Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
5. september 2022
J nr.
2022 - 1786
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 24. juni stillet mig følgende
spørgsmål 441 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Rasmus Nordqvist (SF).
Spørgsmål 441
Hvilke ændringer af lovgivningen vil det kræve, hvis det skal sikres, at datacentrene
benytter vandkøling eller på anden vis designes på en måde, der giver mulighed for
en effektiv udnyttelse af overskudsvarmen, og er regeringen klar til at gennemføre
disse ændringer?
Svar
Produktregulering til fremme af energieffektivt design kan være et godt redskab til
at sikre fx effektiv køling af datacentrenes servere. Det fremgår dog af EU-
regulering om varernes frie bevægelighed, at det som udgangspunkt ikke er tilladt
at favorisere specifikke teknologier. Det kunne eksempelvis være vandkøling.
Derimod kan regulering på EU-niveau med fokus på produktregulering og fælles
standarder spille en vigtig rolle i forhold til at fremme energieffektivitet i forhold til fx
datacentrene.
Ecodesigndirektivet sætter rammen for krav til miljøvenligt design af energirelatere-
de produkter i EU. Der er efter direktivet allerede sat en række energieffektivitets-
krav til servere, som anvendes i store datacentre.
Europa-Kommissionen har udarbejdet en række frivillige best-practice retningslinjer
for EU Code of Conduct for datacentres energieffektivitet, herunder for forskellige
former for vandkøling.
Der pågår desuden et arbejde i forbindelse med omarbejdelsen af energieffektivi-
tetsdirektivet (EED) om bl.a. at energieffektivisere varme- og kølesektoren, hvilket
inkluderer forslag til tiltag om øget udnyttelse af overskudsvarme fra datacentre.
Energistyrelsen forventer, at der i det kommende omarbejdede direktiv, bliver stillet
større krav herom.
Afslutningsvis vil jeg gerne tilføje, at det efter min vurdering giver god mening, at
regulering på dette område sker gennem en fælles indsats på EU-niveau. Regerin-
gen vil derfor, bl.a. i forbindelse med den igangværende omarbejdelse af direktiv
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2