Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2599850_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
24. juni 2022
J nr.
2022 - 1374
Rasmus Helveg Petersen har i brev af d. 13. juni stillet mig følgende spørgsmål
405 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Susanne Zimmer (FG).
Spørgsmål 405
Vil ministeren oplyse, om alle de lande, hvorfra Danmark importerer træbiomasse,
har troværdige LULUCF-regnskaber, der sikrer, at CO2-udslippet ved afbrændin-
gen af biomassen i Danmark er kompenseret i eksportlandets LULUCF-regnskab?
Svar
Jeg kan ikke udtale mig om troværdigheden af andre landes LULUCF-regnskaber,
men vil henvise til de forpligtelser og regneregler, der er udstukket for medlemslan-
dene i FN’s klimakonvention (se mit svar på KEF alm. del – spm. 404 for yderligere
detaljer), hvor det fremgår, at CO
2
fra træ til energiformål i de officielle opgørelser til
EU og FN skal indregnes i LULUCF-regnskabet - og i den nationale total - i dét
land, hvor træet fældes.
Regeringen arbejder generelt for at sikre en bæredygtig anvendelse af vores bio-
ressourcer, herunder ved at sikre, at den biomasse vi importerer til varmeproduktio-
nen i Danmark er bæredygtig. CO
2
-aftrykket af biomasse er forskelligt afhængigt af
typen af biomasse – og med ambitiøse bæredygtighedskriterier kan vi trække for-
bruget i den bæredygtige retning. Regeringen og et bredt flertal i Folketinget indgik
i oktober 2020 en politisk aftale om, at der fra 30. juni 2021 stilles lovkrav til den
bæredygtige produktion af træbiomasse til energi, som går endnu længere end
EU’s krav. Kravene skal mindske risikoen for, at der anvendes ikke-bæredygtigt
produceret biomasse i Danmark.
Med venlig hilsen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Dan Jørgensen
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1