KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 444: Spm. om, hvad der ligger til grund for, at Energinet har sat tærskelværdien for solcelleanlæg mellem A – og B- anlæg fra 125 kW til 1MW, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

22. august 2022

J nr.

2022- 1885

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 1. juli 2022 stillet mig følgende

spørgsmål 444 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Katarina Ammitzbøll (KF).

Spørgsmål 444

Vil ministeren redegøre for, hvad der ligger til grund for, at Energinet har sat

tærskelværdien for solcelleanlæg mellem A- og B- anlæg fra 125 kW til 1MW, og

vil Energinet overveje at øge tærskelværdien for solcelleanlæg til niveauet sva-

rende til andre nordiske lande?

Svar

Det er den nationale TSO (Energinet), som skal foreslå tærskelværdier, som efter-

følgende godkendes af Forsyningstilsynet. Til besvarelsen af spørgsmålet, har jeg

derfor indhentet bidrag fra Energinet, der oplyser følgende:

”Baggrund for valg af tærskelværdi

Fastsættelsen af tærskelværdier for produktionsanlæg er ikke baseret på en enkelt

anlægsegenskab eller et specifikt behov i det kollektive elforsyningssystem men ef-

ter en samlet bred vurdering. Seneste udgangspunkt er gennemførsel af EU-forord-

ningerne for tilslutning, her specifikt forordning EU 2016/631 (RfG).

Inden gennemførslen af EU-forordningen i dansk regi, var den daværende tærskel-

værdi for produktionsanlæg mellem type A og B fastsat til 50 kW. I forbindelse med

gennemførslen af EU-forordningen blev denne tærskelværdi hævet til 125 kW. Den

hævede tærskelværdi er et udtryk for, at Energinet under kontrollerede forhold, var

interesseret i at imødekomme forskellige aktørers ønske om en øget tærskelværdi.

Forsyningstilsynet har efterfølgende godkendt Energinets tærskelværdier.

De nationale vurderingskriterier blev understøttet af den fælleseuropæiske vejled-

ning

for fastsættelse af tærskelværdier.

Forsyningstilsynets afgørelse vedr. tærskelværdier, inkl. bilag med yderligere forklaringer

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/3

og baggrund:

Link

Link til den europæiske vejledning

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 444: Spm. om, hvad der ligger til grund for, at Energinet har sat tærskelværdien for solcelleanlæg mellem A – og B- anlæg fra 125 kW til 1MW, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Desuden blev der ved fastsættelse af tærskelværdien mellem type A og B, set på

behovet for FRT-egenskaber (Fault Ride Through) på små produktionsenheder

da forsyningssikkerheden ellers kunne blive sat på spil af et tab af større volumener

af produktion ved en fejl i transmissionsnettet, ligesom behovet for overvågningen

(online kommunikation) af mindre produktionsenheder blev vurderet. Forholdene

har betydning for, hvordan grænsen mellem type A og type B anlæg fastsættes, da

type A anlæg ikke har FRT-egenskaber mens type B anlæg har.

Forordningens artikel 5 og sammenligning af synkronområder

Ved ændringer af tærskelværdier, bemærkes det, at Danmark er tilsluttet to syn-

kronområder, det kontinentaleuropæiske og det nordiske. De to synkronområder

har jf. artikel 5 forordningsfastsat forskellig maksimalværdi for type A tærskelvær-

dier, hhv. 1 MW for det kontinentaleuropæiske og 1,5 MW for det nordiske. Energi-

net har fortsat den tilgang, at de nationalfastsatte tærskelværdier skal være gæl-

dende for begge synkronområder og ikke synkronområdeafhængige, dels da for-

skellige tærskelværdier ikke giver teknisk værdi, og desuden er udfordringerne i

hhv. det vest- og østdanske kollektive elforsyningssystem i forhold til type A anlæg

ens.

