Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
18. juli 2022
J nr.
2022 - 1609
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 21. juni 2022 stillet mig følgen-
de spørgsmål 433 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Marie Bjerre (V).
Spørgsmål 433
Hvordan ser regeringen det at spare på skovressourcen nu (forlænget omdriftstid)
harmonerer med et øget behovet for vedmassetilvækst og udnyttelse af skov efter
2030 for at skabe negative udledninger?
Svar
Skovene spiller en vigtig rolle, både i dag og frem mod vores mål om klimaneutrali-
tet i senest 2050. I et klimaperspektiv har skoven en vigtig funktion dels som kul-
stoflager, dels som et løbende kulstofdræn, men der kan være behov for at afveje
de to hensyn. Forskel i væksthastighed (og dermed CO
2
-optag) mellem unge, mel-
lemaldrende og gamle bevoksninger betyder, at forsøg på optimering af CO
2
-optag
på kort sigt ved at undlade at afvikle ældre bevoksninger (fx frem imod 2030) kan
ske på bekostning af skovens samlede CO
2
-optag på længere sigt. Omvendt kan
en forvaltning, der tilstræber at optimere det langsigtede optag ved at afvikle ældre
bevoksninger og løbende reetablere med unge træer, som naturlig konsekvens
medføre øget CO
2
-udledning på kort sigt. Dertil kommer, at brugen af træ typisk
kan medføre en fortrængning af fossilt baseret energi eller af energitunge bygge-
materialer, hvilket samlet set kan give CO
2
-gevinster. Beregning af den samlede
klimaeffekt kompliceres af, at træstrømmene er komplekse og virkninger af op- og
nedgange i dansk produceret træ er svære at indregne.
Dette giver et dilemma mellem langsigtede og kortsigtede potentialer for klimage-
vinster i selve skoven. Alt andet lige vil vi hellere have en gavnlig klimaeffekt i dag
end i morgen, og derfor kan det under bestemte omstændigheder være fornuftigt at
forlænge omdriftstiden i skove. Men vi har også brug for at maksimere det langsig-
tede optag, så vi kan nå vores langsigtede klimamål. Regeringens holdning er, at vi
har behov for at fokusere på såvel skovenes løbende CO
2
-optag som deres lang-
sigtede kapacitet til kulstoflagring.
Jeg kan i øvrigt henvise til miljøministerens svar af 24. februar 2022 på spørgsmål
514 (MOF alm. del) om CO
2
-udledning fra urørt skov og produktionsskov.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2