Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2597080_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
21. juni 2022
J nr.
2022-1533
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 15. juni stillet mig følgende
spørgsmål 422 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Marie Bjerre (V).
Spørgsmål 422
Er det ministerens opfattelse, at de nuværende metoder for dataindsamling og be-
regninger kan give et retvisende billede af drivhusgasudledninger og optag? Der
henvises til det seneste samlenotat om LULUCF-forordningen, jf. KEF alm. del –
bilag 192.
Svar
Drivhusgasudledninger og –optag fra LULUCF-sektoren er lige så væsentlige som
andre drivhusgasudledninger, når det kommer til at begrænse klimaforandringerne.
Jeg mener derfor, at vi er nødt til at tage udledninger i LULUCF-sektoren med i
vores betragtninger, når vi planlægger klimapolitik. Det er blandt andet derfor, at
LULUCF-sektoren tæller fuldt med i det danske klimamål om 70 pct. reduktion i
2030 sammenlignet med niveauet i 1990, og af samme årsag regnes LULUCF-
sektoren delvist med i EU-målsætningen om mindst 55 pct. reduktion i 2030 sam-
menlignet med 1990.
Ikke desto mindre anerkender jeg, at opgørelsen af udledninger og optag i LU-
LUCF-sektoren er forbundet med en større usikkerhed end de fleste andre sektorer
i klimaregnskabet. Det skyldes blandt andet, at nettoudledninger og -optag er et
resultat af små ændringer i meget store kulstofpuljer, der er vanskelige at måle.
Dertil afhænger udviklingen i kulstofpuljerne af biologiske processer, som er van-
skelige at estimere uden relativt komplekse modeller. Det er dog ikke et argument
for, at vi ikke skal tage udledninger og optag i LULUCF-sektoren alvorligt.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder løbende på at forbedre drivhus-
gasopgørelsen for LULUCF-sektoren. Eksempelvis er der igangsat et forskningsar-
bejde, der skal sikre bedre viden om, hvordan udledningerne fra kulstofrige jorder
kan beregnes mere retvisende.
I øvrigt kan bemærkes, at Kommissionen i sit forslag til en revideret LULUCF-
forordning lægger op til at forsimple forordningens regnskabsregler betydeligt, her-
under ved at afskaffe de såkaldte skovreferenceniveauer,
jf. svar på KEF alm- del –
Klim a-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T : +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 422: Spm. om, hvorvidt de nuværende metoder for dataindsamling og beregninger kan give et retvisende billede af drivhusgasudledninger og optag, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2597080_0002.png
spm. 420.
Dette bidrager til at øge tilliden til medlemslandenes regnskabsførte LU-
LUCF-optag og -udledninger under LULUCF-forordningen.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2