Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
29. juni 2022
J nr.
2022 - 784
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 8. juni 2022 stillet mig
følgende spørgsmål KEF alm. del – spm. 394, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katarina Ammitzbøll (KF).
Spørgsmål 394
Vil ministeren se på muligheden for, at allerede screenede arealer til havvind-
mølleparker aktiveres gennem en særlig åben dør-ordning til power-to-x med
henblik på acceleration af selv- og forsyningssikkerhed og uafhængighed af rus-
sisk gas?
Svar:
Regeringen indgik 15. marts 2022 en bred aftale med Venstre, Socialistisk Fol-
keparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet om et mål om 4-6 GW elektrolyseka-
pacitet i 2030. Aftalen har også medført muligheden for at etablere direkte linjer
fra havvind til PtX-anlæg.
De konkrete kriterier for etablering af direkte linjer er under udarbejdelse og vil
blive fastlagt i forbindelse med lovarbejdet i efteråret 2022. Det forventes, at æn-
dring af loven om elforsyning, som skal muliggøre direkte linjer mellem aktørers
produktion af vedvarende energi og forbrug på 10 kV spændingsniveau og opef-
ter, træder i kraft 1. januar 2023. Såfremt det vedtages i Folketinget, vil aktører
fra starten af næste år kunne ansøge om etablering af direkte linjer – også i for-
bindelse med havvind. Det vil altså, med forbehold for fastsættelse og vedta-
gelse af de konkrete kriterier, blive muligt at ansøge om at etablere direkte linjer
fra havvind til PtX-anlæg inden for rammerne af åben-dør-ordningen for VE-an-
læg på havet.
I tillæg skal det som opfølgning på PtX-aftalen nævnt oven for og aftalen af juni
2021 om justering af åben dør-ordningen for havvind, som træder i kraft 1. juli
2022, undersøges, om det er relevant inden for rammerne af åben dør-ordnin-
gen at etablere en undtagelsesbestemmelse for afstandsbegrænsningen på 15
km fra kysten fsva. projekter med direkte tilkobling til eksempelvis store PtX-an-
læg.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2