Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
2. september 2022
J nr.
2022 - 2408
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 5. august 2022 stillet mig føl-
gende spørgsmål 450 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra René Christensen (DF).
Spørgsmål 450
Kan ministeren oplyse, om det er lovligt at opsige en fastprisaftale, som det er sket
i Slagelse?
Der henvises til DR Radioavisen, den 4. august 2022 kl. 07:00.
Svar
I radioprogrammet DR Radioavisen af 4. august 2022 kl. 07:00 bliver det fortalt,
at en række elkunder i Slagelse har fået ændret deres fastprisleveringskontrak-
ter til dynamiske elpriskontrakter, hvilket vil medføre en væsentlig stigning i de-
res respektive el- og gasregninger.
Retsgrundlaget for elhandelsvirksomhedernes ageren overfor elkunder fremgår
af bekendtgørelse nr. 2648 af 28. december 2021 om elhandelsvirksomheder-
nes opgaver og forpligtelser i forbindelse med levering af elektricitet til elkunder.
Heri fremgår det, at en elkunde og en elhandelsvirksomhed skal indgå en kon-
trakt i forbindelse med aftale om levering af elektricitet. Betingelserne i kontrak-
ten skal være rimelige, gennemsigtige og klart forståelige.
I bekendtgørelsens § 4, stk. 1, fremgår det, at ”Hvis
elhandelsvirksomheden ag-
ter at foretage ændringer i kontraktbetingelserne, herunder prisændringer, til
ugunst for elkunden, skal den berørte elkunde have et forudgående varsel
herom. For husholdningsforbrugerne skal varslet være på mindst 3 måneder
[…]”.
En elhandelsvirksomhed kan således i overensstemmelse med reguleringen på
området lovligt suspendere sine fastpriskontrakter, så længe elkunderne er ble-
vet varslet herom mindst 3 måneder før ændringens ikrafttræden, for så vidt an-
går husholdningsforbrugere, og 14 dage for andre elkunder.
3-måneders varslet blev indført i elleveringsbekendtgørelsen i 2011.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2