KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 391: Spm. om, hvorfor der er virksomheder, der ikke kan sende egenproduceret strøm mellem sine bygninger og heller ikke internt mellem sammenhængende bygninger som egenproducent, uden at skulle betale tariffer, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

29-06-2022

J nr.

2022-16578

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 2. juni 2022 stillet mig følgende

spørgsmål 391 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Rasmus Helveg Petersen (RV).

Spørgsmål 391

Ministeren har tidligere oplyst, at udformning af tariffer er underlagt EU-regler og

det generelle leveringsomfang, jf. svar på KEF alm. del – spm. 271 og 340. Vil mini-

steren på den baggrund redegøre for, hvorfor der er virksomheder, som oplever, at

de ikke kan sende egenproduceret strøm mellem sine bygninger og heller ikke in-

ternt mellem sammenhængende bygninger (med 2 målere) som egenproducent,

uden at skulle betale tariffer? Endvidere ønskes der svar på, om ministeren agter at

fjerne sådanne benspænd for virksomheder, når nu Energiklagenævnet har slået

fast, at flere matrikelnumre godt kan have flere forbrugssteder, så længe der er tale

om én anvendelse og forbrugeren er den samme.

Som eksempel på sådan en virksomhed henvises til KEF alm. del – bilag 266, s. 10

og 14.

Svar

Jeg forstår spørgsmålene således, at der spørges til muligheden for at etablere et

internt net, herunder tarifering af egenproduceret strøm.

Til besvarelsen af den første del af spørgsmålet, har jeg indhentet følgende bidrag

fra Energistyrelsen, der oplyser følgende:

Energistyrelsen har en fast administrativ praksis for at tillade såkaldte interne net.

Et internt net i produktionsleddet er en elektricitetsforbindelse, der kan etableres af

en elkunde til eget elproducerende anlæg placeret i tilknytning til elkundens for-

brugssted

Elkundens elproducerende anlæg kan således være placeret enten 1) på det om-

råde, der dækkes af elkundens forbrugssted eller 2) på et område umiddelbart til-

stødende forbrugsstedet, forudsat at elkunden har råderet over det samlede om-

råde.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/2

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 391: Spm. om, hvorfor der er virksomheder, der ikke kan sende egenproduceret strøm mellem sine bygninger og heller ikke internt mellem sammenhængende bygninger som egenproducent, uden at skulle betale tariffer, til klima-, energi- og forsyningsministeren

En elkundes mulighed for at etablere en intern elektricitetsforbindelse til eget elpro-

ducerende anlæg placeret i tilknytning til elkundens forbrugssted er en undtagelse

til elforsyningslovens udgangspunkt om kollektivitet i landets elforsyning og de kol-

lektive elforsyningsvirksomheders eneret til at eje og drive net. En intern elektrici-

tetsforbindelse må derfor ikke stride mod den bevillingshavende netvirksomheds

eneret, eller den eneret Energinet har til at etablere kollektivt net, ligesom der ikke

må være tale om etablering af direkte elforsyningsnet efter elforsyningslovens § 23,

hvilket kræver tilladelse.

Elkunder med eget elproducerende anlæg – fx virksomheder med solanlæg instal-

leret på deres tagflader og tilsluttet i egen forbrugsinstallation – betaler i dag enten

en fast rådighedsbetaling eller rådighedstarif til netvirksomheden. Begge betalinger

har til hensigt at dække netvirksomhedens omkostninger ved at stille det kollektive

elnet til rådighed for egenproducenten i de tilfælde, hvor deres anlæg ikke produce-

rer strøm, fx når solen ikke skinner, og der derfor trækkes på det kollektive elnet.

Elmarkedsforordningens krav om omkostningsægte tariffer indebærer, at egenpro-

ducenter skal betale for de omkostninger, som de giver anledning til. Det er egen-

producentens behov for kapacitet i elnettet, der giver anledninger til tarifering.

Det kommende forslag om ændring af elforsyningsloven fremmer ligeledes mulig-

heden for en omkostningsægte metode for lokal kollektiv tarifering ved at undtage

lokal kollektiv tarifering fra forbuddet mod geografisk differentiering på alle spæn-

dingsniveauer, hvis der er tale om lokale sammenslutninger af netbrugere, der rå-

der over både forbrug og produktion.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

2/2