ Outputbaseret

fradrag i udvalgte

brancher

1.430

(6)

+ Anvendelses-

afgift

1.409

----------------------------- Mia. kr. -----------------------------

-18,7

+11,6

+0,2

+3,3

-3,7

-17,4

+9,1

+0,4

+3,3

-4,5

0,83

-16,0

+7,7

+0,5

+3,3

-4,4

0,77

------------------------ Mio. ton CO

e -------------------------

-16

+0,6

+2,7

-12,6

-16

+0,6

+1,8

-13,6

0,93

-16

+0,6

+1,7

-13,6

0,96

---------------------------- Kr. pr. ton ----------------------------

888

-18,6

-2,1

-3,0

-12,6

-1,5

-3,3

795

-12,8

-1,9

-3,2

------------------------------- Mia. kr. ------------------------------

Eksport af udvalgte produkter

Import af udvalgte produkter

Kvoteforbrug i Danmark

--------------------------- Mio. ton CO

---------------------------

Ændringerne i eksporten og importen er opgjort i faste priser og viser summen af brancherne

“kvæg”,

“svin”, “slagterier

(kvæg)”,

“slagterier

(svin)”,

“mejerier”, “fremstilling

af metal”,

“fremstilling

af kemikalier”,

“kraftvarmeværker”

“vind-

og solkraft”. Beregningsnummer henviser til kolonnerne i tabel I.9.

Alle beløb angives i 2016-priser.

Egne beregninger.

Anm.:

Kilde:

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Alternativer til en ensartet drivhusgasbeskatning I.5

derfor 24 pct. af prisen på produkterne slagtekvæg og råmælk, jf. den

tidligere boks I.18. Disse produkter sælges i overvejende grad til

danske slagterier og mejerier, som eksporterer en betydelig andel af

de forarbejdede produkter. Prisfaldet giver særligt en stor stigning i

eksporten af mejeriprodukter, som fortrænger landbrugsproduktion og

drivhusgasudledninger i udlandet.

Trin 2: En afgift på

indenlandsk

anvendelse af

produkterne

Det næste skridt i lækagekorrektionsmodellen er at supplere fradraget

med en tilsvarende afgift på indenlandsk anvendelse af de pågæld-

ende produkter (både danskproducerede og importerede produkter).

Formålet med anvendelsesafgiften er at dæmpe forbruget i Danmark,

herunder importen, af de pågældende drivhusgasintensive produkter,

jf. afsnit I.3, hvorved reduktionsmekanismen via ændrede priser

genindføres.

Anvendelsesafgiften skal ideelt lægges på al indenlandsk anvendelse,

både på halvfabrikata og endelig anvendelse. Derimod skal afgiften

ikke pålægges eksport, da det vil reducere eksporten og dermed øge

lækagen. Det betyder, at afgiften, der lægges på halvfabrikata, skal

refunderes, hvis produktet senere eksporteres. I de konkrete model-

beregninger har det ikke været muligt at implementere en fuld

afgiftsfritagelse for eksporten, hvilket bidrager til, at beregningerne skal

tages med forbehold, jf. boks I.19.

Halvfabrikata til

eksport bør friholdes

fra afgiften

BOKS I.19

MODELBEREGNING AF ANVENDELSESAFGIFTEN

I beregningen indføres en afgift på al indenlandsk anvendelse af produkter fra de samme udvalgte

brancher, der tildeles et outputbaserede fradrag, og satserne på anvendelsesafgiften er de samme

som på fradraget, jf. boks I.18.

Af modeltekniske årsager foretages der ikke en generel friholdelse af halvfabrikata til eksport fra

afgiften i beregningen. Dog friholdes danske slagterier og mejerier fra afgiften, når de anvender

slagtekvæg og råmælk, og i stedet afgiftspålægges indenlandsk anvendelse af de forarbejdede

produkter fra slagterierne og mejerierne, dvs. oksekød og mejeriprodukter. Afgiftssatsen på

forarbejdet oksekød og mejeriprodukter sættes, så satsen afspejler værditilvæksten, der kan

henføres til leverancerne fra brancherne slagtekvæg og råmælk.

Dermed friholdes en betydelig del af, men ikke alle, inputs i produktionen, der sidenhen eksporteres,

i beregningen. Eksempelvis afgiftspålægges al anvendelse af elektricitet fortsat i alle brancher, dog

med lave satser. Konsekvensen er, at beregningen overvurderer faldet i eksporten og under-

vurderer de globale merreduktioner ved et perfekt implementeret afgiftssystem.

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Alternativer til en ensartet drivhusgasbeskatning I.5

Beregningerne viser

et fald i omkost-

ningerne pr. global

merreduktion

Beregningen viser, at anvendelsesafgiften dæmper importen af de

udvalgte produkter efter hensigten, så de globale udledninger redu-

ceres. Samtidig reduceres velfærdstabet en smule. I de konkrete

beregninger falder meromkostningerne pr. global merreduktion fra ca.

900 til ca. 800 kr. pr. ton CO

e, jf. kolonne (6) i tabel I.10. Bereg-

ningerne bekræfter dermed, at en indenlandsk anvendelsesafgift kan

have en berettigelse i et omkostningseffektivt lækagekorrektions-

system. Faldet i de samfundsøkonomiske omkostninger er imidlertid

usikkert, da det dækker over modsatrettede effekter, jf. boks I.20.

BOKS I.20

MODSATRETTEDE VELFÆRDSEFFEKTER VED EN

ANVENDELSESAFGIFT

I boksen redegøres der for, at anvendelsesafgiften har modsatrettede effekter på de samfunds-

økonomiske omkostninger.

På den ene side er der isoleret set er en velfærdsforbedring ved at indføre anvendelsesafgiften på

danskproducerede produkter. Denne velfærdsforbedring skyldes, at anvendelsesafgiften modvirker

en del af forvridningen fra det outputbaserede fradrag: Da det outputbaserede fradrag sænker det

indenlandske prisniveau på de pågældende produkter, stiger forbruget af de pågældende produkter,

og dermed stiger produktionen og udledningerne. Ved at pålægge produkterne en anvendelsesafgift

svarende til størrelsen af fradraget pr. enhed af produktet, modtager danske virksomheder og

husholdninger igen et prissignal, der afspejler produkternes drivhusgasudledninger. Det betyder, at

forbruget reduceres, og dermed bevæger produktionen sig i retning af den omkostningseffektive

løsning med en ensartet drivhusgasbeskatning.

På den anden side er der isoleret set en velfærdsforværring ved at indføre anvendelsesafgiften på

importerede produkter. Dette prissignal er relevant i forhold til at reducere de globale udledninger,

men medfører isoleret set et velfærdstab i Danmark.

De to modsatrettede effekters kvantitative størrelser afhænger af en lang række forhold; herunder

virksomhedernes og forbrugernes substitutionsmuligheder. Hvis forbrugerne eksempelvis nemt kan

substituere mellem danskproducerede og importerede produkter, begrænses velfærdstabet ved at

indføre anvendelsesafgiften på importerede produkter.

Konklusion: Lave

omkostninger

pr. global

merreduktion …

Beregningerne bekræfter, at outputbaserede fradrag kombineret med

en indenlandsk anvendelsesafgift kan bidrage til en reduktion af

lækagen. Omkostningerne pr. global merreduktion udgør i bereg-

ningerne ca. 800 kr. pr. ton CO

e. Til sammenligning viser beregninger,

at tilsvarende globale reduktioner via en stigning i drivhusgasafgiften

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Alternativer til en ensartet drivhusgasbeskatning I.5

(dvs. en overopfyldelse af 70 pct.-målsætningen) koster ca. 1.700 kr.

pr. ton CO

… på niveau med de

forventede gevinster

for verdens-

økonomien

De 800 kr./ton CO

e angiver de omkostninger, som den danske

samfundsøkonomi pålægges ved at reducere de globale drivhusgas-

udledninger med denne type lækagekorrektion af drivhusgasbeskat-

ningen. Som led i en foregangsstrategi kan det være relevant at

sammenligne disse omkostninger med de forventede gevinster for

verdensøkonomien ved denne reduktion.

Der er imidlertid stor

usikkerhed om størrelsen af den globale marginale skadesomkostning

– den såkaldte social cost of carbon. De 800 kr./ton CO

e er større end

litteraturens hidtidige bud på den globale marginale skadesomkostning

af et ton drivhusgasudledning på 500-600 kr./ton CO

e, jf. Tol (2013).

I nyere naturvidenskabelig forskning om såkaldte tipping points er

social cost of carbon imidlertid væsentligt større, jf. eksempelvis

Lenton mfl. (2019), Lemoine og Traeger (2016) og Cai, Lenton og

Lontzek (2016).

I sidstnævnte vurderes social cost of carbon i 2030

eksempelvis til omkring 1.200 kr. pr. ton.

De beregnede omkostninger pr. global merreduktion undervurderes i

det omfang, at det i praksis ikke er muligt at skalere størrelsen af

fradraget og anvendelsesafgiften korrekt i forhold til de faktiske

lækagerater i de enkelte brancher. Beregningerne afspejler det

tilfælde, hvor de faktiske lækagerater er kendt med sikkerhed.

Beregningerne indikerer, at potentialet for yderligere reduktioner i de

globale udledninger ved denne type lækagekorrektion er begrænset.

Det skyldes, at lækagen som udgangspunkt er begrænset, jf.

lækageraten på 21 pct. ved en ensartet drivhusgasbeskatning.

Omvendt stiger de globale merreduktioner, hvis der kan tilføjes flere

brancher til listen over brancher, der modtager et fradrag og en

tilsvarende anvendelsesafgift.

De beregnede

omkostninger

undervurderes

Potentialet for

reduktioner er

begrænset

19) En følsomhedsanalyse i baggrundsnotatet viser, at omkostningerne pr. global

merreduktion stiger fra ca. 800 kr. pr. ton CO

e til ca. 900 kr. pr. ton CO

e, hvis der

benyttes en EU ETS-lækagerate på 83 pct. i stedet for 20 pct. i beregningerne.

20) Der er dog også omkostninger for udlandet ved klimapolitikken i Danmark som følge af

prisstigninger på danske varer og som følge af lækage (dvs. større omkostninger for

givne reduktionsmålsætninger i udlandet). Omvendt er der gevinster for udlandet ved

mindsket luftforurening fra Danmark til udlandet.

21) Et tipping point er en ikke-reversibel proces, der igangsættes, når koncentrationen af

drivhusgasser i atmosfæren overstiger et vist niveau. Tipping points kan føre til

betydelige yderligere klimaskader, selv om der ikke udledes flere drivhusgasser.

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Alternativer til en ensartet drivhusgasbeskatning I.5

Størst potentiale

ved korrektioner

af eksporten

Beregningerne indikerer endvidere, at potentialet for globale mer-

reduktioner er større ved det outputbaserede fradrag (der er målrettet

eksporten) end ved anvendelsesafgiften (der er målrettet den inden-

landske anvendelse). Det skyldes, at lækagen ved en ensartet drivhus-

gasbeskatning i helt overvejende grad er forårsaget af mindsket

eksport af drivhusgasintensive produkter, særligt fra det animalske

landbrug, fremfor af øget import af drivhusgasintensive produkter.

LEMPET BESKATNING AF LANDBRUGET

Lempet beskatning

af landbruget …

I det følgende beskrives en beregning, hvor udledninger af metan,

lattergas og F-gasser friholdes fra beskatning. Da landbruget står for

omkring 85 pct. af disse udledninger i grundscenariet i 2030, inde-

bærer denne afgiftsfritagelse særligt en lempelse af beskatningen i

landbruget.

Beregningen viser, at en ensartet CO

-afgift, der ikke omfatter

udledninger af metan, lattergas og F-gasser, skal sættes til knap 3.000

kr. pr. ton CO

i 2030 for at opnå 70 pct.-målsætningen, jf. kolonne (7)

i tabel I.11. Den sammenlignelige beregning i afsnit I.4 viste, at afgiften

skal sættes til ca. 1.200 kr. pr. ton CO

e ved en ensartet beskatning af

alle drivhusgasudledninger, jf. kolonne (2). Det højere afgiftsniveau

afspejler to forhold. For det første står metan, lattergas og F-gasser for

35 pct. af de territorielle drivhusgasudledninger (ekskl. LULUCF-

udledninger) i grundscenariet i 2030. Når så stor en andel af de

samlede drivhusgasudledninger friholdes fra beskatning, skal afgiften

sættes betydeligt højere for at opnå 70 pct.-målsætningen. For det

andet afspejler den høje afgift, at potentialet for carbon capture and

storage (CCS) pr. antagelse er fuldt udnyttet ved afgiftsniveauer over

1.000 kr. pr. ton. Denne relativt billige reduktionsmulighed kan derfor

ikke anvendes, når der skal findes nye reduktioner som alternativ til

reduktionerne i landbruget.

De samfundsøkonomiske omkostninger ved at nå 70 pct.-mål-

sætningen bliver omkring tre gange større, når metan, lattergas og F-

gasser friholdes fra beskatning. Velfærdstabet ved at nå reduktions-

målsætningen udgør godt 12 mia. kr., jf. kolonne (7) i tabel I.11, mod

de knap 4 mia. kr. med den ensartede drivhusgasbeskatning.

… kræver en meget

høj beskatning af

andre udledninger

Velfærdstabet i 2030

stiger med ca. 9 mia.

kr. …

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Alternativer til en ensartet drivhusgasbeskatning I.5

TABEL I.11

EFFEKTER I 2030 AF EN OPFYLDELSE AF 70 PCT.-MÅLSÆTNINGEN

Tabellen viser effekterne på dansk økonomi i 2030 af at indfri 70 pct.-målsætningen sammenlignet

med et frozen policy-grundscenarie.

(Beregning nr.)

(2)

Ensartet

drivhusgas-

beskatning

Afgift, kr. pr. ton

Velfærdsændring, herunder

- Indkomsteffekt

- Priseffekt

- Fritidseffekt

Modelberegnet velfærdsændring

- Mindsket luftforurening

- Forbedret vandmiljø

Velfærdsændring i alt

(Pct. af BNP)

1.200

(7)

Lempelse i

landbruget

2.965

(9)

Generelt

fradrag

1.816

(11)

Optimal

tilskuds-

strategi

208

------------------------ Mia. kr. ------------------------

-18,7

+11,6

+0,2

-6,9

+2,1

+1,2

-3,7

(-0,1)

-11,7

-5,2

+1,5

-15,3

+2,4

+0,5

-12,4

(-0,5)

-16,7

+6,8

-0,4

-10,3

+2,0

+0,7

-7,6

(-0,3)

-19,4

+0,3

-0,8

-20,0

+2,2

-0,1

-17,8

(-0,7)

-------------------- Mia. kr. (pct.) --------------------

Bruttoværditilvækst

Privatforbrug

Offentlige finanser (lumpsum-

overførsel til husholdningerne)

-7,1 (-0,3)

-7,3 (-0,6)

-4,3

-16,2 (-0,8)

-17,1 (-1,4)

+6,6

-3,7 (-0,2)

-10,0 (-0,8)

-18,4

+5,9 (+0,3)

-19,4 (-1,6)

-49,4

--------------------------- Pct. ---------------------------

Forbrugerprisindeks

Nominel løn

Realløn efter skat

Arbejdsudbud (timer)

Anm.:

-1,0

-1,3

-0,3

+0,0

+0,4

-1,5

-2,0

-0,2

-0,6

+0,0

+0,6

+0,1

-0,0

+1,0

+1,1

+0,1

Effekterne på den samlede bruttoværditilvækst og det samlede privatforbrug er opgjort i faste priser.

Alle beløb angives i 2016-priser. I alle beregningerne dækkes offentligt merprovenu/finansieringsbehov

af ændret lumpsum-overførsel til husholdningerne. Beregningsnummer henviser til kolonnerne i tabel

I.9.

Egne beregninger.

Kilde:

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Alternativer til en ensartet drivhusgasbeskatning I.5

… fordi dyrere

reduktioner må

tages i brug

Meromkostningen afspejler, at reduktionerne ikke længere foretages

de steder, hvor det er samfundsøkonomisk billigst, og at en række

dyrere reduktionstiltag, som ellers ikke var nødvendige, derfor må

tages i brug. Dette afspejler sig i, at fordelingen af reduktionerne frem

mod 2030 er markant anderledes med en ensartet CO

-afgift i forhold

til den ensartede drivhusgasbeskatning. Landbruget står nu for blot 12

pct. af reduktionerne, mod 35 pct. ved den ensartede drivhusgas-

beskatning. Modstykket er, at de øvrige erhverv, særligt private

tjenesteerhverv, og husholdningerne står for større andele af

reduktionerne, jf. kolonne (2) og (7) i tabel I.12.

Den lempeligere beskatning af landbruget, der følger af at friholde

metan og lattergas, betyder, at prisstigningerne på fødevarer er mindre

end ved den ensartede drivhusgasbeskatning. Eksempelvis stiger

priserne på oksekød og mejeriprodukter kun med 1-2 pct. mod ca. 10

pct. ved en ensartet drivhusgasbeskatning.

Den højere CO

-afgift betyder omvendt, at priserne på benzin og diesel

til transport stiger med ca. 60 pct. mod ca. 20 pct. med en ensartet

drivhusgasbeskatning. Samlet stiger forbrugerpriserne en smule, hvor

der derimod er et fald i scenariet med en ensartet CO

-afgift. De højere

forbrugerpriser mindsker husholdningernes forbrugsmuligheder

svarende til et velfærdstab på 1,9 mia. kr., jf. kolonne (7) i tabel I.11.

Fødevarepriser

stiger mindre …

… men benzin og

diesel bliver markant

dyrere

22) Prisændringerne er angivet for danskproducerede og importerede varer tilsammen,

men ekskl. avancer i engros- og detailhandelen. Da transportomkostningerne stiger

med en høj CO

-afgift, er den samlede prisstigning inkl. avancer større end de angivne

prisændringer.

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Alternativer til en ensartet drivhusgasbeskatning I.5

TABEL I.12

FORDELING AF DRIVHUSGASREDUKTIONER

Tabellen viser drivhusgasreduktionerne i 2030 ved en indfrielse af 70 pct.-målsætningen. Den første

kolonne angiver fordelingen af udledningerne i grundscenariet. De øvrige kolonner angiver

fordelingen af den samlede reduktion, der skal til for at nå 70 pct.-målsætningen. Drivhusgas-

udledningerne reduceres i alle beregningerne med i alt 16 mio. ton CO

(Beregning nr.)

Pct.

Fordeling

i 2030

Landbrug

Fødevareindustri

Forsyning

Industri

Private tjenester

Offentlige tjenester

Øvrige virksomheder

Husholdninger

Negative udledninger

LULUCF

I alt

Anm.:

(2)

Ensartet

drivhusgas-

beskatning

(7)

Lempelse i

landbruget

(9)

Generelt

fradrag

(11)

Optimal

tilskudsstr

ategi

----------- Fordeling af den samlede reduktion ----------

1,4

0,8

1,5

1,8

100

2,1

1,7

5,0

7,2

100

1,6

1,1

2,6

3,9

100

1,8

1,4

4,0

4,7

100

1,4

1,3

-2

100

“Landbrug”

dækker landbrug og gartnerier.

“Fødevareindustri”

dækker føde-, drikke- og tobaksindustri.

“Forsyning”

dækker nordsøproduktionen, olieraffinaderier, el-, gas-, varme- og vandforsyning samt

affaldsforbrænding mv.

“Industri”

dækker øvrig industri og forarbejdning.

“Øvrige

virksomheder” dækker

skovbrug, fiskeri og byggeri. Beregningsnummer henviser til kolonnerne i tabel I.9.

Egne beregninger.

Kilde:

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Alternativer til en ensartet drivhusgasbeskatning I.5

Mindsket

luftforurening fra

trafikken men mere

fra landbruget

Den højere CO

-afgift reducerer luftforureningen, hvilket bidrager til at

øge velfærdsgevinsterne. Det afspejler primært, at luftforureningen fra

trafikken falder, herunder særligt som følge af mindsket tung transport

hos virksomhederne.

I modsat retning trækker, at luftforureningen fra

ammoniak- og kvælstofudledninger i landbruget falder mindre i

scenariet, hvor metan og lattergas friholdes fra beskatning.

Beregningerne viser, at beskæftigelsen i landbruget med friholdelse af

metan, lattergas og F-gasser reduceres med ca. 4.300 årsværk eller 7

pct. i forhold til grundscenariet, mens reduktionen er på 14.500 års-

værk eller 25 pct. med en ensartet drivhusgasbeskatning, jf. kolonne

(2) og (7) i tabel I.13. Konsekvenserne for landbruget er således

mindre, men alligevel rammes landbruget fortsat hårdt af beskatningen

sammenlignet med andre erhverv. Dette skyldes flere forskellige

forhold, som er uddybet i boks I.21.

Beskæftigelsen i

landbruget falder

med ca. 7 pct.

23) Helbredsomkostninger fra luftforurening i trafikken stammer primært fra NO

- og

partikelforurening. I det omfang SO

- og NO

-udledninger er afgiftsbelagt tilsvarende til

helbredsomkostningerne, giver reduktioner af SO

og NO

ikke samlet set ændringer i

det beregnede velfærdsmål. SO

- og NO

-afgifterne er dog betydeligt lavere end de

anvendte helbredsomkostninger i beregningerne.

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Alternativer til en ensartet drivhusgasbeskatning I.5

TABEL I.13

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER I 2030 VED EN OPFYLDELSE AF 70

PCT.-MÅLSÆTNINGEN

Tabellen viser ændringer i beskæftigelsen i 2030 ved en indfrielse af 70 pct.-målsætningen

sammenlignet med et frozen policy-grundscenarie. Det samlede antal årsværk ændres som følge

af effekter på den gns. arbejdstid. Det samlede antal personer i beskæftigelse er uændret.

(Beregning nr.)

Årsværk (pct.)

Merprovenu/finansierings-

behov dækkes af

Landbrug

Fødevareindustri

Forsyning

Industri

Private tjenester

Øvrige

Brancher med mindsket

beskæftigelse i alt

Brancher med øget

beskæftigelse i alt

I alt

(Beregning nr.)

Merprovenu/finansierings-

behov dækkes af

Brancher med mindsket

beskæftigelse i alt

Brancher med øget

beskæftigelse i alt

I alt

Anm.:

(2)

Ensartet

drivhusgas-

beskatning

(7)

Lempelse i

landbruget

(9)

Generelt

fradrag

(11)

Optimal

tilskuds-

strategi

----------- ændret lumpsum-overførsel til husholdningerne -----------

-14.500 (-25)

-4.500 (-9)

+600 (+1,9)

+3.200 (+1,3)

+9.600 (+0,6)

+4.500 (+0,4)

-22.100

+21.100

-1.000 (-0,0)

(4)

-4.300 (-7)

-1.900 (-4)

+1.700 (+6)

-400 (-0,1)

-3.000 (-0,2)

+1.600 (+0,1)

-15.100

+8.900

-6.300 (-0,2)

(8)

-4.200 (-7)

-2.100 (-4)

+1.500 (+5)

+1.500 (+0,6)

+2.500 (+0,2)

-10.800

+12.600

+1.800 (+0,1)

(10)

-400 (-0,6)

-500 (-1,0)

+2.600 (+8)

+1.800 (+0,7)

-4.300 (-0,3)

+4.100 (+0,3)

-7.600

+10.900

+3.300 (+0,1)

(12)

--------------------- ændret arbejdsindkomstskat ---------------------

-22.400

+20.000

-2.400 (-0,1)

-14.000

+9.800

-4.100 (-0,1)

-13.300

+9.600

-3.700 (-0,1)

-20.400

+7.700

-12.700 (-0,4)

“Landbrug”

dækker landbrug og gartnerier.

“Fødevareindustri”

dækker føde-, drikke- og tobaksindustri.

“Forsyning”

dækker nordsøproduktionen, olieraffinaderier, el-, gas-, varme- og vandforsyning samt

affaldsforbrænding mv.

“Industri”

dækker øvrig industri og forarbejdning.

“Øvrige”

dækker skovbrug,

fiskeri, byggeri og offentlige tjenester. Beregningsnummer henviser til kolonnerne i tabel I.9.

Egne beregninger.

Kilde:

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Alternativer til en ensartet drivhusgasbeskatning I.5

BOKS I.21

KONSEKVENSER FOR LANDBRUGET AF EN REN CO

-AFGIFT

Beregningerne viser, at landbruget er branchen med størst absolut beskæftigelsesfald ved en ind-

førsel af en ensartet CO

-afgift. Dette skyldes primært fire forhold:

For det første rammer en CO

-afgift landbruget hårdt, da landbruget ikke blot er CO

e-intensivt, men

også CO

-intensivt sammenlignet med andre brancher. I 2030 er CO

-intensiteten, målt som CO

udledningerne pr. bruttoværditilvækst, eksempelvis højere i landbruget end i forsyningssektoren

som helhed, jf. x-aksen i figur B. Dette skyldes blandt andet, at der sker en betydelig udbygning

med vind- og solenergi frem mod 2030.

For det andet er det dyrt for landbruget at tilpasse sig til afgiften. Landbrugets CO

-udledninger er

primært knyttet til olieforbrug, og mulighederne for at elektrificere disse processer er begrænsede.

