Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
6. julii 2022
J nr.
2022 - 1804
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har af d. 17. juni 2022 stillet mig følgende
spørgsmål alm. del 430, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Carsten Kissmeyer (V).
Spørgsmål 430
”Vil ministeren oplyse, hvorvidt de 8.000 kr., det koster at afbryde gasledningen til
en husholdning, afspejler de konkrete omkostninger til arbejdet?”
Svar
Jeg har bedt Forsyningstilsynet redegøre for omkostningerne til afbrydelse af gas-
ledning til en husholdning. Forsyningstilsynet har oplyst følgende, hvortil jeg kan hen-
holde mig:
”Forsyningstilsynet godkender ikke et gebyrs størrelse, men alene metoden til pris-
fastsættelsen. Det er således Evidas ansvar at fastsætte gebyrets størrelse i over-
ensstemmelse med den prisfastsættelsesmetode, som Forsyningstilsynet har god-
kendt i medfør af gasforsyningslovens § 36 a. Forsyningstilsynet kan f.eks. ved en
begrundet mistanke om manglende overholdelse af en prisfastsættelsesmetode
åbne en tilsyns-sag. Det har Forsyningstilsynet ikke haft anledning til.
Frakoblingsgebyret opkræves fra det tidspunkt, hvor den faktiske frakobling finder
sted. Gebyret dækker følgende ydelser:
Opgravning, hvor stikledningen er tilkoblet gadeledningen
Afbrydelse af stikledningen fra gadeledningen
Reetablering af fliser/asfalt ved gadeledningen
Fjernelse af gasmåler, regulator og tilhørende målerskab
Afskæring af opføringsrøret ved ejendommen lige under jordoverfladen
Den 22. november 2004 godkendte Energitilsynet (pr. 1. juli 2018 Forsyningstilsynet) me-
toder for fastsættelse af priser og vilkår for transmission og distribution af naturgas
1
.
Spørgsmålet om, hvorvidt afkoblingsgebyret er omkostningsægte har Forsyningstil-
synet i nyere tid ikke taget specifikt stilling til. Forsyningstilsynet kan derfor alene
henvise til afgørelserne af 22. november 2004.
Klim a-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2
1
Forsyningstilsynets j.nr. på de omtalte afgørelser: 3/1321-0304-0015 - 3/1321-0304-0011 - 3/1321-
0304-0012 - 3/1321-0304-0013 - 3/1321-0304-0014.