Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
10. august 2022
J nr.
2022-2115
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 13. juli 2022 stillet mig føl-
gende spørgsmål 447 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra René Christensen (DF).
Spørgsmål 447
Kan ministeren oplyse, hvor meget grøn strøm der leveres fra hver enkelt kom-
mune i Danmark i dag?
Svar
Produktion af grøn strøm i de enkelte kommuner forstås i nedenstående svar som
produktionen af strøm fra hhv. vindmøller, solceller og VE-elproduktion fra termiske
anlæg. Det bemærkes, at der hertil er en mindre produktion fra vandkraftvæ rker
(16,3 GWh i 2021), som ikke er yderligere kvantificeret i dette svar.
Tabellerne i vedlagte bilag viser elproduktion i 2021 fra henholdsvis vindmøller, sol-
celler og termiske anlæg opdelt på hver enkelt kommune. Produktionen fra vind-
møller er yderligere opdelt i vindmøller på land og hav og produktionen fra termiske
anlæg er opdelt i biogas og biomasse/biogent affald. Hvis en kommune ikke frem-
går af en tabel, er det fordi der ikke registreret produktion af den pågældende type i
kommunen. Det bemærkes, at produktionen på termiske anlæg følger elprisen, og
derfor kan variere meget fra år til år, afhængigt af hvor høj elprisen er. Ligeledes
opsættes der i disse år bl.a. ny solcellekapacitet i væsentligt omfang, hvorfor at
produktionen herfra må forventes at stige i efterfølgende år.
Der foreligger aktuelt ikke en kommunefordelt opgørelse af elproduktionen fra sol-
celler i 2021 i Energistyrelsens stamdataregister og opgørelsen af elproduktionen
fra solceller stammer derfor fra Energinets Energi Data Service.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klim a-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/4