For det tredje afsætter landbrug og fødevareindustri – ligesom resten af industrien – en stor andel

af sine produkter på de internationale eksportmarkeder, og landbruget er derfor udsat for

international konkurrence. En given stigning i omkostningerne har derfor en større betydning for den

samlede produktion i landbruget end i mere hjemmerettede erhverv.

For det fjerde er der relativt mange beskæftigede pr. bruttoværditilvækst i landbruget sammenlignet

med andre erhverv, jf. y-aksen i figurerne. En given ændring i produktionen medfører derfor en

større ændring i beskæftigelsen i landbruget end i andre erhverv.

FIGUR A

BESKÆFTIGEDE OG CO

UDLEDNINGER PR. BVT

FIGUR B

BESKÆFTIGEDE OG CO

UDLEDNINGER PR. BVT

Anm.:

“BVT”

angiver bruttoværditilvækst. CO

e-intensiteten angiver de samlede drivhusgasudledninger pr.

BVT. Figurerne viser tallene i grundscenariet for 2030.

“Landbrug”

dækker landbrug og gartnerier.

“Fødevareindustri”

dækker føde-, drikke- og tobaksindustri.

“Forsyning”

dækker nordsøproduktionen,

olieraffinaderier, el-, gas-, varme- og vandforsyning samt affaldsforbrænding mv.

“Industri”

dækker øvrig

industri og forarbejdning.

“Øvrige”

dækker skovbrug, fiskeri, byggeri og offentlige tjenester.

Egne beregninger.

Kilde:

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Alternativer til en ensartet drivhusgasbeskatning I.5

FRADRAG FOR AFGIFTEN

Beregning af

effekterne af et

outputbaseret

fradrag til alle

brancher

I det følgende præsenteres en beregning, hvor alle brancher får tildelt

et outputbaseret fradrag. I beregningen får alle brancher, og ikke kun

lækageudsatte brancher, tilbageført en del af provenuet fra afgiften, og

fradraget suppleres ikke med en anvendelsesafgift.

Beregningen

bevæger sig dermed væk fra den model, der eksplicit har til hensigt at

begrænse lækagen. Beregningerne viser derimod konsekvenserne af

en generel produktionsafhængig tilbageførsel af afgiftsprovenuet til de

berørte brancher.

Beregningen viser, at velfærdstabet stiger fra knap 4 mia. kr. til ca. 7,6

mia. kr., når der gives et fradrag til virksomhederne, jf. kolonne (9)

sammenlignet med kolonne (2) i tabel I.11. Det højere velfærdstab

afspejler, at der nu ikke i samme grad sker reduktioner som følge af

forskydninger i erhvervsstrukturen. Med en ensartet drivhusgasbeskat-

ning mindskes udledende brancher (f.eks. landbruget) i størrelse,

mens de mindst udledende brancher (f.eks. tjenesteerhverv) vokser i

størrelse. Disse forskydninger i erhvervsstrukturen bidrager med 4,3

mio. ton CO

e af de samlede reduktioner på 16 mio. ton CO

e uden

fradrag. Når der indføres et outputbaseret fradrag, bidrager

forskydninger i erhvervsstrukturen kun med 1,9 mio. ton CO

e af de

samlede reduktioner, jf. figur I.5.

Velfærdstabet

fordobles …

24) Det antages i beregningen, at fradraget udgør 80 pct. af afgiftsbetalingen i hver

branche. Denne antagelse afspejler, at fradraget tildeles på en måde, der sikrer, at

ingen virksomheder modtager et fradrag, der er større end afgiftsbetalingen.

Antagelsen svarer til, at virksomhederne i hver branche i gennemsnit får tilbageført 80

pct. af afgiftsbetalingen. Afhængig af deres klimaeffektivitet får nogle virksomheder

tilbageført mere og andre mindre.

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Alternativer til en ensartet drivhusgasbeskatning I.5

FIGUR I.5

REDUKTIONER I DRIVHUSGASUDLEDNINGER SOM FØLGE AF

ENSARTET DRIVHUSGASAFGIFT MED FRADRAG FOR AFGIFTEN

Figuren viser drivhusgasudledningerne og -reduktionerne i 2030 som følge af en ensartet

drivhusafgift, der sikrer en indfrielse af 70 pct.-målsætningen. Figuren viser scenarie (9), hvor der

gives et outputbaseret fradrag for drivhusgasafgiften til virksomhederne svarende til 80 pct. af

afgiftsbetalingen.

Anm.:

Figuren viser de territorielle udledninger. Der er negative udledninger på 0,9 mio. ton CO

e i

grundscenariet, der er fratrukket fra

“øvrige

virksomheder” i figuren. I beregningen udfases eksisterende

energiafgifter, der gives et nedslag i afgiften for kvoteprisen i kvotesektoren, og der gives et tilskud til

negative udledninger. Reformen finansieres via en mindsket lumpsum-overførsel til husholdningerne.

Egne beregninger.

Kilde:

… fordi drivhusgas-

afgiften må hæves til

ca. 1.800 kr. pr. ton

Når der i mindre grad sker reduktioner som følge af forskydninger i

erhvervsstrukturen, må drivhusgasafgiften sættes til et højere niveau,

ca. 1.800 kr. pr. ton CO

e, for at opnå 70 pct.-målsætningen. Dermed

foretager virksomhederne i stedet større reduktioner via tilpasninger i

deres produktion, eksempelvis via elektrificering, hvilket har den

konsekvens, at reduktionerne ikke foretages på den for samfundet

mest omkostningseffektive måde. Dette gælder også selvom for-

delingen af reduktionerne på tværs af brancher ikke ændres meget i

forhold til scenariet uden et fradrag for afgiften, jf. tabel I.12.

Det outputbaserede fradrag virker som et produktionstilskud til

forurenende virksomheder. Når forurenende virksomheder modtager

fradraget, sænker de priserne på deres produkter. Omvendt stiger

virksomhedernes omkostninger og priser, når drivhusgasafgiften

hæves. Da virksomhederne i et vist omfang har mulighed for at tilpasse

produktionen og reducere omkostningerne ved drivhusgasafgiften, er

nettoeffekten af fradraget, at priserne inkl. fradraget falder. Dermed

Fradraget

begrænser

nedgangen i

produktionen i

forurenende

virksomheder

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Alternativer til en ensartet drivhusgasbeskatning I.5

øges efterspørgslen (blandt andet fra udlandet), og produktionen stiger

sammenlignet med scenariet uden fradraget. Stigningen i produk-

tionen som følge af fradraget afspejler sig ved, at bruttoværdi-

tilvæksten i 2030 kun reduceres med 0,2 pct. i kolonne (9) i tabel I.11

sammenlignet med 0,3 pct. uden fradraget i kolonne (2).

Husholdningernes

disponible indkomst

mindskes …

Da produktionen ikke falder meget, reduceres virksomhedernes

efterspørgsel efter arbejdskraft heller ikke. Derfor falder lønniveauet

ikke ligesom i scenariet uden fradraget. Derimod falder hushold-

ningernes indkomst fra offentlige overførsler, hvis reformen finansieres

af en mindsket lumpsum-overførsel til husholdningerne. Årsagen er, at

fradraget øger det offentlige nettofinansieringsbehov fra ca. 4 mia. kr.

til ca. 18 mia. kr., og husholdningernes disponible nettoindkomst falder

tilsvarende, selvom lønniveauet ikke falder.

Hvis reformen derimod finansieres med en stigning i arbejds-

indkomstskatten, reduceres husholdningernes lønindkomst efter skat,

og som reaktion herpå reducerer husholdningernes sit arbejdsudbud.

Denne ekstra forvridning via arbejdsindkomstskatten betyder, at det

samlede velfærdstab ved reformen stiger fra ca. 7,6 mia. kr. til ca. 9,0

mia. kr.

Selvom virksomhederne sænker priserne, så prisstigningerne på

oksekød og mejeriprodukter eksempelvis kun udgør en tredjedel i

forhold til scenariet uden et fradrag, stiger det samlede forbruger-

prisindeks. Årsagen er, at den højere drivhusgasafgift øger priserne på

husholdningernes forbrug af benzin og diesel, fra en prisstigning på ca.

14 pct. uden fradrag til en prisstigning på ca. 31 pct. med fradrag.

Dermed udhules en del af gevinsten for husholdningerne fra de

prisfald, der skyldes udfasningen af de eksisterende energiafgifter.

Velfærdsgevinsten fra lavere priser reduceres fra ca. 11,6 mia. kr. i

kolonne (2) til ca. 6,8 mia. kr. i kolonne (9), jf. tabel I.11.

Fradraget mindsker beskæftigelsesfaldet i brancher, hvor

beskæftigelsen falder som følge af afgiften, fra ca. 22.100 årsværk til

ca. 10.800 årsværk, jf. tabel I.13. En samfundsøkonomisk fordel ved

at begrænse forskydninger i beskæftigelsen er, at tilpasnings-

omkostninger relateret hertil, eksempelvis omkostninger ved perioder

med ledighed og opkvalificering, alt andet lige reduceres. Disse

effekter indgår ikke i modelberegningerne.

Sammenlignes med scenariet med en lempeligere beskatning af

landbruget (fritagelse af metan, lattergas og F-gasser) er det samlede

beskæftigelsesfald i brancher med faldende beskæftigelse mindre, og

det samlede velfærdstab er betydeligt lavere, når der introduceres et

… uanset

finansieringsform …

… og

forbrugerpriserne

stiger

Forskydningerne i

beskæftigelsen

mindskes …

… mere end i

scenariet med en

lempet beskatning i

landbruget

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Alternativer til en ensartet drivhusgasbeskatning I.5

outputbaserede fradrag til alle brancher – jf. beregning (7) vs. bereg-

ning 9). Selv for landbruget er beskæftigelseseffekterne sammenligne-

lige i de to scenarier.

TILSKUDSSTRATEGIEN

Modelberegninger

af en

tilskudsstrategi …

Som alternativ til en drivhusgasafgift kan 70 pct.-målsætningen opnås

ved at give tilskud til teknologier, der reducerer drivhusgas-

udledningerne. Som illustration af effekterne ved en tilskudsstrategi er

der udført modelberegninger, hvor 70 pct.-målsætningen primært

opnås via optimerede tilskud frem for en ensartet drivhusgas-

beskatning.

Beregningen giver et underkantsskøn for de samfundsøkonomiske

omkostninger ved at opnå 70 pct.-målsætningen via tilskud. Dette

skyldes, at der i beregningen gives tilskud på en måde, der sikrer, at

kun de mest omkostningseffektive reduktionstiltag tages i brug for at

opnå 70 pct.-målsætningen – nemlig de tiltag, der anvendes ved en

ensartet drivhusgasbeskatning. Beregningerne tilrettelægges tilmed

på en måde, der ikke medfører en overkompensation af tilskuds-

modtagerne. I praksis vil virksomhedernes og husholdningernes

heterogenitet og manglen på information betyde, at der vil blive givet

tilskud til teknologier, der ikke giver omkostningseffektive reduktioner,

og at der vil blive givet tilskud, som overkompenserer nogle

modtagere. Ligeledes vil nogle omkostningseffektive teknologier ikke

blive taget i brug, da tilskudssatserne ikke vil være tilstrækkelige for

alle husholdninger eller virksomheder.

Modelberegningerne inkluderer ikke administrative omkostninger og

omkostninger som følge af usikkerhed omkring de fremtidige

tilskudssatser, jf. uddybningen i boks 1.5 i afsnit I.3. De beregnings-

tekniske forudsætninger beskrives i boks I.22.

… hvor tilskuddene

fordeles optimalt ...

… og der ses bort

fra øvrige

omkostninger

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Alternativer til en ensartet drivhusgasbeskatning I.5

BOKS I.22

FORUDSÆTNINGER I TILSKUDSBEREGNINGERNE

Der foretages to beregninger, der alene afviger fra hinanden via forudsætningen om finansiering.

Reformen finansieres via mindsket lumpsum-overførsel til husholdningerne i den første beregning

og via en højere arbejdsindkomstskat i den anden beregning.

Tilskudsberegningerne er baseret på følgende antagelser:

•

Den eksisterende CO

-afgift erstattes af en ensartet CO

-afgift i ikke-kvotesektoren

svarende til kvoteprisen, men øvrige eksisterende energiafgifter fastholdes

Der gives tilskud til negative udledninger, indtil det realistiske potentiale for BECCS opnås

I brancherne kraftvarmeværker og affaldsforbrænding mv. stilles der krav til omlægning af

energiforbruget, så der opnås samme reduktioner fra energiforbrug i forhold til output som

ved en ensartet drivhusgasbeskatning på 2.600 kr. pr. ton CO

Der gives tilskud til elektrificering, hvormed fossilbaseret procesteknologi fortrænges.

Tilskudssatsen sættes, så der nås de samme reduktioner fra procesteknologi i forhold til

output som ved en ensartet drivhusgasbeskatning på 2.600 kr. pr. ton CO

Der gives tilskud til elbaseret transport i alle brancher bortset fra søfart, flytransport og

international vejtransport. Tilskudssatsen sættes, så der opnås samme reduktioner fra

transport i forhold til transportmængden som ved en ensartet drivhusgasbeskatning på 2.600

kr. pr. ton CO

Der gives tilskud til reduktioner af metan og lattergas i landbruget. Tilskudssatsen sættes,

så der nås samme reduktioner af metan og lattergas i forhold til outputmængden som ved

en ensartet drivhusgasbeskatning på 2.600 kr. pr. ton CO

Der gives tilskud til husholdningernes elforbrug, hvilket tilskynder til anvendelse af f.eks.

varmepumper og elbiler, så der opnås de samme reduktioner fra olie og naturgas til

opvarmning og benzin og diesel til transport som ved en ensartet drivhusgasbeskatning på

2.600 kr. pr. ton CO

•

Beregningerne viser

et to til fire gange

større

velfærdstab …

Modelberegningerne viser et velfærdstab på 18-22 mia. kr. ved en

opnåelse af 70 pct.-målsætningen i 2030 via en optimal tilskuds-

strategi. De samfundsøkonomiske omkostninger er dermed to til fire

gange højere end i de sammenlignelige beregninger af en målopfyld-

else med en ensartet drivhusgasbeskatning, jf. tabel I.14. Da tilskuds-

strategien medfører et finansieringsbehov på ca. 50 mia. kr., er vel-

færdstabet særligt stort, hvis reformen finansieres ved at øge en for-

vridende skat, jf. kolonne (12) i tabel I.14.

100

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Alternativer til en ensartet drivhusgasbeskatning I.5

… men det faktiske

velfærdstab er

sandsynligvis

væsentligt større

Beregningen viser de samfundsøkonomiske omkostninger ved en

tilskudsstrategi, hvor det hypotetisk set er muligt at give de samfunds-

økonomisk optimale tilskud uden administrative omkostninger,

usikkerhed eller andre uhensigtsmæssigheder. Dermed er bereg-

ningen et udtryk for de mindst mulige samfundsøkonomiske omkost-

ninger ved en tilskudsstrategi.

TABEL I.14

EFFEKTER I 2030 AF EN OPNÅELSE AF 70 PCT.-MÅLSÆTNINGEN

Tabellen viser effekterne på dansk økonomi i 2030 af at opnå 70 pct.-målsætningen via en ensartet

drivhusgasafgift hhv. tilskud med forskellige antagelser om finansieringen af reformen.

(Beregning nr.)

Det offentlige merprovenu /

finansieringsbehov dækkes af…

(1)

(11)

(3)

(12)

ændret lumpsum-overførsel

til husholdningerne

Ensartet

drivhusgas

afgift

Optimal

tilskuds-

strategi

208

ændret

arbejdsindkomstskat

Ensartet

drivhusgas

afgift

996

Optimal

tilskuds-

strategi

208

Afgift, kr. pr. ton

Velfærdsændring, herunder

- Indkomsteffekt

- Priseffekt

- Fritidseffekt

- Luftforurening og vandmiljø

Velfærdsændring i alt

(pct. af BNP)

Lumpsum-overførsel

996

------------------------- Mia. kr. -------------------------

-6,7

-5,3

+1,5

+3,3

-7,2

(-0,3)

+11,9

-19,4

+0,3

-0,8

+2,3

-17,8

(-0,7)

-49,4

-5,1

-4,9

+0,6

+3,3

-6,1

(-0,2)

-26,2

-1,3

+3,1

+2,3

-22,2

(-0,9)

----------------------------- Pct. -----------------------------

Forbrugerprisindeks

Nominel løn

Realløn efter skat

Arbejdsudbud (timer)

Anm.:

Kilde:

+0,4

-1,6

-2,0

-0,2

-0,0

+1,0

+1,1

+0,1

+0,4

-1,6

-0,8

-0,1

+0,1

+1,3

-4,0

-0,4

Alle beløb angives i 2016-priser. Forudsætningerne bag tilskudsberegningerne er beskrevet i boks I.22.

Beregningsnummer henviser til kolonnerne i tabel I.9.

Egne beregninger.

Økonomi og Miljø, 2020

101

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Alternativer til en ensartet drivhusgasbeskatning I.5

En tilskudsstrategi

undertrykker

reduktions-

mekanismer hos

virksomhederne …

Det højere velfærdstab ved tilskudsstrategien afspejler, at samfunds-

økonomisk optimale mekanismer slås fra, når der anvendes tilskud i

stedet for en ensartet drivhusgasbeskatning. I beregningen tildeles

tilskuddene til forskellige typer af reduktionstiltag, så virksomhederne

lige præcis kompenseres for meromkostningerne ved at anvende de

pågældende reduktionstiltag. Tilskuddene tilskynder alene til an-

vendelse af de pågældende teknologier og ikke til de tilpasninger i

produktsammensætningen, som en afgift medfører.

Da tilskuddene tildeles på en måde, så virksomhedernes omkostninger

samlet set er uændrede, ændrer virksomhederne ikke priserne på

deres produkter. Dermed tilskyndes danske og udenlandske

husholdninger og virksomheder ikke til at sænke deres forbrug af

drivhusgasintensive, danske produkter, og der sker ikke reduktioner

via forskydninger i erhvervsstrukturen. Med en ensartet drivhusgas-

beskatning bidrager disse forskydninger i erhvervsstrukturen med 4,6

mio. ton CO

e af de samlede reduktioner på 16 mio. ton CO

e. I den

konkrete tilskudsberegning sker der derimod en lille stigning i

udledningerne som følge erhvervsmæssige forskydninger, jf. figur I.6.

Stigningen skyldes, at nogle brancher overkompenseres en smule for

deres reduktionstiltag i beregningen.

Da der ikke sker reduktioner via ændringer i erhvervsstrukturen, må en

større del af reduktionerne komme fra de specifikke reduktionstiltag,

der modtager tilskud. At disse dyrere reduktionstiltag anvendes i større

grad end ved en omkostningseffektiv omstilling afspejler sig ved, at

reduktionerne frem mod 2030 fordeler sig anderledes på tværs af

brancher med tilskudsstrategien sammenlignet med en ensartet

drivhusgasbeskatning, jf. kolonne (2) og (11) i tabel I.12.

Tilskudsstrategien medfører et betydeligt finansieringsbehov. I det

omfang denne finansiering tilvejebringes gennem forvridende skatter

kan resultatet være en betydelige nedgang i arbejdsudbuddet. I bereg-

ningen i kolonne (12) øges arbejdsindkomstskatten, hvilket betyder, at

reallønnen efter skat falder, og at husholdningerne derfor sænker

arbejdsudbuddet med 0,4 pct., svarende til 12.700 årsværk.

… og ændringer i

erhvervsstrukturen...

… så dyrere

reduktionstiltag må

tages i brug

Potentielt stor

nedgang i

arbejdsudbuddet

25) Når der indføres en afgift, vil virksomheder have incitament til at reducere deres

drivhusgasudledninger på alle tænkelige måder. Eksempelvis ved at tilbyde et tæppe

frem for en varmelampe ved udendørsservering. En tilskudsstrategi vil næppe kunne

målrettes indirekte reduktionstiltag som tæpper og lignende.

102

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Alternativer til en ensartet drivhusgasbeskatning I.5

FIGUR I.6

REDUKTIONER I DRIVHUSGASUDLEDNINGER VED EN OPFYLDELSE

AF 70 PCT.-MÅLSÆTNINGEN VIA TILSKUD

Figuren viser drivhusgasudledningerne og -reduktionerne i 2030 som følge af en indfrielse af 70

pct.-målsætningen via tilskud, der sikrer, at de mest omkostningseffektive reduktionstiltag tages i

brug. Figuren viser scenarie (11), hvor reformen finansieres via en mindsket lumpsum-overførsel

til husholdningerne.

Anm.:

Kilde:

Figuren viser de territorielle udledninger. Der er negative udledninger på 0,9 mio. ton CO

e i

grundscenariet, der er fratrukket fra

“øvrige

virksomheder” i figuren.

Egne beregninger.

OPSAMLING

Billigst målopnåelse

med en ensartet

drivhusgas-

beskatning

Beregningerne præsenteret i afsnit I.4 viser, at en ensartet

drivhusgasbeskatning sikrer en omkostningseffektiv opnåelse af 70

pct.-målsætningen. Det mindst mulige velfærdstab i 2030 ved en

opnåelse af målsætningen udgør knap 4 mia. kr. eller blot 0,15 pct. af

BNP, jf. kolonne (2) i tabel I.15.

Hvis der som led i en foregangslandsstrategi er et ønske om at

mindske drivhusgaslækagen, kan dette opnås omkostningseffektivt

ved at indføre et outputbaseret fradrag for drivhusgasafgiften for

særligt lækageudsatte erhverv suppleret med en tilsvarende afgift på

indenlandsk anvendelse af de pågældende produkter. Meromkost-

ningerne herved er beregnet til ca. 800 kr. pr. ton global merreduktion,

jf. kolonne (5)-(6). Beregningerne indikerer, at mulighederne for at

begrænse lækagen er små. Usikkerhed om lækageraterne betyder

tillige, at de globale merreduktioner overvurderes, og de samfunds-

økonomiske omkostninger undervurderes.

Globale

merreduktioner

koster mindst 800 kr.

pr. ton CO

Økonomi og Miljø, 2020

103

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Alternativer til en ensartet drivhusgasbeskatning I.5

Et generelt fradrag

koster ca. 0,3-0,6

mio. kr. pr. job

Den samlede beskæftigelse påvirkes ikke nævneværdigt af klima-

politikken, men der sker forskydninger i beskæftigelsen fra forure-

nende til ikke-forurenende brancher. Med en ensartet drivhusgas-

beskatning falder beskæftigelsen i forurenende brancher med ca.

22.100 årsværk, men den samlede beskæftigelse falder kun med ca.

1.000 årsværk. Hvis alle virksomheder får tilbageført provenuet fra

drivhusgasafgiften produktionsafhængigt, svarende til 80 pct. af

afgiftsbetalingen i gennemsnit, mindskes beskæftigelsesfaldet i

brancher med faldende beskæftigelse fra ca. 22.100 årsværk til

11.000-13.000 årsværk. Det årlige velfærdstab bliver i omegnen af 0,3-

0,6 mio. kr. pr. arbejdsplads, der ikke flytter fra forurenende brancher

til mindre forurenende brancher, jf. kolonne (9)-(10) i tabel I.15

Variationer i satsen på drivhusgasafgiften eller friholdelse af udvalgte

erhverv eller typer af udledninger fra beskatning øger de samfunds-

økonomiske omkostninger. Beregningerne viser, at det bliver

væsentligt dyrere at opnå 70 pct.-målsætningen, hvis reduktioner i

landbruget ikke udnyttes fuldt ud. Eksempelvis vil en generel

friholdelse af metan, lattergas og F-gasser fra beskatning øge

velfærdstabet til mere end 12 mia. kr. i 2030, jf. kolonne (7)-(8). I så

fald mindskes særligt konsekvenserne for landbruget og fødevare-

industrien. Det årlige velfærdstab er i omegnen af 1,0-1,3 mio. kr. pr.

arbejdsplads, der ikke flyttes fra landbruget og fødevareindustrien til

mindre forurenende brancher.

Hvis 70 pct.-målsætningen opnås via en tilskudsstrategi i stedet for en

ensartet drivhusgasbeskatning, bliver det ligeledes væsentligt dyrere

at opnå målsætningen. Et underkantsskøn for velfærdstabet i 2030 ved

en tilskudsstrategi er 18 mia. kr., jf. kolonne (11)-(12). I praksis er de

samfundsøkonomiske omkostninger sandsynligvis væsentligt større.

Den konkrete beregning viser de samfundsøkonomiske omkostninger

ved en tilskudsstrategi, hvor der gives de samfundsøkonomisk

optimale tilskud uden administrative omkostninger, usikkerhed eller de

meromkostninger, der følger af inoptimale tilskud på grund af

varierende produktionsforhold mellem virksomheder indenfor samme

branche.

Omkostningerne

stiger, hvis

beskatningen pr. ton

e differentieres

…

… eller hvis der

anvendes tilskud

frem for en afgift

104

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Alternativer til en ensartet drivhusgasbeskatning I.5

TABEL I.15

EFFEKTER I 2030 AF EN OPFYLDELSE AF 70 PCT.-MÅLSÆTNINGEN

Tabellen viser effekterne i 2030 på de samfundsøkonomiske omkostninger, de globale udledninger

og beskæftigelsen i brancher, hvor beskæftigelsen falder, ved en indfrielse af 70 pct.-målsætningen

sammenlignet med et frozen policy-grundscenarie.

