Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2601404_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
28-06-2022
J nr.
2022-1215
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 2. juni 2022 stillet mig følgende
spørgsmål 389 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Katarina Ammitzbøll (KF).
Spørgsmål 389
Vil ministeren oplyse, hvor mange EU-medlemslande der har et tilslutningsbidrag
for nettilslutning af elproduktionsanlæg uden betaling til forstærkning af et kollektivt
elnet, et såkaldt »shallow connection charge«? Svaret bedes oplyst separat for
DSO- og TSO-niveau. Ministeren bedes i forlængelse heraf kommentere på
muligheden for at indføre lignende nettilslutningsbidrag i Danmark uden betaling til
forstærkning af det forbrugerdimensionerede og kollektive elnet?
Svar
Til besvarelsen af den første del af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Energi-
styrelsen, der oplyser følgende:
”Til brug for opgørelsen af hvor mange EU-medlemslande, der har et tilslutningsbi-
drag for nettilslutning af elproduktionsanlæg uden betaling til forstærkning af et kol-
lektivt elnet, tager Energistyrelsen udgangspunkt i to ACER-rapporter
”Practice
Re-
port on Transmission Tariff Methodologies in Europe (2019)” og
”Report
on Distri-
bution Tariff Methodologies in Europe (2021).
Energistyrelsen bemærker, at det som følge af forskellige begrebsanvendelser og
betalingsmodeller i de enkelte medlemslande er meget vanskeligt at foretage en
præcis sammenligning mellem tilslutningsomkostninger i de enkelte lande. Rappor-
terne kan alene bruges til at fastslå den overordnede indretning af tarifsystemerne
og dermed ikke om niveauerne for betalingen i de enkelte lande.
ACER sondrer i opgørelsen således ikke klart mellem om et tilslutningsbidrag beta-
les som følge af tilslutning af forbrug eller produktion.
ACER-rapporten om distributionstariffer viser, at der er 11 medlemslande, hvor til-
slutningsbidraget omfatter den infrastruktur, der forbinder installationen med distri-
butionsnettet (”shallow connection charge”). Derudover er der 11 medlemslande,
herunder Danmark, der har en kombination af ”shallow connection charges” og
”deep connection charges” (betaling til forstærkning af kollektive net) afhængig af
type af brugere, spændingsniveau og afstand.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 389: Spm. om, hvor mange EU-medlemslande der har et tilslutningsbidrag for nettilslutning af elproduktionsanlæg uden betaling til forstærkning af et kollektivt elnet, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2601404_0002.png
ACER-rapporten om transmissionstariffer viser, at der er 15 medlemslande, hvor
tilslutningsbidraget omfatter den infrastruktur, der forbinder installationen med
transmissionsnettet (”shallow connection charge”). Det fremgår yderligere af rap-
porten, at der er 9 medlemslande, der anvender et tilslutningsbidrag til TSO’en,
som foruden omkostningerne forbundet med den direkte nettilslutning også dækker
omkostninger til styrkelse og udbygning af det eksisterende kollektive elnet (”deep
connection charge”).
Det bemærkes, at tilslutningsbidraget skal ses i sammenhæng med distributions-
og transmissionstarifferne. Omkostninger til tilslutning til nettet, der således ikke
indgår i det faste tilslutningsbidrag, kan derfor opkræves via de løbende indfød-
ningstariffer. Derudover kan der være andre typer af betalinger til netvirksomheden,
der ikke er omfattet af rapporterne, idet det hverken kan karakteriseres som et til-
slutningsbidrag eller en tarif.
Det bemærkes derudover, at hvorvidt et givent land har indført en høj grad af pro-
ducenttarifering eller ej også kan have en sammenhæng med, hvordan deres elsy-
stem er sammensat. En høj grad af producenttarifering kan eksempelvis give mere
mening i et land med meget decentral elproduktion som i Danmark, og hvor det er
samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at sende prissignaler til elproducenterne om
lokalisering ift. nettets belastning. I andre lande med mere central elproduktion kan
prissignaler til elproducenterne omvendt give mindre mening.”
I forhold til den anden del af spørgsmålet må jeg henvise til, at ifølge det armslæng-
deprincip, som er fastsat i elmarkedsdirektivet, udvikles de konkrete tarifmetoder af
netvirksomhederne samt Energinet og godkendes af Forsyningstilsynet. Folketinget
eller jeg selv har således meget begrænset mulighed for at diktere den konkrete
udvikling af tarifmetoder.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2