Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
18. juli 2022
J nr.
2022 - 1716
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har af 23. juni stillet mig følgende
spørgsmål 439 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Peter Seier Christensen (NB).
Spørgsmål 439
Vil ministeren redegøre for DMI’s registrering af nulpunktet på havvandsstanden i
Danmark, herunder ændringen af standard fra Dansk Normal Nul (DNN) til Dansk
Vertikal Reference (DVR90)? Vil ministeren i den forbindelse redegøre for de vigtig-
ste bevæggrunde for ændringen, og for de vigtigste implikationer ændringen har for
registrering og måling af havstandsmålingernes udvikling? Vil ministeren endelig
redegøre for, om det også fremadrettet er muligt at tilgå tal baseret på DNN?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). DMI oply-
ser følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
”DMI overgik til at benytte Dansk Vertikal Reference (DVR90) som nulpunkt for må-
ling af havvandstand i maj 2002, da DVR90 erstattede Dansk Normal Nul (DNN)
som højdesystem i Danmark. DMI har som en del af overgangen omregnet målte
vandstandsværdier tilbage til 1. januar 1997 til DVR90. DMI’s vandstandsdata fra
før 1997 foreligger i DNN.
Overgangen fra DNN til DVR90 bevirker et mere nøjagtigt højdeniveau. DNN be-
stod af to ukoordinerede højdesystemer, et for Jylland og et for Sjælland, Fyn og
øerne, som blev forenet i et opdateret og fælles højdesystem, DVR90. Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur er myndighed for referencesystemer, herunder høj-
desystemet DVR90. DMI er således ikke myndighed for højdesystemet, men benyt-
ter det i måling af havvandstand.
Havniveauets stigningstakt i de to højdesystemer er den samme. Der kan derfor fo-
retages en omregning fra DVR90-tal til DNN-tal for et givent målepunkt. Derfor vil
det være muligt at beregne vandstand med DNN som reference, men danske myn-
digheder benytter ikke denne standard længere, da den er uddateret.”
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1