(Beregning nr.)

(2)

Ensartet

drivhusgas-

beskatning

(5)-(6)

Lækage-

korrektion

(7)-(8)

Lempelse i

landbruget

(9)-(10)

Generelt

fradrag

(11)-(12)

Tilskuds-

strategi

--------------------------------- Mia. kr. ---------------------------------

Velfærdstab i alt

(a) Meromkostning ift. (2)

3,7

4,4-4,5

0,8-0,8

11,9-12,7

8,2-8,8

7,6-9,0

3,9-5,4

Mindst 17,8

Mindst 14,1

------------------------------ Mio. ton CO

e ----------------------------

Globale reduktioner

(b) Merreduktion ift. (2)

Meromkostning

pr. global

merreduktion: (a)/(b)

12,6

13,6-13,6

0,9-1,0

14,0

1,4

14,0

1,3

14,8

2,1

-------------------------------- Kr. pr. ton --------------------------------

800-900

6.100-6.400 3.000-4.000 Mindst 6.600

----------------------------- 1.000 årsværk -----------------------------

Forskydninger i

beskæftigelsen

22,1

19,2-19,6

2,5-2,8

14,0-15,1

6,9-8,1

10,8-13,3

8,8-11,2

7,6-20,4

1,6-14,4

------------------------ Mio. kr. pr. årsværk ------------------------

Meromkostning pr.

årsværk: (a)/(c)

Anm.:

Kilde:

0,3

1,0-1,3

0,3-0,6

Mindst 0,8

“Forskydninger

i beskæftigelsen” angiver faldet i beskæftigelsen i brancher med mindsket beskæftigelse.

Alle beløb angives i 2016-priser. Beregningsnummer henviser til kolonnerne i tabel I.9.

Egne beregninger.

Økonomi og Miljø, 2020

105

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Sammenfatning og anbefalinger I.6

I.6

SAMMENFATNING OG

ANBEFALINGER

Klimaloven fastslår, at udledningerne af drivhusgasser i 2030 skal

reduceres med 70 pct. i forhold til 1990, og at Danmark i 2050 skal

have opnået fuld klimaneutralitet. I fravær af yderligere politiske tiltag

ventes nettoudledningerne i 2030 kun at blive reduceret med knap 50

pct. Dette efterlader et reduktionsbehov på omkring 16 mio. ton CO

i 2030.

I kapitlet analyseres, hvordan dansk økonomi påvirkes i 2030

af en omstilling, der omkostningseffektivt opfylder 70 pct.-målsæt-

ningen.

70 pct.-målsætningen opnås omkostningseffektivt ved at erstatte

eksisterende klimarelaterede afgifter og tilskud med en ensartet be-

skatning af alle typer af drivhusgasudledninger. En sådan ensartet

beskatning kan indføres frem mod 2030 til et niveau, der sikrer

opnåelse af 70 pct.-målsætningen, og videreføres mod 2050 til et

niveau, der sikrer klimaneutralitet.

En ensartet beskatning af drivhusgasser indebærer, at negative udled-

ninger af drivhusgasser subsidieres sideløbende med beskatningen af

positive udledninger. Dermed sikres en ensartet beskatning af netto-

udledningerne. Dette indebærer blandt andet, at

carbon capture and

storage

(CCS) understøttes.

Modelberegningerne viser, at en ensartet drivhusgasbeskatning, der

dækker alle nettoudledninger i Danmark, skal stige til et niveau på

omkring 1.200 kr. pr. ton CO

e i 2030 for at sikre en opnåelse af 70

pct.-målsætningen.

På baggrund af modelberegningerne skønnes det, at en omkost-

ningseffektiv opnåelse af 70 pct.-målsætningen vil medføre et vel-

færdstab på knap 4 mia. kr., svarende til ca. 0,15 pct. af BNP i 2030.

Den primære samfundsøkonomiske omkostning er, at en drivhusgas-

beskatning gør det dyrere at producere drivhusgasintensive varer i

I beregningerne tages der udgangspunkt i et reduktionsbehov på 16 mio. ton, hvilket

Konsekvenser af 70

pct.-målsætningen

for dansk økonomi i

2030

En ensartet

beskatning af

drivhusgas-

udledninger …

… omfatter

også negative

udledninger

Effektiv beskatning

på ca. 1.200 kr.

pr. ton CO

Et beregnet

velfærdstab på

knap 4 mia. kr.

bygger på Energistyrelsens basisfremskrivning samt regeringens vurderinger af

”Klimaaftale for energi og industri mv. 2020”, ”Aftale om Klimaplan for en grøn

affaldssektor og cirkulær økonomi” samt samarbejdsaftalen mellem regeringen og

Aalborg Portland. “Grøn omstilling af vejtransporten” og “Grøn skattereform” fra

december 2020 er derimod ikke indregnet, og derfor er det her anvendte

reduktionsbehov ca. 2,5 mio. ton større end i regeringens klimahandlingsplan fra

december 2020.

106

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Sammenfatning og anbefalinger I.6

Danmark. Dermed stiger forbrugerpriserne, og husholdningernes real-

indkomst falder i forhold til grundforløbet.

Især konsekvenser

for landbruget og

fødevareindustrien

Beskatningen har konsekvenser for nogle brancher, herunder særligt

for landbruget og fødevareindustrien. Landbruget står i udgangs-

punktet for over 30 pct. af de samlede udledninger og er udsat for inter-

national konkurrence. Beregningerne viser, at beskæftigelsen i land-

bruget reduceres med ca. 13.000-15.000 årsværk i forhold til grund-

scenariet i 2030. I fødevareindustrien mindskes beskæftigelsen med

ca. 4.000 årsværk. Den samlede beskæftigelse påvirkes dog ikke

nævneværdigt, og omstillingen indebærer dermed et skift i erhvervs-

strukturen, hvor beskæftigelsen øges i serviceerhvervene og de

mindre drivhusgasintensive dele af industrien.

Der er en usikkerhed knyttet til beregningen af niveauet for drivhus-

gasafgiften og velfærdstabet. Usikkerheden knytter sig ikke mindst til

den teknologiske udvikling frem mod 2030, herunder udviklingen af

CCS-teknologi, og til de tilpasningsomkostninger, der må forventes.

En opnåelse af 70 pct.-målsætningen vil medføre forbedret luft- og

vandmiljø, og der er også usikkerhed omkring værdiansættelse af

disse forbedringer.

Negative udledninger via CCS knyttet til afbrænding af biomasse, den

såkaldte

bio-energy with carbon capture and storage

(BECCS),

forventes at spille en betydelig rolle for opnåelsen af 70 pct.-mål-

sætningen. Ifølge beregningerne bidrager negative udledninger gen-

nem BECCS med omkring en tredjedel af de samlede reduktioner frem

mod 2030, dvs. ca. 5 mio. ton CO

. Potentialet for CCS har stor betyd-

ning for de samfundsøkonomiske omkostninger. Såfremt potentialet

kun er halvt så stort som vurderet i dette kapitel, stiger de samfunds-

økonomiske omkostninger med over 1 mia. kr., og drivhusgasbeskat-

ningen skal stige til op imod 2.000 kr. pr. ton CO

e for at opnå 70 pct.-

målsætningen.

En omkostningseffektiv opnåelse af 70 pct.-målsætningen forud-

sætter, at husholdninger og virksomheder skal investere i nye tekno-

logier og at forbrugsmønstre og produktionsprocesser omstilles. Jo før

rammerne for klimapolitikken fastlægges, desto mere gradvis kan

omstillingen foregå - og jo billigere bliver omstillingen.

Fravær af klare rammer i klimapolitikken skaber usikkerhed, som øger

omkostningerne, fordi virksomheder vil være tilbøjelige til at udskyde

investeringer og andre klimarelaterede tilpasninger. Det kan for det

første medføre, at tilpasningsomkostningerne stiger, når de nød-

vendige investeringer skal gennemføres over en kortere periode. For

Usikkerhed knyttet

blandt andet til den

teknologiske

udvikling

BECCS har stor

betydning for

opnåelsen af 70 pct.-

målsætningen

Rammerne for

klimapolitikken

er afgørende

Usikkerhed om

klimapolitikken øger

omkostningerne

Økonomi og Miljø, 2020

107

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Sammenfatning og anbefalinger I.6

det andet vil en udsættelse af investeringer medføre en periode med

mindre produktionskapacitet. For det tredje risikerer et forløb, hvor

virksomhederne udskyder grønne investeringer, at øge presset på de

politiske beslutningstagere for at inddrage nye og samfundsøkonomisk

omkostningsfulde instrumenter i omstillingen, hvilket vil betyde, at

omstillingen fordyres.

Snarlig og troværdig

annoncering af en

høj og ensartet

drivhusgas-

beskatning er vigtig

For at skabe troværdighed om klimapolitikken anbefaler formand-

skabet, at der hurtigst muligt annonceres et niveau for drivhusgas-

beskatningen frem mod 2030. Det vil mindske usikkerheden og

bidrage til, at virksomheder og forbrugere kan foretage de nødvendige

investeringer på et tidspunkt, der kan minimere omkostningerne. Det

er ikke en nødvendighed, at en høj og ensartet drivhusgasbeskatning

indføres med det samme. Så længe annonceringen er troværdig, har

virksomhederne incitament til at reagere inden den faktiske indførelse

af beskatningen. Formandskabet anbefaler, at der som led i en ens-

retning af beskatningen af drivhusgasser baseret på afgifter på alle

udledninger af drivhusgasser, annonceres en plan for udfasning af

eksisterende klimarelaterede tilskud og energiafgifter, der ikke er

målrettet andre forurenende udledninger.

Når Danmark reducerer drivhusgasudledningerne som led i en

ambitiøs klimapolitik, må udledningerne i udlandet forventes at stige.

Beregningerne af en opnåelse af 70 pct.-målsætningen via en ensartet

drivhusgasbeskatning viser, at lækageraten er omkring 21 pct. Det

betyder, at drivhusgasudledningerne i udlandet stiger med 3,3 mio. ton

e, når de danske udledninger reduceres med 16 mio. ton.

Beregningen af den konkrete lækagerate er dog forbundet med en

betydelig usikkerhed, ligesom lækagen afhænger af udviklingen i

drivhusgasintensiteten og den førte klimapolitik i udlandet. Hvis mange

lande forfølger en ambitiøs klimapolitik med bindende reduktionsmål

reduceres lækagen. Derfor er der grund til at forvente, at lækage-

raterne vil falde over tid, når flere og flere lande opstiller bindende

klimamål.

Baggrunden for en ambitiøs klimapolitik er blandt andet at være et

foregangsland, der kan gennemføre en omkostningseffektiv omstilling

til inspiration for andre lande. Hvis Danmark i betydelig grad opnår

reduktionsmålene ved at flytte drivhusgasintensiv produktion til

udlandet, er politikken ikke en model for klimaomstilling, som resten af

verden kan følge. Det kan derfor være relevant at afvige fra princippet

om en ensartet beskatning af indenlandske drivhusgasudledninger

med henblik på at reducere lækagen.

Når udledningerne

mindskes i Danmark,

stiger de i udlandet

Et foregangsland har

også fokus på

globale udledninger

108

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Sammenfatning og anbefalinger I.6

Omkostningseffektiv

lækagekorrektion er

teoretisk mulig …

I princippet kan lækage mindskes omkostningseffektivt ved at supplere

den ensartede drivhusgasafgift med et outputbaseret fradrag i ud-

valgte, lækageudsatte brancher og indføre en tilsvarende afgift på

indenlandsk anvendelse af de pågældende produkter (både dansk

producerede og importerede produkter). Fradraget og anvendelses-

afgiften har til formål at modvirke lækage og bør derfor udfases, i takt

med at omverdenen hæver ambitionsniveauet i klimapolitikken. Model-

beregningerne bekræfter, at denne type lækagekorrektion omkost-

ningseffektivt bidrager til at mindske lækagen, sådan at der opnås

yderligere reduktioner i de globale udledninger. Beregningerne indike-

rer imidlertid også, at potentialet for lækagereduktion er begrænset.

I praksis kan det vise sig vanskeligt at foretage en effektiv

lækagekorrektion via outputbaserede fradrag og anvendelsesafgifter.

Beregningen af retvisende afgifts- og fradragssatser er forbundet med

stor usikkerhed, fordi der ikke er perfekt information om de aktuelle

branchespecifikke lækagerater. Ligeledes er afgrænsningen mellem

produkter med forskellige satser en administrativ og kontrolmæssig

udfordring, som kan mindske effekten af systemet på de globale

drivhusgasudledninger. De samfundsøkonomiske omkostninger samt

effekten på de globale udledninger, der kan forventes i praksis for

forskellige udformninger, bør undersøges nærmere. Det kan ikke

udelukkes at en sådan afvejning tilsiger, at der kun foretages denne

form for lækagekorrektion i nogle få drivhusgasintensive brancher, der

producerer homogene og internationalt handlede produkter så som

elektricitet. Denne afklaring bør imidlertid ikke stå i vejen for en hurtig

vedtagelse af en ensartet drivhusgasbeskatning.

Globale merreduktioner kan også opnås gennem internationalt sam-

arbejde, eksempelvis i EU-regi. Relevante områder, som skal løses på

internationalt plan, omfatter håndtering af udledningerne i international

transport, samarbejde om forskning og udvikling og de internationale

konventioner om biomasse.

Selv uden ændringer i de internationale konventioner kan Danmark

som led i en foregangslandsstrategi vælge ikke at behandle for-

brænding af biomasse i Danmark som klimaneutralt. Med en ensartet

drivhusgasbeskatning vil dette kunne indebære en vis beskatning af

biomasse, hvilket vil give et incitament til en reduktion i forbruget af

biomasse i Danmark.

En opnåelse af 70 pct.-målsætningen vil påvirke husholdningerne på

forskellig vis. Påvirkningen sker mest direkte gennem prisændringer,

der rammer befolkningsgrupper forskelligt, men husholdningerne kan

også mere indirekte blive påvirket gennem et potentielt offentligt

… men der

er en række

praktiske

udfordringer …

… som ikke bør stå i

vejen for hurtig

vedtagelse af en

ensartet drivhusgas-

beskatning

Andre tiltag til gavn

for klimaet …

… herunder et

særligt fokus på

biomasse

Fordelingsvirkninger

er relevante, men

ikke belyst i denne

rapport

Økonomi og Miljø, 2020

109

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Sammenfatning og anbefalinger I.6

finansieringsbehov, som kan medføre øgede skatter eller lavere

offentlig service eller indkomsterstattende ydelser. De beskæftigede vil

også blive påvirket af forskydninger i virksomhedernes efterspørgsel

efter arbejdskraft, som vil påvirke de relative lønninger og midlertidigt

føre til, at nogle grupper kan opleve kortere eller længere periode med

arbejdsløshed. Kapitlets forslag til en omkostningseffektiv opnåelse af

70 pct.-målsætningen har ikke umiddelbart entydige konsekvenser for

indkomstfordelingen, da en række forhold trækker i modsatte ret-

ninger. En undersøgelse af disse forhold er relevant i forbindelse med

tilrettelæggelsen af klimapolitikken, men udestår i denne rapport.

Velfærdstabet øges

med ca. 9 mia. kr.,

hvis metan og

lattergas ikke

beskattes

Modelberegninger viser, at velfærdstabet ved opnåelse af 70 pct.-mål-

sætningen øges fra knap 4 til godt 12 mia. kr., hvis øvrige drivhus-

gasser end CO

, herunder metan og lattergas, friholdes fra beskatning.

I 2030 kommer omkring en tredjedel af drivhusgasudledningerne fra

metan og lattergas, hvoraf landbruget står for omkring 85 pct. Når

reduktionstiltag i landbruget ikke udnyttes fuldt ud, må dyrere

reduktionstiltag tages i brug i andre brancher og hos husholdningerne,

hvilket er baggrunden for de større samfundsøkonomiske om-

kostninger. Det er formandskabets anbefaling, at drivhusgasbeskat-

ningen ensartes og omfatter så stor en del af de samlede drivhusgas-

udledninger som muligt, herunder landbrugets udledninger af metan

og lattergas.

Det kan være et politisk ønske, at provenuet fra en beskatning af

erhvervslivets drivhusgasudledninger føres tilbage til erhvervslivet.

Skal provenuet tilbageføres, er det formandskabets anbefaling, at pro-

venuet bruges til at reducere forvridende skatter på erhvervslivet.

Såfremt det er et politisk ønske om, at dele af provenuet føres tilbage

gennem et fradrag i drivhusgasbeskatningen, er det formandskabets

anbefaling, at dette sker uafhængigt af produktionen, da det begræn-

ser de samfundsøkonomiske omkostninger. Hvis alle brancher får

tildelt et produktionsafhængigt fradrag for drivhusgasbeskatningen,

viser modelberegninger, at velfærdstabet i 2030 stiger fra knap 4 til

knap 8 mia. kr. ved en omkostningseffektiv opnåelse af 70 pct.-

målsætningen. Samtidig begrænses de beskæftigelsesforskydninger

mellem brancherne, som en omkostningseffektiv opnåelse af 70 pct.-

målsætningen vil medføre

Formandskabet fraråder at give produk-

tionsafhængige afgiftsfradrag, medmindre det sker i forbindelse med

en effektiv lækagekorrektion, hvor de produktionsafhængige fradrag

suppleres med tilsvarende anvendelsesafgifter. Det bør under alle

omstændigheder sikres, at eventuelle fradrag i drivhusgasafgifts-

betalingen afvikles på sigt.

En tilbageføring

af provenu bør ske

via reduktioner af

forvridende skatter

Fradrag for

drivhusgasafgiften

øger velfærdstabet

110

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Sammenfatning og anbefalinger I.6

En tilskudsstrategi

er forbundet med

væsentlige

meromkostninger …

I stedet for en beskatning af drivhusgasudledninger kan der gives

incitamenter til grøn omstilling gennem tilskud til konkrete grønne

teknologier eller tiltag såsom at nedlægge oliefyr eller opsætte varme-

pumper. Tilskud giver incitament til at benytte de pågældende tiltag,

men incitamentet svarer ikke nødvendigvis til den drivhusgasreduktion,

tiltaget fører til. Fastlæggelsen af tilskudssatser forudsætter viden om

effekt og omkostninger for de forskellige tiltag, men denne viden er i

praksis i bedste fald ufuldkommen. Begrænset viden og usikkerhed

betyder, at det er vanskeligt at fastsætte tilskudssatser, der giver det

rigtige incitament. Dermed giver tilskud i almindelighed ikke incitament

til omkostningseffektive reduktioner hos den enkelte husholdning eller

virksomhed eller til en omkostningseffektiv fordeling af indsatsen

mellem virksomhederne. Endvidere giver tilskud ikke en omkost-

ningsbelastning af virksomhedernes tilbageværende drivhusgas-

udledninger, hvorved forskydningen mod en mindre drivhusgasinten-

siv forbrugssammensætning og erhvervsstruktur svækkes. Endelig vil

en tilskudsstrategi indebære et finansieringsbehov i forhold til de

offentlige finanser.

Modelberegninger bekræfter, at tilskudsstrategien giver væsentlige

meromkostninger og et betydeligt offentligt finansieringsbehov. Stør-

relsen af de samfundsøkonomiske meromkostninger afhænger af ind-

retningen af de forskellige tilskud. I beregningerne fastsættes til-

skuddene, så de samfundsøkonomiske omkostninger minimeres. End-

videre medtager beregningen ikke en række væsentlige meromkost-

ninger, blandt andet som følge af varierende produktionsforhold mel-

lem virksomheder inden for samme branche. Beregningen viser en

årlig meromkostning på omkring 14 mia. kr. sammenlignet med en

ensartet drivhusgasbeskatning. I praksis vil meromkostningerne med

stor sandsynlighed blive større. Det er derfor formandskabets klare

anbefaling, tilskudsstrategien ikke benyttes til at opnå klimalovens

målsætninger. Tilskud bør kun overvejes, når de kan begrundes i

andre konkrete markedsfejl end dem, som en drivhusgasbeskatning

afhjælper. Eksempler herpå kunne være tilskud til forskning for stort

spredningspotentiale og til ladestandere for elbiler på grund af net-

værkseffekter.

Der er en risiko for at EU-krav til for eksempel energibesparelser ikke

opfyldes som følge af Danmarks klimamålsætninger, og at disse krav

derfor vil kræve supplerende regulering. Supplerende mål om energi-

besparelser er ikke velbegrundede, når der foretages målrettet regule-

ring af drivhusgasudledningerne, og de vil derfor fordyre klimaind-

satsen. Danmark bør arbejde for, at EU ikke pålægger medlems-

landene fordyrende supplerende målsætninger, som ikke direkte er

begrundet i konkrete markedsfejl.

… og bør derfor

undgås

EU bør ikke pålægge

fordyrende

energispare mål

Økonomi og Miljø, 2020

111

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Litteratur

LITTERATUR

Acemoglu, D., Aghion, P., Bursztyn, L., & Hemous, D. (2012): The

environment and directed technical change.

American Economic

Review, 102(1),

131-66.

Aldy, J.E. & Pizer, W.A. (2015): The competitiveness impacts of

climate change mitigation policies.

Journal of the Association of

Environmental and Resource Economists, 2(4),

565-595.

Andersen m.fl. (2019): Miljøøkonomiske beregningspriser for

emissioner 3.0. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi.

Asheim, G. B., Fæhn, T., Nyborg, K., Greaker, M., Hagem, C., Harstad,

B., & Rosendahl, K. E. (2019). The case for a supply-side climate

treaty.

Science, 365(6451),

325-327.

Baumol, W.J. & Oates,W.E. (1988):

The Theory of Environmental

Policy.

Cambridge Books, Cambridge University Press.

Bernard, A. L., Fischer, C., & Fox, A. K. (2007): Is there a rationale for

output-based rebating of environmental levies?

Resource and Energy

Economics, 29(2),

83-101.

Brøns-Petersen (2020): Samfundsøkonomiske omkostninger ved 60

pct. og 70 pct. drivhusgasreduktion i 2030. CEPOS analysenotat.

Böhringer, C., C. Fischer & K.E. Rosendahl (2010): The Global Effects

of Subglobal Climate Policies.

The B.E. Journal of Economic Analysis

and Policy,

10 (2), Article 13.

Böhringer, C., Balistreri, E. J., & Rutherford, T. F. (2012). The role of

border carbon adjustment in unilateral climate policy: Overview of an

Energy Modeling Forum study (EMF 29).

Energy Economics, 34,

97-

110.

Böhringer, C., Rosendahl, K. E., & Storrøsten, H. B. (2017): Robust

policies to mitigate carbon leakage.

Journal of Public Economics,

149,

35-46.

Böhringer, C., J.C. Carbone & T. Rutherford (2018): Embodied Carbon

Tariffs.

Scandinavian Journal of Economics,

120 (1), s. 183-210.

112

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Litteratur

Böhringer, C., Rosendahl, K. E., & Storrøsten, H. B. (2021): Smart

Hedging

Against

Carbon

Leakage.

Economic

Policy,

eiab004, https://doi.org/10.1093/epolic/eiab004.

Cai, Y, Lenton, TM, & Lontzek, TS (2016): Risk of multiple interacting

tipping points should encourage rapid CO

emission reduction.

Nature

Climate Change.

Danish Centre for Environment and Energy (2020). Projection of

greenhouse gas emissions - 2019 to 2040. Excel-fil på

https://envs.au.dk/faglige-omraader/luftforurening-udledninger-og-

effekter/udledning-af-luftforurening/greenhouse-gases/projection/.

De Økonomiske Råds formandskab (2013).

Økonomi og miljø, 2013.

De Økonomiske Råds formandskab (2018):

Økonomi og miljø, 2018.

De Økonomiske Råds formandskab (2019):

Økonomi og miljø 2019.

De Økonomiske Råds formandskab (2020):

Dansk økonomi, efterår

2020.

Energistyrelsen (2017): Basisfremskrivning, 2017.

Energistyrelsen (2020): Basisfremskrivning, 2020.

Ea Energianalyse (2019): Muligheder og omkostninger ved

drivhusgasreduktionstiltag frem mod 2030. Notat udarbejdet til Dansk

Industri.

Ea Energianalyse (2020): Notat om CCS-teknologier. Notat udarbejdet

til De Økonomiske Råds sekretariat.

Fischer, C. (2015). Options for avoiding carbon leakage.

Geneva

Reports on the World Economy, 2015,

297-311.

Fischer, C., & Fox, A. K. (2012). Comparing policies to combat

emissions

leakage:

Border

carbon

adjustments

versus

rebates.

Journal

Environmental

Economics

and

Management, 64(2),

199-216.

Fowlie, M., & Reguant, M. (2020). Mitigating Emissions Leakage in

Incomplete Carbon Markets. Working paper.

Økonomi og Miljø, 2020

113

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Litteratur

Fæhn, T., Hagem, C., Lindholt, L., Mæland, S., & Rosendahl, K. E.

