Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2621132_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
12. september 2022
J nr.
2022 - 1706
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 21. juni stillet mig følgende
spørgsmål 438 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB).
Spørgsmål 438
Hvis den energi, der produceres ved brug af brændeovne i Danmark, i stedet skal
erstattes af gas, hvad vil meromkostningen blive for dette med udgangspunkt i de
aktuelle gaspriser? Prisen bedes opgjort både for den enkelte brændeovnsejer og
for Danmark samlet set.
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen. De har oplyst følgende, hvortil jeg
kan henholde mig:
”Husholdningernes forbrug af brænde i 2019 i brændeovne mv. er omtrent 16,3
PJ.
1
Det er langt fra alle brændeovnsejere, der har indlagt gas eller har mulighed
for at få indlagt gas. Men hvis man alligevel forestiller sig al varmen fra brænde er-
stattet med en tilsvarende mængde varme fra gas, ville det svare til årlige ekstra-
omkostninger på omtrent godt 3 mia. kr. for samfundet og godt 5 mia. kr. for forbru-
gerne, da gas i husholdningerne har et større afgiftstryk end brænde. Hvis bereg-
ningen kun foretages for de brændeovnsejere, der har gas som primær opvarm-
ning, bliver ekstraomkostningen årligt på 0,4 mia. kr. for samfundet og 0,6 mia. kr.
for forbrugerne. I beregningerne er ikke taget højde for den andel, der kommer fra
brændeovnsejernes egen grund eller lignende, hvorfor de reelle omkostninger må
skønnes at være højere.
Baggrund bag beregning – priser
Der er ikke en officiel pris på brænde. De økonomiske beregninger er derfor forbun-
det med stor usikkerhed, og der vil være stor forskel på omkostningerne for den en-
kelte brændeovnsejer. Der er i beregningerne anvendt en brændepris på 2.500 kr.
pr. rummeter, som er et priseksempel hentet fra internettet primo august.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
1
Se
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statistik/biomasse_braende_2019.pdf.
Undersøgelsen
omfatter forbrug af brænde i brændeovne, pejseindsatser, masseovne, åbne pejse og bræn-
dekedler. Forbrug af træpiller i træpillefyr er ikke medregnet.
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 438: Spm. om meromkostningen ved at erstatte den energi, der produceres ved brug af brændeovne i Danmark, med gas, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2621132_0002.png
En forbrugers gasregning består primært af prisen på selve gassen, samt afgifter
og tariffer. Gasprisen sættes på de internationale gasbørser og primo august blev
den handlet til 200 euro pr. MWh (”spotprisen”). Det bemærkes, at spotprisen for
gas i Europa fluktuerer voldsomt i øjeblikket, men generelt ligger på et historisk højt
niveau (https://tradingeconomics.com/commodity/eu-natural-gas). Der er i bereg-
ningen ikke taget højde for, at spotprisen ikke nødvendigvis afspejler sig en-til-en i
forbrugernes gasregninger, bl.a. da regninger kan komme forskudt og kan afhænge
af underliggende kontrakter, afregningstidspunkter mv. Omkostninger til installation
af gasfyr er ikke medregnet, fordi det ikke antages, at brændeovnsejere installerer
gasfyr for at lade gas erstatte brænde.”
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2