Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2601951_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
29. juni 2022
J nr.
2022 - 1244
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 2. juni 2022 stillet mig følgende
spørgsmål 393 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 393
Hvor lang tid vil det tage at udarbejde en uafhængig vurdering af, om modellen for
udbudsbaseret konkurrence er egnet til at opfylde klimaplanens mål og forudsæt-
ning? Og vil ministeren tage initiativ til at få udarbejdet denne uafhængige vurdering?
Der henvises til KEF alm. del – bilag 226 og 363.
Svar
Det følger af den politiske aftale om
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær
økonomi,
at kapaciteten i affaldsforbrændingssektoren skal tilpasses de danske for-
brændingsegnede affaldsmængder.
Et flertal af Folketingets partier var enige om at anmode KL om at udarbejde en kon-
kret plan for tilpasning af kapaciteten, hvilket indebar en liste over anlæg til nedluk-
ning. Planen skulle i henhold til aftalen leve op til en række kriterier, som skulle vur-
deres af relevante myndigheder. Myndighederne kunne ikke godkende KL’s plan.
Derudover oplyste KL, at de ikke ønskede at justere i planen, så den levede op til de
fastsatte kriterier og kunne implementeres, og endelig erklærede en række anlæg
sig uenige i KL’s plan og afviste at lukke. Disse udfordringer vanskeliggjorde tilsam-
men en tilpasning af forbrændingskapaciteten ved brug af KL’s plan.
Der var blandt partierne enighed om, at såfremt KL’s plan ikke kunne godkendes i
henhold til de fastsatte kriterier i aftalen, skulle en udbudsbaseret model implemen-
teres.
Aftalen fastlægger, at den udbudsbaserede model skal opnå de samme mål, som
gjorde sig gældende for KL’s plan, nemlig at kapaciteten tilpasses, og at affaldet
fremover skal forbrændes på de anlæg, som kan gøre det mest miljørigtigt, bedst og
billigst. Hvorvidt den foreslåede model lever op til aftalen og bidrager til opfyldelse af
Klimaplanens mål, skal vurderes af forligskredsen bag Klimaplanen.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1