(2017). Climate policies in a fossil fuel producing country–demand

versus supply side policies.

The Energy Journal, 38(1).

Gerlagh, R., Tilburg, R. V., Fischer, C., Wijnbergen, S. V., & Carton, L.

J. (2019). Economics of installing a CO2 tax in the Dutch tax system.

Paper for a Science-Politics Roundtable in the Dutch House of

Parliament.

Global CCS Institute (2020): Global Status of CCS 2020. Rapport.

Greaker, M., Golombek, R., & Hoel, M. (2019): Global impact of

national climate policy in the Nordic countries.

Nordic Economy Policy

Review.

Nordic Council of Ministers. Nord, 2019:02.

Hagem, C., Hoel, M., & Sterner, T. (2020): Refunding Emission Payments:

Output-Based versus Expenditure-Based Refunding.

Environmental and

Resource Economics, 77(3),

641-667.

Hardman, S., Jenn, A., Tal, G., Axsen, J., Beard, G., Daina, N. ... &

Witkamp, B. (2018): A review of consumer preferences of and

interactions

with

electric

vehicle

charging

infra-

structure.

Transportation Research Part D: Transport and

Environment, 62,

508-523.

Hoel, M. (1996): Should a carbon tax be differentiated across sectors?

Journal of Public Economics,

59, s. 17-32.

Hoel, M. (2012): Klimatpolitik och ledarskap - vilken roll kan et litet land

spela? Rapport till Expertgruppen for miljøstudier 2012:3, Finans-

departementet, Stockholm.

IPCC (2018):

Special Report on Global Warming of 1.5 °C.

Jacobsen, B.H. (2017): Beregning af kvælstofskyggepris med

udgangspunkt i Fødevare- og Landbrugspakken. IFRO Udredning

2017/08. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns

Universitet.

Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet (2020): Klimahandlingsplan

2020.

Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet (2021): Orientering om

foreløbige udledningstal for 2019 og justerede udledningstal for årene

1990-2018.

114

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Litteratur

Klimarådet (2018): Biomassens betydning for den grøn omstilling.

Klimarådet (2020a): Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion.

Klimarådet (2020b): Kulstofrige lavbundsjorder.

Kraka (2020): En klimareform der leverer de magiske 70 procent.

Small Great Nation.

Kruse-Andersen, P.K. and P.B. Sørensen (2019): Optimal energy

taxes and subsidies under a cost-effective unilateral climate policy:

addressing carbon leakage. CESifo Working Paper 7920, October

2019.

Kruse-Andersen, P.K. (2021): Paying indulgences for your climate

sins. Københavns Universitet. Tilgængelig fra

https://sites.google.com/site/pkkruseandersenswebsite/publications

Kuik, O.J., Hofkes, M., (2010). Border adjustment for European

emissions trading: Competitiveness and carbon leakage.

Energy

Policy

38, 1741–1784.

Lemoine, D., & Traeger, C. P. (2016). Economics of tipping the climate

dominoes.

Nature Climate Change, 6(5).

Lenton, T. M., Rockström, J., Gaffney, O., Rahmstorf, S., Richardson,

K., Steffen, W., & Schellnhuber, H. J. (2019). Climate tipping points-

too risky to bet against.

Nature,

575(7784).

Mattoo, A., Subramanian, A., Van Der Mensbrugghe, D., & He, J.

(2009):

Reconciling climate change and trade policy.

The World Bank.

Metcalf, G.E. (2019): On the economics of a carbon tax for the United

States.

Brookings Papers on Economic Activity, 2019(1),

405-484.

Niras (2020): CCS og CCU - Potentialer, omkostninger og virkemidler.

Baggrundsnotat udarbejdet til Klimarådet.

OECD (2018):

Effective Carbon Rates 2018: Pricing Carbon

Emissions Through Taxes and Emissions Trading,

OECD Publishing,

Paris.

PwC (2020): Afgiftsvejledningen 2020.

pwc.dk/da/afgiftsvejledningen.html.

Økonomi og Miljø, 2020

115

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Litteratur

Sekretariatet for afgifts- og tilskudsanalysen på energiområdet (2018):

Afgifts- og tilskudsanalysen på energiområdet. Delanalyse 4: Afgifts-

og tilskudssystemets virkninger på indpasning af grøn energi.

Skatteministeriet (2020): Regeringens udspil til en grøn skattereform.

Sørensen, P.B. (2018): Energy taxes and cost-effective unilateral

climate policy: addressing carbon leakage. Working paper, juli, 2018.

Sørensen, P.B. (2020a): Optimal CO

-beskatning i en lille åben

økonomi med kulstoflækage og international handel med CO

-kvoter.

Arbejdspapir, November 2020.

Sørensen, P.B. (2020b): Optimal carbon taxation with carbon leakage

at the extensive and the intensive margin. Working paper, January

2020.

Tol, R.S.J. (2013):

Targets for global climate policy: An overview.

Journal of Economic Dynamics & Control,

37, s. 911-928.

World Bank (2019):

Report of the High-Level Commission on Carbon

Pricing and Competitiveness.

World Bank Group, Washington, D.C.

World Bank (2020): State and Trends of Carbon Pricing 2020.

Washington, DC: World Bank.

Zachmann, G. & McWilliams, B. (2020): A European carbon order tax:

much pain, little gain, Policy Contribution 05/2020, Bruegel: Brussels,

Belgium.

116

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Dansk klimapolitik frem mod 2030 - Litteratur

Økonomi og Miljø, 2020

117

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

SKRIFTLIGE

INDLÆG FRA

DET MILJØ-

ØKONOMISKE

RÅDS MEDLEMMER

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

SKRIFTLIGE INDLÆG FRA DET

MILJØØKONOMISKE RÅDS MEDLEMMER

På de følgende sider er gengivet skriftlige indlæg fra med-

lemmer af Det Miljøøkonomiske Råd.

Følgende medlemmer har ønsket at give skriftlige bidrag:

Finansministeriet

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Miljøministeriet

Landbrug og Fødevarer

Dansk Affaldsforening, Dansk Fjernvarme og

Dansk Vand- og Spildevandsforening

FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation/CO-Industri og

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

3F – Fagligt Fælles Forbund

Dansk Erhverv

DI – Dansk Industri

Forbrugerrådet Tænk

Dansk Energi

Særligt sagkyndig Jette Bredahl Jakobsen

Særligt sagkyndig Mogens Fosgerau

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer

FINANSMINISTERIET

Kapitel I. Dansk klimapolitik frem mod 2030

Finansministeriet vil gerne indledningsvis kvittere for, at Det Miljøøkonomisk Råd belyser, hvor-

dan Danmark omkostningseffektivt kan opnå 70 pct.-målsætningen, og at konsekvenserne ved

at tage en række hensyn også belyses. Analysen leverer et væsentligt fagligt input til drøftelser

af effekterne af en ensartet CO

e-afgift, herunder konsekvenserne for forskellige sektorer. Fi-

nansministeriet vil inddrage analysearbejdet i sekretariatsbetjeningen af Ekspertgruppen for

Grøn Skattereform.

Finansministeriet er enige i, at den omkostningseffektive vej til at nå 70 pct.-målet er med en

ensartet CO

e-afgift. Finansministeriet deler også formandskabets vurdering af, at det isoleret

set vil øge de samfundsøkonomiske omkostninger, hvis der afviges fra den ensartede CO

afgift, fx ved helt at friholde landbruget eller forfølge en ren tilskudsstrategi. Rapporten viser

også, at en ensartet CO

e-afgift vil have store konsekvenser for erhvervsstrukturen.

Finansministeriet finder det desuden relevant, at CCS (carbon capture and storage) er indar-

bejdet i modellen og noterer sig, at Det Miljøøkonomisk Råd finder, at potentialet for CCS i stor

grad har betydning for afgiftsniveauet og de samfundsøkonomiske omkostninger.

Finansministeriet bemærker, at Det Miljøøkonomiske Råd primært undersøger yderscenari-

erne, når det kommer til modelvarianterne i rapporten. I den forbindelse mener Finansministe-

riet, at det vil være relevant også at undersøge kombinationsmodeller i formandskabets videre

arbejde. Herunder vil det være relevant at belyse en situation, hvor en ensartet CO

e-afgift

kombineres med tilskud med henblik på at understøtte udvikling og skalering af teknologier

samt for at mindske lækagen ved CO

e-afgiften.

Det fremgår af rapporten, at det umiddelbart vil være muligt at implementere en ensartet CO

afgift. Finansministeriet bemærker dog, at det særligt for landbruget skal afdækkes, hvad der

skal til for at indføre en ensartet CO

e-beskatning, som vil medføre et virksomt incitament til at

reducere CO

e-udledningen for det enkelte landbrug.

Arbejdet med at fastlægge lækagerater for Danmark er meget interessant, og her bidrager rap-

porten med værdifuld viden på området. Bl.a. fordi lækageproblematikken er væsentlig, når det

handler om Danmarks rolle som et foregangsland i klimaindsatsen. Finansministeriet noterer

sig, at der er en væsentlig usikkerhed forbundet med opgørelse af lækageraterne, og at der er

stor forskel på lækageraten på kort og lang sigt. Det er derfor et område, som bør belyses

yderligere. I den forbindelse vil det være relevant både at undersøge de konkrete lækagerater

nærmere, men ligeledes vil det være væsentligt, at virkemidlerne, som kan modvirke lækage,

udbores.

Det står helt klart, at vi med klimaloven ser ind i væsentlige omstillingsomkostninger. Rapporten

antyder, at den samlede beskæftigelse ikke påvirkes nævneværdigt, men der sker et skifte i

erhvervsstrukturen, hvor beskæftigelsen øges i serviceerhvervene og de mindre drivhusgasin-

tensive dele af industrien. I den forbindelse finder Finansministeriet, at det vil være relevant at

Økonomi og Miljø, 2020

121

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer

øge fokus på transitionsomkostningerne på vej mod 2030, herunder hvordan de kan mindskes.

Det vil bidrage til at udvide det beslutningsgrundlag, som der politisk skal tages stilling til i den

kommende tid.

Endvidere bemærker Finansministeriet, at det er væsentligt at afdække yderligere i hvilket om-

fang virksomhederne forventes at omstille sig og investere i nye teknologier versus reducere

produktion i Danmark ved stigende CO

e-afgifter.

KLIMA-, ENERGI- OG FORSYNINGSMINISTERIET

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kvitterer for formandskabet for Det Økonomiske Råds

diskussionsoplæg om Dansk klimapolitik frem mod 2030. Det fremgår af oplægget, at opfyl-

delse af 70 pct. målet opnås omkostningseffektivt ved en ensartet beskatning af udledninger af

alle drivhusgasser.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enige i de teoretiske betragtninger om en omkost-

ningseffektiv opfyldelse af 70 pct.-målsætningen gennem en ensartet drivhusgasbeskatning,

men gør samtidig opmærksom på, at en sådan samfundsøkonomisk teoretisk optimal udformet

afgift har en række fordelingsmæssige konsekvenser. Det bemærkes, at der kan være betyde-

lige omstillingsomkostninger på vejen mod denne langsigtede samfundsøkonomiske optimale

omstilling. Ekspertgruppen for Grøn skattereform skal komme med anbefalinger til en konkret

implementering.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker desuden, at Rådet i analysen gør opmærk-

som på, at det er forbundet med væsentlig usikkerhed at fastsætte et niveau for CO

e-afgiften.

Ud over de usikkerhedselementer, som Rådet påpeger i analysen, bemærker Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriet, at en (ideel) drivhusgasafgift for landbruget forudsætter, at der udvik-

les mere retvisende bedriftsregnskaber. En helt optimal generel drivhusgasafgift beror således

også på, at det vil lykkes.

Foregangsland og klimalovens principper

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enig i Rådets betragtninger vedrørende lækage og

er opmærksom på de danske klimamåls konsekvenser for udlandet, når Danmark sammen-

sætter sin klimapolitik med fokus på at agere forgangsland. Klima-, Energi- og Forsyningsmini-

steriet er enige i, at omkostningseffektivitet er et grundlæggende krav for foregangslandsargu-

mentet. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker dog, at der i klimaloven er nævnt

en række andre principper ud over omkostningseffektivitet, som fx social balance og beskæfti-

gelse, der også angiver vigtige politiske rettesnore for hvordan klimaindsatsen skal tilrettelæg-

ges for, at Danmark er et foregangsland.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at vismændene grundet tidspunktet ikke

medregner reduktioner fra politiske aftaler om grøn omstilling af vejtransporten fra 4. december

2020, finansloven for 2021 fra 6. december 2020 og grøn skattereform fra 8. december 2020.

Det betyder, at der lægges en højere manko til grund for modelberegningerne.

122

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer

CCS og samspil med CO

e-afgift

Udnyttelse af CCS-potentialet er en væsentlig forudsætning for oplæggets niveau for CO

afgift. Vismændenes grundscenarie opererer med et omkostningsniveau for CCS på 800-1.000

kr. pr. reduceret ton CO

baseret på konkrete scenarier for fangsttransport og lagring under

antagelse af, at lagring sker i norske lagre. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker,

at omkostningsniveauet, der ligger til grund for CCS-puljen på 16 mia. kr. aftalt i forbindelse

med klimaaftalen for Industri og Energi, er lidt højere, end oplæggets beregninger af CCS om-

kostningsniveauet. Det skyldes, at de økonomiske vismænd vurderer fangstomkostninger la-

vere og med en faldende profil frem mod 2030, hvilket bekræftes af nyere studier efter 2020.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker endvidere, at oplægget understreger vig-

tigheden af at udnytte CCS-potentialet og forventer at kunne præsentere en CCS-strategi inden

sommerferien.

Danmarks opfyldelse af EU-forpligtelser på klima- og energiområdet

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at Rådets vurdering af Danmarks opfyl-

delse af de nuværende EU-forpligtelser ikke inkluderer effekterne af en række, nylige nationale

aftaler på klima- og energiområdet, herunder tiltag i forhold til energieffektivitet. Det bemærkes,

at det vurderes sandsynligt, at Danmark vil nå sin eksisterende reduktionsforpligtelse i de ikke-

kvotebelagte sektorer, hvis 70 pct.-målsætningen realiseres. Endvidere fremhæver Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet, at det er forbundet med stor usikkerhed, om en evt. opjusteret

reduktionsforpligtelse i de ikke-kvotebelagte sektorer vil forudsætte en indsats ud over det, der

er nødvendigt for at nå 70 pct.-målsætningen. Dette vil bl.a. afhænge af, hvordan Europa-Kom-

missionen foreslår at udmønte EU’s skærpede klimamål for 2030 og indfrielsen af 70 pct.-mål-

sætningen.

MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

Fødevareministeriet har med interesse læst vismandsrapporten Økonomi og Miljø 2020. Mini-

steriet ser rapporten som et relevant bidrag til klimadebatten, da den angiver, at 70 pct.-målet

kan nås omkostningseffektivt ved at indføre en ensartet CO

e-afgift på alle udledninger, mens

rapportens resultater samtidig fremhæver, at en ensartet drivhusgasbeskatning vil medføre væ-

sentlige konsekvenser f.eks. for erhvervsstrukturen i Danmark. Disse konsekvenser bør der

tages højde for i udformningen af klimapolitikken i Danmark.

På landbrugsområdet er der et omfattende vidensbehov knyttet til etablering af ny regulering.

Det udgør en betydelig udfordring for en fremtidig, direkte regulering af landbrugets drivhus-

gasudledninger, at der kun er sparsom viden om udledninger og virkemidler både generelt og

særligt på bedriftsniveau.

Opgørelse af udledninger på bedriftsniveau

Formandskabet angiver, at en omkostningseffektiv drivhusgasafgift skal pålægges så stor en

andel af udledningerne som muligt. Specifikt for udledningen af metan og lattergas i landbruget

gælder, at udledningerne ikke kan måles direkte, men det angives, at det er muligt at opgøre

Økonomi og Miljø, 2020

123

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer

de beregnede udledninger på basis af den enkelte bedrifts aktiviteter opgjort i et bedriftsregn-

skab. Samtidig bemærkes i rapporten, at der vil være administrative omkostninger, blandt andet

til kontrol, men at de nødvendige oplysninger i stor udstrækning allerede indsamles i dag, eller

relativt nemt kan indsamles.

Fødevareministeriet bemærker, at et bedriftsregnskab som grundlag for en afgift skal indeholde

bedriftsspecifikke sikre data og opgørelser af dels udledning af metan og lattergas fra husdyr-

produktionen, gødningshåndtering og gødskning på markerne, dels opgørelse af nettoudled-

ningen fra arealanvendelsen. Der udestår et stort udviklingsarbejde og markante investeringer

i it og forskning vedr. bedriftsspecifikke udledninger og differentierede emissionsfaktorer, før

der er udviklet et tilstrækkeligt robust og implementerbart bedriftsregnskab, som vil kunne be-

nyttes i reguleringsøjemed. Det er afgørende, at afgiftsgrundlaget afspejler de faktiske forhold

i tilstrækkeligt grad til, at landbrugerne gives kvantificerbare handlemuligheder for at kunne til-

passe bedriften i lyset af en afgift.

Et bedriftsregnskab vil, når det er udviklet, ideelt set kunne give et samlet overblik over bedrif-

tens klima- og miljøpåvirkning, dvs. opgøre udledninger over alle væsentlige tabsposter (metan/

lattergas, nitrat/fosfor, ammoniak mv.).

Sammenhæng mellem klima og miljø

Fødevareministeriet finder det positivt, at formandskabets analyse inkluderer eksterne effekter

som f.eks. værdien af mindsket kvælstofudvaskning.

På landbrugsområdet skal der foruden reduktion af drivhusgasser leveres på direktivmæssige

forpligtelser og målsætninger i forhold til udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet, særligt

kvælstof. Som det også pointeres i rapporten, er det i et stort omfang de samme aktiviteter i

landbruget, som er årsag til landbrugets påvirkning af vandmiljøet og udledning af drivhusgas-

ser. Fødevareministeriet bemærker, at en fremtidig klimaregulering på landbrugsområdet derfor

ses i sammenhæng med reguleringen af næringsstoffer og Danmarks internationale forpligtel-

ser i forhold til vandmiljøindsatsen. Det vil bidrage til, at reguleringen samlet set er mest om-

kostningseffektiv på tværs af landbrugets udledninger.

Skov og arealanvendelse

Fødevareministeriet har noteret sig, at formandskabets analyse ikke inkluderer udledninger fra

skov og arealanvendelse (LULUCF), hvor der kan være væsentlige klimagevinster at hente.

Dels gennem den velkendte reduktion af CO

-udslippet ved at tage kulstofrige jorder ud af drift,

men også gennem øget kulstoflagring på dyrkningsfladen. Som formandskabet selv konklude-

rer, ville analysens resultater se anderledes ud, hvis en CO

e-afgift også kunne pålægges ud-

ledninger fra skov og arealanvendelse. Det kunne være interessant at udvide formandskabets

analyse, når der foreligger en tilstrækkelig beskrivelse af LULUCF-udledninger til, at disse ud-

ledninger kan indgå i analysens modelberegninger.

Fødevareministeriet bemærker, at det i den sammenhæng også kunne være interessant at

inkludere skov og arealanvendelse samme vilkår som bio-energy with carbon capture and

124

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer

storage (BECCS). Det vil sige, at der f.eks. kunne gives tilskud til negative udledninger af driv-

husgasser ved skovrejsning.

Konsekvenser ved en ensartet CO

e-afgift og klimalovens principper

Rapportens resultater viser, at en ensartet drivhusgasbeskatning vil have væsentlige konse-

kvenser for særligt landbruget og fødevareindustrien, hvor beskæftigelsen i formandskabets

grundscenarie samlet set forventes at falde med hhv. 25 og 9 pct.

Fødevareministeriet er enig med formandskabet i, at omkostningseffektivitet er et vigtigt mål i

dansk klimapolitik. Samtidig skal der dog tages hensyn til en række andre principper, som også

indgår i klimaloven, herunder en bærdygtig erhvervsudvikling og beskæftigelse, samt at danske

klimatiltag ikke blot flytter hele drivhusgasudledningen uden for Danmarks grænser.

Formandsskabet har i de nye modelberegninger beregnet en lækagerate for landbruget på 25-

45 pct. Selvom denne lækagerate er lavere end i Økonomi og Miljø 2019, betyder det, at danske

tiltag for at reducere udledningen af drivhusgasser fra Danmark fører til øget udledning af driv-

husgasser i andre lande. Fødevareministeriet er enig i formandskabets vurdering om, at dette

er et vigtigt opmærksomhedspunkt, især med henblik på Danmarks foregangslandsambition.

Fødevareministeriet noterer, at lækageraten er behæftet med betydelig usikkerhed. Det ville

derfor have været interessant at inkludere flere følsomhedsanalyser i rapporten, f.eks. i forhold

til klimapolitik i lande uden for EU og den relative drivhusgasintensitet.

Den fremtidige udformning af klimapolitikken i Danmark skal finde en hensigtsmæssig balance

mellem alle klimalovens principper i opfyldelsen af Danmarks klimamål for 2030. Det er en

udfordring, som også ekspertgruppen for en Grøn Skattereform forventes at adressere i deres

arbejde.

MILJØMINISTERIET

Miljøministeriet har med stor interesse læst De Økonomiske Råds diskussions oplæg

Økonomi

og miljø 2020,

og takker for det interessante input til debatten om dansk klimapolitik. Ministeriet

er særligt glade for at se rapportens fokus på synergierne mellem drivhusgasudledninger og

udledningen af øvrige nærringsstoffer. Miljøministeriet vil ligeledes takke for diskussionsoplæg-

gets refleksioner om konsekvenserne for erhvervsstrukturen, det er et rigtigt vigtigt bidrag til

overvejelserne om konsekvenserne af en generel CO

-afgift.

Synergier og vandmiljøet

Der henvises i diskussionsoplægget til væsentlige synergier mellem 70 pct.-målsætningen og

Vandrammedirektivet. I det omfang en CO

-afgift reducerer påvirkningen af vandmiljøet, vil den

kunne bidrage til at nå Vandrammedirektivets målsætninger. Om det samlet set er den mest

omkostningseffektive måde at regulere i forhold til 70 pct.-målsætningen og Vandrammedirek-

tivet, er dog et svært spørgsmål at svare på.

Økonomi og Miljø, 2020

125

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer

En CO

-afgift kommer ikke til at løse problemerne i forhold til udledninger af næringsstoffer til

vandmiljøet. Det er heller ikke formålet med en afgift målrettet drivhusgasser, men man er nødt

til at tænke kulstof- og kvælstofkredsløbet sammen, så incitamentet til at optimere på alle pa-

rametre sikres, og derved understøtte den samlet mest omkostningseffektive regulering af alle

udledningerne. Miljøministeriet vurderer, at det ville have været interessant, hvis

Økonomi og

miljø 2020

var gået længere ned ad dette spor.

Arealanvendelse

Miljøministeriet har noteret sig, at drivhusgasudledning fra skov og jorde (LULUCF) ikke ind-

drages i modellens afgiftssystem. I diskussionsoplægget konkluderes det, at analysens resul-

tater ville være anderledes, såfremt man inddrog LULUCF og arealanvendelsen i en generel

-afgift. Det er ærgerligt at LULUCF og arealanvendelse ikke inddrages, da der er væsent-

lige gevinster at hente ved tiltag på dette område, både i forhold til CO

e, kvælstof og natur.

Miljøministeriet opfordrer på den baggrund til, at det fremadrettet inkluderes i formandsskabets

analyser.

Lækage

Det er en spændende analyse, herunder refleksionerne over hvordan vi kan reducere lækagen

af den danske klimapolitik. Miljøministeriet har noteret sig, at litteraturen herunder

Økonomi og

miljø 2020

i høj grad baserer sig på økonomiske modeller. Det kunne være spændende frem-

adrettet at se på, om det samme billede tegner sig, hvis man dykker længere ned i empirien.

LANDBRUG OG FØDEVARER

Landbrug & Fødevarer (L&F) fremsender hermed kommentarer til diskussionsoplægget fra for-

mandskabet for De Økonomiske Råd (DØR), der omhandler en vurdering af de mest omkost-

ningseffektive tiltag i klimaindsatsen mod 2030 og deres påvirkning af dansk økonomi.

Klimaomstilling kræver udvikling

L&F mener, at den danske klimaindsats og grønne omstilling skal være en attraktiv model til

inspiration for andre lande. Dette forudsætter en klimapolitik, der udvikler og ikke afvikler føde-

vareklyngen.

Fødevareerhvervet arbejder på at sikre en omkostningseffektiv grøn omstilling ved, at fødeva-

reerhvervet forbliver en grøn vækstmotor, der leverer de mest klimavenlige produkter, teknolo-

gier og knowhow til Danmark og resten af verden.

Det er fødevareklyngens ønske at bidrage konstruktivt til målsætningen om en 70 pct. reduktion

af Danmarks samlede klimagasudledninger i 2030. Klimapartnerskabet for Fødevare- og Land-

brugssektoren har udarbejdet et idékatalog bestående af en række udviklingstiltag, som vurde-

res at være de mest hensigtsmæssige til at reducere klimagasudledningerne frem mod 2030.