For så vidt angår sammenligningen mellem det danske kollektive elforsyningssy-

stem og de øvrige nordiske lande, er der en væsentlig forskel. I de øvrige nordiske

landes elsystem vil der også i fremtiden fortsat være en væsentlig andel af syn-

krongeneratorer, da vandkraften fortsat vil bestå og det samme for kernekraft, dog

afhængig af individuel national politik. I det danske kollektive elforsyningssystem

forventes en effektelektronikdomineret produktionsanlægsportefølje bestående af

vindanlæg, solanlæg og HVDC-anlæg, hvor produktionsanlægs synkrongenerato-

rers driftstid vil være stærkt begrænset/reduceret.

Der er for nuværende tilsluttet over 114.000 type A produktionsanlæg i det danske

kollektive elforsyningssystem, hvoraf majoriteten er solanlæg. Filosofien i den an-

vendte model for tildeling af minimum tilslutningskrav og funktionalitet i forhold til

anlæggets påvirkning af det kollektive elforsyningssystem er med til at sikre forsy-

ningssikkerhed og systemstabilitet, da kravene sættes i forhold til anlæggets nomi-

nelle produktionseffekt. Foruden dette, og stadig med forsyningssikkerhed og sy-

stemstabilitet som fokus, skal den samlede produktionseffekt ses fordelt på de indi-

viduelle anlægstyper i de forskellige systemdriftsscenarier.

Overvejer Energinet at ændre tærskelværdierne?

Energinet følger konstant udviklingen i det kollektive elforsyningssystem og deraf

også, om der er et behov for at ændre på de fastsatte og nationalbestemte tilslut-

ningskrav, herunder også tærskelværdierne.

FRT-egenskaber betyder, at anlægget under fejl (typisk kortslutning) skal forblive tilsluttet

det kollektive elforsyningssystem og være i drift, så risiko for systemsammenbrud mindskes.

Side

2/3

For nuværende overvejer Energinet ikke at ændre tærskelværdierne. Erfaringen er,

at de nationalvalgte tærskelværdier fra et elektroteknisk perspektiv, fungerer til-

fredsstillende for det kollektive elforsyningssystem.

Følgende faktorer understøtter Energinet i for nuværende ikke at påbegynde en

eventuel forøgelse af tærskelværdier for type A:

Der er ingen systemteknisk evidens for, at en ændring af tærskelværdierne

er nødvendig eller gavnlig for driften af det kollektive elforsyningssystem i

forbindelse med den grønne omstilling eller realiseringen af ambitionerne i

Danmark kan mere II

I den nuværende situation, hvor den landbaserede energiproduktion skal

firedobles, vil det være uansvarligt af ændre på tærskelværdierne, da en

lempelse af krav til mange anlæg (som følge af en forhøjelse af tærskel-

værdier) i kombination med en firedobling af energiproduktionen i de kom-

mende år vil reducere elsystemets funktionalitet og stabilitet.

Tærskelværdierne er ikke en forhindring for tilslutning til det kollektive elfor-

syningssystem, men en model for tildeling af et minimum af tilslutningskrav

og funktionalitet i forhold til anlæggets påvirkning af det kollektive elforsy-

ningssystem – dette er nødvendig for drift og stabilitet af elsystemet

Type A produktionsanlægs manglende anlægsegenskaber fsva. regulering

af aktiv effekt samt mulighed for onlinekommunikation

Type A produktionsanlægs manglende anlægsegenskaber fsva. robusthed

over for systemkritiske hændelser

International erfaring udfordrer i særdeleshed høje tærskelværdier på type

A produktionsanlæg grundet manglende anlægsegenskaber.

Energinet skal ved fastsættelse af tærskelværdier blandt andet anvende proportio-

nalitetsprincippet, sikre optimering mellem den højeste samlede effektivitet og de

laveste samlede omkostninger for alle involverede parter og respektere det ansvar,

Energinet som systemansvarlig virksomhed er pålagt med henblik på at sikre sy-

stemsikkerheden. Hvis Energinet på denne baggrund vurderer, at tærskelværdi-

erne bør ændres, er det op til Energinet at foreslå nye tærskelværdier i samarbejde

med anlægsejere og netvirksomheder og efterfølgende få dem godkendt af Forsy-

ningstilsynet.

Er der behov for supplerende eller uddybende kommentarer i forhold til de besva-

rede spørgsmål eller til svarenes afledte spørgsmål stiller Energinet sig naturligvis

til rådighed for dette”

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

3/3