126

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer

Tiltagene forventes at kunne reducere klimagasudledningerne fra sektorerne i partnerskabet

med 62 pct. i 2030, når man sammenligner med 1990. Det svarer til en reduktion på hele 12,6

mio. ton CO

i 2030 (i forhold til 1990).

Afgifter er ødelæggende for den grønne omstilling i fødevareerhvervet

En fuldt indfaset CO

e afgift på 1.000-1.200 kr. pr. ton CO

-ækvivalent vil få ødelæggende

konsekvenser for landmændene. Der vil være tale om en afvikling fra den ene til den anden

dag af landmændenes og deres familiers eksistensgrundlag. For hovedparten er der tale om

livsværk, der er opbygget over flere generationer.

Ifølge L&F vil en afvikling af store dele af den danske fødevaresektor få meget alvorlige effekter

for beskæftigelsen og udviklingen i landdistrikterne. L&F er derfor dybt uforstående over for

DØRs beregninger og konklusioner om, at der vil være et begrænset fald i væksten og et fald i

beskæftigelsen på knap 20.000 fra fødevareklyngen ved en ensartet CO

e afgift. Hertil kommer,

at omkostningerne for samfundet og ansatte i fødevareklyngen forbundet med at omstille sig til

anden beskæftigelse ikke er belyst.

En afgiftssats i niveauet 1.000-1.200 kr. uden fradrag vil ifølge L&F medføre en afgiftsbetaling

for hele den danske landbrugsproduktion (landbrug + LULUCF) på ca. 16. mia. kr. I perioden

2015-2019 har driftsresultatet i landbrugserhvervet været på ca. 5,4 mia. kr.

Primærproduktionen er en forudsætning for, at der er fødevarevirksomheder, følgeindustrier

mv. i landdistrikterne, og en afvikling af primærproduktionen vil få alvorlige konsekvenser for

hele værdikæden. En afgift i niveauet 1.000-1.200 kr. pr. ton CO

-ækvivalent vil ikke kunne

betales – særligt i primærerhvervet – hvorfor det ikke bare vil lukke arbejdspladser, men også

forringe det resterende fødevareerhvervs muligheder for vækst og produktion.

Konsekvensen vil ifølge L&F være en afvikling af en stor del af beskæftigelsen i landbruget,

fødevarevirksomhederne, alle følgeindustrier mv. med alvorlige konsekvenser for udviklingen i

landdistrikterne, hvor disse arbejdspladser oftest ligger. Den danske landbrugsproduktion og

de tæt knyttede forarbejdningssektorer står samlet for 125.000 arbejdspladser i Danmark, som

sikrer en stor eksport til hele verden og stor værdi til Danmark. 76.000 arbejdspladser er direkte

og indirekte sikret af den animalske produktion.

Selvom der er en klyngebetragtning med i rapporten, så tages der ikke højde for den fulde

sammenhæng af arbejdspladserne i fødevareklyngen. Hvis man mister råvaregrundlaget grun-

det en høj CO

e-afgift, vil det få konsekvenser for fødevareindustrien og følgeindustrier. Lige-

som den store udvikling af agroteknologi- og innovationsvirksomheder i erhvervet afhænger af

et stort fødevareerhverv. Hvis primærproduktionen reduceres markant, vil det få store følge-

virkninger langt ud over den klassiske landbrugsproduktion.

L&F er i den sammenhæng meget uforstående over for, at DØR ikke har lavet regionale kon-

sekvensberegninger eller vurderet de samfundsøkonomiske konsekvenser for de finansielle

institutioner med udlån til fødevareerhvervet. Erhvervet og en række andre aktører har tidligere

bedt om regionale konsekvensberegninger.

Økonomi og Miljø, 2020

127

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer

Det er i øvrigt en alvorlig svaghed i diskussionsoplægget, at DØR ikke har analyseret, hvad

andre lande specifikt gør i forhold til at afgiftsbelægge landbruget. Der vil være ifølge L&F være

tale om dansk enegang, hvis vi indfører en CO

e-afgift på landbrugets klimagasser. Der findes

ifølge vores oplysninger ikke noget andet land, som i dag afgiftsbelægger udledninger af metan

og lattergas.

Den danske klimaomstilling umuliggøres uden LULUCF-tiltag

L&F mener, at det er yderst problematisk og en stor svaghed i DØRs rapport, at der ikke regnes

med klimatiltag og økonomiske skyggepriser under LULUCF i vurdering af klimaindsatsen frem

mod 2030. Bortset fra den klimaeffekt, der kommer som følge af udviklingen i basisscenariet,

ses der grundlæggende bort fra LULUCF.

Konsekvensen er ifølge L&F, at DØR ser bort fra klimaeffekten ved samfundsøkonomiske bil-

lige og effektive klimatiltag som eks. udtagning af lavbundsjorde, som der er stor politisk op-

bakning til, og som man allerede er i færd med at implementere. Jf. Klimarådet vil udtagning af

lavbundsjorde potentielt kunne reducere de danske drivhusgasudledninger med op mod 4,1

mio. ton CO

Udeladelsen af klimainitiativer i LULUCF betyder, at en afgift bliver uforholdsmæssig høj.

Lækageeffekten er undervurderet og metoden fejlagtig

Det er bredt anerkendt, at landbruget er et lækageudsat erhverv. Det vækker stor bekymring,

at DØR både undervurderer, hvor stor og usikker lækageeffekten er, samt anvender en yderst

problematisk metode til at vurdere lækageeffekten.

Det er helt utilstedeligt, at DØR anvender drivhusgasintensiteten, målt som drivhusgasudled-

ninger pr. bruttoværditilvækst, som et mål for lækage. Bruttoværditilvækst siger intet om klima-

effektivitet pr. produceret enhed. En lavere bruttoværditilvækst relativt til andre lande skyldes

givetvis, at dansk landbrug formentlig har de højeste omkostninger i EU pga. lønniveau, miljø-

regulering, investering i teknologi mv. I øvrigt er der en ikke underbygget forudsætning om, at

efterspørgslen falder globalt, hvis den danske produktion skæres ned, samt en usikker forud-

sætning om at lækageraten i sidste ende afhænger af andre landes klimapolitik.

Det eneste relevante parameter, når vi ser på klimaeffektivitet, er, hvem der kan frembringe

sine produkter mest klimaeffektivt målt i CO

-ækvivalenter. DMØR kom selv frem til, at dansk

animalsk produktion var 50 pct. mere klimaeffektiv end animalsk produktion uden for EU i sin

rapport fra 2019. Senest har World Ressources Institute i en rapport netop bekræftet, at dansk

landbrug er blandt de bedste til at producere klimaeffektivt.

Lækageeffekten ved at reducere eller lukke dansk landbrug – samt de negative konsekvenser

for det globale klima – vil derfor være betydeligt større end vurderet af DØR. I rapporten savner

L&F i øvrigt en vurdering af de direkte lækageeffekter ved at lukke et dansk landbrug. DØR har

tidligere vurderet, at hvis dansk landbrug udflyttes til udlandet, vil det globale landbrugs klima-

aftryk stige med 12 pct.

128

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer

Der er betydelige vanskeligheder ved at afgiftsbelægge biologiske processer

Fødevareerhvervet står med nogle helt særlige udfordringer med biologiske processer og na-

turgivne forhold, der vanskeligt kan opgøres, så de kan anvendes som afgiftsgrundlag, eller

omstilles, da vi ikke kender alternativerne endnu. Man kan omstille en række industriprodukti-

oner fra fossil til el, men man kan ikke elektrificere en ko eller en gris.

Det er en grundforudsætning for indførelsen af en CO

e-afgift, at der findes tilgængelig tekno-

logier og klimatiltag i landbruget, der – som led i en positiv businesscase – kan investeres i for

at sikre omstilling. En CO

-afgift skal sikre omstilling og udvikling, ikke afvikling. Og i øjeblikket

har vi ikke tiltrækkelig med anerkendte klimatiltag, som vi kan investere i. Dertil kommer en stor

usikkerhed ift. målingen af biologiske processer fra mark til stald.

Kvælstof

Af rapporten fremgår det, at CO

e-afgiften vil medføre, at kvælstofudvaskningen mindskes, så-

ledes at omkostningerne ved at leve op til Danmarks forpligtelser i EU’s vandrammedirektiv

reduceres med i alt ca. 1 mia. kr.

Der savnes en nærmere redegørelse for denne beregning, herunder hvor mange tons kvæl-

stofudledningen vil blive reduceret med i de målsatte vandområder.

Det bemærkes i den forbindelse, at DØR tilsyneladende forveksler kvælstofudvaskningen fra

arealerne med kvælstofudledningen til vandområderne, idet der fx på side 29-30 skrives, at

“kvælstofudvaskning fra landbruget sættes til 50.604 ton N i 2030”. Det antages, at DØR mener

kvælstofudledningen.

DANSK AFFALDSFORENING, DANSK FJERNVARME OG DANSK VAND- OG

SPILDEVANDSFORENING

Kommentarer fra Dansk Affaldsforening (DAF):

•

DAF noterer sig, at DØR vurderer, at en ensartet CO

-afgift på al CO

-udledning er billigste

måde for at nå målopfyldelsen. Der peges på samfundsøkonomiske omkostninger på ca.

4 mia. kr. i 2030. Det virker overkommeligt.

•

Noterer at DØR siger, at fremdriften og hastigheden i implementering af klima-reduktions-

tiltag skal øges markant.

•

Vi er i tvivl om, hvorvidt afgifter alene vil give tilstrækkelig incitament til at gennemføre CO

fangst på affaldsenergianlæg. Afgifter er efter sektorens erfaringer et meget volatilt, politisk

styret reguleringsværktøj, der giver øget usikkerhed for store og langsigtede anlægsinve-

steringer, såsom CO

-fangst. DAF vil derfor anbefale, at staten også giver tilstrækkelige

økonomiske incitamenter til større, langsigtede anlægsinvestering via direkte anlægs- og

driftstilskud.

1) Redaktionel note: I diskussionsoplægget blev der fejlagtigt anvendt betegnelsen kvælstofudvaskning, hvor der rettelig

burde have stået kvælstofudledning. Referencen til side 29-30 er i øvrigt til den foreløbige udgave af baggrundsnotatet

(hvor terminologien også var forkert).

Økonomi og Miljø, 2020

129

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer

•

Administrativ er anlægstilskudsordninger ikke samlet så økonomisk tunge som løbende

afgiftsadministration.

DAF noterer sig, at DØR har en interessant diskussion om globale CO

-reduktion versus

nationale CO

-reduktionseffekter. DAF er enig i, at hvis Danmark vil være foregangsland,

vil Danmark ikke snævert kunne nøjes med at indregne de nationale CO

-reduktionseffek-

ter.

Det betyder også, at regeringen i forhold til affaldssektoren – herunder affaldsenergianlæg

– bør have en fokus på de handels- og brændselsprislækager, der kan opstå, når affald

flyttes på tværs af EU-landene, og således at der ikke sker øget globale CO

af de enkelte

og nye nationale affaldsordninger. Det bør også tænkes ind i forhold til overvejelser om

eventuel importafgift og eksportsubsidier.

DAF noterer, at DØR har iagttagelser om, at biomasse ikke nødvendigvis er fuldt bære-

dygtigt. Vi mener dog, at DØR i højere grad bør skelne mellem de typer og ophav af bio-

masse, som energiudnyttes. Energiudnyttelse af dansk restaffald med stort indhold af bio-

gene fraktioner bør klart have højere forrang end andet jomfrueligt og ofte importeret bio-

masse. Derfor bør DØR sondre mellem tilskyndelser til at udsortere restaffald med fossil

oprindelse, men fortsat give incitamenter til at nyttiggørelse restaffald af biogen oprindelse

til energiformål.

Kommentarer fra Dansk Fjernvarme (DFJ)

Dansk Fjernvarme er enig i hovedpointerne i oplægget om, at opfyldelse af klimamål kan opnås

mest omkostningseffektivt ved en ensartet CO

-beskatning

DFJ har desuden følgende konkrete kommentarer til oplægget:

•

Pointerne om biomasse kan overvejes bredt ud til mere generelt at omfatte alle former for

klimaneutrale brændsler, der indebærer udledning af klimagasser.

•

Som supplement til argumenterne ift. problemstillinger om tilskudsmodeller kan tilføjes føl-

gende, som pt. opleves ift. anvendelsen af tilskudspuljer til udskiftning af olie- og gasfyr:

Der er her valgt en meget dyr løsning med tilskud ift. at lade udviklingen drive af stadig

stigende CO

-afgifter (hvis alle 500.000 boliger med olie/gasfyr skal have tilskud på

ca. 20.000, koster det 10 mia. kr.)

Virkningerne af tilskudspuljer er blevet et stop and go marked, hvor der kun sker ud-

skiftninger, når der er tilgængelige puljemidler, og hvor den grønne omstilling stopper

hver gang de årlige puljemidler er brugt op.

Kommentarer fra DANVA

Diskussionsoplægget fra Det Økonomiske Råd har fokus på klimalovens mål om at reducere

de danske udledninger med 70 pct. i 2030, og hvordan de kan opnås omkostningseffektivt

igennem en ensartet beskatning af udledninger af alle drivhusgasser.

I den forbindelse ønsker DANVA at gøre opmærksom på den danske vandsektors ønske om

at bidrage til at nå de nationale mål gennem sikring af en energi- og klimaneutral vandsektor,

og de udfordringer, som bør håndteres for at kunne at nå målene.

130

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer

Sektorens udledninger

Som det blandet andet fremgår af den politiske aftale om en Klimaplan for en grøn affaldssektor

og cirkulær økonomi fra juni 2020, vil affaldssektoren (herunder vand og spildevand) uden nye

initiativer stå for en udledning på ca. 2,4 mio. tons CO

e i 2030, hvilket vil være 5,7 pct. af de

nationale CO

-udledninger. Udledningerne vil komme fra forbrænding af affald, deponering af

affald, biologisk behandling af affald og spildevandsbehandling.

For vand- og spildevandssektoren stammer over halvdelen af udledningerne fra lattergas og

metan fra septiktanke, biogasproduktion og renseprocesser. Lattergas dannes ved biologiske

processer under rensningen af spildevandet og har ifølge nye udregninger en drivhusgaseffekt,

der er 298 gange kraftigere end CO

. Lattergas er den største kilde til vandsektorens udledning

af drivhusgasser og bidrager både til global opvarmning og til nedbrydning af ozon i stratosfæ-

ren. Spildevandssektorens direkte udledning af drivhusgasser (herunder lattergas og metan)

bidrager i dag til klimaregnskabet med cirka 0,4 procent af Danmarks klimabelastning. Heraf

står lattergas for to tredjedele.

Klimarådet anbefalede ligeledes i februar 2021, at regeringen får indført en generel drivhus-

gasafgift som et middel til at understøtte en omkostningseffektiv opfyldelse af Danmarks kli-

mamål, og fremhævede i den forbindelse at: “Når alle udledninger pålægges samme afgift, vil

det give tilskyndelse til, at alle reduktionstiltag, der er billigere end afgiften, realiseres på mar-

kedsvilkår, mens dyrere tiltag ikke gennemføres. Derved bidrager den ensartede afgift til, at

omstillingen sker så billigt som muligt”.

Oplægget fra Det Økonomiske Råd er i overensstemmelse med anbefalingen fra Klimarådet

og fremhæver, at: “Opfyldelse af klimalovens mål om at reducere udledningerne med 70 pct. i

2030 opnås omkostningseffektivt ved en ensartet beskatning af udledninger af alle drivhusgas-

ser”

Vand- og spildevandsselskaberne ønsker at leve op til de politiske mål, der bliver sat, således

også til at nå de globale klimamål. Økonomiske incitamenter, herunder afgifter, vil her som på

andre områder bidrage positivt til at nå målene, navnlig under forudsætning af, at afgifterne er

stabile og langsigtede.

En klima- og energineutral vandsektor

Den nævnte Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi foreslår, at der indføres

grænseværdier for renseanlæggenes lattergasemissioner for renseanlæg, der renser spilde-

vand svarende til 30.000 personers udledning (PE).

I den sammenhæng ønsker DANVA at fremhæve, at hvis en afgift på CO

skal omfatte de

primære udledninger fra spildevandssektoren, bør lattergas og metan medregnes med de gæl-

dende CO

-faktorer. Det vil medvirke til at reducere udledninger fra sektoren i sammenhæng

med grænseværdier for lattergas.

Økonomi og Miljø, 2020

131

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer

Udover at reducere egne udledninger kan vandsektoren bidrage til at nedbringe nationale ud-

ledninger yderligere ved en række tiltag, der samlet har til formål at indfri sektorens ambition

om at blive klima- og energineutral allerede i 2030. Disse tiltag er:

•

Plantning af træer for at beskytte grundvand

Installation af varmepumper i spildevand. Tallene for potentialet er behæftet med en

vis usikkerhed, men ligger mellem 100.000 og 300.000 husstande, som kan forsynes

med fjernvarme baseret på varmepumper i spildevand. Det har national betydning, da

det kan erstatte biomasse og er en brændselsfri varmekilde, som vil få endnu større

betydning, når energien til at drive varmepumper i stigende grad bliver CO

-fri.

Produktion af biogas, som har potentiale til at blive opgraderet kan erstatte naturgas

og brændstof til transport, og kan hermed erstatte fossile brændstoffer.

•

Nuværende effektiviseringskrav til sektoren bremser tiltag til at reducere udledninger

Uanset om målsætningen skal nås gennem grænseværdier eller afgifter, så er det en barriere

for vandsektorens intention om at nedbringe udledninger fra sektoren og blive klima- og ener-

gineutral, at de nuværende effektiviseringskrav ikke giver omkostningsdækning for vandselska-

bernes investeringer. Det er aftalt i forligskredsen bag Vandsektorloven, at man ser nærmere

på denne udfordring. DANVA ser frem til en løsning på dette problem.

Barrierer for opsætning af varmepumper i spildevand bør også adresseres, så denne brænd-

selsfri kilde til opvarmning kan udnyttes optimalt.

FH – FAGBEVÆGELSENS HOVEDORGANISATION/CO-INDUSTRI OG

ARBEJDERBEÆGELSENS ERHVERVSRÅD

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) takker for Det Miljøøkonomiske Råds (DMØRs) rap-

port og muligheden for at kommentere. Rapporten er nyttig, især analyserne af hvilke konse-

kvenser forskellige former for klimaafgifter kan få for beskæftigelse og husholdninger. De bi-

drager med ny viden, der er relevant for udviklingen af dansk klimapolitik, herunder arbejdet

med en grøn skattereform i regi af den ekspertgruppe, som FH følger.

FH bakker fuldt op om 2030-målet og fremlagde selv i 2020 en helhedsplan for en retfærdig

grøn omstilling.

I planen foreslås klimatiltag, der tilsammen opfylder 2030-målet, herunder sek-

torspecifikke klimaafgifter under hensyn til konkurrenceevne og ulighed. For FH er det vigtigt,

at Danmark er et foregangsland, at den grønne omstilling skaber flere gode job, at løsninger

afspejler kollektive beslutninger og internationalt forpligtende samarbejde, og at klimakrisen og

den grønne omstilling ikke øger uligheden i Danmark.

FH har på den baggrund nedenstående bemærkninger til 1) grøn skattereform/klimaafgifter, 2)

beskæftigelse og 3) fordelingspolitik og provenu.

2) https://fho.dk/wp-content/uploads/2020/06/fh-sammen-skaber-vi-grn-omstilling.pdf

132

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer

1. Grøn skattereform / klimaafgifter

FH finder rapportens anskueliggørelse af forskellige modellers konsekvenser for drivhusgasre-

duktioner, omkostninger, beskæftigelse og husholdninger nyttig. FH finder det også nyttigt, at

rapporten sætter fokus på betydningen af EU-niveauet og samtænkning med fx luftforurening

og trafiktrængsel. Disse aspekter taler for en helhedsbaseret tilgang og understreger nødven-

digheden af den nedsatte ekspertgruppe.

FH noterer sig, at en generel afgift i teorien kunne sikre den mest omkostningseffektive omstil-

ling. I praksis har flere sektorer dog udfordringer, bl.a. med manglende løsninger, konkurrence

eller vanskeligheder ved at opgøre udledninger. Netop dette behandles da også i rapporten,

som analyserer forskellige modeller.

FH noterer sig, at ’lempelser i landbruget’ og en ’optimal tilskudsstrategi’ – ifølge modellen – vil

medføre større globale reduktioner, men samtidig kan have de største velfærds- og beskæfti-

gelsesmæssige omkostninger, og at et ’generelt fradrag’ eller ’lækagekorrektion’ repræsenterer

relativt balancerede løsninger, der tilgodeser velfærd og beskæftigelse (bl.a. tabel I.11, tabel

I.15).

•

For så vidt angår landbruget står det dog klart, at både lækagerater og reduktionsmu-

ligheder er behæftet med store usikkerheder. FH finder det bemærkelsesværdigt, at

DMØR siden 2019 har nedjusteret lækageraten fra op til 75 % til 25 %. Det står ikke

klart for FH, hvorvidt den nye vurdering, der synes baseret på et begrænset antal stu-

dier og usikre antagelser, er robust, eller igen kunne ændre sig (s. 49, 74f). FH be-

mærker også, at undtagelsen af LULUCF fra beregningerne (s. 55) formodentligt

skævvrider resultaterne. Endelig kunne det belyses nærmere, om en mangel på re-

duktionsmuligheder kunne føre til lukninger, fald i jordpriser og påvirke den finansielle

stabilitet. Samlet vurderer FH, at rapporten giver et interessant indtryk af, hvilke kon-

sekvenser (et fravær af) tiltag i landbruget kan have, men der fortsat mangler mere

viden og analyser for at sikre tilstrækkeligt beslutningsgrundlag.

For så vidt angår tilskud, savnes en nærmere diskussion af fordele ved brug af tilskud

til at adressere fordelingseffekter, jf. nedenfor, eller (videre)udvikle klimaløsninger som

fx CO

-fangst og lagring (CCS). Dette gælder især i lyset af den store betydning, som

CCS ifølge rapporten får for samfundsøkonomien, og behovet for yderligere redukti-

onsmuligheder i landbruget, jf. ovenfor. At tilskud kan bidrage til denne udvikling næv-

nes s. 26, men kun kort. Det bemærkes i øvrigt, at FH selv har opfordret til udvikling

af CCS, klimaløsninger i landbruget og andre tiltag med tilskud som ét af flere instru-

menter.

•

FH bemærker desuden, at der kan være større administrative udfordringer med klimaafgifter,

end rapporten påpeger. Rapporten synes at foregribe udviklingen af bedriftsregnskaber og ’et

system’ til udledninger og optag i skov og arealanvendelse (s. 40). Dertil kommer, at skatteom-

rådet allerede er ramt af administrative udfordringer. Sådanne problemstillinger må der tages

højde for i den praktiske virkelighed.

Økonomi og Miljø, 2020

133

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer

Ovenstående, samt hensynet til konkurrenceevne, beskæftigelse og lighed, indebærer efter

FH’s vurdering, at en sektor-for-sektor tilgang, der ikke udelukker en senere harmonisering i

retning mod en generel afgift, kan være fordelagtig i praksis. Det bør undgås, at man i bestræ-

belserne på at indføre den perfekte teoretiske løsning (en generel klimaafgift) blokerer for tidli-

gere handling i nogle sektorer.

FH noterer sig i øvrigt Rådets anbefaling om at annoncere et niveau for drivhusgasbeskatnin-

gen frem mod 2030 med henblik på at mindske usikkerheden og fremme tidligere investeringer,

der kan minimere omkostningerne. FH har selv foreslået, at der ved udgangen af 2022 skal

foreligge en plan for klimaafgifter.

Om end rapporten giver et nyttigt bidrag til arbejdet med en grøn skattereform og klimaafgifter,

er der fortsat et stort vidensbehov. Relevante spørgsmål omfatter: 1) Hvilke administrative mu-

ligheder og begrænsninger indebærer klimaafgifter i praksis? 2) Hvilke annonceringer eller ele-

menter i en plan kan bidrage til, at virksomheder og forbrugere tidligere kan foretage de rette

investeringer? Dertil kommer de vigtige spørgsmål vedrørende beskæftigelse, fordelingspolitik

og provenu, der rejses nedenfor.

2. Beskæftigelse

FH finder det særdeles nyttigt, at modelrammen anskueliggør nogle af de forskydninger i er-

hvervsstrukturer og beskæftigelse, som omstillingen kan medføre. Det giver rapporten stor mer-

værdi ift. øvrige rapporter.

Rapporten viser tydeligt, at konkurrenceudsatte virksomheder kan blive tvunget til at mindske

produktion eller lukke, og at det vil have omkostninger for medarbejdere, der risikerer at blive

arbejdsløse. Der er brug for at adressere dette politisk, jf. nedenfor.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for FH og COWI for Dansk Energi har i 2020 beregnet, at

omstillingen medfører et behov for arbejdskraft svarende til 200.000 – 290.000 årsværk frem

mod 2030. Hertil kommer evt. årsværk som følge af eksport, nylig beslutning om energiø og

afledte effekter. Om end analyserne fra FH og Dansk Energi ikke omfatter de negative beskæf-

tigelsesmæssige konsekvenser af evt. skatter og afgifter, er det således FH’s indtryk, at den

grønne omstilling frem til 2030 vil skabe flere job, end den koster. Det ville have været nyttigt,

hvis DMØR i rapporten havde forholdt sig til disse eksisterende studier.

FH bemærker, at selve de økonomiske modeller, som den DMØR anvender, undervurderer

udfordringer med overgange og tilpasninger. Af en tabel som I.6 kan det således fremstå som

om, arbejdstagere uden videre kan skifte fra et job til det næste. Jobskifte kræver imidlertid et

match af kompetencer, oplæring og, i nogle tilfælde, ny bopæl. Dette påpeges da også i rap-

porten (s. 53), hvilket FH gerne vil kvittere for. Det bliver en helt central politisk opgave i de

kommende år at sikre, at arbejdstagere effektivt og gnidningsfrit kan udfylde de nye job, der

opstår. Det vil både minimere flaskehalse, der risikerer at forsinke og fordyre omstillingen, og

hjælpe den enkelte lønmodtager til gavn for velfærden. En afgørende del af løsningen vil være

investeringer i uddannelse, opkvalificering og efter- og videreuddannelse. En anden del af løs-

ningen kan, som påpeget af DMØR, være gradvise indfasninger.

134

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer

Relevante spørgsmål at analysere i kommende analyser, evt. i andre regi end DMØR, vil være:

1) Hvilke job kunne forventes at blive hhv. tabt og skabt som led i den grønne omstilling, her-

under også som følge af eksport og større infrastrukturprojekter som fx en energiø?

2) Hvilke kompetencer kræver de nye job, og hvilke tiltag kræves for at sikre, at forskydningen

sker effektivt og gnidningsfrit, så man minimerer omkostninger på både samfundsniveau og

individniveau?

3. Fordelingspolitik og provenu

FH finder det særdeles nyttigt, at modelrammen anskueliggør konsekvenser for husholdninger.

Det giver rapporten stor merværdi ift. øvrige rapporter. Det er dog beklageligt, at rapporten ikke

beregner fordelingseffekter, fx ved at analysere konsekvenser på tværs af indkomstdeciler og

tilpasningsomkostninger. FH noterer sig, at DMØR selv bemærker, at fordelingsvirkninger er

“relevante”.

FH har tidligere påpeget, at fordelingseffekterne bl.a. afhænger af forbrugselasticiteter, som

varierer på tværs af sektorer/goder, og er anderledes på kort sigt end på lang sigt. Fx kan

lavindkomstgrupper have svært ved at tilpasse sig nye afgifter, fordi de ikke kan finansiere et

køb af varmepumpe, elbil eller en energirenovering.

FH mener ikke, der er tilstrækkelig doku-

mentation for rapportens udsagn, om at det ’ikke er oplagt’, at indførelsen af en ensartet driv-

husgasafgift kombineret med en kraftig reduktion eller afskaffelse af energiafgifterne vil påvirke

fordelingen signifikant.

FH savner en nærmere diskussion af den langsigtede finansieringsudfordring som klimaafgifter

kan medføre, efterhånden som de (helt som tilsigtet) reducerer drivhusgasudledningerne. Et

faldende provenu indebærer en risiko for besparelser på fx velfærdsydelser, som kan have

negative fordelingsmæssige konsekvenser, hvilket også indikeres af DMØR (s. 107f).

Relevante spørgsmål at analysere nærmere omfatter således: 1) Hvad er de fordelingsmæs-

sige konsekvenser ved forskellige modeller for klimaafgifter, fordelt på indkomstdeciler, på hhv.

kort og lang sigt? 2) Hvordan kan fordelingseffekter adresseres vha. provenuet fra klimaafgifter,

justeringer af øvrige afgifter mm., både på kort sigt og på lang sigt, hvor provenuet fra klimaaf-

gifter antageligt mindskes?

3F – FAGLIGT FÆLLES FORBUND

3F har med stor spænding set frem til Det Miljø Økonomiske Råd præsenterer af deres årlige

diskussionsoplæg som i år har titlen “Dansk Klimapolitik frem mod 2030”.

Oplægget indeholder særligt en vurdering af de mest omkostningseffektive tiltag og påvirknin-

gen af dansk økonomi ved at indfri målsætningen om en 70 % reduktion af udledningen i 2030

ift. 1990. Desværre betyder det, at der vil være et stort tab af arbejdspladser særligt i landbruget

og fødevareindustrien.

3) https://fho.dk/blog/2020/10/11/det-kraever-analyse-at-sikre-social-balance-i-klimaafgifter/

Økonomi og Miljø, 2020

135

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer

For knap 2 uger siden, kom Klimarådet med deres statusrapport. Begge rapporter viser med al

tydelighed at Danmark er nødsaget til at indføre en eller anden form for generel CO

afgifter.

Men desværre må vi i 3F konstaterer, at den foreslåede model som DMØR præsenterer, vil

betyde udflytning af landbrug og fødevareproduktionen fra Danmark til andre lande. Og dette

vil med stor sandsynlighed medføre en højere udledning af CO

på verdensplan, idet dansk

landbrug og fødevareindustri høre til blandt de mest CO

effektive erhverv på verdensplan.

Klimaomstilling gennem udvikling og ikke altid gennem afgifter

•

Hvis Danmark skal være et foregangsland i grøn omstilling, så indebærer det, at dansk

klimapolitik skal være en attraktiv model for andre lande og inspirere andre lande. Det

kræver en klimapolitik der udvikler erhvervslivet, og ikke afvikler, som man risikerer at

gøre med høje afgifter.

•

DMØR har fokus på virkningerne af energiafgifterne indenfor følgende erhverv: land-

brug, fødevareindustri, forsyning, industri, private tjenester og øvrige.

•

Alle erhvervene arbejder på at sikrer en omkostningseffektiv grøn omstilling, og det er

nødvendigt og vigtigt for at danske virksomheder forbliver en grøn vækstmotor, der

leverer de mest klimavenlige produkter, teknologier og knowhow til Danmark og resten

af verden.

•

Vi skal investere i at udvikle dansk produktion – ikke afvikle den danske produktion -

for at sikre en effektiv grøn omstilling. Med høje ensartede CO

afgifter er der risiko

for at dele af dansk landbrug og fødevareproduktion flyttes til udlandet. Den såkaldte

lækage effekt. Hvilket ikke er til gavn for klimaet på verdensplan.

•

Hvis DMØR’s forslag om en ensartet drivhusgasbeskatning gennemføres, vil det be-

tyde tab af tusindvis af arbejdspladser i landbruget og fødevareindustrien.

•

Det skal sikres at en CO

beskatning ikke medfører en social skævvridning. 3F har

med tal fra Danmarks Statistik tidligere beregnet, at lavindkomstgrupperne bruger 10-

14 % af deres indkomst på fødevarer, mens højindkomstgruppen kun bruger 6 %. Det

betyder at en højere afgift på fødevarer vil medføre en social skævvridning, idet lav-

indkomstgrupperne vil skulle bruge en endnu større andel af deres indkomst på føde-

varer. DMØR er også selv opmærksom på, at en drivhusgasafgift kan medføre et fald

i realindkomsten. DMØR foreslår, at hvis de fordelingsmæssige konsekvenser er uøn-

skede, kan et instrument være justeringer i skattesystemet eller overførselsindkom-

sterne. Men går dog ikke yderlig i dybden omkring dette, hvilket er en klar svaghed.

•

Beskatningen har beskæftigelsesmæssige konsekvenser for nogle brancher, herun-

der særligt for landbruget og fødevareindustrien. Beregningerne fra DMØR viser, at

beskæftigelsen i landbruget reduceres med ca. 13.000-15.000 årsværk i forhold til

grundscenariet i 2030. Det svarer til godt en fjerdedel af de samlede arbejdspladser. I

fødevareindustrien mindskes beskæftigelsen med ca. 4.000 årsværk. Det samlede

fald i beskæftigelsen er ifølge DMØR på 6.300, fordi det forventes, at beskæftigelsen

flytter til mindre CO

-intensive sektorer.

•

Der er dog en risiko for at tabet af arbejdspladser i fødevareindustrien er større, idet

der vil ske en betydelig nedgang i den animalsk produktion, hvilket vil medføre at der

er færre fødevarer der skal forarbejdes i fødevareindustrien. Ligesom en del højværdi

produkter, så som valle, der bruges i bioøkonomien, som fødevareindustrien i dag

136

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer

•

fremstiller, kan blive betydelig mindre og derfor også kan medføre en negativ beskæf-

tigelseseffekt i andre industrier, transportsektoren m.m.

Disse tab af arbejdspladser vil ikke umiddelbart kunne flyttet til de mindre CO

-inten-

sive sektorer, hvor der ifølge DMØR sker en forøgelse af beskæftigelsen.

Ud over tab af arbejdspladser har DMØR ikke indregnet de samfundsmæssige om-

kostninger, der er forbundet med omskoling og opkvalificering. Ligesom de ikke har

medregnet de samfundsmæssige omkostninger, der er i forbindelse med arbejdsløs-

hed for de mere end 6.000 som mister deres arbejde og som ikke umiddelbart kan få

anden beskæftigelse.

3F’s anbefalinger i forlængelse af rapporten er:

•

DMØR bør foretage en mere præcis beregning og vurdering mht. beskæftigelsen, og

hvilke job der mistes i forbindelse med den grønne omstilling, og hvilke job der skabes.

•

DMØR vurderer, at klimatiltagene med de foreslåede CO

afgifter vil betyde tab af op

imod 6.000 arbejdspladser – har DMØR forslag til alternativ(e) model(ler) for den

grønne omstilling, som ikke vil betyde et nettotab af arbejdspladser?

•

DMØR bør udarbejde analyser, der beskriver hvilke initiativer – mht. uddannelser,

kompetencer samt efter- og videreuddannelser – som skal iværksættes, for at de med-

arbejdere, der mister deres job i landbrug og fødevareindustrien, kan skifte til job i de

sektorer, som kommer til at efterspørge medarbejdere.

•

DMØR bør analysere konsekvenserne mht. øget social ulighed ved indførelse af CO

afgifter og udarbejde forslag til hvilke ændringer i skattesystem og overførselsindkom-

ster, som kan modvirke øget social ulighed i forhold til CO

afgifter.

•

DMØR bør analysere risikoen for lækageeffekt/udflytning i landbrug og fødevareindu-

stri, hvis der indføres ensartede CO

afgifter.

•

DMØR bør analysere effekten mht. begrænsning af CO

udledning fra landbrug og

fødevareindustri af tiltag som udtagning af lavbundsjorde, skovrejsning, øget fokus på

bæredygtig bioøkonomi og lign.

Spørgsmål

Regeringen har gang på gang understreget, at den grønne omstilling ikke må koste tab af ar-

bejdspladser. Og alligevel kommer DMØR frem til at det vil koste tab af op til 6.000 arbejds-

pladser, hvis man skal gennemføre klimatiltagene med de foreslåede CO

afgifter

Spørgsmålet til DMØR er derfor, hvilke tiltag ser DMØR der skal igangsættes for at sikre, at

den grønne omstilling ikke kommer til at koste tab af arbejdspladser, når vi samtidig skal nå 70

% reduktionsmål i 2030?

DANSK ERHVERV

Dansk Erhverv kvitterer for en række gennemarbejdede analyser i Økonomi og Miljø 2020, der

omhandler højaktuelle emner, der har stor relevans for dansk klimapolitik frem mod 2030.

Økonomi og Miljø, 2020

137

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer

En ensartet klimaafgift på drivhusgasser er omkostningseffektivt

Dansk Erhverv bakker op om linjen i Vismændenes rapport, og støtter analysen om, at den

mest omkostningseffektive vej til realisering af de danske klimaambitioner og 70 pct.-målet er

markedsbaseret ved indførelse af en ensartet afgift på udledning af drivhusgasser. Dansk Er-

hverv bakker samtidig op om, at afgiften skal pålægges alle drivhusgasser, og at det bærende

princip derfor er, at forureneren betaler.

Dansk Erhverv takker Vismændene for, at vi her får kortlagt, at andre veje er både dyrere for

danskerne og dårligere til at nå målet. Politisk detailstyring med et stort og uklart antal subsidier,

og delbrancher eller dele af økonomien, der helt undtages, er ikke den rigtige vej. Regningen

for den omkostningseffektive løsning er et velfærdstab på 4 mia.kr. i 2030. Undtages andre

drivhusgasser end CO

vokser regningen fx til 8 mia.kr. Hvis vi fortsætter med en tilskudsmodel,

vil velfærdstabet blive mindst 18 mia.kr, og indkomstskatter skal stige med i underkanten af 50

mia. kr. Det er en pris, som er enten 3 gange større eller mindst 4�½ gange større end den mest

omkostningseffektive vej. Det er økonomisk uansvarligt, og et klart brud med princippet om at

forureneren betaler. Dansk Erhverv frygter, at hvis regningen bliver unødvendig stor, vil Dan-

mark ikke fremstå som et godt foregangsland for andre, og dermed kan vi risikere, at vi gør

mere skade end gavn for den globale CO

-udledning.

Dansk Erhverv anerkender dog, at tilskud kan være nødvendig, når der er tale om investeringer

i forskning eller ved netværkseffekter.

Dansk Erhverv bemærker, at en ensartet drivhusgasafgift leder til et fald i beskæftigelsen i flere

brancher. Men vi hæfter os samtidig ved, at afgiften vil føre til øget beskæftigelse i andre bran-

cher, så det samlede jobtab kun er yderst begrænset. Det er i en positiv historie.

Lækage skal og kan håndteres

Vi lever ikke i en osteklokke. Vi er et af de lande i verdenen, som er mest forbundet til omver-

denen i form af handel. Derfor skal vi sikre, at Danmarks ambitiøse klimamål ikke resulterer i,

at forureningen med CO

ikke blot flytter til udlandet (CO

-lækage). Dansk Erhverv ser derfor

positivt på, at en del af analysen indeholder et forslag om et fradrag for de konkurrenceudsatte

erhverv med et bud på, hvordan det i praksis kan håndteres. Dansk Erhverv bakker op om et

fradrag for de erhverv, der har størst risiko for lækage.

Dansk Erhverv bakker ikke op om en anvendelsesafgift. Erfaringer fra blandt andet fedtafgiften

viser, at det vil være vanskeligt at håndtere og vil være forbundet med store administrative

omkostninger. Det er omkostninger, der ikke er medtaget i beregningen, og vil derfor øge vel-

færdstabet. Dansk Erhverv noterer desuden, at Vismændene finder, at lækagen i helt overve-

jende grad er forårsaget af mindsket eksport af klimabelastende produkter, fremfor af øget im-

port af klimabelastende produkter. Det betragter Dansk Erhverv som et godt argument mod en

anvendelsesafgift.

Endelig er det fortsat vigtigt for Dansk Erhverv, at vi arbejder for så ambitiøse mål som muligt i

hele verden, men selvfølgelig først og fremmest i EU. Jo mere ambitiøse resten af verden bliver,

jo bedre for klimaet, og jo mindre bliver udfordringen med klimalækage.

138

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer

Ensartet drivhusgasafgift skal tænkes sammen med lempet erhvervsbeskatning

Det er afgørende med balance for dansk erhvervsliv. Derfor bør indførelsen af en klimaafgift

ses i sammenhæng med en lempet erhvervsbeskatning, og tiltag der sikrer den sociale balance

– fx ved reduktion af elafgiften for husholdninger. Rapporten berører ikke den generelle kon-

kurrenceevne for dansk erhvervsliv ved indførelsen af en klimaafgift, hvilket set fra Dansk Er-

hverv er en skam. En belysning af hvordan en klimaafgift i kombination med reform af erhvervs-

beskatningen kan fremme produktiviteten, investeringer og konkurrenceevnen er yderst rele-

vant, specielt i lyset af den økonomiske krise vi står i her midt i klimakrisen. Som et centralt

element foreslår Dansk Erhverv at lempe selskabsskatten, da det vil øge virksomhederne inci-

tament til at investere i nye teknologier, herunder grønne teknologier, hvilket på sigt kan øge

produktiviteten herhjemme og gøre dansk erhvervsliv mere konkurrencedygtigt. Dansk Erhverv

ser det som et centralt element i at gøre Danmark til et grønt foregangsland.

Lad os bruge handlekraften – og komme i gang

Flere opgørelser viser, at selv med de vedtagne initiativer er Danmark langt fra reduktionsmål-

sætningen på 70 pct. Der er behov for yderligere tiltag for at indfri de ambitiøse mål. Vismæn-

dene, Klimarådet og Dansk Erhverv mener, at en ensartet afgift på drivhusgasser er den mest

omkostningseffektive vej til at realisere målsætningen.

Omkostningseffektivitet handler også om, at vi skal handle nu. Også selv om der selvfølgelig

fortsat er usikkerheder i nogle af beregningerne. Derfor er vi også helt enige i, at det er yderst

vigtigt politisk at sende et troværdigt prissignal til markedet allerede nu – også selv om en ens-

artet CO

-afgift skulle blive indfaset over nogle år, som vi I Dansk Erhverv også selv har fore-

slået. Det vil sætte gang i investeringerne nu, og det vil undgå nye investeringer og lockin ift.

ikke CO

venlige løsninger.

Grøn omstilling betyder omstilling

Afslutningsvis anerkender vi, at en grøn omstilling af økonomien ikke kommer til at ske uden

omstilling – eller med andre ord, at beskæftigelsen vil blive forskudt fra nogle områder af øko-

nomien til andre områder af økonomien. På samme måde som der hver dag løbende sker en

omstilling i erhvervslivet. Men det er positivt at se, at vi rent faktisk kan gennemføre en ambitiøs

grøn omstilling uden at beskæftigelsen samlet set bliver reduceret.

DI – DANSK INDUSTRI

Dansk Klimapolitik frem mod 2030

rummer mange fine analyser og vurderinger. DI vil gerne

kvittere for dette arbejde og muligheden for at kommentere på oplægget. DI anser en ensartet

-beskatning som et godt instrument til at nå 2030-målsætningen i samspil med andre in-

strumenter, så det er positivt, at dette område belyses.

Om en ensartet CO

-afgift som virkemiddel

DMØR anbefaler ikke, at Danmark ser bort fra kvotesystemet ved implementering af en ensar-

tet CO

-afgift. En forudsætning for Danmarks klimapolitik er, at udlandet kan kopiere den. Kun

Økonomi og Miljø, 2020

139

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer

i det omfang CO

-afgiften på ikke-kvoteudledninger overstiger kvoteprisen, bør de kvoteomfat-

tede udledninger pålægges en CO

-afgift.

DMØR anfører, at der simpelt kan indføres en ensartet CO

-afgift på energirelaterede udled-

ninger samt øvrige kvoteomfattede udledninger. Det anføres desuden, at landbrugets udled-

ninger kan beskattes ud fra de beregnede udledninger, der stammer fra den enkelte bedrifts

aktiviteter.

DI mener:

DI er enige i, at en mere ensartet CO

-beskatning er vejen frem, men en CO

-afgift kan ikke

stå alene. Der er behov for yderligere virkemidler for at kunne leve op til klimalovens principper

og tænke vækst, klima og konkurrenceevne sammen.

Det er positivt, at DMØR ligesom Klimarådet mener, at en ensartet CO

-afgift skal tage hensyn

til EU’s kvotesystem. Skatteministeriet har ellers tidligere fremført, at EU’s kvotesystem ikke

skulle tænkes ind i en Grøn Skattereform.

Om DMØR's opgørelse af manko i 2030 og opgørelsens effekt på afgiften

DMØR opgør Danmarks manko for at nå 2030-reduktionsmålet til 16 mio. tons CO

. Her tager

DMØR udgangspunkt i Basisfremskrivningen 2020, hvor manko var 20 mio. tons CO

. Hertil

indregnes de af KEFM angivne CO

-effekter af vedtagen politik. Aftalerne “Grøn omstilling af

vejtransporten” og “Grøn skattereform” er ikke indregnet i DMØR’s manko.

Den anvendte manko bør ses i lyset af Klimarådets statusrapport, hvor 2030-mankoen var ud-

regnet til 12,8 mio. tons CO

DMØR beskriver, at de indfører en ensartet CO

-afgift på alle sektorer med undtagelse af LU-

LUCF. Dermed påregnes en afgift på landbruget, men ikke på arealanvendelse i landbruget.

DI mener:

DMØR inkluderer ikke alle relevante virkemidler, som eksempelvis udtagning af lavbundsjorde,

investeringer i infrastruktur, forskning, etc. i sin analyse. Alle indgåede klimaftaler indregnes

heller ikke. Dermed bliver DMØR’s manko overvurderet, og det samme gør DMØR’s bud på en

-afgift.

Ved ikke at inkludere LULUCF stiger niveauet for en CO

-afgift. Landbrug & Fødevarer samt

Klimapartnerskabet for Fødevare og Landbrug har anskueliggjort, at det er muligt at udtage

100.000 ha lavbundsjorde, hvilket forventes at medføre en reduktion på 3,1 mio. tons CO

2030. Dette anser DI for realistisk, hvorfor DMØR bør medtage dette potentiale i beregningerne.

Dette medfører et behov for en lavere CO

-afgift end det DMØR kommer frem til (hvilket også

nævnes i oplægget).

140

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer

Om vigtigheden af relevant grøn teknologi og infrastruktur

DMØR’s analyse viser, at det nødvendige afgiftsniveau afhænger af adgangen til CCS-tekno-

logi. Den antagede pris på CCS har dog ingen effekt på CO

-afgiften, men beregninger i DI

viser, at når mankoen reduceres med aftalen “Grøn omstilling af vejtransporten” og LULUCF

indregnes i modellen, så vil prisen på CCS påvirke CO

-afgiften.

DI mener:

DI ønsker at supplere en CO

-beskatning med målrettede indsatser til teknologier, der på nu-

værende tidspunkt ikke er rentable f.eks. kritisk infrastruktur, CCUS, PtX, etc. Dette skyldes, at

den nødvendige CO

-afgift vil afhænge af prisen på de nødvendige klimateknologier.

Om kvote-sektoren og lækageeffekter

DMØR vurderer, at CO

-lækageeffekten udgør 21 pct. Det er en mindre effekt end deres tilsva-

rende rapport fra 2019. Forskellen består angiveligt i en ændret metode i denne analyse. Ifølge

DMØR vil et bindende klimamål i et andet land i sig selv mindske CO

-lækageeffekten. Det er

en teoretisk og meget generel betragtning, og det skærer alt og alle over én kam. Det kan man

efter DI’s opfattelse ikke. Samlet set vurderer DMØR dog, at det vil være naturligt at tænke

-kvoteprisen ind i en dansk CO

-afgiftsløsning (med fradrag fra kvoteprisen).

DI mener:

DI er enige med DMØR i, at det kan være relevant at afvige fra princippet om ens beskatning

for at reducere lækage, i forlængelse af Klimalovens principper. Dette gælder særligt i kvote-

sektoren, som har stor risiko for lækage. Det er netop det ETS er indrettet for at forebygge.

-lækage er ikke et teoretisk begreb, men aktuel virkelighed, og bygger på nogle helt kon-

krete forskelle på omkostningsniveauer i forskellige lande. Det er i sidste ende, eller i hvert fald

i høj grad, diverse politikkers indretning, der giver udslag i disse omkostningsforskelle. Derfor

mener DI ikke, at hensynet til CO

-lækage er blevet mindre presserende men mere. Dermed

er DI på en anden kurs end den nye rapport fra DMØR. Det er et vigtigt tema, da det afgør, om

vi blot eksporterer CO

eller reelt reducerer.

Om forudsigelige rammer for en ensartet CO

-afgift

DMØR angiver, at uanset hvilken model for CO

-afgift, der vælges, så er der behov for hurtigt

at skabe forudsigelighed i, hvilke rammevilkår, der vil være gældende på området. Dette er

afgørende for, at der kan foretages langsigtede grønne investeringer.

DI mener:

DI er enige med DMØR i, at forudsigelig rammevilkår er vigtige for at mindske omkostninger og

fremme klimainvesteringer for virksomhederne.

Forudsigelige rammevilkår bør bygge på en prisudvikling i EU ETS på op til 600-700 kr. i 2030

- forventet ETS pris i 2030. Det vil mindske forvridningen, og sikre at CO

-lækage sker i mindre

Økonomi og Miljø, 2020

141

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer

omfang. DI vurderer desuden, at dette er et tilstrækkeligt afgiftsniveau i samspil med andre

instrumenter, f.eks. udtagning af lavbundsjorde.

Om beregnede CO

-reduktioner i transport

DMØR udfaser ikke energiafgifterne på brændstof med henvisning til, at der er andre negative

eksternaliteter ved kørsel end klimapåvirkningen.

I forhold til fordelingen af reduktioner forventer DMØR kun en begrænset reduktion fra hushold-

ningerne, herunder fra privat transport. DMØR anfører, at de forventede reduktioner skyldes

begrænset ekstra udbredelse af elbiler og reduktion i bilisme.

DI mener:

DI undrer sig over, at CO

-reduktionen hos husholdningerne ved en forhøjet CO

-afgift synes

at være påfaldende lav. Dette er særligt gældende, idet privat transport er indregnet her.

DI’s beregninger viser, at selv en moderat omlægning fra energiafgift til CO

-afgift på brænd-

stoffer vil medføre en markant udbredelse af biobrændstoffer. Dette vil fortrænge fossile brænd-

stoffer. Skatteministeriet har tidligere anslået, at en forhøjelse af den eksisterende CO

-afgift,

hvoraf en anselig del af provenuet kommer fra beskatning af fossile motorbrændstoffer, med

50 pct. forventes at reducere CO

-udslippet med ca. 2,0 mio. tons CO

(i 2020), jf. svar på

Skatteudvalgets spørgsmål 56 af 4. september 2016.

Om vurdering af lempelser til landbruget

DMØR drøfter i sin rapport muligheden for at lempe beskatning af landbrugets udledninger. ved

at fritage metan, lattergas og F-gasser fra den ensartede CO

-beskatning. Fritagelsen af land-

bruget vil have store negative følgevirkning i andre sektorer. Således anslår DMØR, at en CO

afgift på de tilbageværende udledninger vil skulle forhøjes til knap 3.000 kr.

DI mener:

DI mener, at alle sektorer bør bidrage til den grønne omstilling i 2030, hvorfor hverken landbrug

eller LULUCF bør fritages. Dette skal ses i lyset af, at Klimarådet tidligere har estimeret poten-

tialet i at udtage alle lavbundsjorde til 4,1 mio. tons CO

svarende til ca. 1/4 af det reduktions-

behov, der identificeres i DMØR’s redegørelse.

FORBRUGERRÅDET TÆNK

Forbrugerrådet Tænk finder mange gode forslag i Formandsskabets rapport. Denne anbefaler

en snarlig indfasning af en høj CO

-afgift og taler for fradrag for CO

-intensiv produktion samt

en tilsvarende afgift på indenlandsk anvendelse af de pågældende produkter. Vi ser det om en

klar støtte til Klimarådets model, som vi også støtter. Niveauet er som udgangspunkt beregnet

til 1200 kr. per ton i 2030, men med det nævnte fradrag vil det formentlig være større for at

opnå de 70%, hvilket flugter pænt med Klimarådets vurdering af det nødvendige niveau.

142

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer

Formandsskabet anbefaler en hurtig vedtagelse af en ensartet afgift, da virksomhederne har

brug at kende investeringsvilkårene fremover. Praktiske udfordringer må ikke stå i vejen for en

udmelding. Dette støtter vi.

Eksisterende afgifter, der ikke afspejler CO

e skal udfases og erstattes af CO

e-afgift. Dette

mener vi også vil være en hensigtsmæssig indretning af afgifterne. Dog er det vigtigt at notere,

at det ikke må betyde udfasning af miljøafgifter og økonomiske incitamentsstrukturer, der tager

højde for markedsfejl, der ligger ud over den umiddelbare manglende CO

-pris. Virksomheder,

som på én gang er konkurrenceudsatte og har høj klimagasudledning bør have fradrag for at

imødegå lækage. Dette fradrag bør så modsvares af en produktafgift, se nedenfor.

Prisen på den grønne omstilling

Det beregnede velfærdstab er 4 mia.kr/år eller 0,15% af BNP, og dermed betydeligt mindre end

beregninger fra Klimarådet, DI og CEPOS. Vi tolker, at det skyldes, at DMØRs model er mere

udviklet ift. strukturændringer og mulighed for substitution. Dermed bør de politiske betænke-

ligheder ved indfasning af en høj CO

-afgift være betydeligt mindre.

DMØR peger på store konsekvenser for landbruget, men peger samtidig på en merpris for den

samlede omstilling på 5 mia.kr/år, hvis lattergas og metan ikke reguleres. Så skal afgiften for

øvrige dele af samfundet meget højt op - næsten 3000 kr./tons CO

. Velfærdstabet bliver også

betydeligt større, nemlig 0,3% af BNP i stedet for 0,15%.

Rapporten rokker således ikke ved, at landbruget er nødt til at bidrage på linje med andre sek-

torer i samfundet. Landbruget rammes, fordi det har satset så meget på animalsk produktion,

som har stor klimabelastning. Men der ligger samtidig store potentialer i nye produktioner, sær-

ligt inden for plantebaserede fødevarer.

DMØR peger også på store udgiftsstigninger, såfremt man anvender tilskud frem for afgifter.

Dette vil vi heller ikke anbefale som en generel strategi. Men særligt i den periode, hvor man

vil indfase med en lavere CO

-afgift, kan det være nødvendigt at supplere med tilskud, da af-

giften i sig selv vil være for lille til at gøre de klimavenlige teknologier konkurrencedygtige. Sam-

tidig forudsætter det, at der er afgift på biomasseafbrænding, hvis man skal undgå tilskud til

fremme af bæredygtige alternativer hertil.

Lækage, fradrag og produktafgift

Formandsskabet støtter – ligesom Klimarådet - modellen med at særligt konkurrenceudsatte

erhverv får et bundfradrag i CO

-afgiften, som skal modvirke lækage, og at bundfradraget mod-

svares af en afgift på pågældende produkt. Produktafgiften pålægges så produktet, uanset om

det er produceret i Danmark eller importeret. Vi støtter denne model, da den giver konkurren-

cemæssig ligestilling ift. produktafgiften, hvorimod udledningsafgiften kun kan pålægges dansk

produktion.

Jo større udledningen er ved pågældende produktion, og jo mere konkurrenceudsat produktio-

nen er, jo større skal andelen af produktafgift være for at modvirke lækage. Typiske eksempler

kan være produktion af cement og animalske fødevarer. Men det betyder samtidig, at afgifter

Økonomi og Miljø, 2020

143

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer

på sådanne varer, f.eks. kød, smør og ost, vil beskytte danske virksomheder mod lækage –

modsat hvordan det ofte fremstilles i den offentlige debat. Formandsskabet understreger, at

der kan være en række udfordringer ved denne model: De mener bl.a. at modellen udfordrer

EU’s regler om statsstøtte og det indre marked. Der kan være juriske forhold, der skal nærmere

udredes, men netop fordi afgiften vil være ens for danskproducerede og importerede varer, vil

den overordnet stemme overens med både EU's og WTOs regler.

Biomasse, CCS og CCU

Vi glæder os over at Formandsskabet støtter beskatning af biomasse og foreslår at Danmark

kan gå foran her. De peger også på vigtigheden af CCS – de vil opnå en reduktion på 5,3 mio.

ton ved CCS frem mod 2030. De beregner, at CO

-afgiften skal hæves til 2.000 kr./ton, såfremt

man ikke inkluderer CCS i virkemiddelkataloget. De peger dog samtidig på usikkerheden ved

CCS-teknologien. De sætter tilsyneladende CCS lig med bioenergi-CCS (BECCS), dvs. af-

brænding af biomasse og opsamling og lagring af den CO

, der dannes ved afbrændingen.

Formandsskabet vil give tilskud til BECCS og samtidig lave regler for bæredygtigheden af pro-

duktion af den biomasse, der danner grundlag for BECCS. Men hvis man satser på BECCS,

bør der være en begrænsning på hvad, der kan tælles med som negativ udledning, idet dyrk-

ning og fældning af skov i praksis ikke er CO

-neutral, hvis biomassen brændes af.

Man bør bruge BECCS så lidt som muligt, da det fastholder overudnyttelse af skovene. Men i

tiden efter vi er stoppet med fossile brændsler, er det muligt der bliver brug for BECCS ift. at

trække CO

ud af atmosfæren – afhængigt af hvordan det går med at udvikle teknologier til

industrielt at trække CO

ud af atmosfæren. Vi er nu ved at have de teknologier på plads, som

kan erstatte afbrænding af biomasse til produktion af varme og el. Det gælder bl.a. store var-

mepumper, udnyttelse af overskudsvarme fra industri samt geotermi – og det hele skal under-

støttes af store varmelagre. Så længe vi satser på afbrænding af træpiller og flis, efterlader vi

for lidt dødt ved i skovene, hvilket ellers er afgørende for biodiversiteten.

Vi støtter udvidelse af skovareal, med øget udlægning af urørt skov. Vi skal også fortsat have

produktionsskov, men de fældede træer skal primært bruges i byggematerialer, hvor de giver

dobbelt klimagevinst, i form af dels kulstoflagring i hele bygningens levetid. Desuden erstatter

man CO

-belastende materialer som beton, stål og mineraluld. En del af resttræet kan bruges

til isoleringsmateriale samt træplader, men en del skal efterlades som dødt ved i skovene.

Satsning på CCS bør afvejes ift. CCU, dvs. Carbon-Capture&Usage, altså opsamling og gen-

anvendelse af CO

. CCS ser i dag ud til at være det billigste, men dels er der usikkerhed om

prisen, dels bør det ikke afgøres kun af pris. CCU indebærer den fordel, at det producerede

brændstof vil erstatte fossile brændsler og dermed bringe os hurtigere til det tidspunkt, hvor vi

er fri for fossile brændsler. CO

-opsamling bør starte med den CO

, som allerede i dag fraren-

ses biogassen i opgraderingsanlæg, inden gassen fødes ind på gasnettet, men som i dag sen-

des ud i atmosfæren. Næste trin kan være opsamling af CO

fra enkelte anlæg, som fyres med

biomasse eller affald, og som har lang restlevetid. Men vi skal ikke levetidsforlænge sådanne

anlæg pga. CO

-opsamling.

144

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer

Energieffektivisering (EE) er afgørende

Formandsskabet går imod EE-målsætninger i EU, og noterer, at der er risiko for at DK ikke vil

leve op til kravene. Men de glemmer, at EE ikke kun er godt for klimaet, og de regner ikke

sideeffekterne (såkaldte non-energy benefits) med. Det gælder f.eks. forbedret indeklima efter

en energirenovering. Det betyder, at f.eks. ansattes produktivitet samt børns indlæringsevne i

skoler stiger.

Derudover fungerer markedskræfterne ikke perfekt, specielt når effekten af afgifter afhænger

af forbrugernes valg og adfærd. Adfærdsøkonomien viser, at forbrugere ofte ikke reagerer øko-

nomisk rationelt. Det betyder, at samfundsøkonomisk rentable energibesparelser ikke gennem-

føres, hvilket i et CO

-reduktionsscenarie må kompenseres ved øgede omkostninger til produk-

tion af CO

-fri energi. For at sikre en balanceret opnåelse af reduktionsmålet, hvor marginal-

omkostningen til produktion af CO

-fri energi modsvares af omkostningen til reduktion af for-

bruget ved besparelse, er det derfor nødvendigt med målrettede tiltag til fremme af energibe-

sparelser.

DANSK ENERGI

Det Miljøøkonomiske Råd bør roses for, at tage et så vigtigt emne op og at de med et fokuseret

oplæg har belyst flere af de muligheder men også problematikker, som en drivhusgasafgift

rejser.

Dansk Energi er enige i, at en drivhusgasafgift er et vigtigt og omkostningseffektivt værktøj til

at opfylde målet om udfasning af drivhusgasser. Frem mod 2030 skal energiafgifterne afløses

af en stigende drivhusgasafgift. Dansk Energi er enige i de konklusioner, men uden at det skal

ændre ved vores grundlæggende støtte til en drivhusafgift, er det værd at knytte en række

kommentarer til rådets konklusioner.

Dansk Energis primære forbehold er, at vejen mod 70% reduktion ikke er helt så enkel, som

rådets rapport lader antyde.

Potentialet for CCS

Negative drivhusgasreduktioner fra CCS fylder meget i de scenarier, som rådet tegner med en

reduktion på over 5 mio. tons af den samlede merreduktion mod 2030 på ca. 15 mio. tons.

CCS er indtil videre en uprøvet teknologi i så stor skala. Rådet påpeger selv, at der til prisen

for teknologien knytter sig en betydelig usikkerhed. Det betyder også, at anbefalingen om at til-

lægge negative udledninger økonomisk værdi bliver en endog meget essentiel anbefaling sam-

men med en langsigtet og robust definition af hvilken type CO

, der kvalificerer sig hertil. En

hurtig sikkerhed om dette er nødvendig, hvis CO

-fangst skal kunne levere i den skala i 2030.

En udfordring med CO

-fangst er, hvorvidt der overhovedet er de nødvendige punktkilder i Dan-

mark fra hvilke så store mængder CO

kan fanges. Særligt med et ønske om en varmeforsy-

ning, der i større grad bygger på varmepumper.

Økonomi og Miljø, 2020

145

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer

Rådet beskriver muligheden for, at Danmark som led i en foregangslandsstrategi kan vælge

ikke at behandle forbrænding af biomasse i Danmark som klimaneutralt, men pålægge biomas-

sen en CO

-afgift svarende til tidsforskydningen mellem afbrænding og genoptag af CO

i ny

biomasse. Det påpeges dog også, at import af biomasse ikke i sig selv er i modstrid med at

være foregangsland, når biomassen er bæredygtig. Det er ikke konsistent både at pålægge en

afgift på biomasse, og samtidigt anvende store mængder negative emissioner til målopfyldelse.

Dansk mål i 2030 er kun en trædesten mod et globalt mål

Målet om at reducere drivhusgasudledninger med 70% mod 2030 fylder med rette meget i

dansk klimapolitik. Men det er vigtigt altid at have for øje, at klimaforandringerne er et globalt

problem.

Der er i den nuværende debat meget fokus på PtX og syntetiske brændsler til bidrage med

grønne brændsler til særligt sø- og luftfart. Sø- og luftfart skal i en global kontekst også finde

alternativer til de fossile brændsler, men de indgår ikke i opgørelsen af Danmarks nationale

mål. Her er der en risiko for at lave en beregning, som ikke indregner det samlede billede.

Udfordringen er, at disse brændsler også kræver carbonkilder. De selvsamme kilder, som rådet

anvender til CCS.

Fra et globalt og økonomisk synspunkt bør bidraget til en dansk reduktion ikke vægte mere end

til en global reduktion. Der vil her være en risiko for et nationalt teknologisk lock-in. Uden bio-

gent CO

til produktion af PtX, fordyres og begrænses muligheden for grøn omstilling.

Markedseksternaliteter undervurderes sandsynligvis

Det miljøøkonomiske Råd illustrerer de udfordringer, der er ved at anvende subsidier frem for

afgifter. Men peger selv på positive eksternaliteter som et argument for at anvende netop sub-

sidier. Her nævnes både grundforskning og udbredelsen af ladestandere som eksempler, hvor

subsidier giver mening.

Et element som ikke berøres, men som også er vigtigt drejer sig om håndtering af risici ved ny

teknologi. For de sektorer, hvor der er en forventning om, at ny teknologi skal erstatte fossile

brændsler er der en risiko for at risikoavers adfærd vil føre til en lavere omstilling end beregnin-

ger tilsiger og dermed også højere omkostninger.

For sektorer, hvor uprøvet teknologi forventes at fylde meget kan subsidier derfor være nød-

vendige og gå et stykke af vejen for at opnå den ønskede omstilling til den forventede pris,

særligt for dem, der omstiller først.

Usikkerhed ved måling kan bremse afgift men bør skal ikke stå i vejen for omstilling

For skov og øvrig arealanvendelse og i lidt mindre grad metan og lattergas er der en ikke ube-

tydelig usikkerhed i opgørelserne. Det vil være svært at etablere en retfærdig beskatning for

disse sektorer, før denne udfordring kan løses. Det vil samtidig være uhensigtsmæssigt, hvis

denne afklaring forsinker tiltag, der kan starte omstillingen for disse sektorer.

146

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer

Betydelige konsekvenser for ramte erhverv skal mildnes

For samfundet som helhed har en ensartet afgift en betydelig række fordele, men der kan være

meget høje omkostninger for enkelte erhverv. Selv om rådet vurderer, at lækage har mindre

effekt end tidligere, bør denne risiko også inddrages.

Det er positivt, at rådet vurderer bundfradrag og tilbageførsel af provenu. Sådanne tiltag vil

naturligvis øge den administrative omkostning, men hellere stille sådanne muligheder til rådig-

hed bredt frem for at forsøge at optimere sig frem til en præcis skelnen mellem produkter, der

teoretisk kvalificerer sig til bundfradrag og produkter, der ikke gør.

SÆRLIGT SAGKYNDIG JETTE BREDAHL JAKOBSEN

Rapporten er en velskrevet og gennemarbejdet analyse af de velfærdsøkonomiske konsekven-

ser af at opnå 70% drivhusgasreduktion i 2030 ved en ensartet CO

e-afgift – samt ekstraom-

kostningerne ved alternative måder at opnå det på. Den er et godt velfærdsøkonomisk infor-

mationsgrundlag til de politiske diskussioner, der for indeværende foregår om tilrettelæggelsen

af klimapolitikken.

Rapporten indledes med et (lidt overfladisk) kapitel om status på dansk klimapolitik, efterfulgt

af nogle principielle betragtninger om omkostningseffektiv målopfyldelse med et grundigt litte-

raturreview. Rapportens kapitel I.4 udgør hovedelementet – den egentlige omkostningsbereg-

ning ved indførelses af en afgift, og kapitel I.5 supplerer det fint med at se på, hvad det koster

at afvige fra denne omkostningseffektive politik. Nedenfor gives nogle detailkommentarer.

Kapitel 1.2 Status på den danske klimapolitik

Vedr. EU's skærpelse af 2030-målsætningen til 55% reduktion står at den danske indsats stadig

er mere ambitiøs end EU's. Givet at 1) EU's mål er et sti-mål og den danske 70% er et punktmål

2) det danske bidrag til denne politik ikke er kendt, er det nok en kende for håndfast at konklu-

dere såedes. Men det udestår selvsagt at se, hvilken forpligtigelse Danmark får.

Kapitel 1.3 Omkostningseffektiv opfyldelse af Danmarks Klimamål

Kapitlet laver en god, pædagogisk og grundig gennemgang af forskellige justeringer af en ens-

artet drivhusgasafgift og hvilke fordele og ulemper de hver især har.

Når der refereres til klimaloven refereres udelukkende til omkostningseffektivitet i forbindelse

med målet. Men der er en del guidende principper som fremhæves i loven, herunder foregangs-

lands-muligheden, som formandsskabet fokuserer på. Det ville have givet mening at referere

til at det faktisk er et lovbestemt aspekt.

Yderligere savner jeg en præcis definition af hvad et foregangsland er i formandsskabets for-

tolkning. Der refereres til at omkostningseffektivitet er ét element for at vise andre lande vejen,

samt lækage. Ikke at jeg er uenig i vigtigheden af disse to, men det havde været pænt, om man

Økonomi og Miljø, 2020

147

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer

havde specificeret at det var dét der mentes – og erkendt at det er en ret snæver definition af

foregangsland (måske menes der noget andet – det er mit gæt på hvad der implicit menes).

Biomasse håndteres noget stedmoderligt, og man kan spekulere over, hvorfor det overhovedet

bringes på bane. Der nævnes rigtig nok pointen at det ikke er givet at et land kun har ret til at

bruge en given andel af verdens produktion (ganske ligesom Schweitz ikke kan opstille hav-

vindmølleparker selvom andre lande kan). Denne konklusion er en naturlig følge af den impli-

citte snævre foregangslandsdefinition ovenfor. Men det håndterer ikke, at der er, hvad jeg vil

kalde en global stock-eksternalitet, fordi kulstoflageret ikke er reguleret.

Yderligere nævnes, at en tidsforskydning mellem tilvækst og hugst i biomasseproduktionen

nemt vil kunne håndteres ved at pålægge en afgift. Hvad ”nemt” betyder er selvsagt relativt,

men jeg vil mene at det kun på et meget teoretisk plan er nemt. Tahvonen (1995) viser at det

er muligt at indregne som et tilskud ved tilvækst og en afgift ved hugst (afbrænding), men det

forudsætter at man kan måle begge dele og gør det. I praksis foregår opgørelsen af kulstofla-

geret ofte stikprøvebaseret, og med uensartet præcision, ligesom der er mange forskellige

slags biomasse, med forskellige ”tilbagebetalingsprofiler” (fx restprodukter vs ikke restproduk-

ter). Opgørelsen er en af hovedpinerne for de internationale opgørelser. For at kunne gøre det

nemt, vil det være nødvendig med en årlig monitorering af det enkelte areal. Både i udlandet,

hvor store dele af biomassen kommer fra, og i Danmark. Om end det teknisk set er muligt, er

det dog nok nogle år fremme i tiden inden jeg vil betegne det som ”nemt”. Ligeledes ville man

være nødt til at håndtere den forskellighed hvormed stående biomasseopgørelser indgår i en-

keltlandes klimamålsætninger. Jeg har derfor svært ved at se det som blot værende en faktor

som ganges på i en korrigeret afgift, som der konkluderes. I hvert fald hvis den faktor skal have

nogen relation til virkeligheden.

Vedr. boks 1.8 og administrative overvejelser ville jeg tilføje, at det kan være hensigtsmæssigt

at adskille skov, skovrejsning og arealanvendelse. Hvor der allerede nu pågår et projekt vedr.

forbedrede målinger på lavbundsjorders udledninger, som vil kunne danne grundlag for en af-

gift, er det samme ikke tilfældet for (eksisterende) skov. Her vil det kræve kontinuerte målinger

fordi lageret ændres ved hugstaktiviteter såvel som tilvækst og derved ændres løbende i en

ikke foruddefineret form. Laves sådanne målinger, vil der dog også være muligheder for incita-

menter til negative udledninger (øget lager), men de administrative omkostninger vil også gi-

vetvis være høje (jf. også ovenfor). Negative udledninger vil også kunne forekomme ved skov-

rejsning.

Kapitel I.4 Ensartet drivhusgasbeskatning og kapitel I.5 alternativer til en ensartet driv-

husgasbeskatning

Kapitlet laver en modelberegning for implementering af en generel drivhusgasafgift ved brug af

REFORM, og lækagerater regnes i GTAP-E. Det er meget policy-relevante beregninger og ar-

bejdet virker solidt og grundigt. De mange alternativer der analyseres i kapitel I.5 er velvalgte

og sigende.

148

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer

Lækageraten afviger betragteligt fra beregningerne i forrige rapport. Særligt er det værd at be-

mærke at det bruges nyere grundlag for landbruget, ændrede forudsætninger omkring effek-

terne inden for kvotemarkedet og ændrede antagelser om hvad udlandet gør. Det er alt sam-

men forbedringer i modellen. Alligevel efterlader det alligevel læseren med en vis skepsis. Hvis

beregningsgrundlaget er så usikkert – og det ikke alene skyldes en ændret politik fra sidste

periode, men en ændret model, kan det så på bare tilnærmelsesvist fornuftigt grundlag bruges

til at beregne fradrag på? I rapporten erkendes også at det er usikkert estimeret. Og det er

denne type af modeller i sagens natur. Det havde været interessant med nogle refleksioner

over denne problemstilling når det ender med at være anbefalingen at et eventuelt fradrag skal

baseres på sådanne modeller.

En forklaring, der yderligere angives for en ændret lækagerate er, at landbruget har fået bedre

muligheder for at foretage reduktioner. I baggrundsnotatet nævnes disse teknologier (som man

kan undre sig over ikke var med sidste gang da der ikke er tale om nye teknologier). Det have

været interessant at vide hvor meget de hver især fylder da de afledte miljøeffekter varierer.

Givet at især landbrugets lækagerate er ændret, så undrer det mig, at man ikke vælger at be-

nytte GTAP-AEZ, men der er muligvis en god grund. Den fremgår blot ikke.

Det er en fair afgrænsning at udelade LULUCF, men derved er der risiko for, at omkostningerne

overestimeres, da billige reduktioner ved udtag af lavbundsjorde, og negative emissioner ved

fx skovrejsning ikke medregnes. Ligeledes kan man fundere over problematikken i at medregne

negative udledninger fra BECCS, men ikke håndtere det der, hvor de negative udledninger rent

faktisk genereres, nemlig indenfor LULUCF.

Det er godt at se, at selvom fokus er på drivhusgasser, så medregnes en del andre miljøekster-

naliteter (boks I.15), dog kun de ”brune”.

Boks I.18: hvorfor benyttes en afgift på 500 kr til lækageberegningerne og ikke en efter model-

iterationer fremkommet afgift?

Der benyttes et ret gammelt estimat (2013) som reference på social cost of carbon (SCC) i

størrelsesordenen 300 kr. Givet de ændrede klimamodeller især, er et så gammelt estimat

næppe retvisende. Tol (2019) lavede et meta-studie af over 1200 estimater og finder stor vari-

ation og en median SCC på godt 300 USD, altså betragtelig større. Det gør, at omkostningen

for tiltag i Danmark synes mindre relativt set.

Der er gode betragtninger om, hvad man gør ved provenuet fra afgiften, og hvilke velfærdsøko-

nomiske konsekvenser, de forskellige former vil have. Særligt er beregningerne vedr. tilbage-

førsel til virksomheder interessante. Hovedanbefalingen bliver at der anbefales at provenuet

tilbagebetales ved at fjerne forvridende skatter i erhvervslivet. Man kunne mene at det var en

selvstændig, og af drivhusgasafgiften uafhængig, motivation af fjerne forvridende skatter. I

hvert fald vil der være behov for en anden provenu-genererende afgift hvis drivhusgasafgifts-

provenuet reduceres når emissionerne falder over tid (såfremt der altså er brug for/ønske om

provenuet til at finansiere andre offentlige udgifter).

Økonomi og Miljø, 2020

149

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer

Kapitel I.6 sammenfatning og anbefalinger

Kommentarer hertil er givet i de enkelte afsnit ovenfor. Blot en enkelt kommentar udestår: Det

er lidt uklart hvad der menes med at carbon capture and storage skal understøttes. Det fremgår

ikke tydeligt fra foregående afsnit hvorfor denne anbefaling fremkommer.

Referencer:

Tahvonen, O. (1995). Net national emissions, CO

taxation and the role of forestry.

Resource

and Energy Economics, 17(4),

307–315. https://doi.org/10.1016/0928-7655(95)00002-X

Tol, R., 2019. Climate Economics. 2

edition.

SÆRLIGT SAGKYNDIG MOGENS FOSGERAU

Tak for dette kapitel, som giver en rigtig god gennemgang af hovedudfordringerne i klimapoli-

tikken frem mod 2030. Kapitlet omfatter meget vigtige beregninger af de samfundsøkonomiske

omkostninger ved 70% målet under forudsætning af en generel klimaafgift og af de samfunds-

økonomiske meromkostninger ved mindre målrettede strategier.

Det er bemærkelsesværdigt, hvor afgørende CCS ser ud til at blive for omkostningen, selvom

der endnu kun findes ganske få CCS anlæg i drift på verdensplan. Det er også bemærkelses-

værdigt, og måske overraskende i forhold til den offentlige debat, hvor lille en del af den kræ-

vede drivhusgasreduktion, der foretages af husholdningerne under en generel afgift.

Emnet er stort og komplekst. Jeg vil bruge mine kommentarer på at rejse nogle spørgsmål,

som jeg håber kan være nyttige, samtidig med at jeg anerkender, at der er grænser for, hvad

man kan rumme i et enkelt kapitel.

Diskussionen af Danmark som foregangsland fokuserer på et politisk ønske om at gøre den

danske politik mere ambitiøs i forhold til de internationale aftaler ved at reducere mere og undgå

lækage. Det er stadig uklart for mig, om lækage er et problem, man egentlig bør bekymre sig

om. Forud for spørgsmålet om lækage kommer, at Danmark kan forsøge at være et internatio-

nalt forbillede ved at indgå forpligtigende aftaler og overholde dem. Som det nævnes i kapitlet,

kan lækage være et problem i forhold til lande, som ikke er forpligtet på reduktionsmål, og

mister således relevans i det omfang, der findes internationalt forpligtende aftaler. Internationalt

forpligtende aftaler er igen en forudsætning for at opnå tilstrækkelige globale drivhusgasreduk-

tioner.

Jeg er ikke helt overbevist af argumentet om, at dansk klimapolitik ikke kan være en model som

resten af verden kan følge, hvis den flytter drivhusgasintensiv til udlandet. Udlandet kan jo gøre

det samme, så produktionen flytter tilbage igen. På den måde kunne man måske opnå et ”race

to the top”.

Det er selvfølgelig svært, men jeg ville desuden have sat pris på et globalt perspektiv på, hvilken

rolle Danmark har mulighed for at spille som foregangsland på verdensplan.

150

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer

Et væsentligt emne, som kunne være behandlet yderligere, er samspillet mellem forskellige

administrative niveauer, som har forskellige, måske modstridende målsætninger, og som råder

over forskellige styringsmidler. EU sætter mål og anvender forskellige styringsmidler som re-

duktionsmål på flere niveauer, kvoter, og teknisk regulering. På transportområdet stiller EU fx

krav til bilers udledninger og om iblanding af biobrændstoffer i brændstof. Omkostningen ved

denne regulering indgår i prisen på biler og på brændstof. Danmark har tilsvarende et sæt

politikker, som ikke alle flugter med EU niveauet. Hertil kommer, at danske kommuner har for-

muleret deres egne klimamålsætninger, som ikke nødvendigvis følger FNs opgørelsesprincip-

per, og som de forfølger med de styringsmidler, de har til rådighed. Tilsammen indebærer over-

lappet af administrative niveauer en betydelig kompleksitet, dobbelt- eller tredobbelt regulering

og dermed risiko for, at klimamålsætningerne bliver unødigt dyre at nå. Det komplicerer endvi-

dere beregningen af de samfundsøkonomiske omkostninger og måske konklusionerne angå-

ende den samfundsøkonomisk optimale politik.

Jeg er usikker på behandlingen af transportområdet. Der indgår væsentlig differentiering efter

i registreringsafgiften, i de løbende afgifter og i prisen på parkering. Denne indirekte be-

skatning af CO

indgår ikke som CO

beskatning i modellen. Samtidig er den ikke målrettet de

øvrige eksternaliteter ved bilkørsel.

Desuden er bilernes brændstofforbrug samt iblanding i brændstoffet reguleret ud fra klimahen-

syn, hvilket indgår via prisen på biler og brændstof, men ikke påvirker den generelle CO

-afgift.

Eksternaliteterne ved bilkørsel ud over klima indgår ikke i modellen. En del af disse (trængsel,

uheld, støj) generes også af elbiler, men rammes ikke af afgifter på brændstof. Specielt træng-

sel er en væsentlig eksternalitet i det store billede, med en samlet omkostning i størrelsesorde-

nen 1 procent af BNP. Disse forhold kan have betydning for vurderingen af, hvordan CO

re-

duktionerne samfundsøkonomisk optimalt kan fordeles frem mod 2030.

Kapitlet beskriver en situation, hvor en klimaafgift er indført, men siger kun lidt om overgangen.

Det er et vigtigt spørgsmål, hvordan man kan skabe en overgang til en situation med en generel

klimaafgift, uden at få et stort antal konkurser. Det gælder nok specielt i landbruget.

Endelig vil jeg spørge, hvad rationalet er bag CO

-afgift på forbrænding af affald, hvis der alle-

rede er pålagt CO

-afgift ved produktionen af varerne, som bliver til affald?

Økonomi og Miljø, 2020

151

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Økonomi og Miljø, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

ECONOMY AND

ENVIRONMENT, 2020

SUMMARY AND

RECOMMENDATIONS

Economy and Environment, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

SUMMARY AND RECOMMENDATIONS

This report from the Chairmen of the Danish Economic

Council of Environmental Economics contains an analysis

of the economic consequences of implementing a uniform

e-tax on all emissions of greenhouse gasses, so the

goal of 70 pct. reductions in 2030 is meet.

The overall conclusion is that the negative impact are

modest in terms of GDP loss, 0.15 percent in 2030. The

level of the uniform CO

e-tax are estimated to a level

around DKK 1,200 per tonne of CO

The cost of meeting the target in 2030 increases if other

tools than a uniform CO

e-tax are used. One example ex-

emption of the agricultural sector means the loss in GDP is

estimated to be around three times higher. And using sub-

sidies instead of a tax can as shown in the report increase

cost even further.

Economy and Environment, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Summary and recommendations

SUMMARY AND

RECOMMENDATIONS

Consequences for

the Danish economy

in 2030 of the 70%

target

The Danish Climate Act stipulates that greenhouse gas emissions

must be reduced by 70 percent by 2030 compared to the 1990 level,

and that Denmark must achieve full climate neutrality by 2050. In the

absence of further political measures, net emissions in 2030 are only

expected to have been reduced by a little under 50 percent. This leaves

a required reduction of around 16 million tonnes of CO

e in 2030.

The

chapter analyses how the Danish economy will be affected in 2030 by

a restructuring that cost-effectively meets the 70 percent target.

The 70 percent target would be achieved cost-effectively by replacing

existing climate-related taxes and subsidies with a uniform tax on all

types of greenhouse gas emissions. Such a uniform tax can be intro-

duced gradually up to a level that ensures the 70 percent target is met

in 2030, and it can continue to increase gradually up to a level that

ensures climate neutrality by 2050.

Uniform taxation of greenhouse gases means that negative emissions

of greenhouse gases are subsidised in parallel with the taxation of pos-

itive emissions. This ensures uniform taxation of net emissions, which

means, among other things, that carbon capture and storage (CCS) is

supported.

Model simulations show that a uniform greenhouse gas tax that covers

all net emissions in Denmark must increase to a level of around DKK

1,200 per tonne of CO

e in 2030 to ensure the 70 percent target is

achieved.

Based on the modelling, it is estimated that cost-effective achievement

of the 70 percent target would result in a welfare loss of almost DKK 4

billion, corresponding to approximately 0.15 percent of GDP in 2030.

The primary cost to society arises because greenhouse gas taxation

makes it more expensive to produce greenhouse gas-intensive goods

1) The calculations are based on a required reduction of DKK 16 million tonnes, which is

based on the Danish Energy Agency's projection and the Government's assessments

of the ’Climate agreement for energy and industry, etc. 2020’, the ’Climate plan for a

green waste sector and circular economy’ and the cooperation agreement between the

Danish Government and Aalborg Portland. However, the December 2020 ’Green con-

version of road transport’ and ’green tax reform’, on the other hand, are not included;

therefore, the required reduction used here is approx. 2.5 million tonnes larger than in

the Government's December 2020 climate action plan.

A uniform tax on

greenhouse gas

emissions …

… also includes

negative emissions

Effective taxation

of approximately

DKK 1,200 per tonne

of CO

An estimated welfare

loss of almost DKK 4

billion

Economy and Environment, 2020

155

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Summary and recommendations

in Denmark. As a result, consumer prices rise and real household in-

come falls compared to the scenario without an increase in green-

house gas taxation.

Consequences for

agriculture and

food industries, in

particular

Taxation has consequences for some industries, including the agricul-

ture and the food industries, in particular. The agricultural sector currently

accounts for more than 30 percent of total emissions and is exposed to

international competition. The calculations suggest that, in 2030, em-

ployment in agriculture would be reduced by approximately 13,000-

15,000 person-years relative to the scenario without the increased taxa-

tion. In the food industry, employment would be reduced by approxi-

mately 4,000 person-years. Total employment is not significantly af-

fected, and the green transformation thus entails a shift in the structure

of the business sector such that employment is increased in service in-

dustries and the less greenhouse gas-intensive parts of the economy.

There is uncertainty associated with the estimates of the level of the

greenhouse gas tax and the welfare loss. This uncertainty is not least

related to technological progress up to 2030, including the develop-

ment of CCS technology, and to the adaptation costs that must be ex-

pected. Achieving the 70 percent target will lead to improved quality of

the air and water environments, and there is also uncertainty about the

welfare effects of these improvements.

Negative emissions via CCS linked to biomass burning, the so-called

bio-energy with carbon capture and storage

(BECCS), are expected to

play a significant role in achieving the 70 percent target. According to

the calculations, negative emissions through BECCS will contribute

about one third of the total reductions by 2030, i.e., approximately 5

million tonnes of CO

. The potential for CCS is of great importance for

the cost to society. If the potential is only half as large as assessed in

this chapter, the costs would increase by more than DKK 1 billion, and

the greenhouse gas tax would have to increase to DKK 2,000 per tonne

of CO

e to achieve the 70 percent target.

Cost-effective achievement of the 70 percent target presupposes that

households and businesses will invest in new technologies and that

consumption patterns and production processes will be restructured.

The sooner the climate policy framework is determined, the more grad-

ual the transition can be - and the cheaper it will be.

The absence of a clear climate policy framework creates uncertainty,

and this increases costs because businesses will tend to postpone in-

vestments and other climate-related adjustments. First, this can lead

Uncertainty linked

to, among other

things, technological

progress

BECCS is of great

importance for

attaining the 70

percent target

The framework for

climate policy is

crucial

Uncertainty about

climate policy

increases costs

156

Economy and Environment, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Summary and recommendations

to an increase in the adjustment costs when the necessary invest-

ments have to be made over a shorter period. Second, postponement

of investments will lead to a period of less production capacity. Third,

a process in which businesses postpone green investments risks in-

creasing the pressure on policy makers to introduce new and costly

instruments during the transition, which will make the transformation

even more expensive.

Prompt and credible

announcement of a

high and uniform

greenhouse gas

taxation is important

In order to make climate policy credible, the Chairmanship recom-

mends that the level of greenhouse gas taxation going towards 2030

be announced as soon as possible. This will reduce uncertainty and

help businesses and consumers to make the necessary investments

at a time that can minimise the cost. It is not necessary for high and

uniform greenhouse gas taxation to be introduced immediately. As

long as the announcement is credible, businesses have an incentive

to respond before the actual introduction of the tax. The Chairmanship

recommends that, as part of the harmonisation of taxation of green-

house gases based on taxing all greenhouse gas emissions, a plan be

announced for the phasing out of existing climate-related subsidies

and energy taxes that are not targeted at other polluting emissions.

When Denmark reduces greenhouse gas emissions as part of an am-

bitious climate policy, emissions abroad must be expected to increase.

The calculations for achieving the 70 percent target via a uniform

greenhouse gas tax show that the leakage rate is around 21 percent.

This means that greenhouse gas emissions abroad increase by DKK

3.3 million tonnes of CO

e when Danish emissions are reduced by

DKK 16 million tonnes. However, the estimate of the specific leakage

rate is associated with considerable uncertainty, just as the leakage

crucially depends on the evolution of greenhouse gas intensity and cli-

mate policies pursued abroad. If many countries pursue an ambitious

climate policy with binding reduction targets, the leakage will be re-

duced. Therefore, it can be expected that leakage rates will fall over

time if more and more countries set binding climate targets.

The background for an ambitious climate policy is, among other things,

to be a pioneering country that can implement a cost-effective trans-

formation as an inspiration for other countries. If Denmark achieves the

reduction targets by moving significant amounts of greenhouse gas-

intensive production abroad, the policy is not a model for climate

change that the rest of the world can follow. It may, therefore, be rele-

vant to deviate from the principle of uniform taxation of domestic green-

house gas emissions in order to reduce leakage.

When emissions are

reduced in Denmark,

they increase abroad

A pioneering

country also focuses

on global emissions

Economy and Environment, 2020

157

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Summary and recommendations

Cost-effective

leakage correction

is theoretically

possible …

In principle, leakage can be reduced cost-effectively by supplementing

the uniform greenhouse gas tax with an output-based deduction in se-

lected leakage-prone industries and introducing a corresponding tax

on domestic use of the products in question (both Danish-produced

and imported products). The purpose of the deduction and the imposi-

tion of the tax is to counteract leakage, and it should, therefore, be

phased out as the outside world raises the level of ambition in climate

policy. The calculations of the model confirm that this type of leakage

correction cost-effectively contributes to reducing leakage so that fur-

ther reductions in global emissions are achieved. However, the calcu-

lations also indicate that the potential for leakage reduction is limited.

In practice, it can prove difficult to effectively correct leakage via out-

put-based deductions and the imposition of taxes. The calculation of

accurate tax and deduction rates is associated with considerable un-

certainty, because there is not perfect information about the current

industry-specific leakage rates. Likewise, the demarcation between in-

dustries with different rates is an administrative and control challenge

that could reduce the effect of the system on global greenhouse gas

emissions. The cost for society as well as the effect on the global emis-

sions that could be expected in practice for different designs should be

examined in more detail. It cannot be ruled out that such a trade-off

would imply that this type of leakage correction is only undertaken in a

few greenhouse gas-intensive industries that produce homogeneous

and internationally traded products, such as electricity. However, this

clarification should not stand in the way of the rapid adoption of a uni-

form greenhouse gas tax.

Additional global reductions can also be achieved through international

cooperation, for example, under the auspices of the EU. Relevant ar-

eas to be addressed at the international level include the management

of emissions in international transport, cooperation on research and

development and the international conventions on biomass.

Even without making changes to the international conventions, Den-

mark can, as part of its pioneering country strategy, choose not to treat

the burning of biomass in Denmark as being climate-neutral. With a

uniform greenhouse gas taxation, this could mean some taxation of

biomass, which will give an incentive for a reduction in the consumption

of biomass in Denmark.

Achieving the 70 percent target will affect households in different ways.

The impact is most direct through price changes that affect population

groups differently, but households can also be more indirectly affected

through the potential need for government funding, which can lead to

… but there are a

number of practical

challenges …

… which should not

stand in the way of

the rapid adoption of

uniform greenhouse

gas taxation

Other measures for

the benefit of the

climate …

… including a

special focus on

biomass

Distribution effects

are relevant but not

covered by this

report

158

Economy and Environment, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Summary and recommendations

increased taxes or lower public services, or income replacement ben-

efits. Employees will also be affected by changes in the demand for

labour, which will affect relative wages and temporarily lead to some

groups experiencing shorter or longer periods of unemployment. The

chapter's proposal for cost-effective achievement of the 70 percent tar-

get does not have unambiguous consequences for income distribution,

as a number of factors pull in opposite directions. A study of these is-

sues is relevant for the design of climate policy, but is beyond the

scope of this report.

The welfare loss

increases by

approximately DKK

9 billion if methane

and nitrous oxide

are not taxed

Simulations of the model show that if greenhouse gases other than

, including methane and nitrous oxide, are exempt from taxation,

the welfare loss associated with achieving the 70 percent target in-

creases from almost DKK 4 billion to just over DKK 12 billion. In 2030,

about a third of greenhouse gas emissions will come from methane

and nitrous oxide, of which agriculture accounts for about 85 percent.

When reduction measures in agriculture are not fully utilised, more ex-

pensive reduction measures must be implemented in other industries

and in households, which is the reason for the higher costs for society.

It is the Chairmanship's recommendation that taxation of greenhouse

gas emissions is uniform and cover as large a proportion of total green-

house gas emissions as possible, including agricultural emissions of

methane and nitrous oxide.

There may be political sentiment for the revenue from taxing the busi-

ness sector’s greenhouse gas emissions to be returned to the sector.

If the revenue are to be returned, it is the Chairmanship’s recommen-

dation that the revenue be used to reduce distortive taxes on the busi-

ness community.

If there is political support for some of the revenue to be returned

through a deduction for greenhouse gas taxation, it is the Chairman-

ship's recommendation that this be done independently of production,

as this limits the costs resulting from the tax deduction. If all industries

were allocated a production-dependent deduction for greenhouse gas

taxation, the model shows that, for cost-effective achievement of the

70 percent target, the welfare loss in 2030 would increase from almost

DKK 4 billion to almost DKK 8 billion. Furthermore, the reallocation of

employment between industries, which cost effective achievement of

the 70 percent target entails, would be hindered. The Chairmanship

advises against giving production-dependent tax deductions unless

this is done in connection with effective leakage correction, where the

production-dependent deductions are supplemented by corresponding

Proceeds should be

used for reductions

in distortive taxes

Deductions for the

greenhouse gas tax

increase the welfare

loss

Economy and Environment, 2020

159

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Summary and recommendations

consumption taxes on all use of the produced goods. Under all circum-

stances, it should be ensured that any deductions for greenhouse gas

tax payments are phased out over the long term.

A subsidy strategy

is associated with

significant additional

costs …

Instead of a tax on greenhouse gas emissions, incentives could be

given for the green transformation through subsidies for green technol-

ogies or measures such as decommissioning oil-fired boilers or in-

stalling heat pumps. Subsidies provide an incentive to implement the

measures in question, but such incentives do not necessarily corre-

spond to the greenhouse gas reduction that the measure leads to. The

determination of subsidy rates presupposes knowledge of the costs

and effects of the various measures, but, in practice, this knowledge is

imperfect at best. Limited knowledge and uncertainty mean that it is

difficult to set subsidy rates that provide the right incentives. Thus, sub-

sidies are not likely to provide incentives for cost-effective reductions

in the individual household or firm or for a cost-effective distribution of

effort among businesses. Furthermore, subsidies do not impose a cost

burden on the remaining greenhouse gas emissions of businesses;

thereby, the reallocation towards a lower greenhouse gas-intensive-

consumption composition and business structure is weakened. Finally,

government funding will be needed to finance a subsidy strategy.

The modelling confirms that the subsidy strategy provides significant

additional costs and a significant need for government funding. The

size of the additional cost to society depends on the structure of the

various subsidies. In the model calculations, the subsidies are set such

that the costs are minimised. Furthermore, the model does not include

a number of significant additional costs arising, for example, from pro-

duction conditions varying between firms within the same industry. The

modelling shows an annual additional cost of around DKK 14 billion

compared with a uniform greenhouse gas tax. In practice, the addi-

tional costs would most likely be greater. Therefore, it is the Chairman-

ship's strong recommendation that the subsidy strategy not be used to

achieve the objectives of the Climate Act. Subsidies should only be

considered when they can be justified by specific market failures other

than those remedied by greenhouse gas taxation. Examples of this

could be grants for research with a high impact potential and for charg-

ing stations for electric cars due to network effects.

There is a risk that the EU could, for example, set energy saving targets

that would not be met by Denmark’s own climate goals, and that such

obligations would, therefore, require supplementary regulations. Sup-

plementary targets for energy savings are not well-founded when tar-

geted regulation of greenhouse gas emissions is carried out, and they

would, therefore, add additional costs to the climate efforts. Denmark

… and should

therefore be

avoided

The EU should not

impose cost-

increasing energy

saving targets

160

Economy and Environment, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Summary and recommendations

should work to ensure that the EU does not impose additional ex-

penses associated with supplementary targets on the member states,

which are not directly justified by specific market failures.

Economy and Environment, 2020

161

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

Economy and Environment, 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren

FORMANDSKABETS REDEGØRELSER

113.

114.

115.

116.

117.

118.

119.

120.

121.

Dansk Økonomi, efterår 2014. Konjunkturvurdering. Dagpengesystemet. 175 kr.

Økonomi og Miljø, 2015. Vandrammeregulativ og kvælstofregulering. Grundvand,

drikkevand og pesticider. Økonomisk vækst og miljøet. 175 kr.

Dansk Økonomi, forår 2015. Konjunkturvurdering. Offentlige finanser. Bankunio-

nen. Yderområder i Danmark. 175 kr.

Dansk Økonomi, efterår 2015. Konjunkturvurdering. Offentlige finanser. Indkomst-

overførsler med fokus på kontanthjælp. 175 kr.

Økonomi og Miljø, 2016. Værdi af statistisk liv. Luftforurening. Danmark fossilfri

2050. 175 kr.

Dansk Økonomi, forår 2016. Konjunkturvurdering. Offentlige finanser. Dansk vækst

siden krisen. Ejerboligbeskatning. 175 kr.

Dansk Økonomi, efterår 2016. Konjunkturvurdering. Offentlige finanser. Finanspolitisk

holdbarhed. Investeringskrise? Indkomst- og formuefordeling. 175 kr.

Økonomi og Miljø, 2017. Regulering af landbrugets kvælstofudledning. Grønne af-

gifter og effektiv miljøregulering. Ægte opsparing. 175 kr.

Dansk Økonomi, forår 2017. Konjunktur og offentlige finanser. Holdbarhed og fi-

nanspolitiske regler. Dynamiske effekter af offentlige udgifter. Udenlandsk arbejds-

kraft. 175 kr.

Dansk Økonomi, efterår 2017. Konjunktur og offentlige finanser. Langvarigt offent-

ligt forsørgede. Brancheforskydninger og vækstudsigter. 175 kr.

Produktivitet, 2017. Produktivitet og velstand. Produktivitetsudviklingen. Tidligere

anbefalinger og tiltag. Produktivitetsforskelle mellem virksomheder. 175 kr.

Økonomi og Miljø, 2018. Regulering af landbrugets udledning af drivhusgasser. Re-

duktion af CO2 fra personbiler. Klimapolitik frem mod 2030. 175 kr.

Dansk Økonomi, forår 2018. Konjunktur og offentlige finanser, Finanspolitisk hold-

barhed, Uddannelsesstøtte på de videregående uddannelser. 175 kr.

Produktivitet, 2019. Udviklingen i produktiviteten. Et nyt mål for produktiviteten i

grundskolen. Produktivitet og ressourcer i det almene gymnasium. 175 kr.

Dansk Økonomi, efterår 2018. Konjunkturvurdering og offentlige finanser. Skat og

arbejdsudbud. Ufaglærtes tilknytning til arbejdsmarkedet. 175 kr.

Økonomi og Miljø, 2019. Miljøpåvirkning og fordeling. Lækage af drivhusgasudled-

ninger og dansk klimapolitik. 175 kr.

Dansk Økonomi, forår 2019. Konjunktur og offentlige finanser. Kapitalindkomstbe-

skatning. 175 kr.

Dansk Økonomi, efterår 2019. Konjunktur og offentlige finanser. Finanspolitisk hold-

barhed. Budgetloven og finanspolitiske rammer. Omkostninger ved konjunkturud-

sving. 175 kr.

Produktivitet, 2020. Udviklingen i produktiviteten. Investeringer i infrastruktur. 175

kr.

Dansk Økonomi, efterår 2020. Aktuel økonomisk politik. Konjunktur og offentlige

finanser. Finanspolitisk holdbarhed. Konjunkturudsving og finanspolitik. Epidemio-

logi og økonomi. 175 kr.

Økonomi og Miljø, 2020. Dansk klimapolitik frem med 2030. 175 kr.

122.

123.

124.

125.

126.

127.

128.

129.

130.

131.

132.

133.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om en sammenlignende beregning af forslagene til en CO2e-afgift, til skatteministeren